Kingdom Come ♛ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2016
  • Opdateret: 12 jul. 2017
  • Status: Færdig
VINDER AF 5 MOVELLYS | Doran Lean er Nordregionens største kongerige og det kræver meget at være kronprins. Det indser Prins Harry Edward, da hans far, Kong Leopold, beordrer ham til at finde en kone inden sin 22-års-fødselsdag. Seks piger bliver sendt til slottet, og en af dem er Prinsesse Aretha af Avina.
Hun må sande, at hun er fanget i et kongerige, hvor oprøret ulmer lige rundt om hjørnet. Hun må dermed vænne sig til at leve midt i faren, mens hendes forhold til Harry udvikler sig. Ingen er sikre, for selv inden for slottets mure gemmer der sig spioner, der vil gøre alt for at udslette kongefamilien. Og hvad sker der, når deres største hemmelighed bliver afsløret? Intet vil blive det samme igen.

218Likes
840Kommentarer
334980Visninger
AA

22. Kapitel 19 // "Arriving in Avina"

ARRIVING IN AVINA

Det var med blandede følelser, at bilen efter flere timer ankom til slottet i Avina. De sidste par dage havde været så hektiske, at jeg ikke kunne slappe af. Men da døren blev åbnet for mig og jeg indåndede den friske luft, føltes alt perfekt.

Jeg var hjemme.

Samuel smilede til mig, da jeg trådte ud. Han havde været den bedste støtte, for efter mit møde med Harry i går, havde jeg været meget emotionel. Vi havde kysset igen, men denne gang havde min krop været fyldt med eufori. Jeg savnede hans læber mod mine, og ville ønske at han var ved min side.

Men han havde sendt mig hjem, og jeg ville gøre alt, for at nyde denne tid med min far og mine hofdamer. For hvor havde jeg savnet dem.

Min far var den første, jeg fik øje på. Han bar en simpel skjorte og blå cowboybukser og lignede en otteoghalvtreds årig mere end en Konge. Eftersom han ikke bar sin krone, fik det grå hår fokusset og i sollyset, så det mere gråt ud, end da jeg tog af sted. Men det glædede mig at se ham så afslappet. For i dag så jeg mig selv som en datter, der kom hjem til sin far. Og sådan havde det altid været, når jeg vi blev genforenet.

Min far tog imod mig med åbne arme. Jeg indså, hvor meget, jeg havde savnet ham, da han holdt mig tæt ind mod sin krop. Varmen omfavnede mig og gjorde mig tryg.

”Jeg har sådan savnet dig, Aretha, min datter,” hviskede han og aede mig på håret. Vi fik øjenkontakt og jeg så, at han prøvede at holde tårerne tilbage. Perlerne var nået til hans øjenkroge, men de nåede aldrig længere. Han var en stærk mand.

Det var første gang, at vi havde været adskilt så længe og vi delte de samme følelser. Jeg havde virkelig manglet ham i min hverdag.

”Det er så rart at være hjemme igen,” smilede jeg og kyssede ham hurtigt på kinden. Hans brune øjne smilede og inden jeg gik videre, hev han mig ind til sit bryst en sidste gang. Vi havde altid været så tætte, især efter min mor havde forladt os. Han var min bedste ven.

Efter et følelsesrigt gensyn, gik jeg videre til de to piger, der betød mest for mig. Mine hofdamer. Det var kun tre år siden, min far havde ment, jeg var klar til at få personlige hofdamer, og lige siden havde vi klikket som tre veninder, der havde kendt hinanden hele livet.

”Aretha!” råbte de i kor, da vi krammede hinanden på samme tid. Det føltes allerede som om, at alt var som det var engang, og deres glade humør smittede af på mig.

Mitzy og Savannah smilede så stort, at jeg heller ikke selv kunne stoppe. De var der altid for mig og gav mig gode råd og hjalp mig med mine opgaver, så at have været foruden dem havde været underligt. Men nu, når jeg endelig var genforenet med både dem og min far, var jeg mere glad, end jeg havde været i lang tid.

Det var rart ikke at skulle tænke på at præstere, men i stedet kunne jeg bare slappe af og nyde tiden i mit hjemland. Selvom jeg var her var Prinsessen, følte jeg mig som Aretha mere end nogen sinde før. Det føltes fantastisk.

Min far kom hen til min side igen og sammen begyndte vi at gå op mod slottet. Mine hofdamer og Samuel gik bag os.

”Fortæl mig, hvordan du har det. Det har været så ensomt uden dig.” Min far havde afslappet sine arme hængende bag ryggen og lod sit blik studere mig. Jeg kunne mærke på ham, at der var et eller andet, han gerne ville sige, men som han ikke vidste, om han burde.

Men fordi jeg havde en hel uge, fokuserede jeg i stedet på hans spørgsmål. Jeg havde hadet at skulle efterlade min far her, og at han ligefrem bekræftede ensomheden, påvirkede mig. ”Far, hvorfor har du ikke skrevet?” spurgte jeg ham og kiggede ham ind i øjnene. De havde mistet den glæde, som de havde været fyldt med minuttet forinden.

”Jeg ville ikke forstyrre dig, min skat. Du skulle jo nyde din tid i Doran Lean og ikke tænke på din gamle far herhjemme,” svarede han skarpt og opførte sig som han altid gjorde; han satte mig i første række.

Jeg havde lyst til at rulle øjnene af ham. Siden min mor døde, havde han brugt sin tid på at sørge for, at jeg havde det godt. I det lange løb havde han glemt sig selv. ”Jeg ville elske, hvis du skrev. Især fordi jeg ikke ved, hvornår jeg vil være hjemme igen,” antydede jeg og tog min arm rundt om hans. Mens jeg var hjemme, ville jeg bruge så meget tid som muligt med ham. For efter at have oplevet Harry være døden nær, havde jeg indset, hvor heldig jeg var stadig at have ham.

Min far smilede forsigtigt, da vi gik ind igennem porten til slottet. ”Du har altid været så fantastisk, Aretha. Tænker altid på din gamle far.”

”Det bliver jeg jo nødt til, når han ikke selv gør det,” lo jeg.

Vi gik forbi flere af slottets medarbejdere på vejen, og for hvert smil, blev jeg mindet om, hvor meget jeg elskede mit hjem. Alle vores ansatte havde altid været så søde og vi sørgede for at behandle dem med respekt. Jeg havde savnet at opleve livsglæde hos de ansatte, for i Doran Lean var mange af dem bange for Kong Leopold. Begik de én fejl, blev de fyret.

”Velkommen hjem, Prinsesse.” Køkkenchefen stod klar i middagssalen, da vi ankom. Flere retter mad var placeret på det lange bord og duften af nationalretten, fandt mine næsebord. Det glædede mig af hele mit hjerte, at min far havde tænkt på at servere hummer for mig. Jeg havde ikke fået det i Doran Lean og savnede smagen. Det var en dyr ret og derfor fik vi det typisk kun en gang om måneder på slottet.

Min mave rumlede og jeg huskede, at jeg ikke havde spist i flere timer. Mit blik fandt Samuels og jeg kunne se, at han var lige så sulten som jeg.

Vi satte os alle sammen og jeg indtog min sædvanelige plads ved siden af min far. Mine hofdamer fik plads over for mig. Samuel sad for enden.

Jeg begyndte at spise af hummeren og nød hver bid. Jeg havde altid elsket vores koks mad og efter at have været foruden den i næsten en måned, smagte det bedre end det plejede. Jeg måtte huske at takke senere.

Mitzy var den første til at tale. Hun kiggede på mig med sine venlige øjne. ”Aretha, vi har alle været så spændte på at få at vide, hvordan du har haft det.”

”Ja, og hvordan er Prins Harry Edward?” tilføjede Savannah. Hun havde altid været glad for drenge, så det overraskede mig ikke, at hun spurgte først.
Jeg mærkede alles blik på mig, da jeg begyndte at fortælle. ”Der har både været gode og dårlige tider. I starten var det forfærdeligt, hvis jeg skal sige det mildt. Harry, som jeg kalder ham, var meget lukket og flirtende, hvilket jeg ikke rigtigt brød mig om. Men som jeg lærte ham at kende, åbnede han mere op.

”I har nok også hørt om de mange angreb, som Oprørerne har stået for. I virkeligheden er der sket langt mere end det, I har læst om. Jeg var blandt andet spærret inde med Harry og som I ved prøvede de også at dræbe ham i sidste uge, så det har været meget hektisk.”

Jeg indså, at min fortælling på den ene eller den anden måde, kom til at handle om Harry. Det havde ikke været min mening. Heldigvis kunne jeg argumentere med, at jeg jo var der for at kæmpe om pladsen som hans kone.

Savannah borede i det. ”Er han så ligesom alle tror?”

Jeg rystede på hovedet. ”Noget af det passer, men han er meget mere end det,” svarede jeg med et forsigtigt smil. Jeg vidste, hvor meget hun ønskede at spørge mig om detaljerne, men jeg elskede hende for at vente, til min far ikke sad ved min side.

Min far lagde sin hånd oven på min og kiggede bekymret på mig. ”Er du i fare i Doran Lean?” spurgte han lavt. ”For så vil jeg med det samme finde en soldat, der vil være din personlige livvagt.”

Hans bekymring gjorde mig glad. Men jeg nægtede at få revet min frihed væk på den måde. Jeg kiggede på Samuel, der heldigvis brød ind før jeg behøvede at svare. ”Kong Watson, jeg lover dig, at jeg vil gøre alt for at beskytte deres datter. Jeg er blevet nøje udvalgt til at beskytte hende på denne rejse og hvis det vil gøre dig tryggere, lover jeg at holde øje med hende på slottet i Doran Lean.” Han smilede forsigtigt til min far og fik et anerkendende nik tilbage.

Jeg åndede lettet op over, at min far skifede emne og jeg kunne i stedet høre, hvad der var sket i Avina, mens jeg havde været væk.

*

Timerne var gået og jeg følte mig allerede godt tilpas. Mitzy, Savannah og jeg sad på min seng i mit soveværelse og snakkede om mit eventyr, som Mitzy kaldte det.

”Men ærligt, Aretha. Du bliver nødt til at fortælle os mere om Harry.” Savannah kiggede skarpt på mig med sine brune øjne. Jeg havde intet valg.

”Ja, vi har været så spændte på, om han kunne være en mulig kandidat,” tilføjede Mitzy, mens hun flettede sit lyse høj. De havde begge været ved min side, hver gang jeg havde sagt nej til en bejler, så selvfølgelig var de meget optagede af, hvordan jeg egentlig havde det med Harry.

Jeg tog en dyb indånding, inden jeg begyndte at fortælle. For så snart jeg delte mine følelser med dem, var det ikke længere min egen hemmelighed. ”Det er meget kompliceret. Vi er mere end venner, men om jeg blot er en af deltagerne i hans konkurrence, eller om han også føler noget for mig, det ved jeg ikke,” begyndte jeg, men blev hurtigt afbrudt.

Også?” spurgte Savannah med løftede bryn. Jeg indså, hvad jeg havde sagt. Jeg havde lige afsløret, uden jeg selv var klar over det, at jeg havde følelser for Harry. Men hvordan var de helt nøjagtigt? For jeg elskede ham ikke, og vidste, at der var langt til det stadie.

Men hvad betød han så egentlig for mig? For jeg havde haft de samme følelser før for et par år siden. Kunne mit forhold til Harry udvikle sig til mere?

Da jeg kiggede op på mine hofdamer, storsmilede de. De formåede som altid at læse mig, inden jeg selv forstod, hvad jeg tænkte. ”Du kan lide ham,” konstaterede Mitzy og tog ud efter min hånd. Hun aede mine fingre, mens jeg sænkede blikket.

Jeg kunne lide Harry. Men hvor meget?

”I har kysset, har I ikke?”

Savannah fik sin opmærksomhed og da jeg kiggede på hende igen, sad hun og studerede mig nøje. Hun prøvede at finde alle de svar, min krop sendte ud.

Jeg behøvede ikke at svare. Hun vidste det allerede. ”Åh Aretha, hvor er det fantastisk,” indvendte hun og flyttede sig i sengen for at give mig et stort kram. ”Så skal du bare gå resten af vejen og vinde hans hjerte.”

I et par sekunder smilede jeg over tanken. Men kort efter blev det erstattet med en masse tanker. Hvis jeg gik hen og vandt, hvad ville der så egentlig ske? Ville jeg så nogen sinde kunne regere som den Dronning, jeg var født til at være? Eller ville jeg altid være i skyggen af den kommende Kong Harry? Tanken gjorde mig svimmel.

 

***

Så fik I et indblik i Arethas liv i Avina. Og I mødte hendes hofdamer :D Er I glade for, at hun har indset, hun har følelser for Harry, og tror I han føler det samme?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...