Kingdom Come ♛ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2016
  • Opdateret: 12 jul. 2017
  • Status: Færdig
Doran Lean er Nordregionens største kongerige og det kræver meget at være kronprins. Det indser Prins Harry Edward, da hans far, Kong Leopold, beordrer ham til at finde en kone inden sin 22-års-fødselsdag. Seks piger bliver sendt til slottet, og en af dem er Prinsesse Aretha af Avina.
Hun må sande, at hun er fanget i et kongerige, hvor oprøret ulmer lige rundt om hjørnet. Hun må dermed vænne sig til at leve midt i faren, mens hendes forhold til Harry udvikler sig. Ingen er sikre, for selv inden for slottets mure gemmer der sig spioner, der vil gøre alt for at udslette kongefamilien. Og hvad sker der, når deres største hemmelighed bliver afsløret? Intet vil blive det samme igen. | Vinder af årets originale idé og årets cover til Movellys 2016

207Likes
878Kommentarer
317177Visninger
AA

32. Kapitel 29 // "When Everything Changed"

WHEN EVERYTHING CHANGED

Aretha?” Navnet startede som en tåge, men da det blev gentaget, begyndte jeg at mærke hånden på min skulder. Den var varm og fik mig til at vågne ordentligt op. ”Aretha,” gentog Harry og fik efter flere forsøg min fulde opmærksomhed. Jeg drejede rundt i sengen og så ham. Den ægte Harry.  

Hans hår var uglet og lå spredt ud over hele puden og de grønne øjne smilede til mig på en hel ny måde. Han behøvede ikke at tænke på dagens opgaver endnu, og derfor var det en glæde, han udviste.

Det var første gang, jeg så ham så tidligt på dagen og inden han havde gjort sig klar. Det var en hel ny side af ham. Han havde ikke travlt og lå bare og nød morgenstunden. Hvis bare vi kunne gøre det hele dagen.

”Har du sovet godt?” spurgte han hæst og tog ud efter min hånd. Jeg nikkede og kunne ikke forstå, at jeg faktisk lå her i Harrys seng under den samme dyne som ham. Der var varmt.

Vi havde haft sex i nat og det havde været fantastisk. Vi havde endelig sluppet alle hæmninger og var ikke blevet afbrudt. Endelig.

Harry aede min hånd. ”Jeg ville ønske, at vi kunne blive liggende, men min far forventer os til det vigtige møde,” påmindede han mig om. Selvfølgelig var han ikke klar til at blive væk. Jeg havde haft et par sekunder med ham, hvor han havde lagt sin krone på hylden, men den gik ikke længere.

”Du har en sjov prioritering,” kommenterede jeg og pyntede på seriøsiteten med latter.

Harry krummede de mørke øjenbryn. ”Hvad mener du?”

Jeg rullede med mine øjne, hvilket fik ham til at rygge tættere på. Han stirrede blødt, men afventede en forklaring. ”Det er sjældent, du adlyder din far, men når du gør, vælger du lige det her tidspunkt,” uddybede jeg og tog fat i en af hans krøller. Jeg snoede den rundt om min finger.

Harry tænkte sig om og da han overvejede min sandhed, himlede han med øjnene. Og der vidste jeg, at han gerne ville blive.

Men det var Dronningen af Omen. Vi kunne ikke sætte vores egne behov før vores kongerigers fremtid. Det vidste vi begge.

Ingen af os behøvede at sige mere, da Harry rejste sig op og gik ud af sengen. Han var nøgen og jeg fulgte hans ryg med øjnene, indtil han fandt et par bukser og tog dem på. Han vendte sig lidt, mens han ledte efter en skjorte og for første gang kunne jeg studere de mange tatoveringer. Han stod dog desværre flere meter væk i det store værelse, så det var svært at se de mange motiver ordentligt. Men jeg bemærkede flere ord og citater. Jeg ville gøre alt for at vide, hvad der stod.

Harry tog en blå skjorte på og dækkede for det hele. Han skulle lige til at tage sin vest på, da tre forsigtige bank lød mod døren. Harrys blik søgte først min vej. Vi troede begge, at pligten kaldte, men det var noget af en overraskelse, der ventede os på den anden side.

Jeg genkendte straks hendes stemme. ”Aretha var ikke på hendes værelse, så vi tænkte hun nok var her og kunne bruge noget tøj til dagen.” Helen reddede min dag igen. Jeg havde slet ikke nået at tænke på, at den eneste kjole, jeg havde, var den fra i går. Og den kunne jeg ikke tage på.

Harry smilede fornøjet til min tjenestepige og selv om jeg ikke var helt sikker på, hvad han tænkte, glædede det mig, at han virkede til at have et godt forhold til Helen. Han tog imod kjolen og lukkede døren. Grimassen, der mødte mig, var ubeskrivelig. Harry havde tydeligvis ikke stået med en kjole på den måde før, og han vidste ikke, hvad han skulle gøre.

Jeg gik ud af sengen og gik hen til ham. Hans blik faldt et par centimeter. ”Tak, Deres Højhed,” drillede jeg og tog imod kjolen. Harry nåede ikke at sige noget, før jeg gik hen til spejlet og iførte mig stoffet. ”Harry?” Jeg vendte mig rundt og mødte hans blik med det samme. Han havde studeret alle mine bevægelser. ”Vil du lyne op?” spurgte jeg lattermildt og så, hvordan han hurtigt var ovre ved min side.

Harry tog fat om lynlåsen og trak den op. Da han nåede toppen placerede han et blidt kys på min nakke. ”Helen ved virkelig, hvilke kjoler, der klæder dig bedst,” hviskede han.

Jeg så mig selv i spejlet og vidste, at Harry havde ret. Helen vidste, at jeg i dag skulle til et vigtigt møde og hun havde tydeligt valgt kjolen af den årsag. Den grønne top havde en bred halsudskæring med lange ærmer og var dækket af broderede gulddetaljer. Et sort læderbælte med to blomster i samme farvenuance som toppen adskilte den fra en grålig nederdel med grønne detaljer.

Jeg var klar til at gøre Avina stolt.

”Skal vi gå?” Harry havde taget sin sortmønstrede vest på og gav tegn til, at jeg skulle vikle min arm ind i hans. Vi forlod hans værelse og for hvert skridt vi tog, følte jeg min hjerterytme stige. Harry havde intet imod, at vi gik her sammen, hvor alle kunne se os. Vi passerede flere soldater og ikke på noget tidspunkt følte jeg, at Harry overvejede om han havde taget en forkert beslutning. Det fyldte min krop med ny energi.

Men jeg vidste, at selvom det hele pludselig føltes så godt, ville det ændre sig senere på dagen. Det var stadig en konkurrence og Kenzie og Serena var stadig med. Jeg vidste godt, at Harry ville finde dem senere. Men jeg kunne snart ikke holde til det mere. Nu når jeg endelig oplevede, hvordan det var at have Harry helt til mig selv, ønskede jeg ikke at gå tilbage til at være andet- eller tredjevalg.

Jeg blev nødt til at få et klart svar snart. Og hvis han ikke kunne give mig det, måtte jeg overveje, hvad der var vigtigst. For jeg var for stærk til at gå og vente på en fyr. Det nægtede jeg.

Der var fire dage til, at Harry skulle sende den næste hjem. Han blev nødt til at vise mig, at jeg med sikkerhed skulle blive.

Harry hev mig ud af mine tankestrømme, da vi nåede gangen, der ville føre os ned til lokalet. ”Før vi går ind, skal du vide, at min far kan være meget aggressiv.”

Hans ord overraskede mig ikke. Jeg havde hørt Kong Leopold diskutere før, og selv om det var første gang, jeg skulle være med til et møde om hans kongeriges fremtid, var jeg forberedt.

Vi gik sammen igennem de åbne døre og Dronning Eira så os straks. Hun smilede stort og jeg kunne se på hende, at det glædede hende at se Harrys udvikling. Jeg var glad for, at jeg var med til at opleve den.

Kong Leopold viste modsat sin kone ingen følelser. Han kiggede fokuseret på døråbningen og afventede, at Ståldronningen ankom. Dette møde kunne gavne Doran Lean på så mange måder, at det var kritisk, hvis aftalen ikke blev til noget.

Harry og jeg stillede os til venstre for hans forældre. Jeg var overrasket over, hvor mange, der egentlig var til stede. Jeg genkendte fire ministre fra tidligere fester. En af dem var Pennys far. De sad ved et langt bord. Ann var her også, men stod ved siden af døren og holdt sig i baggrunden. Hun var med til flere møder, end hvad jeg havde forestillet mig. Jeg forstod egentlig ikke hvorfor, men lod det ligge.  

Jeg hørte klikkene fra hælene, før jeg så hende. Ståldronningen udstrålede selvsikkerhed, da hun ankom som den sidste. Jeg kunne slet ikke beskrive, hvor glad jeg var, da jeg lærte, at Phelix ikke skulle være en del af mødet.

”Velkommen,” hilste Kong Leopold og pegede på en stol ved sit bord. Dronning Eira stod bag ham.

Dronningen af Omen satte sig og gik lige til sagen. De diskuterede, hvad de kunne få ud af hinandens kongeriger. De fortalte om hinandens soldater og hvordan det stod til. Kong Leopold fortalte ikke alt, der var at vide om oprørerne. Dronningen havde dog hørt om mordforsøget på Harry og der var tale om Omen kunne hjælpe, hvis det skulle udvikle sig.

Efter flere minutter fik jeg lov til at snakke med hende på vegne af Avina. Alle lyttede, da jeg fortalte, at vi manglede arbejdskraft. Dronningen virkede til at være interesseret i en mulig aftale, da Omens arbejdsløshed steg for hvert år. Vi aftalte, at hun ville rejse til Avina og finde ud af noget med min far næste år. Jeg trådte et skridt tilbage og smilede af min egen indsats.

Jeg havde ikke styr på, hvor lang tid, der var gået, da Dronningen endelig gik med på at skrive under på den aftale, de var kommet frem til. Minister Morris rejste sig op og lagde det papir, han havde skrevet på. Kong Leopolds sad med ret ryg, da Dronningen begyndte at skrive under. Han havde opnået noget stort for Doran Lean. Det strålede ud af ham.

Men da hun skubbede papiret over til ham for en underskrift, blev vi pludselig afbrudt. Ingen af os forstod, hvad der foregik. Det var kun i nødsituationer, at en soldat havde lov til at afbryde et møde uden Kongens accept.

Men da jeg så, hvem det blev skubbet ind i rummet, vidste jeg, at det var vigtigt. Det var Samuel.

Og Kenzie.

Jeg kunne ikke tro det. De var bange, nærmest skræmte og deres ansigter var så hvide af angst, at jeg spekulerede på, hvad der var sket med dem.

Og dér gik det op for mig. Den måde deres hænder var i håndjern sagde alt. Jeg kunne ikke tro det. Det måtte ikke være sandt.

Men som stilheden fyldte rummet, begyndte jeg at tro på det.

Jeg skulle lige til at råbe af Samuel, da Kongens stemme hævede sig over alle. Han havde rejst sig fra sin stol og var tydeligt irriteret over at blive afbrudt i denne vigtige handel.

”Hvad sker der, soldat?” spurgte han.

Samuel prøvede at få min opmærksomhed med sit sorgfulde blik, men jeg kunne ikke kigge på ham uden at skrige. Han havde lavet den største fejltagelse i sit liv.

I stedet kiggede jeg på soldaten, der samlede hælene og svarede: ”Vi fandt dem stående sammen ude på gangen, Deres Majestæt.”

Jeg indså, at jeg havde taget Harrys hånd i al dramaet. Heldigvis var der ikke nogen, der virkede til at have lagt mærke til. Jeg sænkede mit blik og kiggede på vores fingre. Harry holdt så hårdt, at min hånd havde mistet noget af sin farve. Men jeg lod ham stramme grebet.

Det her var klart sværere for ham, end det var for mig.

En af de piger, han var begyndt at overveje, om han skulle tilbringe resten af livet med, havde forrådt ham. Og ikke bare med hvem som helst, men med Samuel.

Ham, der var søn af Harrys anden mor, Ann. Hvordan kunne en så sød og uskyldig kvinde have opdraget sådan en mand? Men så huskede jeg. Det havde hun ikke. Ann havde altid været på slottet. Hun havde opdraget Harry mere end hun havde været der for Samuel.

Jeg fik pludselig ondt af ham. Men den følelse forsvandt pludselig, da soldaten fik besked på at uddybe situationen.

”Vi så dem kysse, Deres Majestæt.”

Rummet blev fyldt med gisps og afbrudte vejrtrækninger, inden Samuel prøvede at rive sig fri.

”Det er ikke sandt, Kong Leopold,” skreg han. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle tro. Alle de berøringer og blikke, han havde sendt til Kenzie var klare beviser. Men han elskede Lorena, det vidste jeg med sikkerhed.

Alligevel var jeg usikker på, hvad der var sandhed, og hvad der var løgn. Jeg vidste simpelthen ikke, hvad jeg skulle tro. Og jeg kunne se, at Ann var ligeså forvirret.

”Aretha,” råbte Samuel og fik endelig øjenkontakt. ”Du ved det ikke er sandt, fortæl det til dem,” bad han. Tårer røg ned ad hans kinder. ”Please.”

Selv om alles blikke stirrede på mig, var det Harrys, jeg fandt. Hans øjne gemte på alle følelser. Han var forvirret og vred, men da han kiggede på mig, kunne jeg se, at han også mærkede de følelser, jeg sendte ham. Det skulle nok gå.

Jeg nåede ikke at sige noget, da Kongen tog ordet. ”Står du her og siger, at mine soldater lyver?” Han løftede sine øjenbryn.

Samuel vidste straks, at han var på dybt vand. Men han stoppede ikke med at kæmpe. ”Deres Majestæt, det var hende, der kyssede mig,” forklarede han og sukkede.

For første gang siden de kom ind, kiggede jeg på Kenzie. Hendes blik stirrede forfærdet på Samuel og der vidste jeg, at han havde ret. Kenzie havde troet, at hans opmærksomhed havde været kærlighed. Jeg rystede på hovedet og tog mig til panden. Åh, Kenzie, tænkte jeg og fik helt ondt af hende. Men hun havde kysset Samuel og havde forrådt Harry.

”Og hvorfor skulle jeg tro på det?” spurgte Kongen.

Samuel havde ikke et gennemarbejdet svar klar. ”Fordi det er sandt. Jeg ville aldrig forråde Prins Harry eller min kæreste på den måde!” råbte han.

”Kæreste?” Kenzie kiggede forarget på ham. ”Var det, hvad du prøvede at fortælle mig?!” Den havde hun ikke regnet med.

Samuel åbnede munden for at forklare, men Kongens ord afbrød ham i handlingen.

”Selv om jeg gerne vil tro dig, kyssede I stadig og det er landsforræderi og især forræderi over for Prins Harry.”

Nej.

”Harry, vil du give Miss Kenzie sin straf?” Kong Leopold rettede blikket sammen med alle andre og stirrede på sin søn. Harrys greb strammede sig om min hånd.

Han var ikke i tvivl, hvad han skulle sige. Han lød så sikker, at det kunne have været noget, han havde øvet sig på. ”Kenzie, du skal pakke dine ting og forlade slottet med det samme,” sagde han skarpt. Det gjorde ondt på ham, for straks som ordene havde forladt hans mund, kiggede han ned i gulvet.

Kenzie skreg, da to soldater trak hende ud af rummet. Hun græd og prøvede at sparke med sine ben, men soldaterne var stærkere og holdt hende fast. Dørene lukkede igen.

Opmærksomheden blev igen rettet mod Samuel. Han var tydeligt påvirket af det, der lige var sket og vidste, at det, der ventede ham, var værre.

Kongen informerede os alle sammen. ”Jeg er virkelig skuffet over dig, Samuel. Men jeg kan ikke gøre andet, end at bede dig om at forlade Doran Lean og aldrig komme tilbage.”

Samuels øjne blev blanke og han stoppede brat med at bevæge sig. Vi begyndte alle at forstå alvoren af Kongens ord. Samuel kiggede skuffet, men opgivende på Kong Leopold.

Jeg kunne ikke fatte, at han lige havde forvist ham fra landet. Det kunne ikke være sandt.

”Før dem væk!” beordrede han, men da soldaterne tog hårdt fat i ham, gik Ann hen og blokerede døren.

”Stop!” bad hun. Hendes øjne skreg af smerte.

Samuel hviskede til hende, men hun lyttede ikke til ham. Al hendes opmærksomhed var mod Kong Leopold.

Harry klemte min hånd hårdere, da Kongen talte. ”Ann, jeg er ked af det, men din søn har ikke været tro mod sin prins.” Jeg kunne se på ham, at det faktisk gjorde ondt at skulle gøre det her. Alligevel tog han rollen som konge på sig og gentog: ”Vagter!”

Men Ann lod dem ikke gå. ”Leopold, please lad vær.” Hun skælvede.

Kong Leopold satte sig ned på sin stol og sukkede. I et kort sekund virkede han til at overveje om det var det forkerte, han havde gjort. ”Jeg er ked af det, men din søn-”

Ann afbrød. Ilden strømmede ud af hendes øjne. ”Han er ikke min søn!” råbte hun.

Ordene skar igennem rummet og erstattede diskussionen med ren og skær stilhed. Hvad havde hun lige sagt? Samuel var ikke hendes søn?

”Hvad?” Samuels stemme var forsigtig, men arrig og prøvede at forstå, hvad der foregik.

”Ann, hvad snakker du om?” spurgte Kongen skarpt og ignorerede fuldkommen Samuel, der var på renden til et sammenbrud.

”Han er ikke min søn. Han...” Hun kiggede ned i gulvet og jeg så hvordan hele hendes krop rystede. Hendes hud havde mistet sin farve og var blevet bleg. ”Han er ikke min søn,” gentog hun i en remse.

Kongen rejste sig op og bankede i bordet. Ann kiggede i chok op på ham og var ved at falde bagover. ”Hvis han ikke er din søn, hvorfor står du så i vejen for min ordre?” råbte han og pegede en af sine fingre hen mod hende. Hans ord ramte hårdt. Hvordan kunne han dog sige sådan noget? Dronning Eira rejste sig hurtigt og sænkede hans arm. Hun kiggede skarpt på sin mand og prøvede at få ham til at slappe af. Det hjalp.

”Ann, hvis han ikke er din søn, hvem er han så?” Dronningen tog ordet og spurgte forsigtigt sin gode veninde, hvad der foregik.

Ann kiggede kort på Samuel. Hans blik var tomt. Han havde lige fået at vide, at den kvinde, han troede var sin mor, ikke var det. Han vidste ikke, hvem han var.

Ann tog en dyb indånding, inden hun ændrede Doran Leans historie, som vi kendte den. ”Samuel er ikke min søn, han er jeres,” hviskede hun, så kun de tætteste kunne høre hende. Kongen og Dronningen var to af dem og de gispede og mistede pusten. Deres blikke søgte efter svar og da de ikke fandt nogen, prøvede de selv at komme frem til noget.

Jeg havde ingen ord.

”Men jeg har kun været gravid en gang…” mumlede Dronning Eira og tog sig til hjertet, da noget gik op for hende. ”… Med Harry,” tilføjede hun. Hendes stemme var lav og hun troede ikke på det, hun selv sagde.

Hvilket ville betyde-

Nej.

Det kunne ikke være sandt.

Skræmt så jeg op på Harry. Hans øjenbryn krummede og forvirret kiggede han skiftevis på Ann og Kongen og Dronningen. Han havde ikke forstået det endnu.

”Ann, please sig det er løgn,” græd Dronningen og jeg så tårerne løbe ned af hendes kinder. Harry slap pludselig min hånd og skyndte sig hen til hende.

Han fattede stadig ikke, hvad der foregik. Derfor var han rolig, da han tog ud efter hende. Jeg turde slet ikke tænke på, hvordan han ville reagere. Mit hjerte gik i stykker for ham.

Dronningen fik øjenkontakt med ham og sekundet efter brød hun fuldkommen sammen i hans arme.

”Hvad sker der?!” råbte Kong Leopold højt for at overdøve sin kones gråd og forlangte, at Ann gav ham et svar.

Hun turde ikke sige det. Jeg kunne se det på hende. Hun havde holdt på hemmeligheden i snart toogtyve år, og hun vidste, at det ville ødelægge hendes rigtige søns liv, som han kendte det. Det ville aldrig blive det samme igen.

Jeg holdt vejret, da hun sagde: ”Samuel er jeres søn og Harry ... Han er min.”

***

DET HAVDE I IKKE LIGE SET KOMME, HAR JEG RET?? Jeg har ventet et halvt år på at få at få jeres reaktioner på det her, så det vil betyde alt for mig, hvis I vil skrive en kommentar, hvad som helst, det ville seriøst gøre mig SÅ glad x

+++++++ KC HAR RAMT 100K VISNINGER, HVAD SKER DER FOR DET, OMG OMG - og så lige når den store hemmelighed bliver afsløret!! I love you guys, seriously!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...