Kingdom Come ♛ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2016
  • Opdateret: 12 jul. 2017
  • Status: Færdig
Doran Lean er Nordregionens største kongerige og det kræver meget at være kronprins. Det indser Prins Harry Edward, da hans far, Kong Leopold, beordrer ham til at finde en kone inden sin 22-års-fødselsdag. Seks piger bliver sendt til slottet, og en af dem er Prinsesse Aretha af Avina.
Hun må sande, at hun er fanget i et kongerige, hvor oprøret ulmer lige rundt om hjørnet. Hun må dermed vænne sig til at leve midt i faren, mens hendes forhold til Harry udvikler sig. Ingen er sikre, for selv inden for slottets mure gemmer der sig spioner, der vil gøre alt for at udslette kongefamilien. Og hvad sker der, når deres største hemmelighed bliver afsløret? Intet vil blive det samme igen. | Vinder af årets originale idé og årets cover til Movellys 2016

209Likes
848Kommentarer
320676Visninger
AA

34. Kapitel 31 // "A New Era"

A NEW ERA

Ingen vidste fortsat hvor Harry var. Alle spurgte, men der var ingen svar. Det var allerede to dage siden, Ann havde fortalt os sandheden.

Det havde været to hektiske dage. Kong Leopold havde allerede i går informeret Doran Lean om den grufulde omvæltning. Han ville gerne have ventet på, at Harry var kommet tilbage og de kunne snakke det hele igennem. Men desværre var rygterne begyndt at løbe i byen, så ministrene havde sagt, at det var det klogeste at gøre. Det var det eneste, jeg vidste.

Folkets reaktioner havde været voldsommere, end jeg havde forventet. Vi vidste godt, at det ville skabe kaos i landet, men at se alle avissiderne fyldt med sladder og løgn kom alligevel bag på mig. Nogle mente endda at vide, at det var Kongen og Dronningen selv, der havde sørget for, at de var blevet byttet om på grund af Samuels udseende. Jeg kunne ikke tro det, da jeg havde læst det. Tænk at nogen tænkte sådan.

Der var også mange, der havde pointeret, at de aldrig havde synet Harry lignede sine forældre. Og efter at man vidste sandheden, var det så tydeligt. Harry lignede Ann. De havde begge de grønne øjne og det brune krøllede hår.

Kong Leopold havde valgt ikke at give nogen detaljer om Samuel overhovedet og det gav nu sine konsekvenser, da ingen kendte til hans navn eller hans udseende. Der var endda få, der havde foregivet at være den rigtige prins.

Folket havde også lært, at Harry lige nu ikke var til at finde. Alle ville snakke med ham, men da Kongen og hans mænd blev ved med at sige, de ikke måtte interview ham, havde de selv fundet frem til konklusionen. Jeg havde læst flere artikler om mysteriet. Der var heldigvis også borgere, der var nervøse for, om han var kommet til skade på grund af hans sår. Jeg turde ikke tænke tanken. Jeg gik og håbede på, at han ville komme tilbage i dag. Men jeg tvivlede.

Slottet var tæt på et sammenbrud. Lige siden hemmeligheden havde set lyset, var det umuligt at få lov til at snakke med Dronningen eller Kongen. De arbejdede på højtryk sammen med ministrene for at finde ud af, hvad de skulle gøre med situationen. Hvad skulle der ske med Harry og hvad ville hans rolle blive? Ingen vidste det.

Det eneste, der var sikkert var, at Samuel, eller Prins Samuel, som jeg skulle huske at kalde ham, var den nye prins. Loven sagde det. Ministrene levede efter den. Og Kongen blev derfor nødt til at gøre, som der blev sagt. Ellers måtte han gå af. Men Samuel skulle oplæres i at være kommende regent. Han havde få år til at øve sig, i forhold til hvad alle andre fik. Vi voksede op med hver dag at se, hvad vores forældre gjorde og lære af de fejl, vi begik. Samuel ville aldrig få den samme oplevelse og ville altid være bagud.

Jeg havde heller ikke haft mulighed for at snakke med Samuel. Ingen måtte kontakte ham. Den eneste, jeg havde hørt, havde fået lov til at komme, udover hans rigtige forældre, var Lorena, hans kæreste. Det var noget af en omvæltning, de to skulle igennem. De havde kæmpet for at tjene nok penge til at flytte sammen og pludselig ejede Samuel et slot.

Det glædede mig, at de havde hinanden. Samuel skulle ikke tænke på at finde en, der elskede ham for den har var. Det havde han allerede.

Mine tanker strøg hen mod Kenzie og den skandale, hun havde påvirket. Hun var allerede væk efter mødet og det var som om hun aldrig havde været her. Jeg havde efter et par timer indset, at det betød kun Serena og jeg var tilbage. Men jeg vidste ikke, om der var en konkurrence længere. Harry var ikke prins. Kong Leopold kunne vel derfor heller ikke tvinge ham til at finde en kone? For hun ville ikke blive Dronning.

Det hele var meget kompliceret og jeg frygtede udfaldet.

Men mest af alt frygtede jeg, hvad der ville ske med Harry. Jeg følte, at alt handlede om Samuels og Doran Leans fremtid, og at alle havde glemt Harry. Han var derude et sted, helt alene og ulykkelig. Jeg ville så gerne finde ham. Men for hvert sekund, der gik, uden ham, begyndte jeg at miste troen til, at han ville komme hjem i dag.

Det var først, da jeg blev kaldt til Kongens kontor, at jeg mærkede håbet strømme tilbage til min krop. Måske var han endelig kommet tilbage? Men jeg blev dybt skuffet, da han ikke var der.

Det var kun Dronningen og Kongen. Deres blikke stirrede på mig. De havde en masse at sige, men vidste ikke, hvordan de skulle formulere det. Jeg bemærkede hurtigt renderne under deres øjne. Hvis jeg gættede rigtige, havde de ikke sovet siden sandheden. Det måtte være så hårdt for dem. Fra den ene dag til den anden havde de pludselig to sønner og de havde misset opvæksten af deres ægte. Jeg vidste ikke, hvad jeg selv ville gøre, hvis det var mit barn.

”Godt, du kom, Aretha.” Dronningen og Kongen stod lænet op ad skrivebordet med deres hænder viklet ind i hinanden. Kong Leopold holdt hende tæt ind til sig. Jeg havde aldrig set dem vise så mange følelser før. For første gang følte jeg, at jeg kunne se deres kærlighed.

Dronning Eira tog en dyb indånding. ”Som du ved er Harry lige nu ikke til at finde. Og mit hjerte kan ikke holde til det længere. Jeg vil så gerne have min søn hjem, Aretha,” begyndte hun. Tårerne pressede sig på, men ud fra hendes tilstand at dømme, troede jeg ikke, at hun havde flere tilbage.

Kongen fortsatte, da hans kone sænkede blikket. ”Vi tænkte, at du måske havde en idé til, hvor han kunne befinde sig? Vi ved, at I har et tæt bånd og måske har han nævnt noget for dig?” spurgte han håbefuldt. Blikket skreg for nye informationer.

Hvis bare Harry kunne se, hvor meget han betød for dem, tænkte jeg. Hvis han nogen sinde virkelig havde været i tvivl, så var det her det svar, han ledte efter. Kærligheden til ham var større end noget andet. De ville gøre alt for deres søn.

”Jeg har faktisk overvejet et muligt sted, han kunne befinde sig.” Dronnings hoved løftede sig, da hun hørte mine ord. Jeg havde brugt flere timer på at overveje, hvor Harry kunne befinde sig. Først havde jeg tænkt på det safe-house, vi havde gemt os i. Harry vidste, at det nærmest ville være umuligt at finde ham i det kaos. Men der var noget, der sagde mig, at han ville langt væk fra alt det, der fik ham til at tænke på sine forældre og slottet.

Til sidst havde jeg husket baren. Det var der Harry og jeg havde haft vores første date. Jeg huskede tydeligt, hvordan han havde beskrevet stedet:

”Må jeg spørge dig, hvorfor du tog mig med herhen?” Harry havde trukket mig hen til baren længst fra indgangen.

”Jeg tænkte, du havde brug for at slappe lidt af,” svarede han blankt, mens han fokus på var bartenderen.

Det måtte være der, han var. Han kendte stedet og kunne derfor føle sig tryg, men samtidig koble fra. Samtidig var der værelser på øverste etage, så man kunne sove der. Og så var der alkohol. Harry havde sikkert været fuld lige siden, han var ankommet dertil. Jeg havde så ondt af ham.

Dronning slap pludselig sin mand og gik hen mod mig. ”Vil du ikke nok hente ham hjem? Han skal ikke være derude helt alene,” bad hun. Forsigtigt aede hun min kind og kiggede mig direkte ind i øjnene. Jeg havde aldrig stået så tæt på hende før.

Jeg nikkede og skulle til at svare, da døren blev åbnet ved siden af os. Samuel stormede ind og blikket søgte ivrigt efter noget. Da han fandt mig, slappede han af. Brystkassen bevægede sig stadig.

”Samuel,” udbrød jeg. Han lignede en helt ny person. Håret var blevet klippet og fik ham til at se ældre ud. Men den største forskel var hans tøj. Han var ikke længere iført sin uniform. I stedet havde han en rød skjorte på, parret med en mørkebrun vest.

Han smilede forsigtigt, da han hurtigt gik over til mig for at give mig et kram. Vi omfavnede hinanden. Jeg var så glad for, at han gerne ville se mig. Jeg havde det så dårligt over, at jeg havde tvivlet. Han havde ikke gjort noget forkert og fortjente en undskyldning. Men da vi trak os væk fra hinanden og så hinanden direkte ind i øjnene, vidste jeg, at jeg allerede var tilgivet.

”Hvis du finder ham, så fortæl ham, at jeg ikke vidste noget,” bad han gennem hurtige vejrtrækninger. ”Ingen af os fortjener det her, og han skal vide, at jeg forstår ham.”

Jeg nikkede og gav samtidig hans hånd et klem. Han talte sandt. De var begge to indblandet i det her rod.

Jeg kiggede forbi Samuel og smilede til Dronningen og Kongen. ”Jeg tager af sted med det samme,” erklærede jeg. Det var Harrys tur til at blive reddet. Han havde været igennem så meget. Det skulle slutte nu.

***

Min hjerterytme steg for hvert minut, der gik. Hvad nu hvis Harry ikke var her? Jeg kunne ikke bære, hvis jeg ikke fandt ham. Hvis han ikke var her, havde jeg ingen idé, hvor jeg kunne finde ham.

Jeg valgte efter flere minutters spekulationer at fokusere på det, jeg var kommet for. Jeg var kommet for at finde Harry, og hvis han ikke var her, måtte jeg tage det bagefter. Men jeg havde en god fornemmelse, da jeg gik hen mod barens indgang. Det var som om, at jeg kunne føle, han var her.

Louis var bag mig, da jeg åbnede døren. Straks blev jeg mødt af lugten af alkohol. Jeg tog en dyb indånding, inden jeg fortsatte. Jeg følte folks blikke følge mig, men det eneste, jeg fokuserede på, var bartenderen. Det var den samme person som sidst. Vi genkendte hinanden.

Han smilede forsigtigt til mig, mens han gjorde et glas rent med et viskestykke. Inden jeg behøvede at spørge, løftede han sine skuldre, kiggede op i loftet og sagde: ”Værelse fem.”

Jeg kunne ikke tro mine egne ører. Harry var her. Storsmilende vendte jeg mig om og mødte den samme grimasse hos Louis. Vi var begge lettede.

Efter at have smilet stort til bartenderen, forlod jeg Louis og gik ovenpå. Mine tankestrømme kunne ingen ende tage. Hvad skulle jeg sige, hvordan ville han reagere? Ville han helst fortsat være i fred, eller havde han ventet på en ville finde ham? Spørgsmålene blev erstattet et efter et, indtil jeg stod foran døren. Værelse 5. Han var inde på den anden side.

Jeg bankede på og forventede at høre hans stemme, men der var intet svar. Forvirret slog jeg igen hånden mod døren. Igen intet.

Til sidst valgte jeg selv at åbne døren. Det var et chok, der mødte mig. Rummet var mørkt. Gardinet var trukket for og det eneste lys, der kom ind, var i siden af gardinet. Det var dog lige akkurat nok lys til at jeg kunne se silhuetten. Harry sad med ryggen mod mig og stirrede blankt på væggen.

Han havde klippet sit hår af. Krøllerne var væk.

”Harry,” udbrød jeg. Jeg havde svært ved at fokusere med de nye informationer foran mig. Hvis han havde klippet sit hår, betød det, han ikke vidste, hvad han ellers skulle gøre. Det var den eneste måde, han kunne få sin vrede ud.

”Åh, hvor er jeg glad for, at jeg fandt dig.” Jeg gik med hurtige skridt hen mod vinduet og hev gardinet op. Dagens sidste sol lyste rummet op og da jeg vendte mig op, så jeg ham ordentligt. Frisuren var rodet. Han havde klippet sine lokker af i forskellige længder. Men det jeg virkelig bemærkede, var hans øjne. Blikket var stadig rettet mod Doran Lean som om, at han ikke havde set mig. Hans øjne var helt røde og huden under dem var blå. Renderne var så dybe.

Forsigtigt satte jeg mig ned ved siden af ham på sengen og prøvede at få en reaktion ud af ham. Blikket forblev på byen.

Jeg tog en dyb indånding, inden jeg tog ud efter hans hånd. Jeg fik et chok, da jeg så det størknede blod omkring hans knoer. Hånden var iskold, men jeg var ligeglad og placerede den imellem mine håndflader. Vi sad i stilhed, indtil han pludselig rørte på sig.

Han sænkede blikket og studerede gulvet.

”Harry, vil du ikke nok se mig i øjnene?” hviskede jeg. Sekunderne gik, men der skete intet.

Et suk forlod mine læber og jeg kiggede selv væk fra ham. Det var hårdere, end hvad jeg havde forventet. ”Harry,” gentog jeg grådkvalt.

Og endelig løftede han sit hoved. Han tog en dyb vejrtrækning og da vores øjne mødtes, så jeg flere følelser, end han nogen sinde havde udvist. Jeg så hadet, forvirringen. Han lignede en, der havde mistet meningen med livet. De grønne øjne stirrede på mig og jeg blev pludselig i tvivl, om han ville have mig her.

Men da han åbnede munden, følte jeg, at han bad mig om at blive, uden at sige det. ”Hvorfor-” Ordene blev kvalt i hans hals og han fjernede sit blik. Kærligt aede jeg hans hånd og håbede, at motivation ville give ham de kræfter, han behøvede for at være stærk.

Harry tog en dyb indånding, den anden på kort tid, og pustede al sin vrede ud. Først herefter kunne han igen kigge på mig. Brynene krummede. ”Hvorfor kom du?” spurgte han hæst. Jeg kunne høre tårerne pressede sig på.

Det kom bag på mig, at han overhovedet stillede sådan et spørgsmål. Men det var ikke tiden til at blive sur. Det eneste, han skulle have, var bekræftelse og kærlighed. Så jeg fortalte ham det, han ikke selv havde indset. ”Vi var alle sammen bekymrede for dig, Harry. Din mor og far har slet ikke sovet, fordi de ikke vidste, om du var kommet noget til,” fortalte jeg ham og mærkede selv tårerne.

Harry troede mig ikke. Det kunne jeg se på den måde han rullede med øjnene og høre det på den måde han pustede. ”Det kan du sagtens sige,” sagde han.

Jeg rystede på hovedet. ”Det er sandt, Harry. Din far elsker dig, din mor elsker dig. Ann elsker dig. Jeg-”

Harry rev sig ud af mit greb og rykkede sig væk. Blikket bestod af flammer. ”Du vover på at nævne hendes navn! Jeg skal aldrig have noget at gøre med den kvinde igen,” råbte han og tog hænderne op for at forsvare sig.

Min første tårer faldt ned ad min kind. ”Men Harry, Ann er din ægte mor. Betyder det slet ikke noget, at der faktisk er en grund til, at I altid har haft et godt bånd?” prøvede jeg. Men intet hjalp det.

Harry tog en dyb indånding og prøvede at berolige sig selv. Men han holdt luften inde så længe, at jeg blev bekymret for, hvad han lavede. Jeg skulle lige til at rykke mig hen til ham, da han åndede ud. ”Hun løj for mig, Aretha. Hele mit liv er en løgn på grund af hende. Så kom ikke her og forsvar hende, så kan du ligeså godt gå,” udfordrede han.

Jeg sukkede tungt. Hvad skulle jeg stille op? Jeg forstod godt, han ikke ville have noget med Ann at gøre, men hvordan fik jeg ham nogen sinde med tilbage til slottet?

Jeg gav det et forsøg at skifte emne. Hvis han ikke ville snakke om Ann, skulle jeg ikke nævne hende.

”Jeg skulle sige fra Samuel, at han ikke vidste noget, og at han har det ligeså svært som dig,” konstaterede jeg.

Den kommentar faldt heller ikke i god jord hos Harry. Han knyttede sine hænder stramt og var klar til at slå en. ”Det kan du sagtens sige. Han får to forældre ud af det og bliver Kronprins,” indvendte han højt.

Jeg fik et stik i hjertet, da jeg så ham flytte hænderne foran øjnene. Han vidste det. Han vidste, at Samuel ville blive den nye prins. Men hvordan?

Jeg behøvede ikke at spørge, han kendte min reaktion. ”Jeg kender loven, Aretha. Jeg skal kunne den udenad. Plus så er det overalt i nyhederne,” tilføjede han efterfulgt af et suk.

Åh, Harry, tænkte jeg. Var det mon derfor han også havde klippet sit hår? Han vidste, at han ikke havde noget tilbage.

”Harry, jeg er så ked af-”

Jeg blev afbrudt igen. ”Aretha, please, ikke kom her og tro, at du ved, hvordan det er. Du har ikke fået at vide, at hele dit liv er en løgn. Alt det jeg har kæmpet for går til spilde og hvad får jeg ud af det? Absolut ingen ting!” råbte han.

”Det er ikke sandt,” argumenterede jeg, men indså straks, at han havde ret. Selvom han fik en ekstra mor, ville han ikke snakke med hende. ”Du vil udrette så meget godt i dit liv, det ved jeg! Og du skal ikke sidde her og tro, at vi alle har givet op på dig. Dine forældre elsker dig og har ikke på noget tidspunkt overvejet at smide dig på porten. Du er deres søn, Harry. Det vil du altid være, lige meget, hvad sandheden siger.” Jeg fik kontrolleret mine ord halvvejs og afsluttede på en rolig måde.

Harry skulle forstå, at han var elsket. Vi elskede ham alle sammen. Det her skulle ikke ødelægge hans liv, det ville jeg ikke tillade. Og da han endelig kiggede på mig, vidste jeg, at han troede mig.

Men han ville ikke kommentere det. Han forblev stille.

Lige indtil jeg så tårerne dryppe ned på hans bukser. Og så gik han amok. Gråden blev forstærket af hyl og skrig og han kunne slet ikke styre sig selv. Så jeg skyndte mig hen og tog armene om ham. Han skreg igen, denne gang højere og længere. Hele hans krop rystede, da jeg prøvede at berolige ham. Men han kunne ikke holde følelserne inde længere. Tårerne trillede og hulkene blev fordoblet for hvert sekund. Til sidst lagde han sit hoved på min skulder og græd. Han åbnede sit hjerte for sorgen.

Og jeg lod ham gøre det. Det var forfærdeligt at opleve, men han fortjente at komme ud med alle de følelser, han havde holdt inde. Hvis jeg kendte Harry ret, havde han ikke grædt før nu. I stedet havde han slået sin hånd ind i væggen og drukket sin vrede væk. Men nu åbnede han endelig op og lod i dette tilfælde mig se, hvordan han egentlig havde det indeni.

Han var ulykkelig. Ødelagt. Der var ikke ord nok til at beskrive det, han gik igennem.

Aldrig havde jeg set ham så skrøbelig. Det var første gang han viste mig sine svagheder og virkelig lukkede mig ind. Det styrkede bare min kærlighed til ham. 

 

---

Åh stakkels Harry :( 

Dette var sidste kapitel af del 2! Bemærk, at jeg om et par dage publicerer et "kapitel" med del 3, så det vil altså ikke være et kapitel, kapitel. PLUS, så publicerer jeg senere i dag et kapitel i EXTRA om første del af del 3, jeg tænker noget af kapitlet, hvis I er interesserede? x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...