Kingdom Come ♛ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2016
  • Opdateret: 12 jul. 2017
  • Status: Færdig
Doran Lean er Nordregionens største kongerige og det kræver meget at være kronprins. Det indser Prins Harry Edward, da hans far, Kong Leopold, beordrer ham til at finde en kone inden sin 22-års-fødselsdag. Seks piger bliver sendt til slottet, og en af dem er Prinsesse Aretha af Avina.
Hun må sande, at hun er fanget i et kongerige, hvor oprøret ulmer lige rundt om hjørnet. Hun må dermed vænne sig til at leve midt i faren, mens hendes forhold til Harry udvikler sig. Ingen er sikre, for selv inden for slottets mure gemmer der sig spioner, der vil gøre alt for at udslette kongefamilien. Og hvad sker der, når deres største hemmelighed bliver afsløret? Intet vil blive det samme igen. | Vinder af årets originale idé og årets cover til Movellys 2016

208Likes
878Kommentarer
318651Visninger
AA

29. Kapitel 26 // "Broken Promises"

BROKEN PROMISES

Der havde aldrig været så stille på mit værelse, mens mine tjenestepiger var her. Efter, at sandheden om Evangeline var kommet frem i lyset, vidste ingen af os, hvordan vi skulle reagere. Hun havde været min tætteste allierede, siden Marissa tog hjem, og tanken om, at vi aldrig havde betydet noget for hende, var ubeskrivelig.

Helen og Gina havde endda været sammen med hende flere timer af dagen og ikke engang de havde opfattet noget mistænkeligt. Evangeline havde spillet skuespil og hun havde narret os alle sammen. Hun kendte Liam lige fra starten og havde kun været ude efter at få informationer ud af mig. Det gjorde ondt. Som om mit hjerte havde mistet et stykke af det, der betød mest.

Min skråskrift formede sig på papiret, mens jeg reflekterede over alt det, der var sket. Det var alt for lang tid siden, at jeg sidst havde skrevet. Men det gik langsomt. Jeg havde ingen ord.

Helen var den første til at bryde stilheden. De var på mit værelse for at gøre rent, men jeg følte mig så alene, at jeg næsten havde glemt, de var der. ”Jeg kan ikke tro, at hun var en af dem. Jeg forstår det ikke,” mumlede hun, mens hun slog på puderne.

Det virkede som om, at Gina havde ventet på, at en begyndte samtalen, for hun svarede straks. ”Jeg har altid synes, at hun var optimistisk og havde for mange drømme.”

”Hun var jo bare en ung pige, Gina,” gav Helen igen.

Hun rystede på hovedet. ”Det er jo præcis det, hun ikke er. Hun er i tyvene og er endda gift. Hvem havde troet det?”

De fortsatte deres diskussion, men jeg kunne ikke følge med. Mit blik søgte ud mod horisonten og jeg prøvede at glemme hende. Men det var ikke muligt. Havde det hele virkelig været skuespil? Måske havde noget i hende det på samme måde som mig, og i så fald, blev jeg nødt til at vide det.

Jeg var ligeglad med, hvad Gina og Helen tænkte, da jeg rejste mig. ”Jeg skal snakke med Harry.” De nåede kun lige at sende hinanden blikke, inden jeg var ude af døren. Jeg kunne ikke holde alle tankerne ud, og derfor blev jeg nødt til at finde ham.

Harry befandt sig på sit værelse, men det var tydeligt, at han ikke havde regnet med at se mig, da jeg bankede på. Hans blik løftede sig fra knapperne på skjorten og da han så mig, løftede han begge øjenbryn.

Men jeg så mere end overraskelsen. Han virkede glad for at se mig, og selv om jeg ikke var kommet på grund af ham, varmede det at se ham reagere positivt.

”Jeg bliver nødt til at tale med hende,” fortalte jeg ham og vidste, at han straks ville forstå, hvorfor mit ansigt var så anstrengt.

Han knappede hurtigt to knapper til, men lod de øverste være åbne. Herefter tog han ud efter sin jakke, inden han åbnede døren for mig. ”Jeg var faktisk selv på vej,” fortalte han mig.

Da jeg gik forbi ham ud af døren, duftede jeg parfumen. Jeg var lige ved at miste fokus.

”Har du været nede hos dem endnu?”

Han rystede på hovedet, så krøllerne hoppede. ”Min far har forbudt mig det. Han mener ikke, at jeg er klar til at påtage mig sådan en opgave,” svarede han.

Jeg følte tit, at Kong Leopold ikke så Harrys fulde potentiale. Dette var blot endnu et eksempel. Men det kunne jeg ikke fortælle ham. ”Adlyder du nogen sinde din far?” spurgte jeg i stedet.

Harry fulgte mig ned ad en trappe. Jeg havde aldrig været i denne del af slottet før. Et smil spillede om hans læber, da han svarede. ”Tro det eller ej, men det gør jeg faktisk. Den dag, jeg tog på markedet og blev stukket ned? Det var min fars ordre.” Harry gemte sine følelser væk og det irriterede mig. Det var her, han skulle vise mig, hvad han tænkte. Hvad han følte.

Men igen tvang han mig til at gætte. Det kunne ikke blive ved på den måde. Jeg ville gerne diskutere det med ham, men synet foran mig, fik min opmærksomhed.

Vi var nået en lang gang med døre på hver side. Der var kun lamper ved hver tiende dør, så gangen var mørk og kold. ”Vi bruger normalt aldrig de her rum, fordi vi sjældent har nogen fanger her på slottet,” ytrede han. ”Men de her omstændigheder er anderledes, så vi har valgt, at de skal være hernede.”

Jeg fik kuldegysninger for hvert skridt vi tog. Selv om jeg var så skuffet over Evangeline, ønskede jeg ikke for nogen, at de skulle være spærret inde i et mørkt rum.

Vi mødte en soldat foran en af dørene. Det var rum nr. 57. ”Prins Harry, din far har givet ordre. De må ikke komme ind.” Soldaten rettede ryggen og stirrede på Harry.

Men han havde en plan klar. Det havde han altid. ”Pete, hvis du lukker mig ind, sørger jeg for, at du får en lønstigning. Aftale?”

Pete krummede øjnene, men sukkede så. ”Fint. Jeg har ikke set jer,” erklærede han og fjernede blikket fra os. Harry smilede triumferende, men så snart han tog fat i dørhåndtaget og trak mig med ind i rummet, var smilet væk.

Blikket blev i stedet fyldt med had og aldrig før havde jeg set ham så vred. Han måtte have haft rigeligt med tid til at overveje, hvad der egentlig var sket.

Jeg vidste slet ikke, hvordan jeg skulle reagere. Evangeline og Liam var placeret på hver deres stol, der var boltret til gulvet. Deres hænder var bundet fast til ryggen og fødderne til benene. Men det, der skræmte mig mest, var blodet. Evangelines ansigt var smurt ind i størknet blod og hendes undertøj var flænset. Liams blod var både størknet og flydende. Det var tydeligt at se, at han havde fået de værste slag.

Jeg havde lyst til at brække mig.

Men da Harry begyndte sine spørgsmål, mistede jeg medlidenheden. Evangeline var slet ikke sig selv. Eller også var hun netop det; sig selv. Hendes øjne lynede og hendes bemærkninger var både kyniske og ligefrem onde. Jeg kunne ikke tro, at denne person, for blot en dag siden, havde været smilende og støttende. Jeg havde stolet fuldt ud på hende, men nu sad hun her, spændt fast og forslået.

Jeg havde ikke hørt, hvad Harry havde sagt til dem. Mit fokus havde været på min tidligere veninde, og derfor var hendes stemme, det første, jeg registrerede. ”I tror I kender os, men I ved intet!” skreg hun og prøvede at rykke stolen. Da det ikke lykkedes, valgte hun en anden metode.

Hun spyttede efter os.

Jeg trådte et skridt tilbage i foragt over scenen foran mig. Hvordan kunne dette være hendes sande jeg? Hvordan kunne et menneske opføre sig sådan?

Hun råbte igen. ”I kongelige forstår ikke alle de kampe, vi går igennem. Vi kæmper-” Hendes stemme dødede hen, og jeg indså hvorfor. Harry var blevet så arrig over hendes spyt, at han var gået over og havde stukket hende en lussing. Evangelines ansigt blev hængende til siden i et par sekunder, før hun igen stirrede på os. Øjnene brændte. ”Tror du, jeg er bange for dig, Prins Harry?” Hun bed sig selv i læben.

Harry skulle til at åbne munden, da han blev slået på målstregen. ”Jeg ville ikke engang naje for jer, selv hvis jeg kunne,” sagde hun gennem sammenbidte tænder.

Harry slog ud med armene og gik tilbage det mig. Hans hænder kørte rundt i håret og jeg vidste, at han prøvede at få overblik over situationen igen.

Liam smilede til sin kone, mens stilheden bredte sig over rummet. ”Du var som en søster, Evangeline!” De vendte pludselig deres hoveder mod mig, og jeg forstod, at jeg havde råbt af hende.

Pupillerne rullede i hendes røde øjne. ”Du er så selvoptaget, hvem gider dog være veninder med dig?” rasede hun og begyndte højlydt at grine.

Det stoppede brat, da Harry slog hende igen. ”Sådan skal du ikke tale til hende. Er du med?!”

Jeg var taknemmelig for, at Harry kæmpede for mig, for jeg var stadig for påvirket til at gøre det selv. Det hele var for meget.

For første gang, siden vi var kommet, vendte Harry sin opmærksomhed mod Liam. ”Var du altid sådan her?” vrissede han.

Liam var mere rolig, da han svarede. ”Vi ville ødelægge kongeriget indefra, og bare vent, det værste venter jer,” snerrede han.

”Hvad venter os?”

Liams fandt et triumferende smil frem. ”Siden vi elsker at give jer ledetråde, kan du få et: Doran Lean vil snart gå ind i en ny æra.”

Ordenen blev erstattet af stilheden, mens de blev ved med at køre rundt i mit hoved. En ny æra. Hvad kunne de have planlagt, der ville skabe sådan en stor forandring? Jeg frygtede døden.

Harry vidste heller ikke, hvad han skulle svare, så i stedet gik han hen til Liam. Jeg nåede lige at bemærke, hvor knyttet hans hånd var, for sekundet efter kom den i kontakt med Liams ansigt. Harrys kraft fik Liams hoved til at ryge bagud og der lød et knæk, der fyldte hele rummet. Liam skreg af smerte, da han løftede sit hoved tilbage, så han kunne se på os. Men jeg kunne se, det ikke havde været et hvilket som helst slag. Hans ene øje var lukket i og han havde ingen kræfter til at snakke.

Harry var ligeglad. ”Du skal ikke engang tænke på at røre min familie!” råbte han.

Evangeline tog over for sin mand. Jeg kunne se, hun var nervøs for, hvad der var sket, for hendes blik var på ham, mens hun talte. ”Det har intet med din familie at gøre,” vrissede hun.

”I kan også godt glemme at røre Aretha eller de andre. Hvis I gør, så dræber jeg jer!” Havde det været en normal samtale, ville jeg have brugt tid på at overveje, hvad det kunne betyde, at han kun nævnte mit navn. Men på grund af situationen, havde jeg fokusset på forræderne.

Først nu kom Liam til kræfter igen. ”Vi vil hverken røre din familie eller Aretha. Det er meget større end det,” sagde han og smilede fornøjet.

Harry valgte denne gang at træde et skridt tilbage. ”I skal nok få betalt for det I har gjort,” sagde han, inden han tog fat i min hånd og hev mig med ud af rummet.

Det gik op for mig, at jeg næsten ikke havde fået snakket med Evangeline. Men episoden var mere end nok. Aldrig skulle jeg se dem igen.

Vi begyndte at gå ned ad gangen, men Harry så straks, hvor påvirket jeg var. Han tog hurtigt ud efter min anden hånd og han lykkedes med at få min opmærksomhed. For da jeg kiggede ind i hans grønne øjne, kunne jeg kun se ham. Jeg glemte alt andet.

”Aretha, jeg er ked af, at du skulle opleve det,” hviskede han. ”Hvis jeg vidste, hvordan det ville ende, havde jeg aldrig taget dig med.” Hans øjne var faldet til ro og blikket viste mig følelser. Han var bekymret. Både for mig og landets fremtid.

Jeg rystede på hovedet. ”Jeg ville gerne, Harry. Men jeg havde aldrig klaret det uden dig,” svarede jeg og løftede min mundvige. Harry tog sin hånd op til mit ansigt og begyndte blidt at ae min kind. Øjnene forlod aldrig mine og han formåede at gøre mig tryg.

”Du er stærk, Aretha,” sagde han højt og tydeligt, inden han placerede et kys på min pande. Varmen fyldte hele min krop. Pludselig var det hele ok. Der var ikke nogen forrædere og det var bare Harry og jeg på hele slottet. Men jeg blev revet ud af mine drømmescenarier, da Harrys blik igen fandt mit. Udtrykket havde ændret sig. Nu var det alvor.

”Jeg ville ønske, at jeg ikke blev nødt til at forlade dig nu, men jeg bliver simpelthen nødt til at finde ud af, hvad de har planlagt,” fortalte han mig og aede min kind en sidste gang, inden han slap taget. ”Jeg er bange for, at det er mig, der er i fare. Igen.”

 

***

You guys! 7000+ visninger siden sidste kapitel? I er for vilde!!!! Tusind tak fordi I læser med, og jeg glæder mig sådan til at dele de næste fem kapitler med jer. Men please fortæl mig, hvad I synes - det ville gøre mig såå glad, hvis I kommenterede jeres tanker omkring det der sker lige nu :D 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...