Kingdom Come ♛ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2016
  • Opdateret: 6 dec. 2016
  • Status: Igang
Doran Lean er Nordregionens største kongerige og det kræver meget at være kronprins. Det indser Prins Harry Edward, da hans far, Kong Leopold, beordrer ham til at finde en kone inden sin 22-års-fødselsdag. Seks piger bliver sendt til slottet, og en af dem er Prinsesse Aretha af Avina. Hun må sande, at hun er fanget i et kongerige, hvor oprøret ulmer lige rundt om hjørnet. Hun må dermed vænne sig til at leve midt i faren, mens hendes forhold til Harry udvikler sig. Ingen er sikre, for selv inden for slottets mure gemmer der sig spioner, der vil gøre alt for at udslette kongefamilien. Og hvad sker der, når deres største hemmelighed bliver afsløret? Intet vil blive det samme igen.

148Likes
399Kommentarer
58695Visninger
AA

12. Kapitel 10 // "My New Enemy"

MY NEW ENEMY

Landskabet åbnede sig op foran mig, mens jeg stod og studerede omgivelserne fra mit værelsesvindue. Solen stod højt på himlen og glimtede over husene i byen. Det var længere væk, end hvad man lige regnede med, men man kunne let skimte de røde tage. Jeg havde ikke styr på, hvor mange der boede i Doran Lean, men det var ikke kun befolkningen, der gjorde det til Nordregionens største kongerige. Selvom jeg ikke kunne se det, lå Lean-bjergene øst for byen i en stor, kraftig bjergkæde. Jeg havde selv rejst igennem den menneskelavede tunnel for at komme helt frem til slottet. Det havde været en lang rejse.

Nordregionen var især kendt for dets fem kongeriger. Krea var det eneste, der ikke deltog i konkurrencen, da landets konge kun havde drenge. Jeg havde afvist den mellemste som min kommende mand. Lige siden havde forholdet mellem min far og kongen været presset. Han var meget passioneret om, at hans sønner nåede langt i livet, og havde været meget påvirket over mit afslag. I dag var han gift med en af prinsesserne i Omen.

Omen hørte officielt til Nordregionen, men det føltes ikke sådan. Kongeriget var isoleret på en ø og talte som et sjette. Dronningen regerede ene og ønskede sjældent at indgå aftaler eller danne alliancer. Min far havde fortalt mig, at hun blev kaldt Ståldronning.

Mit blik prøvede at se længere end byen, men selv om jeg forgæves prøvede at stille mig på tæer, så jeg ikke det, jeg ønskede. Det havde altid været en drøm at oplevede områderne helt mod nord. Skyggeskoven, som Liam havde talt om, var især det, der tiltrak mig. Selvom mange var døde i deres færden gennem skoven, ønskede jeg sådan at opleve det. Nord for skoven var også byen Rhyl, som var den eneste af de nordlige byer, der havde fået tildelt et navn. Byen var selvstændig og levede uden et kongeligt overhoved. Og nordligst fandt man The Desolated Hills. Ingen kunne beskrive det, men det vigtigste at vide var, at det var øde. Jeg havde dog en fornemmelse af, at det var langt mere end det.

Bank. Lyden tog mig ud af mine tanker. Da jeg vendte mig om smilede Gina til mig. ”Aretha, alle pigerne er blevet bedt om at komme til et vigtigt møde.”

”Møde om hvad?”

”Det ved jeg ikke, prinsesse.”

Jeg kiggede anspændt på Gina. Hun burde have lært, at jeg blot ønskede at blive kaldt ved mit navn. Heldigvis nikkede hun og lod mig komme forbi.

Rummet summede, da jeg ankom som den sidste. Serena og Kenzie var i gang med at diskutere deres kjoler. Den ene var jaloux over den andens stof, samtidig med ingen af dem var helt tilfredse med kvaliteten. Øjnene rullede, da jeg hørte Serena beklage sig over farven: ”Ej men helt ærligt, jeg efterspurgte en turkis kjole, men den her er altså blå!”

Kenzie gjorde sig hurtigt enig, men alle kunne høre, hun blot prøvede at få nogen nemme point.

Jeg havde fået nok af dem og vendte mig om for at finde Marissa og Penny. De sad afslappet i rummets ene sofa. Når jeg tænkte mig om, var det første gang, jeg havde set dem være alene. Penny havde brugt mest tid med Talia og Marissa med mig.

”Aretha, vi sad lige og diskuterede hvorfor mødet hastede. Ved du noget?” Min sorthårede veninde kiggede lidt skarpere på mig, end jeg før havde oplevet. Hun vidste jeg havde tilbragt en del tid med Harry siden vores date, men jeg vidste ikke, at det gik hende på. Men hvis hun først fik at vide, hvorfor jeg var blevet kaldt ind på kongens kontor, ville minen nok ændre sig.

Jeg valgte at lyve. ”Nej, jeg har ingen idé.” Det var ikke til at regne ud om hun troede mig, men heldigvis fik hun ikke mulighed for at stille flere spørgsmål, da Wells gjorde sin entre.

Det var flere dage siden, jeg havde set ham. Jeg havde endnu ikke fundet ud af, hvad hans rolle helt præcist var. ”Hvis I alle vil sætte jer,” bad han. Hans læber var strammet op i et nervøst smil.

Han præsenterede, at han havde to ting at fortælle os. Den første var, som jeg havde regnet ud, om oprørerne. ”Slottet er blevet indirekte truet, men bare rolig, I er ikke i fare. Dog vil der i de næste uger være flere soldater til stede inden for murene, bare for en sikkerheds skyld,” fortalte han.

Pigerne omkring mig råbte op med det samme.

”Hvad skal det betyde?”

”Skal vi dø?!”

”Åh Gud, Åh Gud.”

Jeg så dem gå i panik omkring mig, og det var jeg indså, at jeg ikke selv havde haft tid til at overveje, hvad der skulle ske. For hvad betød det egentligt, at Kong Leopold var blevet truet? At nogen så ham død? Min vejrtrækning begyndte at fordoble hastigheden, selvom jeg prøvede at holde den på et kontrollerbart niveau.

Wells prøvede at berolige os. ”Jeg lover jer, at I ikke kommer noget til. Vores soldater er de bedste i regionen, og de skal nok beskytte jer alle sammen. Indtil vi ved hvor truslerne kommer fra bliver alting dog lidt anderledes,” sagde han skarpt, men fejlede i at få det til at lyde som en lille detalje, vi ikke ville lægge mærke til.

Serena rejste sig, men Wells nåede at løfte fingeren, inden hun råbte. ”Dog har Kongen bestemt, at den bedste måde at håndtere det her er på, er ved at opføre os, som vi gjorde før.” Han hostede og kiggede skiftevis på os. ”I morgen afholder vi en ridekonkurrence for jer, hvor vinderen kommer på en date med Prins Harry Edward,” annoncerede han og pludselig var stemningen i rummet vendt.

Vi red åbenbart alle sammen, og især Penny og Serena var helt oppe at køre over muligheden. Jeg måtte da også indrømme, at jeg så frem til det. Jeg elskede at ride, så jeg sagde aldrig nej til en mulighed for at vise det frem.

”Det vil foregå på slottets ridebane og der vil være mange til stede, så gør jeres bedste.” Wells nikkede afsluttede af og forlod rummet.

Serena fik nu sin mulighed for at rejse sig, og det gjorde hun med selvsikkerhed. Hendes hæle klikkede mod gulvet, mens hun gik frem for at stille sig foran os. ”Jeg vil bare fortælle jer, at jeg går efter at vinde,” meddelte hun og smilede triumferende.

Jeg kunne ikke styre det, da mine øjne lavede elevatorblikket. Det var først, da Serena stirrede på mig, at jeg indså, hun havde set det. ”Har du noget, du gerne vil sige, Aretha?” Hendes perfektplukkede øjenbryn blev løftet op i en grimasse, der skræmte mig. Blikkets irritation fyldte hele rummet.

Et grin undslap mine læber i den naturlige proces, at jeg ikke lod hende vinde. ”Undskyld Serena, men du har ikke engang set os andre ride, så hvordan kan du være så sikker på du er bedst?”

Hun stod mundlam tilbage. Det var tydeligt, at hun ikke var vant til at nogen gav hende igen på den måde. Så hun trampede i jorden. ”Jeg er bedst og jeg ved det.” Det lød desperat.

Jeg kiggede på Penny og Marissa. De var ligesom jeg, enig i, at hun i denne situation var ynkelig. ”Hvis du sådan ønsker at få en date med Prins Harry, hvorfor spørger du ham så ikke bare?” Mit spørgsmål skulle lyde betænksomt, men sådan blev det ikke opfattet.

”Det kan du jo sagtens sige. Men så I alle ved det, så har jeg faktisk allerede planlagt en date med Prins Harry,” fortalte hun skarpt og sikker.

Jeg var så træt af hendes lege, at øjnene igen rullede. Det var en vane, jeg virkelig havde set meget til på slottet. Serena tog et skridt tættere på mig. ”Det her kommer du til at fortryde,” snerrede hun, inden hun tog fat i skørtet af kjolen og drejede den rundt med sig selv. Hun forlod rummet, før jeg nåede at få det sidste ord. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...