Kingdom Come ♛ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2016
  • Opdateret: 12 jul. 2017
  • Status: Færdig
Doran Lean er Nordregionens største kongerige og det kræver meget at være kronprins. Det indser Prins Harry Edward, da hans far, Kong Leopold, beordrer ham til at finde en kone inden sin 22-års-fødselsdag. Seks piger bliver sendt til slottet, og en af dem er Prinsesse Aretha af Avina.
Hun må sande, at hun er fanget i et kongerige, hvor oprøret ulmer lige rundt om hjørnet. Hun må dermed vænne sig til at leve midt i faren, mens hendes forhold til Harry udvikler sig. Ingen er sikre, for selv inden for slottets mure gemmer der sig spioner, der vil gøre alt for at udslette kongefamilien. Og hvad sker der, når deres største hemmelighed bliver afsløret? Intet vil blive det samme igen. | Vinder af årets originale idé og årets cover til Movellys 2016

208Likes
878Kommentarer
318767Visninger
AA

24. Kapitel 21 // "Mother and Father"

MOTHER AND FATHER

Det var første gang i lang tid, at jeg besøgte min mors grav alene. Oftest kom jeg her med min far, om det så var årsdagen for hendes død, hendes fødselsdags eller andre højtider. Men i dag følte jeg for at have en mor-datter-snak. Hun var den eneste, jeg kunne betro mig med, og selvom hun ikke kunne give mig et decideret svar, følte jeg mig altid mere sikker i min sag, når jeg havde besøgt hende.

Min mors grav var den fineste i hele Avina. Den lå i den nordlige del af gravpladsen og med marmorstenen overgik den selv landets tidligere konger og dronninger. Hele befolkningen havde været utrolig berørte, da min mor døde så drastisk og så tidligt. Det var deres holdninger, der havde ligget til grunde for, at min mors sten var blevet så dyr og så flot. I dag kunne jeg ikke andet end at takke dem. Min mor fortjente den flotteste grav og det glædede mig at se, at der altid lå nye blomster.

Jeg mærkede suget i maven, da jeg nåede frem til stenen og satte mig foran den. Jeg studerede teksten, som jeg altid gjorde og mindedes hende.

Længe leve

Dronning Odette

Avinas evige skytsengel

Som årene var gået var minderne med hende blevet fjernere, og derfor benyttede jeg tiden her til at huske alt det, vi havde haft sammen. Hun havde været den bedste mor, jeg kunne ønske mig. Jeg havde været knust, da jeg fik at vide, hun var syg og at hendes liv ikke stod til at redde. Lægerne havde gjort alt, hvad de kunne, men den uhelbredelige sygdom spredte sig hurtigt og til sidst var hun så svag, at vi talte timer. Jeg var ulykkelig, da hun rent faktisk forlod os. Hele landet sørgede i en uge og min far lod sin underordnede styre landet, indtil han følte sig klar igen.

Min mor havde betydet meget for Avina. Hun kom fra en fattig familie, men havde stjålet min fars hjerte, da han havde set hende på markedet. Det eneste, de havde gjort, var at se hinanden ind i øjnene og han var solgt. Han gjorde alt, hvad der stod i hans magt for at få hende og til sidst havde hun endelig indset, at det var forudbestemt af skæbnen.

Avina havde ventet ivrigt på, at min far ville gifte sig. Han overtog allerede tronen som toogtyve årig efter min farfars død og han var blevet 36, da han mødte min mor. Der var fest i hele landet, da de giftede sig en måned senere. Det var ren kærlighed og min far udnyttede muligheden af selv at kunne bestemme, hvem han giftede sig med. Jeg blev født nogle måneder efter som et produkt af deres ægte kærlighed til hinanden. Avina havde holdt fest igen og intet så ud til at kunne at stoppe os. Men mine forældre fik kun elleve år sammen.

Jeg tog en dyb indånding, da jeg satte mig ned på knæ og kiggede på den fine buketroser. ”Mor, jeg har brug for dit råd,” hviskede jeg og mærkede et ekstra vindpust. ”Jeg tror jeg har mødt en, jeg kunne tilbringe resten af mit liv med, men jeg er sådan i tvivl,” forklarede jeg hende og prøvede at forestille mig, at hun sad ved min side.

”Normalt ved jeg altid, hvad jeg skal sige og gøre, men i denne situation er det hele så forvirrende. For hvis jeg bliver hos ham og han vil have mig, skal jeg forlade Avina og hvordan kan jeg det som kommende Dronning? Svar mig, mor.”

Jeg holdt vejret og mærkede hendes nærvær.

”Jeg ved godt, at det er meget egoistisk, men jeg føler, at jeg bliver nødt til at tage tilbage og i det mindste prøve at se, hvad der kunne ske. Men på den anden side er jeg bange for at forlade Avina.” Vinden pustede mig i siden. ”Harry har noget, som jeg ikke troede, jeg ville søge i en partner. Samtidig ved han, hvordan man hersker over et kongerige og med oprørerne føler jeg, at jeg kan lære meget af hans visdom.”

Hun lyttede. Jeg kunne mærke det og straks følte jeg mig stærkere. Jeg ville tage tilbage til Doran Lean.

Inden jeg rejste mig, fortalte jeg hende, at det gik godt hos os. ”Far er ved godt mod, selv om jeg kan mærke, han er ved at blive gammel. Han savner dig selvfølgelig meget. Jeg ville sådan ønske, at du var her.” Forsigtigt kyssede jeg min hånd og lagde den på den kolde sten. Hun skulle føle min endeløse kærlighed, før jeg forlod hende. Men jeg lovede mig selv, at jeg ville komme tilbage. Lige meget hvad der skete, ville jeg aldrig forlade hende.

***

Min far gav mig et langt og hårdt kram, da vi alle var samlet ved bilen. Det var blevet eftermiddag, men jeg kunne stadig se ham til trods for mørket. ”Du må passe godt på dig selv, min Aretha,” hviskede han i mit øre og kyssede mig blidt på kinden. ”Jeg elsker dig.”

Jeg gav ham hurtigt et sidste kram, inden jeg kiggede ham ind i øjnene. ”Jeg skal nok komme hjem inden længe,” lovede jeg og gav hans hånd et sidste klem. Han smilede til mig, men trådte et skridt tilbage, så jeg kunne sige farvel til mine hofdamer.

Savannah og Mitzy opførte sig meget forskelligt, hvilket egentligt var sjældent. Selvom Savannah tit var mere opråbende end Mitzy, var de tit enige om tingene. Men denne eftermiddag havde de to forskellige tilgange til min afgang.

Mitzy havde et tåre siddende i øjenkanten, da hun krammede mig. Hun var ikke klar til, at jeg igen skulle forlade dem. Savannah kunne derimod ikke vente på, at jeg tog af sted. ”Husk at fortælle ham, hvad du føler,” smilede hun ivrigt og skubbede mig hen mod bilen. ”Du skal nok vinde Aretha, hvis han ikke vælger dig, er han dum.” Hun tog sin arm om Mitzy og sammen vinkede de efter mig, da Samuel og jeg kørte væk i bilen.

Samuel var hurtig til at spørge ind til hendes kommentarer. ”Hvis du kan lide ham Aretha, så vil jeg passe lidt på med, hvornår og hvordan du siger det.” Situationen ændrede sig, da jeg forstod alvoren af hans ord.

”Hvad mener du?” spurgte jeg ham forvirret. Jeg havde lige sat mig op efter at skulle fortælle ham det, men nu fik jeg det modsatte at vide.

Samuel sukkede. ”Prins Harry er kendt for at være glad for mange piger. Hvem ved om han rent faktisk kan lide dig på den måde? Du må huske, at han aldrig har haft en kæreste,” påmindede han mig om.

Mit blik studerede vejen, mens jeg overvejede hans ord. Harry havde aldrig haft en kæreste. Men nu når han vidste, at han skulle finde en kone, var situationen vel anderledes? Han vidste, at han skulle finde én.

”Jeg tror han har ændret sig,” fortalte jeg Samuel. ”Hvis han intet føler for mig, er han en virkelig god skuespiller.”

Samuel trak på skuldrene. ”Konger er født til at være gode skuespillere. Du må da have oplevet, at du skal love nogen noget, uden rent faktisk at mene det?”

Han havde ret. Det havde jeg været nødsaget til at gøre flere gange. Men betød det, at Harry gjorde det samme? Også uden for sin fars kontor? Jeg blev for alvor forvirret igen.

”Det var ikke for at irriteret dig, at jeg sagde det, Aretha. Jeg vil bare ikke have, at han sårer dig i sidste ende,” sagde han og smilede forsigtigt.

Jeg nikkede, men fortsatte med at kigge væk. Jeg skulle virkelig tænke det her igennem.

Timerne var gået, da vi endelig ankom til slottet i Doran Lean igen. En lille del af mig havde forventet, at Harry var kommet for at tage imod mig, men jeg vidste godt, at chancen var lille. Han skulle stadig hvile. I stedet så jeg mine tjenestepiger stå og vente på mig, og jeg havde ikke forventet, at jeg havde savnet dem så meget, som jeg gav udtryk for. For et stort smil var at finde om mine læber, da jeg gik hen til dem.

”Evangeline,” hilste jeg, da jeg gav hende et stort kram og derefter gik videre til Gina og Helen. Men da jeg havde hilst og de havde spurgt, hvordan det havde været at være hjemme, ændrede udtrykket sig i Helens øjne. Jeg prøvede at spørge, hvad der var galt, men hun nægtede at fortælle mig det, før vi nåede mit værelse.

Så da jeg trådte ind på det værelse, jeg med tiden havde fået et forhold til, vendte jeg blikket mod hende. ”Fortæl mig, hvad der sker,” bad jeg og frygtede for det værste.

Helen kiggede på Gina og Evangeline inden hun tog en dyb indånding. ”Åh Aretha, noget forfærdeligt er sket,” græd hun og tog et skridt tættere på mig.

Nej, nej, det kunne ikke være sandt. Harry.

Men intet var som jeg troede. ”Prinsesse Marissas far, Kongen af Taven, er død.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...