Kingdom Come ♛ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2016
  • Opdateret: 12 jul. 2017
  • Status: Færdig
Doran Lean er Nordregionens største kongerige og det kræver meget at være kronprins. Det indser Prins Harry Edward, da hans far, Kong Leopold, beordrer ham til at finde en kone inden sin 22-års-fødselsdag. Seks piger bliver sendt til slottet, og en af dem er Prinsesse Aretha af Avina.
Hun må sande, at hun er fanget i et kongerige, hvor oprøret ulmer lige rundt om hjørnet. Hun må dermed vænne sig til at leve midt i faren, mens hendes forhold til Harry udvikler sig. Ingen er sikre, for selv inden for slottets mure gemmer der sig spioner, der vil gøre alt for at udslette kongefamilien. Og hvad sker der, når deres største hemmelighed bliver afsløret? Intet vil blive det samme igen. | Vinder af årets originale idé og årets cover til Movellys 2016

208Likes
878Kommentarer
318283Visninger
AA

31. Kapitel 28 // "The Queen of Omen"

THE QUEEN OF OMEN

Det var anden gang, at Harry og jeg ikke kunne fortsætte med det, vi begge helst ville. Vi var faktisk gået videre med det, hvis vi ikke var blevet afbrudt. Det var to dage siden og jeg havde endnu ikke helt forstået, alt det, Harry havde fortalt mig. Selv om han ikke direkte havde indikeret noget, vidste jeg, at han havde fået et nyt syn på det hele. For når han tænkte på mig, mens han kyssede Serena, der var god til at glæde ham, betød jeg noget. Han havde ikke sagt, at han kunne lide mig, men jeg var overbevist om, at vi var på vej derhen. Vi var tæt på at have sex – det sagde det hele. Jeg var så lettet.

Men jeg havde ikke haft mere end et par timer til at glæde mig over den nye udvikling. Dronningen af Omen kom til Doran Lean i dag og vi havde brugt hele dagen i går på at gøre os klar til dette ikoniske besøg. Det var sjældent, at Ståldronningen forlod sin ø. Derfor havde Kong Leopold i går fortalt os, hvor vigtigt dette møde var. Vi havde dermed fået stillet til opgave at skrive en tale, der ville overbevise hende om, at hun skrive under på aftalen. Kongen havde givet os seks timer til at skrive den, og jeg var stolt af at kunne sige, at han syntes, at min var den bedste. Derfor skulle jeg i morgen være med til mødet, når aftalen blev bearbejdet. Jeg så frem til endelig at bruge mine evner. Det var lang tid siden, at jeg havde gjort noget som Prinsesse Aretha af Avina. Forhåbentlig ville dette møde også forbedre Omens forhold til Avina. Det var mit mål.

Det var allerede blevet aften. Dronningen ville gøre sin entre til den fest, der var sat sammen for hende. Jeg var på mit værelse og gjorde mig sammen med mine tjenestepiger klar til begivenheden.

”Så du flygtede altså til Doran Lean?” Gina gentog sit spørgsmål til min nye tjenestepige, Jasmina. Det var vores tredje dag sammen og først i dag havde hun for alvor åbnet op over for os andre. Gina stod for alle spørgsmålene og Jasmina gav korte svar.

”Jeg har boet her i fire år,” svarede hun, mens Helen viste hende, hvordan hun satte de røde roser fast i min tykke fletning.

Gina blev ved med at spørge ind til hendes fortid, mens jeg valgte at zoome ud. Jeg kiggede på mig selv i spejlet og smilede over resultatet. Dette var en vigtig aften, så jeg vidste, at jeg skulle vise den bedste side af mig selv frem. Selvom Dronningen var her for at lave aftaler med Doran Lean, var min rolle at vise Avina frem. Derfor skulle jeg få hendes opmærksomhed, dog uden at tage fokusset væk fra hende.

Jeg havde valgt en kjole, jeg havde taget med hjemmefra, da jeg havde været hjemme på visit. Det var en kjole, mine syerske havde syet, lige inden jeg tog af sted.

Outfittet bestod primært af en stropløs kjole af et fint, rødt silkestof. Bag på kjolen var der på den nederste del syet et svagt, rødt blondestof på, der var broderet med en masse røde roser. Det udgjorde en af de to detaljer på kjolen. Den flotteste detalje var den gennemsigtige top med broderede guld- og sølvdetaljer, der havde lange ærmer og stoppede lige under min barm. Tilsat et par sølvøreringe, mit diadem og fletningen, var jeg klar til at indtage gulvet.

Helen komplimenterede det endelige resultat, som altid. ”Du er så smuk, Aretha. Især i aften. Du stråler,” smilede hun. Jeg drejede rundt og gav hendes hånd et klem. Helen var virkelig den bedste tjenestepige i hele verden. ”Og hvis jeg må sige det, tror jeg, at din glød kommer indefra,” hentydede hun og blinkede hurtigt til mig.

Jeg himlede med øjnene af den kommentar. Selvfølgelig havde hun læst mig og vidste præcis, hvad der foregik. Det gjorde hun altid.

”Hvis han ikke tager dig med til sit værelse i aften, er han dum,” indskød Gina og prikkede blidt til min skulder. Jeg rullede med øjnene og valgte at kigge på Jasmina. Hun smilede forsigtigt, men turde ikke sige noget. Det kom nok med tiden.

”Held og lykke, min kære,” sagde Helen afsluttende og gav mig et kram. Jeg lagde armene om hende og trykkede til. Hun var tiden begyndt at betyde rigtig meget for mig. Nogle gange følte jeg, at hun var en anden mor og der var intet andet, jeg behøvede, mens jeg var her.

Udover Harry, selvfølgelig. Og ham skulle jeg se nu.

Festsalen summede, men overdøvede ikke helt musikken. Vi var alle samlet til denne specielle aften. Kongen, Dronningen og Harry sad på deres troner. Ann og Wells stod i baggrunden og var til tjeneste. Samuel og Louis passede på Harry i deres uniformer. Og selvfølgelig var Serena, Kenzie og jeg her. Vi stod på vejen op mod tronen og heldigvis stod vi på sådan en måde, at jeg kunne kigge på Harry, uden det vækkede stor opmærksomhed.

Jeg kunne ikke fjerne mit blik fra ham. Det samme var gældende for ham. Da jeg var trådt ind i lokalet, havde jeg straks bemærket, hvordan hans blik studerede mig op og ned. Øjnene strålede og det smil, han prøvede at holde tilbage, afslørede ham. Og nu kiggede vi på hinanden igen.

Han så fantastisk ud denne aften, iført en rød silkejakke, der hang ud over en brun skjorte med sølvdetaljer. Vi matchede med vores farver og det passede mig perfekt. Hans hår var sat op i en hestehale, der hang bølget under kronen.

Vi blev afbrudt, da dørene blev åbnet. ”Dronningen af Omen,” blev der råbt. Dronningen stod parat i en sort kjole, hvis underdel var så bred, at jeg aldrig havde set noget lignende. Hendes hår var postkasserødt og sat op i en stram knold på toppen af hovedet. Jeg havde set mange billeder af hende, men hendes ansigtsudtryk kom alligevel bag på mig. Der var ingen følelser at spore og hendes læber var spændt ud i en lige linje. Hun kiggede ikke på nogen, da hun gik forbi os og op til Kong Leopold.

”Prinsesse Sorocco af Omen og hendes mand, Prins Phelix,” råbte soldaten pludselig og da jeg kiggede væk fra Dronningen, fik jeg et chok. Prinsesse Sorocco, Dronningens ene af to døtre, var med. Men det var ikke det, der fik min puls til at stige. For ved siden af hende, stod Prins Phelix, tidligere prins af Krea.

Det var ham.

Vi fik straks øjenkontakt og jeg mærkede, hvordan min mund blev tør. Jeg havde ikke skænket ham en tanke i flere år, men nu var vi pludselig igen i det samme lokale.

Det virkede heldigvis ikke til, at nogle lagde mærke til de blikke, vi sendte hinanden. Jeg kunne tydeligt se, at dette også var svært for ham. Det var tre år siden, vi sidst havde været sammen. Det var den dag, jeg afviste ham og sendte ham hjem til sin far. Der var gået to år før han var blevet gift med Prinsesse Sorocco.

Jeg kunne ikke fatte, at han var her.

Mens Kongen præsenterede de tre gæster, prøvede jeg at fokusere på noget andet. Jeg kunne ikke lade Phelix fjerne det fokus, jeg skulle have, for at vise mig frem som Avinas repræsentant. Jeg prøvede derfor at se på Harry for at slappe af, men da jeg havde brug for hans opmærksomhed, kiggede han på Serena.

Jeg sukkede. Han var så forvirrende. Hvis det ikke var for, at jeg vidste, det havde udviklet sig, havde jeg snart ikke fundet mig i det længere. Men jeg blev nødt til at give det en ny chance.

Dronningen satte sig ved siden af Kongen og da alle havde najet og bukket, begyndte musikken at spille. Det var tid til folkedansen fra Omen. Vi havde alle øvet os hele dagen i går for at kunne danse den ordentligt. Jeg søgte Harrys blik og håbede, at vi kunne danse, men han blev siddende på sin trone.

Han sendte mig et undskyldende blik og jeg vidste, at han for en gangs skyld fulgte en af sin fars ordre. Det var nok også bedst, at han ikke overanstrengte sig. Men det gjorde ikke skuffelsen mindre.

Heldigvis fandt Louis mig og da han strakte hånden ud, gav jeg den et tryk. Han smilede til mig, men da vi stillede os i position føltes det alligevel mærkeligt. Men hvis det ikke kunne være Harry, havde jeg valgt enten Samuel eller Louis.

Musikken steg i tempo og vi begyndte at danse rundt på gulvet. Først et par piruetter og herefter løftede Louis mig fra gulvet og drejede os rundt. Han smilede til mig og vi grinte sammen over, at det ikke helt gik, som forventet. Da det endelig gik lidt langsommere, kiggede jeg rundt i lokalet. Samuel dansede med Kenzie og hun strålede. Serena dansede med en ældre herre og jeg kunne se, hvor meget hun hadede det. Jeg nød at se det.

Prinsesse Sorocco dansede selvfølgelig med Phelix og jeg ærgrede mig over, at jeg ikke bare havde fokuseret på at kigge på Louis. ”Aretha, Harry kigger på dig.” Louis hviskede til mig på det helt rigtige tidspunkt. Det var lige højt nok til, at jeg kunne høre ham gennem musikken. Jeg smilede af hans gestus og flyttede mit blik mod Harry, mens vi dansede videre. Og ganske rigtigt. Hans ansigtsudtryk var dog anspændt og jeg kunne se, hvor meget situationen irriterede ham. Så jeg gav ham mit bedste smil og forsikrede ham om, at alt nok skulle gå. Han løftede forsigtigt sine læber og jeg kiggede væk i triumf.

Musikken steg igen for sidste gang og jeg løb rundt på gulvet med Louis, inden vi til sidst kunne stå stille og klappe tre gange. Jeg var overrasket over, hvor dygtig Louis var til at danse og glædede mig samtidig over, at han havde valgt at spørge mig. Jeg havde slet ikke det samme forhold til soldaterne i Avina, så det var rart at se, hvordan Doran Lean virkede til at mestre det.

”Og nu til særdansen. Vi inviterer Prinsesse Sorocco af Omen med sin partner, Prins Phelix af Omen, samt Miss Kenzie Woods og Sergent Samuel Taylor,” annoncerede en mand ved siden af Dronningen. Det var endnu en tradition, at de to bedste par nu skulle danse igen, alene. Jeg forlod gulvet med Louis og studerede de to par. Det var først nu, at jeg virkelig fik mulighed for at studere prinsessen. Hendes brune øjne glødede til Phelix og for første gang så jeg, at hun virkelig følte noget for ham. Phelix’ blik smilede, men ikke i samme grad som hendes. Til gengæld aede hans fingre hendes hals bag de lange, brune lokker.

Jeg kiggede væk. Jeg kunne ikke holde det ud. I stedet flyttede jeg mit blik hen mod Kenzie og Samuel. Hun strålede og jeg var ved at blive godt træt af Samuel for, at han stadig ikke havde fortalt hende, at han havde en kæreste. Han måtte virkelig nyde, at hun var så tiltrukket af ham. Kunne han mon have følelser for Kenzie også? Jeg rystede på hovedet af den tanke. Jeg kendte Samuel. Det kunne han ikke finde på. Eller kunne han?

Jeg måtte indrømme, at jeg var i tvivl. Den måde han snakkede om Lorena på var fascinerende og kærlig, men hver gang han var sammen med Kenzie, skruede han op for charmen. Jeg forstod det ikke.

Minutterne gik og jeg mærkede for alvor, hvordan det var, ikke at have nogen at snakke med. Marissa var i Taven og jeg gad ikke engang tænke på Evangeline. Så her stod jeg og stirrede på, at dansegulvet nu var åbent for alle. Harry sad stadig på sin trone og lige som jeg havde tænkt mig at gå op til ham, var Serena der. Hun havde siddet på hans skød i et kvarter.

”Prinsesse Aretha!” Mit blik fulgte lyden af stemmen, og jeg nåede lige at glæde mig over, at nogen valgte at opsøge mig. Men da jeg så, hvem der nærmede sig, satte en klump sig fast i halsen. Prinsesse Sorocco gik hen mod mig, men desværre holdt hun Phelix i hånden, der fulgte efter.

Jeg kunne straks se, at han ikke ønskede denne situation. ”Jeg ville bare så gerne hilse på dig,” smilede hun. ”Det er mange år siden, vi sidst så hinanden.”

Hun rakte sin hånd ud og jeg skulle virkelig tage mig sammen for ikke at stirre på Phelix. Men da jeg havde trykt hendes hånd, skubbede hun Phelix frem. ”Det her er Phelix, min mand,” præsenterede hun og grinede kort. Igen så jeg gløden i hendes øjne. Hun var virkelig glad for ham.

”Deres Højhed,” sagde Phelix og da jeg hørte hans stemme, blev jeg suget tilbage til fortiden. ”Det er rart at møde dem.” Det eneste positive ved situationen var, at han lod som om, vi ikke havde mødtes før. Hvis Prinsesse Sorocco vidste bedre, var hun nok aldrig kommet.

”Jeg må sige, at de ser utrolig smuk ud i din kjole, Prinsesse Sorocco,” komplimenterede jeg og prøvede at undvige Phelix. Hun havde en guldkjole på, der sad tæt omkring hendes hofter. Den klædte hendes lysebrune hud.

”Du ser også fantastisk ud! Harry er en heldig mand,” blinkede hun. ”Men hvis I vil undskylde mig, så kom jeg lige i tanke om noget, jeg skulle snakke med min mor om. Vil du vente på mig her, Phelix?” spurgte hun.

Phelix blev bleg, men fik lige akkurat fremstammet et ja. Sorocco forlod os med et smil. Og så stod vi i den situation, jeg havde håbet, vi aldrig ville opleve igen.

Phelix kiggede søgende på mig, men skulle tænke længe, før han sagde noget. ”Så mødes vi igen,” sagde han halvhjertet. ”Jeg må sige, jeg prøvede at undgå dig, men Sorocco ville så gerne snakke med dig.”

Han gik direkte til angreb. ”Jeg må indrømme, at jeg blev overrasket over at se dig her i dag. Hvorfor kom du?” spurgte jeg skarpt og kæmpede for at holde øjenkontakten. De blå øjne udstrålede slet ikke det samme som dengang.

”Jeg har ikke fortalt Sorocco om vores fortid. Hvordan tror du hun ville reagere, hvis jeg fortalte, at du var min første kærlighed?” spurgte han og løftede sit ene øjenbryn. ”Og ikke mindst, at vi var sammen flere gange?”

Jeg kunne ikke holde til det mere og sænkede mit blik. ”Phelix,” mumlede jeg. Han ramte mig der, hvor han vidste, det ville gøre mest ondt. Jeg huskede stadig, hvordan han havde fortalt mig, hvad han følte. Men jeg kunne ikke dele hans følelser. Han havde boet på slottet i tre måneder og vi var blevet tætte. Jeg var atten og han var nitten. Ingen af os havde før haft sex, så efter en fest, besluttede vi os for, at vi skulle gøre det. Det fortsatte i ugerne efter. Det var det, der ødelagde det hele.

”Jeg bliver nødt til at sige det, Aretha. Jeg elskede dig, men du sendte mig hjem. Hvordan tror du, at det føltes?” sukkede han. Jeg tvang mit blik op og da jeg så ham ind i øjnene, var de fyldt med had.  ”Jeg håber du kommer til at prøve det, hvis altså Prins Harry sender dig hjem,” tilføjede han og rullede med øjnene.

”Hvordan blev du så arrig? Du plejede at være så positiv hele tiden,” kommenterede jeg.

Phelix kiggede væk for et kort øjeblik, inden han tog et skridt tættere på mig. Jeg kunne ikke huske, hvordan vi sidst havde stået så tæt. Jeg mærkede hans åndedræt. ”Du knuste mit hjerte og jeg blev tvunget til at gifte mig med en, jeg ikke elsker,” hviskede han, så ingen andre kunne høre det.

”Du elsker hende ikke?” spurgte jeg forbavset. Hvordan kunne hun være så væk i ham, når han ikke havde det på samme måde?

Phelix kiggede forbi mig og hen på Sorocco. ”Det er kompliceret, Aretha. Hun er en af de sødeste mennesker, jeg kender. Vi deler interessen for at male og det er fantastisk at rejse med hende, men-” Han holdt en kort pause, inden han fortsatte. ”Hun vil ikke mere end et par små kys. Jeg kan ikke holde det ud, Aretha,” sagde han gennem sammenbidt tænder.

Det kom bag på mig, at Sorocco ikke ønskede at være i seng med Phelix. Han var charmerende og jeg var overbevist om, at han kunne få enhver pige med i seng. ”Måske er hun ikke klar?” spurgte jeg.

”Det er præcis det, hun ikke er. Og jeg ved godt, jeg er desperat, men hvor længe skal jeg vente?”

Samtalen havde taget en drejning, jeg ikke havde regnet med. Han startede med at råbe af mig og nu delte han hemmelige detaljer om sit kærlighedsliv, som om vi havde venner i årevis.

Jeg overvejede om jeg skulle hjælpe ham og valgte til sidst, at jeg i det mindste skyldte ham det. Og måske var det måden, der kunne få samtalen væk fra fortiden. ”Prøv at lad hende komme til dig. Stop med at kysse hende og så er jeg sikker på, at hun efter et par dage ikke kan holde det ud mere,” valgte jeg at sige.

Phelix kiggede overrasket på mig. ”Gav du mig lige et råd?”

Jeg trak på både skuldrene og smilebåndet. ”Du fortjener at være glad, Phelix. Du er en god fyr,” lovede jeg gav hans hånd et klem. Hans blik faldt ned på trykket og da han havde sundet sig, blev jeg mødt af et par blå øjne, der ikke vidste, hvordan de skulle reagere.

”Tak,” mumlede han og sendte endelig et lille smil min vej. Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville have ventet på det. Men vores samtale havde overrasket mig. Jeg vidste ikke, at Phelix havde været så såret over, at jeg havde sendt ham hjem. Men som han gentog, så havde han virkelig elsket mig. Dengang forstod jeg det ikke, men i dag kunne jeg sagtens sætte mig ind i hans tilstand.

Hvis Harry sendte mig hjem, ville jeg også være ulykkelig.

Jeg skulle lige til at fortælle ham, hvor ked af det jeg var, da jeg mærkede en arm hive mig ind til sig. ”Prins Phelix, det er dejligt endelig at møde dig.” Harry rakte sin frie arm ud og hilste. Phelix og jeg var begge overrasket over den pludselige afbrydelse. Men jeg mærkede hurtigt, hvordan jeg slappede af. Harry var ved min side.

Og der ramte det mig. Han havde set os sammen og var blevet jaloux. Da jeg kiggede op på ham, så jeg hvordan han spændte sin kæbe. Hænderne var også knyttet.

Jeg kunne slet ikke beskrive, hvordan varmen fossede rundt i min krop. Harry havde forladt Serena, fordi han havde set, hvem han troede, var en mulig trussel.

Han skulle bare vide.

”Prins Harry,” hilste Phelix og kiggede hurtigt hen på mig, efter en redning.

Det var Harry, der hev os begge ud af den akavede situation. ”Hvis du ikke har noget imod det, vil jeg gerne snakke med Aretha, alene.” Harry delte sin idé, og jeg vidste, at vi begge var mere end tilfredse med den.

Harry skubbede mig væk fra Phelix, men da han også førte mig hen til døren og forbi den, kom det bag på mig. Vi forlod festen langt før den var forbi. ”Jeg var lige i tvivl, om jeg havde en mulig modstander,” hviskede han i mit øre. Jeg kunne ikke styre mig selv, da et stort smil erstattede den seriøse mine.

”Åh, bare indrøm det, Harry. Du var jaloux,” tirrede jeg.

Harry stoppede kort op og kiggede skarpt på mig. ”Jeg er ikke jaloux,” prøvede han. Men han havde tabt, og han vidste det godt.  

Jeg var nået et skridt længere frem end ham og løftede mit ene øjenbryn. ”Så siger vi det,” sagde jeg og gik videre. Der gik et par sekunder inden han kom op på siden af mig.

”Fint, måske var jeg ikke helt glad for, at I stod så tæt.”

Jeg tog en dyb indånding og vidste, at jeg burde sige det til ham. Men jeg havde svært ved at få mig selv til det, så vi nåede helt ind på hans værelse, inden jeg tog mig sammen. Vi stod få centimeter fra hinanden. Harry mærkede noget var galt, da jeg sænkede mit blink og tegnede mønstre på hans skjorte med min fingre. Han tog fat om mit håndled og trak den væk.

”Aretha?”

Jeg kiggede op på ham. De grønne øjne var nervøse. ”Det er tre år siden, men Phelix og jeg havde noget,” startede jeg. Harry slap straks taget af min hånd og stirrede blankt på mig. Det havde han alligevel ikke regnet med. ”Han var forelsket i mig, men jeg følte aldrig sådan for ham og der er ikke mere i det fra min side, overhovedet,” uddybede jeg og rakte ud efter Harrys hånd, men han vendte sig om og tog et skridt væk fra mig. Han tog sin krone af med den ene hånd, for at kunne køre den anden igen håret. Jeg bemærkede, han havde taget elastikken ud.

”Var han din første? Ham du fortalte mig om?” spurgte han undrende.

Hans spørgsmål kom bag på mig, og jeg huskede, at jeg havde nævnt for Harry, at jeg havde haft sex med en fyr før.

Jeg nikkede, men indså hurtigt, at han ikke kiggede på mig. ”Ja, men Harry, jeg føler ikke noget for ham længere,” gentog jeg og søgte efter hans blik.

Jeg stoppede midt i min vejtrækning, da Harry kort efter drejede rundt. Hans blik mødte mine og han stoppede sig selv i at sige noget. I stedet kunne jeg se på de krummede øjenbryn, at han ledte efter noget.

Til sidst fandt han det, for han sagde: ”Det ved jeg godt.” Ordene kom så meget bag på mig, at jeg næsten ikke nåede at registrere, at han havde taget et skridt hen mod mig, før hans bryst pressede sig op af min barm og vores læber snittede hinanden. ”Men så ved jeg, hvem det er, jeg skal overgå,” hviskede han med et kort smil og begyndte at placere kys på min hals. Hans læber var fugtige og bevægede sig langsomt henover min hud.

Jeg pustede ud og tog hænderne om hans nakke. ”Hvad mener du?” spurgte jeg. Harrys øjne mødte mine igen og jeg så lysten stråle ud af dem.

”Det ved du godt,” svarede han slesk og lod mig tænke selv. Men han gav mig ikke mere end et par sekunder, før han selv talte. ”Jeg kan ikke vente længere, Aretha.” Harry fjernede afstanden mellem os og i bevægelsen skubbede han mig op mod væggen bag os. Hans læber bevægede sig hurtigt mod mine og for hver berøring mærkede jeg tempoet stige. Harry havde placeret sine hænder på hver side af mig, mens mine aede hans nakke. Han rykkede tættere på, hvilket jeg ikke troede var muligt, og jeg følte pusten blev suget ud af mig.

”Harry,” hviskede jeg og længtes efter flere berøringer. Han forstod mig og drejede min krop rundt og lynede hurtigt ned, hvorefter han hev stoffet ned over mine arme.

”Du ved ikke, hvor irriteret jeg var over ikke at kunne danse med dig,” fortalte han mig, da kjolen faldt til mine fødder og jeg var efterladt i mit undertøj. Jeg trådte ud af stoffet og drejede rundt, så jeg kunne se på ham.

”Du var såret, Harry,” påmindede jeg ham om og tog et skridt mod ham. ”Og nok om det, vi er sammen nu,” indskød jeg og afventede Harrys næste træk. Så da han pludselig sagde hop, gjorde jeg det. Han tog fat om mig, og hans varme hænder mod min bare hud, fik mig til at ønske endnu mere.

Harry smed mig på sin seng og jeg gad ikke engang tænke på, om han pådrog sig selv smerte. Han ville selv stoppe, hvis det blev for meget. Jeg mærkede endelig igen Harrys læber mod mine og jeg nød hver gang han pressede sig ned mod mig. Han kunne også selv lide det, for jeg pressede mig helt op mod hans overkrop, da jeg satte mig op på knæ for at åbne hans skjorte. Han havde selv smidt jakken for længst. Mine fingre kom hurtigt igennem knapperne og skubbede stoffet af ham. Synet foran mig overraskede mig. Harrys mave og arme var fyldt med tatoveringer, men jeg fik ikke lov til at studere dem, da han åbnede min bh og skubbede mig ned igen.

Det tog ikke mange flere sekunder, før jeg følte ham, og i dette øjeblik, som vi delte, føltes alting perfekt og for en gangs skyld var bare ham og jeg på et kæmpe slot. Præcis sådan, som jeg helst ville have det. 

***

Yes, yes, yes! Så skete det endelig :D Jeg ville blive så glad, hvis I kommenterede jeres tanker x

Og og!!! I næste kapitel sker det, jeg har ventet på!!!! - jeg glæder mig så meget til, at I får det at vide, det bliver så spændende og jeg håber virkelig, det kommer bag på jer alle sammen. Det er med til at definere resten af historien - I kan få et hint i EXTRA-historien, som jeg for resten har publiceret, så tjek den ud!!

Love you all xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...