Kingdom Come ♛ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2016
  • Opdateret: 12 jul. 2017
  • Status: Færdig
Doran Lean er Nordregionens største kongerige og det kræver meget at være kronprins. Det indser Prins Harry Edward, da hans far, Kong Leopold, beordrer ham til at finde en kone inden sin 22-års-fødselsdag. Seks piger bliver sendt til slottet, og en af dem er Prinsesse Aretha af Avina.
Hun må sande, at hun er fanget i et kongerige, hvor oprøret ulmer lige rundt om hjørnet. Hun må dermed vænne sig til at leve midt i faren, mens hendes forhold til Harry udvikler sig. Ingen er sikre, for selv inden for slottets mure gemmer der sig spioner, der vil gøre alt for at udslette kongefamilien. Og hvad sker der, når deres største hemmelighed bliver afsløret? Intet vil blive det samme igen. | Vinder af årets originale idé og årets cover til Movellys 2016

208Likes
878Kommentarer
318835Visninger
AA

26. Kapitel 23 // "The Only Princess Left"

THE ONLY PRINCESS LEFT

Det var over to uger siden Penny var blevet sendt hjem. Hvad skete der med konkurrencen? Hvornår ville Harry sende den næste hjem? Der var ingen, der vidste, hvad der skete. Og jeg var forvirret nok i forvejen.

Det var nu tre dage siden jeg var kommet tilbage til slottet og intet var gået, som planlagt. Da Harry og jeg havde kysset havde jeg troet, at han også følte noget for mig. Men midt i det hele havde han ændret sig og skubbet mig væk. Jeg havde ikke forstået, hvad der skete og eftersom jeg ikke havde set ham siden, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle tro. Var der overhovedet en chance for, at han kunne lide mig? Eller havde jeg været dum og misfortolket hans handlinger?

Bank. Jeg blev afbrudt i mine tanker, da en tjenestepige kom ind og rakte mig en kuvert. Jeg håbede straks, at den var fra Harry og at han ville undskylde for hans opførsel, men jeg genkendte straks seglet. Brevet var fra Marissa. Jeg vidste straks, hvad det betød. Hun ville ikke have skrevet, hvis hun vidste, at hun kom tilbage. Mine hænder rystede, da jeg tog papiret ud af kuverten og begyndte at læse.

Kære Aretha,

Det er med den største kærlighed og dybeste sorg, at jeg sender dig dette brev. Som du ved døde min far i sidste uge og det har været de værste dage i mit liv. Hele landet har været påvirket, da ingen så den komme. Men da min bror nu skal overtage tronen, har vi slet ikke haft tid til at slappe af. Jeg glæder mig til at han er blevet konge, så jeg virkelig kan sørge over min far.

Men dette brev skal ikke handle om mig.

Jeg skriver til dig for at fortælle, at jeg ikke vil komme tilbage til Doran Lean. Harry og jeg er nået til enighed om, at det er bedst sådan. Jeg ønsker at være sammen med min familie i denne tid, og Harry har fortalt mig, at jeg alligevel ville være den næste pige, han sender hjem. Der er ingen kærlig gnist, vi er bare venner. Han ser sin chance med Kenzie, Serena eller dig. Det ville aldrig have fungeret med Harry og jeg.

Dette betyder jo så desværre, at jeg ikke ved, hvornår vi skal se hinanden igen. Derfor har jeg noget vigtigt, jeg skal fortælle dig. Jeg kan faktisk godt være ret filosofisk, når jeg vil.

Aretha, jeg er sikker på, at Harry føler et eller andet ekstra for dig. Dog ved jeg også, at han ikke har indset det endnu. Men den måde han snakker om dig på, viser, at han har tænkt sig at lade dig blive længe. Og jeg er overbevist om, at når det går op for ham, bliver du den sidste pige tilbage.

Men du skal hjælpe ham med at indse det, Aretha. Du er den eneste prinsesse tilbage nu, så gå ud og vis Serena og Kenzie, hvorfor du er bedre end dem.

Jeg hepper på dig.

Marissa

Jeg så tårerne på papiret og troede først, at det var Marissas, men hurtigt gik det op for mig, at det var mine egne. Jeg tørrede tårerne væk og prøvede at fokusere på de ord, hun havde skrevet. Men det gjorde mig bare rørt igen. Det var først nu, jeg indså, hvor meget Marissa egentlig betød for mig. Vi havde slet ikke haft nok tid til at lære hinanden at kende, og nu ville vi ikke bo under samme tag længere. Jeg var ikke klar til at være alene, for jeg kunne hverken snakke med Kenzie eller Serena.

Derfor betød det utrolig meget for mig, at hun havde rådgivet mig til, hvad jeg skulle gøre. Ligesom Mitzy og Savannah ville hun have jeg skulle kæmpe. Jeg skulle vise Harry hvem jeg var og hvad jeg kunne tilbyde ham.

Og som jeg sad der og læste hendes ord igen, lagde jeg mærke til hendes sidste ord. Du er den eneste prinsesse tilbage. Mine øjne kiggede hen over ordene flere gange, for jeg kunne ikke forstå, at det var sandt. Jeg var den sidste.

Det var nu jeg skulle vise Serena og Kenzie hvad jeg var gjort af.

Jeg var klar til at kæmpe.

***

Ikke lang tid efter, jeg havde modtaget brevet, havde Wells hentet mig fra mit værelse. Vi var alle blevet kaldt ned i tronsalen. Jeg havde allerede regnet ud, hvad meddelelsen ville være, men for første gang, glædede jeg mig til at se Serena og Kenzie. Jeg glædede mig til at vise dem, at min tur i Avina havde gjort mig stærkere. Det var første gang, jeg så dem, siden jeg var kommet tilbage.

Men da jeg åbnede dørene til rummet, mistede jeg fokus. For dér på sin trone ved siden af sin far, sad Harry. Iført sin krone og det fineste tøj, smilede han forsigtigt til mig. Jeg kunne se, han bed smerten i sig. Men det var et mirakel, at han overhovedet var ude af sin seng. Jeg kunne ikke tro det.

Vores øjne fandt med det samme hinanden og jeg kunne ikke beskrive, hvad der gik igennem min krop. For nu vidste jeg, at Harry følte et eller andet for mig og selvom han ikke havde indset det, gav det mig en ny styrke.

Jeg kunne se i hans blik, at han sådan ønskede at sige noget til mig. Han havde savnet mig, som jeg havde savnet ham. Men idet han åbnede munden, kom Serena og Kenzie ind i rummet. Harrys blik strøg hen mod dem og da de løb hen til ham, smilede han stort. Hvor meget havde de mon set ham mens han havde været i sengen? Ud fra deres opførsel begyndte jeg at tro, at jeg var den eneste, der havde besøgt ham, siden han blev stukket ned. Hvilket var mange dage siden. Hvordan havde de klaret det?

”Piger, hvis I vil stille jer på række.” Kong Leopold rejste sig og fik vores opmærksomhed. Kenzie og Serena ville ikke slippe Harry, men efter at have gentaget sine ord, fik Kong Leopold endelig deres fulde opmærksomhed.

”Det har været nogle hektiske uger, vi har været udsat for, siden I ankom til slottet. Men Prins Harrys sår heler for hver dag, der går, og derfor kan jeg nu endelige sige, at konkurrencen fortsætter.”

Jeg blinkede et par ekstra gange, da jeg hørte ordene. Konkurrencen fortsatte. Det betød, at jeg havde to uger til at få Harry til at indse, hvad han egentlig følte.

”I har nok alle nået at tænke, at det er over to uger siden, at Miss Penny forlod slottet. Derfor kan jeg også meddele, at Prinsesse Marissa ikke kommer tilbage. Prins Harry har valgt at sende hende hjem.” Da det gik op for Serena og Kenzie, at de var blandt de sidste tre, lyste deres øjne hele rummet op. Kenzie smilede stort til mig, men mit blik var rettet mod Serena, der flirtende sendte Harry et smil. Jeg huskede straks, hvorfor jeg ikke brød mig om hende. Hun brugte hver mulighed på at fedte sig ind hos Harry. Også når det handlede om, at en af mine gode veninder var blevet sendt hjem. Mine hænder hang knyttede langs siden.

Kong Leopold sagde intet om, at det var en fælles beslutning og jeg begyndte at overveje, om han overhovedet vidste det. Havde Harry blot fortalt ham, at Marissa var den næste til at forlade slottet?

Jeg rystede på hovedet og hørte ikke Kongens første ord. Det burde være blevet sagt, at Marissa også selv havde valgt at blive hjemme. Hun var ikke bare en brik i Harrys puslespil og jeg vidste nu, at hun var meget klogere, end hvad hun gav sig ud for.

Først da jeg løftede blikket fra stengulvet, kunne jeg igen fokusere omkring den meddelelse, der blev givet. ”Det er Prins Harrys fødselsdag om femogtyve dage, og inden denne dato skal han vælge en af jer som sin brud. Derfor vil han om præcis fjorten dage sende en af jer hjem, inden han dagen før sin fødselsdag vil præsentere en af jer for Doran Lean som kongerigets nye Kronprinsesse.” Kong Leopold kiggede skarpt på os, så hans budskab kom igennem. Jeg var overbevist om, at vi alle havde forstået, hvad han lige havde sagt. Om mindre end en måned, ville der kun være en af os tilbage. Hun ville blive Kronprinsesse af Doran Lean.

Og jeg ville kæmpe for at blive hende. Men jeg var lige glad med titlen, der medfulgte. Det eneste jeg ønskede, var at blive lykkelig og lige nu så jeg min fremtid med Harry. Om det var tåbeligt, det ville vise sig om fireogtyve dage. 

***

Åh jeg er så spændt, vi nærmer os ligeså stille det plot twist, jeg har i ærmerne :3


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...