Kingdom Come ♛ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2016
  • Opdateret: 12 jul. 2017
  • Status: Færdig
Doran Lean er Nordregionens største kongerige og det kræver meget at være kronprins. Det indser Prins Harry Edward, da hans far, Kong Leopold, beordrer ham til at finde en kone inden sin 22-års-fødselsdag. Seks piger bliver sendt til slottet, og en af dem er Prinsesse Aretha af Avina.
Hun må sande, at hun er fanget i et kongerige, hvor oprøret ulmer lige rundt om hjørnet. Hun må dermed vænne sig til at leve midt i faren, mens hendes forhold til Harry udvikler sig. Ingen er sikre, for selv inden for slottets mure gemmer der sig spioner, der vil gøre alt for at udslette kongefamilien. Og hvad sker der, når deres største hemmelighed bliver afsløret? Intet vil blive det samme igen. | Vinder af årets originale idé og årets cover til Movellys 2016

208Likes
878Kommentarer
318769Visninger
AA

30. Kapitel 27 // "Sweetest Sin"

SWEETEST SIN

Harrys synsvinkel

Min far fandt hurtigt ud af, at jeg havde været nede hos Liam og Evangeline. Han behøvede ikke at tænke over det, for han vidste, at jeg var den eneste, der kunne finde på at slå ham, som jeg havde gjort. Han havde spurgt, skuffet og opgivende: ”Harry, adlyder du nogen sinde mine ordrer?”

Jeg svarede ham, at han burde have vist bedre. For der havde aldrig været en chance for, at jeg ikke ville tage derned. Liam havde forrådt mig på den værst tænkelige måde og det skulle han straffes for. Jeg havde stolet hundred procent på ham. Og nu var jeg oprørernes offer for anden gang i træk.

Den eneste gode grund til, at min far havde lært sandheden, var, at jeg kunne fortælle ham om deres plan. Min far blev tydeligt berørt, da jeg delte min teori om, at jeg endnu engang var i fare. Han ville sende mig væk fra slottet i sikkerhed, men jeg nægtede. Jeg ville ikke tage offerrollen på mig og flygte. Det ville også betyde, at jeg skulle forlade pigerne, og det var heller ikke min intention.

Jeg ville blive på slottet og kæmpe, om det så var det sidste, jeg gjorde.

”Harry? Hører du overhovedet efter?” Min far fik min opmærksomhed. Da jeg studerede ham, så jeg bekymringen i hans blik. Det var sjældent min far lod andre se, hvad han følte. Han viste det kun til mor.

Jeg nikkede halvhjertet og prøvede at fokusere på at lytte. Men det var svært, når man kunne blive skudt om ti sekunder. ”Jeg har besluttet, at Oberst Tomlinson skal fungere som din livgarde,” erklærede han.

Jeg åbnede munden, for at protestere, men han havde læst mig. ”For en gangs skyld skal du lytte til mig, søn. Det her handler om dit liv og Doran Lean kan ikke risikere at miste dig.” Du kan ikke risikere at miste mig, tænkte jeg. Hvorfor kunne min far bare ikke fortælle mig, at jeg betød noget for ham? I stedet skød han grunden hen på vores kongerige. Jeg var træt af det.

”Hvad har du så tænkt dig? At han skal stå bag mig, hver gang jeg er sammen med en af pigerne?” spurgte jeg irriteret.

Heldigvis rystede han på hovedet. ”Han vil stå uden for døren, jeg skal nok sørge for, du også får et privatliv. Du skal jo vælge en kone på et tidspunkt,” indvilligede han.

Selvfølgelig var det vigtigste for min far, at jeg fandt en kone. Egentlig var han lige glad med om jeg kunne være alene med dem. Sådan føltes det i hvert fald. Jeg var så træt af det. Det var som om, han mere så mig som prinsen, frem for sin egen søn. Nogle gange havde jeg lyst til at råbe af ham. Men i stedet gik jeg til min mor. Hun forstod mig bedst af alle og vi kunne snakke om alt mellem himmel og jord. Jeg havde ikke tal på hvor mange gange, jeg havde klaget over min fars opførsel.

”Jeg føler bare, at han er lige glad med, hvad jeg vil!” havde jeg råbt.

”Harry, du ved, at din far elsker dig. Han viser det bare ikke som andre fædre gør,” havde hun svaret. Jeg var nået til det punkt, at jeg virkelig tvivlede. Men min far og jeg havde vores momenter og når han åbnede op eller roste mig, kendte jeg ikke til bedre.

”Far, hvad tror du, deres plan er? Vil de dræbe mig?” Mit blik studerede havet, mens jeg afventede hans reaktion. Vi havde endnu ikke diskuteret, hvad der egentlig kunne ske. Liam havde ikke sagt, at de ville dræbe mig. I stedet ville Doran Lean gå ind i en ny æra. Det eneste svar, jeg kunne finde, var døden. De fejlede i første forsøg, men jeg havde på fornemmelsen at de ville gøre alt for at lykkes i andet. Jeg mærkede hårene rejse sig på min arme.

”Vi bliver nødt til at gå efter, at det er deres mål. Det er det værst tænkelige, der kunne ske og dét vi skal være forberedt på.” Jeg tvang mig selv til igen at kigge på ham. Han havde sat sig ned på stolen foran skrivebordet og holdt hænderne på tindingerne. Jeg kunne se, at det her var hårdt for ham. Han tog fat i sin krone på hovedet og lagde den på egetræet. ”Lov mig, at du altid fortæller Obersten, hvad dine planer er og hvor du befinder dig,” insisterede han, men kiggede ikke på mig.

Jeg besluttede, at jeg for en gangs skyld ville adlyde ham. Han var påvirket af situationen og han lukkede mig ind. Så jeg gav ham mit ord og forlod ellers lokalet. Det overraskede mig ikke, at Louis ventede på den anden side af døren. Han smilede til mig. ”Jeg gætter på, din far har delt sin plan med dig?” spurgte han.

Jeg nikkede, mens vi sammen fortsatte ned af korridoren. ”Jeg er bare glad for, at han valgte dig,” fortalte jeg ham. ”Og jeg bør nok sige, at jeg er på vej hen til Serena. Vi har en aftale her om fem minutter.”

Louis nikkede. ”Ved du hvem du vil vælge endnu?”

”Please lad vær med at stille mig det spørgsmål,” sukkede jeg. Hvem ville jeg vælge? Serena ville opfylde mine ønsker og var født til overklassen. Hun var et sikkert valg og jeg var overbevist om, at hun ville være en god dronning. Kenzie ville støtte mig i alt, hvad jeg foretog mig, men jeg var nervøs for om hun kunne klare de mange timer af dagen, hvor vi ikke var sammen. Aretha var min modsætning, samtidig var vi dog også så ens. Hun udfordrede mig mere end de to andre til sammen og jeg kunne lide det.  ”De er alle sammen så forskellige,” konkluderede jeg. ”Mit problem er, at jeg ikke ved, hvad jeg leder efter.”

Louis virkede til at forstå mit problem. ”Sådan havde jeg det også i starten. Det var først for et par år siden, at jeg indså, at Maribel er alt, jeg behøver,” fortalte han og nævnte sin kæreste. Det var ikke tit, han snakkede om hende, men jeg vidste, at de havde været bedste venner hele livet. Jeg havde mødt hende til et par fester, når Louis ikke skulle være soldat, og det var tydeligt at se, de var et perfekt par.

”Hvordan vidste du, at det skulle være hende?”

Louis trak på skuldrene, da vi nåede gangen med Serenas værelse. ”Jeg lyttede til mit hjerte,” svarede han. Jeg kunne se i hans øjne, at han godt vidste, jeg ikke tog det svar særlig seriøst. Men for en gangs skyld valgte jeg at lade det ligge og faktisk overveje hans ord.

Mit hjerte snakkede ikke særlig tit til mig. Måske var det fordi, jeg aldrig havde været forelsket. I stedet lyttede jeg til mine lyster. Og lige nu ville de gerne besøge Serena.

Jeg valgte at lade vær med at banke på og åbnede døren. Det var noget af et syn, der mødte mig.

Serena stod lænet op ad vindueskarmen i sit tætsiddende lingeri. Begge dele var lavet af et rødt blondestof. Jeg kunne se alt. ”Lige til tiden,” smilende hun og kiggede på mig gennem de lange vipper. Jeg stod forstenet og studerede hendes lækre krop. Hun vidste præcis, hvad hun skulle gøre, for at få min fulde opmærksomhed. Hun var som en Gudinde, fanget på det forkerte sted.

Serena gik hen mod mig og for hvert skridt fulgte jeg hende med mit blik. Den måde hun gik på gav mig elektriske stød og jeg kunne snart ikke holde til det længere. Jeg havde ikke haft sex i uger på grund af såret og eftersom jeg endelig følte mig klar, kunne jeg ikke klare mere ventetid.

Hun blev ved med at tirre mig, da hun gik forbi mig og lod mig kigge på hendes bagdel. Hun lukkede døren bag mig og valgte at læne sig op ad den, mens hun indbød mig til at tage det næste skridt. Jeg ventede ikke længe og pressede os op mod døren. Blikket var mørkt og jeg vidste, hun ville have mig.

Hun fjernede afstanden mellem os og kyssede mig. Hendes hænder fandt hurtigt frem til mit hår og hev hårdt i det. Jeg mærkede min krop give efter for lysterne, men der var alligevel noget, der hele tiden fjernede mit fokus.

Det var et godt kys, men der skete noget inden i mig. Det var noget, jeg aldrig havde prøvet før. Jeg stoppede med at kysse tilbage og Serena bemærkede det. Hun sendte mig et forvirret blik, men jeg kunne ikke fortsætte. Hver gang Serena rørte mig, sammenlignede jeg det med Arethas berøringer. Kyssene levede heller ikke op til hendes. Hvad skete der med mig? For en måned siden havde jeg elsket den opmærksomhed Serena havde givet mig, men for første gang hørte jeg mit hjerte tale til mig. Det skreg efter Aretha.

Jeg vidste slet ikke, hvordan jeg skulle reagere. Serena havde altid været mit foretrukne valg til mine lyster, men i dag sagde min krop noget andet. Jeg kunne ikke forklare hvorfor, men jeg vidste, at jeg blev nødt til at prøve at finde svar.

Så jeg forlod Serena halvnøgen på hendes værelse, mens jeg spænede ned ad gangen. Louis haltede efter mig og jeg kunne høre forvirringen i hans stemme. Han havde regnet med, at han skulle vente på mig længe. Det havde jeg også selv troet.

Men tingene havde ændret sig.

Jeg var hurtigt foran Arethas dør og også her gik jeg direkte ind. Jeg nåede slet ikke at overveje, hvad der kunne møde mig på den anden side og om Aretha ville blive sur over, at jeg bare kom brasende. Jeg burde have givet hende privatliv.

Aretha stod foran af spejlet og pressede det blå stof op mod hendes bryst, mens hendes tjenestepige hev lynlåsen op. Men da hun så mig, var hun ligeglad med, at hun var ved at tage tøj på. Hun smilede til mig gennem spejlet og da hun vendte rundt og kiggede direkte på mig, så jeg glimtet i hendes øjne.

Aretha sagde intet og det gik op for mig, at jeg stod midt i lokalet og stirrede på dem. Så jeg rettede mig op og smilede forsigtigt. ”Jeg vil meget gerne snakke med Aretha alene, hvis det kan lade sig gøre?” Jeg studerede hendes tjenestepiger som de najede og huskede pludselig, at Arethas nye tjenestepige var begyndt i dag. Hun gik bagerst og kiggede ned i jorden. Jeg bemærkede, at hun ikke lignede en, der kom fra Doran Lean. Hendes hår var sort og huden var mørkere. Hun måtte være fra syden.

”Det er Jasmina.” Aretha besvarede det spørgsmål, jeg ikke havde stillet. Hun havde bemærket, jeg havde studeret hende. Heldigvis var der ingen jalousi i stemmen. Hun vidste, at der ikke ville ske noget der. Men hvordan ville hun reagere, når jeg fortalte, at jeg tænkte på hende, når jeg var sammen med Serena?

Jeg kiggede på hende og hun så straks, at noget var galt. ”Harry, er du okay? Du virker … fraværende,” kommenterede hun og tog et skridt tættere hen mod mig. Mit blik faldt til jorden. Hvis jeg fortalte hende sandheden, ville det hele ændre sig. ”Harry,” gentog hun. Stregerne i panden var fyldt med bekymring.

Da jeg kiggede op og virkelig så hende, vidste jeg, at jeg ville gøre det rigtige. Aretha stod i en af de kjoler, hun havde taget med hjemmefra. Jeg elskede at se hende i kjoler, hun helt selv havde valgt og denne klædte hendes figur og hudtone til perfektion. Stoffet var mørkeblåt og kjolen i sig selv var meget simpel. Den havde stropper, der snurrede rundt om sig selv, eller var der et sølvbælte omkring taljen, der adskilte den øverste del med tylskørtet forneden.  

Jeg valgte til sidst bare at sige det som det var. Det var første gang jeg for alvor åbnede op for hende, og jeg følte hun havde trængt igennem mit skjold. ”Jeg blev nødt til at se dig, fordi jeg har lige kysset med Serena, men midt i det hele begyndte jeg at tænke på dig,” afslørede jeg i et hurtigt tempo. Denne samtale var ny for mig og jeg mærkede, at jeg ikke vidste, hvad der ville ske.

Aretha øjne sagde det hele. Det var ikke det, hun havde regnet med, at jeg ville sige. Blikket stirrede forbavset på mig, men overraskelsen i de brune øjne betød, at jeg faktisk kunne læse hende. Hendes blik udviste en stor skuffelse, og jeg vidste præcis hvorfor. Men hun kunne ikke holde sine læber i en lige linje, for jeg havde lige fortalt hende, at jeg trods Serenas skønhed, havde tænkt på hende. Jeg havde endda forladt Serena i hendes lingeri. Aretha var glad og det strålede ud af hende, efter hun havde haft nogle sekunder til at tænke.

”Jeg er glad for, du fortæller mig det, Harry. Virkelig.” Øjnene sendte mig nu hendes inderste ønsker og jeg vidste, at vi ville have det samme. Men jeg vidste ikke, hvad jeg burde gøre. Konkurrencen var langt fra slut, men hvis jeg havde sex med Aretha, ville det se meget anderledes ud. Jeg var slet ikke sikker på, at jeg ville vælge Aretha, men mit hjerte havde i dag fortalt mig, at hun i hvert fald skulle i top to. Men hvad ville det ellers betyde for de næste mange uger? Der var stadig meget tid tilbage og mange ting kunne vende op og ned på det hele. Jeg kunne blive skudt, stukket ned eller værre. Men lige nu handlede det om Aretha og jeg.

Mit blik var faldet til jorden, mens jeg havde prøvet at finde rundt i mine tanker, så da jeg igen så hende ind i øjnene, var jeg ikke i tvivl. Jeg tog de sidste tre skridt hen mod hende og tog hendes ansigt ind imellem mine hænder, inden jeg hårdt pressede mine læber mod hendes. På sekundet blev min krop fyldt med energi. Vores kroppe var opløselige og jeg mærkede, hvordan en ny enhed opstod. Vi var én og samme og jeg kunne ikke længere finde rundt. Det var kun os, og det var det eneste, jeg forstod.

Hun adskilte sine læber og lod mig smage hendes mund. Hendes tunge bevægede sig hastigt op ad min. Jeg hørte mig selv stønne, da hendes fingre hev i mine krøller. Hurtigt tog jeg mine hænder ned til hendes talje og pressede hende tættere på mig. Jeg mærkede, hvordan hele min krop ville have hende og denne gang var jeg slet ikke i tvivl.

Jeg afbrød kysset, men kun for at hiv hende med hen til hendes seng. Da vi stod foran den, placerede jeg kys ned langs hendes nakke. Hun stønnede, men prøvede alligevel at bevare roen, mens hun sagde: ”Jeg tror det er bedst, hvis du ligger nederst, så der ikke sker noget med dit sår.”

Normalt ville jeg have sagt nej, men fordi jeg længtes efter hende, fulgte jeg hendes idé. Vi kravlede oven på sengen og da hendes krop blev presset ned mod min, kunne jeg ikke få nok.

Men lige som euforiren fyldte min krop, blev vi afbrudt. Fire hårde bank mod døren tvang os til at slippe hinanden. Jeg sukkede højlydt, da Aretha rejste sig for at åbne døren. Vi var så tæt på og var det ikke for den person, der gemte sig på den anden side, havde hun været nøgen i dette øjeblik.

Det kom alligevel bag på mig, da Louis viste sig. Han vidste bedre. ”Undskyld afbrydelsen,” sagde han forsigtigt, da han sagtens kunne se, hvad der havde foregået. ”Men Kongen har indkaldt til et vigtigt møde, som han kræver, at du deltager i, Harry.”

Selvfølgelig skulle min far lige holde et møde nu. Hvis bare han havde ventet ti minutter.

Selv om jeg virkelig overvejede at blive væk, vidste jeg godt, at vi så bare ville blive afbrudt igen. Derfor rejste jeg mig hidsigt og mærkede såret. Men det kunne jeg ikke tænke på nu.

Jeg kom hen til Aretha og kunne se, at det også påvirkede hende. Men hun vidste, hvordan det var at være kommende regent. Hun kyssede mig blidt på kinden, inden jeg forlod værelset og stampede ned mod kontoret.

Det var først, da min far fortalte nyheden, at jeg forstod, hvorfor det havde været så vigtigt. For første gang i ti år havde Dronningen af Omen gået med til at prøve at indgå en aftale med vores kongerige. Det ville blive Doran Leans vigtigste aftale i årevis.

Hun ankom i over morgen. 

 

***

Okay, der skete EN MASSE TING. Hvad tænker I om Harrys nye følelser? ;) 

Plus vi mødte to nye karakterer og i næste kapitel møder vi endnu en :D

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...