Kingdom Come ♛ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 21 jul. 2016
  • Opdateret: 10 dec. 2016
  • Status: Igang
Doran Lean er Nordregionens største kongerige og det kræver meget at være kronprins. Det indser Prins Harry Edward, da hans far, Kong Leopold, beordrer ham til at finde en kone inden sin 22-års-fødselsdag. Seks piger bliver sendt til slottet, og en af dem er Prinsesse Aretha af Avina. Hun må sande, at hun er fanget i et kongerige, hvor oprøret ulmer lige rundt om hjørnet. Hun må dermed vænne sig til at leve midt i faren, mens hendes forhold til Harry udvikler sig. Ingen er sikre, for selv inden for slottets mure gemmer der sig spioner, der vil gøre alt for at udslette kongefamilien. Og hvad sker der, når deres største hemmelighed bliver afsløret? Intet vil blive det samme igen.

148Likes
400Kommentarer
60678Visninger
AA

3. Kapitel 1 // "A New Home"

A NEW HOME

Jeg havde ingen anelse om, hvor mange timer, der var gået, da min karet endelig stoppede. Mit hjerte bankede sagte i mit bryst, mens jeg afventede chaufføren. Som altid blev døren åbnet for mig og med en fokuseret mentalitet satte jeg elegant min ene fod ned på fliserne. Vinden blæste let til min kjole. Jeg talte til tre, tog fat i kjolens nederdel og satte min anden sko ned. Hælen klikkede mod det grå beton. De nye omgivelser gav sig til kende og jeg så en lang vej foran mig. For enden tårnede der sig et kæmpe slot op. Med fire hvide tårne stod det klart i horisontlinjen og tiltrak sig opmærksomhed. Slottet var tre gange så stort som mit, mindst, og udviste rigdom, status og ynde. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg var ankommet til det største kongeringe af dem alle. Eliten af Doran Lean bød mig velkommen, men jeg følte mig ikke som en del af den flotte rosenhave og den symmetriske bygning med guldbelagte spir. Jeg følte mig tom.

”Prinsesse Aretha?” En mand fra hoffet rakte sin hånd ud til mig. Jeg indså, hvor kold min egen hånd var, da jeg tog imod hans. Han var på alder med min far, dog havde hans hår, der var sat op i en hestehale, flere grå totter. På brystet bar han Doran Leans våbenskjold og på fødderne nye laksko. ”Kong Leopold byder dig velkommen til sit kongerige,” meddelte han i en formel tone. Det stod allerede klart, at de gik mere efter protokollen end derhjemme.

”Jeg takker for venligheden, Mr. -” hilste jeg og gav bolden videre.

Hans øjne flakkede kort, inden han med et smil kigge på mig. ”Mr. Wells.” Jeg nikkede og afventede, at han skulle vise mig ind på selve slottet. Jeg var trods alt blevet sendt hertil for at kæmpe for Prins Harrys hånd. Tanken gjorde mig svimmel, men jeg fastholdte facaden og fik øje på tre stuepiger ved min side. Det var trist at se på dem. Deres hænder hang ved deres hvide klæde, mens deres blikke var frosset mod jorden. Jeg savnede allerede mine tjenestepiger hjemmefra. Vores forhold havde med årene udviklet sig til et venskab, de var en slags kusiner, men desværre havde jeg fået strenge ordre på, ikke at medbringe mine egne piger. I stedet skulle jeg bruge min næste tid med tre kvinder, der så ud til at ville gøre alt for mig. Det blev en anden hverdag.

Wells præsenterede dem for mig. ”Dette vil være dine tjenestepiger i løbet af din tid her. Skulle du gå hen og blive længere, vil du få slottets bedste.” Ordene var direkte nedladende over for pigerne, men det var umiddelbart sådan de gjorde tingene her. ”Ellers vil jeg byde dig indenfor.”

Den lange vej op mod slottet føltes som flere kilometer. Da vi endelig nåede frem, ønskede jeg blot at skifte mine hæle ud med ballerinaer. Jeg måtte dog indse, at jeg nok måtte gå rundt med fodsmerter de næste dage eller måske uger. Jeg håbede inderligt, at Prins Harry hurtigt kunne finde sig en pige, så jeg kunne komme væk herfra. Hvis Prins Harry selv valgte en anden, kunne min far vel ikke blive sur? Jeg kunne lyve og sige, at jeg havde gjort alt, hvad jeg kunne, men jeg havde aldrig løjet for min far.

”Du har haft en lang tur, så dine tjenestepiger vil eskortere dig til dit værelse. Senere får du en rundtur og møder Prins Harry Edward d. II,” meddelte Wells mig og gav ordren videre til de tre kvinder, der lydløst var fulgt efter. For første gang løftede de deres blik og jeg fik en mulighed for at studere dem. De havde hver deres alder og var nok i hvert deres årti. To brunetter og en blondine. Mere nåede jeg ikke at se, da de igen sænkede blikket for at følge mig til mit værelse. Det var en mærkelig stemning.

Vi gik op af en stor vindeltrappe lavet af marmor med guldgelændere. Slottet derhjemme var ikke i nærheden af dettes prestige og jeg savnede pludselig trægulvene. De knirkede til tider under ens føder, men her var der større chance for, at man faldt. Det skræmte mig en smule, men jeg måtte holde hovedet koldt. Jeg regnede med, at trappen ville føre os op til mit værelse, men da vi nåede til anden sal, var der blot flere trapper. Der var to store, hvide døre foran mig, men hvad de førte til, måtte blive i det uvisse. Jeg fulgte mine tjenestepiger videre ned ad en gang og op ad en anden trappe, før jeg nåede en bred gang med flere døre på hver sin side. Var det her de andre piger også ville opholde sig?

”Miss Aretha, vi byder dig velkommen.” Den ældste af kvinderne åbnede døren. Der var en mærkelig banken i mit bryst, da jeg passerede dem og trådte ind i værelset. Det var mindst på størrelse med min fars mastersuite, hvis ikke større. Aldrig havde jeg befundet mig i sådan et stort soveværelse før, og så var det mit. En stor kvadratisk seng var placeret midt i rummet ved væggen længst væk og havde et lyseblåt betræk med et cirkulært mønster. Jeg var sikker på, at det var silke. Stolperne, der omringede den gik op til loftet og gav værelset højde. Jeg havde en stor trang til at kaste mig i sengen, men ville ikke udvise forkerte manerer over for kvinderne. I stedet valgte jeg at gå over til et stort garderobeskab. Mine tjenestepiger så deres snit til at påbegynde rutinen.

”Vores syersker har brugt de sidste dage på at skabe kjoler til dig. Du har til alle tidspunkter på dagen og du vil selvfølgelig få flere, som tiden går, når vi ved mere om, hvad du kan lide.” Den yngste talte til mig og bevægede armen henad i takt med hun viste mig udvalget af kjoler. Da min far havde fortalt mig, at jeg heller ikke behøvede at medbringe mit eget tøj, havde det virkelig overrasket mig. Jeg havde da også taget min yndlingskjole med, selvom han havde protesteret. I skabet hang forskellige kjoler i alle slags. De fleste var lange, men det overraskede mig ikke, at et par af dem var korte. Det måtte have været et kriterie fra Prins Harry. Dem skulle han ikke have lov til at se mig i, om det så var en ordre.

Mine tjenestepiger fortalte videre om faciliteterne. Jeg havde et badeværelse med et stort bad, en bogreol med gamle bøger og et skrivebord med en blok papir. De havde virkelig fået mange detaljer om mig fra min far. For hvordan skulle de ellers vide, at jeg elskede at skrive digte og andre små tekster? Godt jeg medbragte min yndlingspen.

”Vi vil lade dig få ro. Prins Harry ønsker at du bærer en af dine nye kjoler til senere. Du skal møde i balsalen om to timer.” De lukkede døren efter sig og jeg var alene.

En halv time var gået, da jeg besluttede mig for, at det nok var på tide at tilbringe min tid på noget andet, end bare at ligge og slappe af. Det havde været en lang rejse for at komme hertil, men af en eller anden grund følte jeg mig ikke træt. Jeg ønskede bare at udforske, og jeg var slet ikke i tvivl om, at jeg skulle gå rundt på slottet. Det var første gang, at jeg var i et slot, så dyrt som det her. Først valgte jeg dog at skifte mit rejsetøj ud med en af kjolerne i skabet. En simpel kjole fangede min opmærksomhed, og da jeg tog den ud blev jeg overrasket over dens ynde. Kjolelivet havde hvide perlebelagte detaljer og bæltet om livet var et lignende design, der samtidig matchede nederdelens grålilla farve. Den var smuk.

Jeg kiggede mig selv i spejlet efter at have tage den på og var faktisk tilfreds med hvad jeg så i spejlet. Kjolen faldt elegant fra hoften og ned, når jeg langsomt drejede fra side til side. Mine egne syerske ville aldrig kunne have præsteret sådan et resultat. Det var en blanding af, at vi ikke havde råd til perler i denne dur og heller ikke havde adgang til de samme dyre materialer. Kun en gang om året fik jeg en kjole, der var det dyreste af det dyreste. Men her kunne jeg gå i de kjoler hver dag.

Jeg skubbede den store dør åben og kiggede på begge sider af gangen. Døre, der lignende min egen, prydede væggene og fungerede individuelt mere som en detalje frem for hvad det egentlig var: en dør. Mit blik søgte efter et sted at gå hen og da jeg så den selvsamme trappe, der havde ført mig herop, gik jeg derhen. Mine hæle klikkede mod marmorgulvet og jeg indså hurtigt hvor stille her var. Det føltes næsten som om jeg var alene på hele slottet. Da jeg nåede enden kom endnu en lang gang til syne foran mig. Forskellen var dog, at der her lidt fremme var en gang på venstre side. Jeg skulle lige til at fortsætte, da jeg pludselig hørte en dør blive lukket. Hurtigt stillede jeg mig op ad væggen ved siden af en ridderskulptur og holdt vejret. Jeg var pludselig i tvivl om jeg egentlig måtte gå rundt og lure på slottet. Skridtene kom tættere på og da jeg så en skikkelse gå rundt om hjørnet stoppede mit hjerte med at slå. Til mit held gik han dog ned ad gangen. Jeg kunne ikke dy mig og stak hovedet frem for at se, hvem det var. Manden var høj og slank, men virkede alligevel lille op mod det høje loft. Hans højre hånd hvilede let på den venstre bag ryggen, mens han stilet fortsatte ned ad gangen. Jeg flyttede blikket op ad og så en anderledes frisure, end hvad jeg var vant til. Hans brune totter krøllede til alle sider, men hang samtidig ned til hans skuldre. Det gik op for mig, hvem det var jeg studerede.

Det var Prins Harry. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...