Kingdom Come ♛ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2016
  • Opdateret: 12 jul. 2017
  • Status: Færdig
Doran Lean er Nordregionens største kongerige og det kræver meget at være kronprins. Det indser Prins Harry Edward, da hans far, Kong Leopold, beordrer ham til at finde en kone inden sin 22-års-fødselsdag. Seks piger bliver sendt til slottet, og en af dem er Prinsesse Aretha af Avina.
Hun må sande, at hun er fanget i et kongerige, hvor oprøret ulmer lige rundt om hjørnet. Hun må dermed vænne sig til at leve midt i faren, mens hendes forhold til Harry udvikler sig. Ingen er sikre, for selv inden for slottets mure gemmer der sig spioner, der vil gøre alt for at udslette kongefamilien. Og hvad sker der, når deres største hemmelighed bliver afsløret? Intet vil blive det samme igen. | Vinder af årets originale idé og årets cover til Movellys 2016

208Likes
878Kommentarer
318283Visninger
AA

15. Kapitel 13 // "New Arrangements"

NEW ARRANGEMENTS

Wells var i gang med at fortælle os om de nyeste hændelser, da døren til rummet blev svunget op. Det var Harry. Han stormede ind i rummet og stillede sig foran os alle sammen. Han var iført et formelt sæt; læderbukser og en hvid skjorte med en skindvest i et royalt blå design.

Min opmærksomhed blev trukket væk og søgte mod lyden af endnu et par løbende fødder. Ann kom luntende ind og stillede sig bag ham ved siden af Samuel og soldaten, der havde været med til at befri Harry og jeg. Hun gav sin søn et stort kram, mens resten af os undrende kiggede på Harry. Han prøvede at kontrollere sin vejtrækning, men åndedrættene afslørede hvor forpustet han var. Det var vigtige nyheder.

”Undskyld jeg afbryder, men jeg har netop forladt et vigtigt møde,” forklarede han og samlede hælene.

Hans blik mødte os alle, en efter en. ”Jeg har besluttet at afholde et bal.” Pigerne omkring mig jublede, lige indtil han uddybede. ”Ballet skal være festligt, men det er ligeså meget en måde for os at vise oprørerne, at vi ikke er bange. Derfor har jeg også valgt, at den næste pige allerede bliver sendt hjem i morgen aften, hvor ballet skal afholdes.”

Ingen sagde noget. Selv Serena var stille. Vi var alle overraskede over, at det allerede var tid til at endnu en pige skulle sendes hjem. Det var kun fem dage siden Talia havde forladt slottet.

Harry fortsatte. ”I morgen til ballet vil I danse med mig på skift, og herefter vil jeg annoncere, hvem jeg sender hjem. Men frygt ej, i løbet af i dag vil jeg besøge de piger, der ikke er i farezonen.” Han forklarede, at dem, der ikke fik besøg skulle stræbe sig an for at beholde deres plads på slottet. Jeg følte mig ikke truet. Jeg var sikker på, at jeg ikke var i fare for at ryge hjem.

Han samlede sine hænder bag ryggen. ”Til sidst vil jeg nævne, at I alle har lov til at invitere én person med.” Min første tanke var at invitere en af mine gode veninder hjemmefra, men det gik hurtigt op for mig, at hun aldrig ville kunne nå frem. Ballet var i morgen aften og det tog mindst to dage at komme til Doran Lean fra Avina, da vi red. Jeg havde derfor ingen idé om, hvem jeg skulle invitere.

Serena stillede et spørgsmål, men jeg hørte ikke efter. Først da Harry svarede, at vi gerne måtte have balkjoler på, regnede jeg ud, hvad hun havde spurgt om. Det var typisk hende.

Jeg fjernede mit blik fra hende, og da jeg igen så på ham, så han på mig. De grønne øjne kiggede blidt og smilede kærligt. Hvordan kunne han bare stå og kigge sådan på mig? Efter hvad vi havde oplevet i går, følte jeg vi havde meget at snakke om. Og jeg var ikke gået derfra med et smil om læberne.

Jeg var blevet en af dem. Det skulle jeg bruge tid på at bearbejde.

Det var stadig ikke helt gået op for mig, at vi havde kysset. Og så i den grad som vi havde. Alt andet var blevet glemt og jeg havde kun fokuseret på ham. Det værste var, at i øjeblikket, havde det været fantastisk. Nu vidste jeg ikke rigtigt, hvordan jeg skulle se tilbage på det. For ligeså fantastisk som det havde været, ligeså kaotisk var det blevet bagefter.

Harry havde fjernet blikket fra mig, og kiggede nu i stedet på Wells. Han kaldte ham frem og tog selv et skridt tilbage. Hurtigt rømmede han sig, inden han fortsatte hvor han slap. Han fortalte os, at situation var presset og at oprørerne for alvor var ude efter slottet, men vi skulle ikke bekymre os. Derfor ville Oberst Tomlinson, ham fra i går, og Samuel passe på os. Til ballet ville andre soldater og holde øje med os, og vi ville lære, hvor vi kunne løbe hen, hvis slottet skulle blive angrebet. Men igen blev vi forsikret om, det ikke ville ske.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle tro. Først havde de henvendt sig til mig i baren og i går havde de angrebet ridekonkurrencen. Jeg turde ikke tænke på, hvad deres næste plan ville være.

Wells fortalte ikke noget om, at vi havde mistet to soldater. Det måtte være for pigernes skyld, at den detalje blev holdt hemmelig for nu. Men jeg vidste, at Harry havde det forfærdeligt med det. Da han fik det fortalt i bilen, blev hans ansigt helt hvidt og blikket fyldt med sorg. Han havde fortalt Obersten, at han hadede når nogen døde på grund af ham. Jeg havde aldrig set Harry så sårbar, og det havde fået mig til at indse noget. Han var et menneske som alle os andre. Han var ikke kun en skørtejæger, han var meget mere end det. Og det klædte ham.

***

Timerne gik og for hvert minut afventede jeg bankene mod døren. Jeg ventede spændt på at se hans ansigt, høre hans stemme. For efter vores kys var jeg sikker på, jeg ikke var færdig på slottet. Det var en mærkelig følelse at sidde der og vente. Jeg mærkede for første gang, at jeg ikke ville hjem. Jeg ønskede faktisk at blive, og det skræmte mig en smule. Især fordi jeg prøvede at være sur på ham over vores skænderi.

Men det, der gjorde mig mest nervøs, var hvordan klokken blev ved med at gå. Da jeg så på uret efter hvad der føltes som en evighed, viste den 22:15. Mødet havde været for ti timer siden. Hvor blev han af?

Evangeline var på mit værelse for at hjælpe mig med at udvælge kjolen til ballet i morgen. Men jeg kunne ikke fokusere. Harry burde have været her for længe siden. Han kunne da ikke finde på, ikke at komme?

Evangeline viste den ene kjole efter den anden, men jeg kunne ikke se mig selv i nogen af dem. Jeg kunne ikke finde ud af om jeg var så negativ på grund af Harrys manglende tilstedeværelse, eller fordi kjolerne var for opmærksomhedskrævende.

Jeg rejste mig op og prøvede at glemme, hvem jeg ventede på. I stedet gik jeg over til skabet og så straks den eneeste kjole, jeg havde haft med hjemmefra. Den var simpel, men jeg følte mig tiltrukket af den. Evangeline tog den ud før mig og holdte den op. ”Den er flot, Aretha,” komplimenterede hun og holdt den op foran sig selv. ”Med de rigtige smykker vil du skille dig ud fra de andre piger, det er jeg sikker på.”

Jeg sendte et smil hendes vej og studerede hende holde kjolen. Og der fik jeg idéen. ”Hør Evangeline, hvorfor tager du ikke med til ballet i morgen?”

Hun kiggede forvirret på mig. ”Tjenestepiger må ikke deltage i ballet, Prinsesse,” svarede hun monotont.

Jeg rystede på hovedet. ”Du vil ikke tage med som tjenestepige. Du vil tage med som Evangeline; hende jeg har inviteret med.” Da hun forstod, hvad det var jeg sagde, strålede hendes øjne.

Hun begyndte at hoppe. ”Mener du det?” Hun kunne ikke tro, at hun fik denne mulighed. Da jeg bekræftede det, kunne hun slet ikke forstå det. Men hun fortjente det. Nu fik hun muligheden for at føle sig som en prinsesse.

Bank. Mit hjerte sprang et slag over, da jeg hørte lyden. Lettet drejede jeg rundt på hælen og glædede mig til at se ham. Men jeg måtte se mig skuffet, da det ikke var Harry, men Marissa.

Jeg plejede at være glad for at se Marissa, men denne gang var jeg rasende. Harry kom ikke. Havde vores kys været så dårligt? Jeg kunne virkelig ikke fatte, at jeg var i farezonen. Havde det hele været skuespil?

Jeg havde lyst til at råbe af Marissa, men hendes bekymrende blik fik mig til at fokusere. ”Har han heller ikke været hos dig?” spurgte hun stille. Da jeg ikke svarede, regnede hun den ud. ”Wow, det havde jeg faktisk troet.” Hun var oprigtigt overrasket. Ligeså meget som jeg selv.

”Hvorfor er du her, Marissa?”

Hun satte sig i min seng og jeg signalerede til Evangeline, at vi ville være alene. Da hun lukkede døren kiggede Marissa seriøst på mig. ”Der er noget, jeg skal fortælle dig. Jeg ved ikke om det er grunden til, han ikke har været her,” begyndte hun og bed sig i læben. ”Da Harry og dig var væk i går fortalte Penny mig en hemmelighed.”

Jeg løftede mine øjenbryn og kunne ikke tænke mig til, hvad Marissa ville sige som det næste. Men da hun fortalte mig det, sad jeg målløs tilbage.

”Hun har kysset Harry og han rørte hende, så nu er hun helt flov. Men hun sagde samtidig, er hun var bange for, at hun var ved at falde for ham.”

Jeg var rystet og såret på samme tid. Selv Penny, der havde stærke traditioner, havde kysset ham. Jeg følte mig snydt og mærkede, hvordan hadet boblede.

Efter omtanke var Harry måske kun en skørtejæger alligevel. Han opførte sig i hvert fald som en. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...