Finding Her | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 aug. 2016
  • Opdateret: 27 nov. 2016
  • Status: Igang
"Har du så fundet en kæreste, søde Harry?" Spørgsmålet var ved at gå den attenårige Harry Styles på nakken, og alle parrene der gik rundt og holdt i hånd på gangen på Hayesville High School, gjorde det bestemt ikke bedre. At finde den rigtige person, kan bringe en ud på en vanskelig og lang vej, men Harry forbereder sig på det. Sammen med hans bedsteven Niall, udvælger de tre helt forskellige piger: Den populæreste pige på skolen, stræber-pigen og den usynlige pige. Men vil én af de tre piger være den rette for Harry? Knuste forhåbninger samt hjerter, vil blive en del af rejsen. Men vil Harry lytte til det gamle ordsprog, at man ikke finder kærlighed, men at kærlighed finder en? Eller vil han forsætte håbløst på sin rejse? | AU. Deltager i Fandom-konkurrencen med fandommen "One Direction."

102Likes
53Kommentarer
15700Visninger
AA

8. "Unconditionally"

Kapitel 6: "Unconditionally"

Harrys synsvinkel   d. 29. januar 2016

Weekenden nærmede sig hurtigt, og jeg kunne ikke vente med at komme væk fra skolen. Det eneste tidspunkt hvor jeg havde Zoey for mig selv, det var, når vi havde musik. Niall var over hende konstant. Hun spiste endda frokost med os, hvilket ingen havde gjort i lang tid.

Det var egentlig fint nok at spise med Zoey, men det var Niall, der drev mig til vanvid.

Jeg sukkede ganske kort, da Niall kom op ved siden af mig på gangen. Jeg havde ikke brug for at være sammen med ham lige nu, men han bemærkede ikke mit suk.

”Jeg tænker, at vi skal droppe det med de tre piger,” sagde han hurtigt. Jeg vidste, at det kun var fordi, at han ville have Zoey for sig selv. ”Det er ikke sådan en god idé alligevel.”

Jeg nikkede kort. ”Lad mig gætte. Du kan godt lide Zoey, ikke?”

Niall kiggede forbavset på mig. ”Nej?” sagde han og det var nemt at se, at han løj. ”Du har allerede sagt, at det ikke bliver noget med Hollie, ikke? At I bare var venner? Og Summer overgiver du dig sikkert ikke frivilligt til.”

Han havde en nogenlunde pointe, men han glemte en af de vigtigste piger i det her forløb. ”Hvad med Zoey?” Jeg hævede mit øjenbryn en anelse, og kiggede på ham med et udspekuleret blik.

Niall trak lidt på skulderne. ”Måske skulle du bare overgive hende til mig? Jeg kender hende, Niall. Vi har den her fortid sammen.”

Jeg sukkede højlydt at Nialls ord. ”Så du kan godt lide hende?”

Niall trak lidt på skulderne. ”Harry, vi har haft noget sammen i fortiden. Vi kender hinanden godt. Og nu er vi det samme sted igen. Det er universet, der bringer os sammen, forstår du?” Han kiggede på mig med et håbefuldt blik, men jeg forstod ham ikke. ”Det er meningen, at vi skal være sammen. Det ved jeg. På grund af-”

”På grund af universet,” afbrød jeg ham. Det var den mest latterlige begrundelse, jeg nogensinde havde hørt.

”Præcis, Harry. Jeg vidste, at du ville forstå.” Han gav mig et kort klap på skulderen, og forsvandt ned ad gangen. Jeg stoppede op ved mit skab, og smed et par bøger derind, og tog et par andre ned i min taske.

Et prik på min skulder fik mig til at spjætte en anelse. Jeg vendte mig om, og så Hollie.

”Du ser presset ud, Champ,” sagde Hollie. Og jeg måtte nikke håbløst. Det hele var lettere håbløst for mig. Niall ville nu være sammen med Zoey, selvom jeg selv vidste, at jeg godt kunne lide hende. Det gav ikke den store mening længere.

”Tro mig, det er jeg.” En lukkede mit skab i, og begyndte at gå ned ad gangen.

Hollie smågrinte lidt, og fulgte efter mig. ”Er det okay, at jeg går med dig i offentligheden egentlig?” Hun var lidt i tvivl, om det ville skade mit omdømme, men jeg var fuldstændig ligeglad med det nu.

”Hollie, det er det eneste, jeg har brug for lige nu. Folk må snakke om det, men jeg er ligeglad. Jeg har brug for en til at holde mig i godt humør lige nu,” sagde jeg med den mest prøvende optimistiske stemme, jeg havde i mig. Det lød langt fra optimistisk, men det var forsøget værd.

”Handler det omkring Zoey og Niall?” Hun kiggede på mig med et nysgerrigt blik. ”Zoey fortalte mig om det. At de kendte hinanden hjemmefra.”

Jeg nikkede kort. ”Det er håbløst. En kvinde glemmer aldrig sin første forelske. Er det ikke det, de siger?” Jeg hævede mit øjenbryn en anelse, og kiggede spørgende på Hollie. Det måtte hun vide noget om.

”Det er jeg ikke enig i. Nogle gange kommer der noget bedre forbi, og det er der, man skal gribe det. Lige meget hvad. Du skal ikke være bange for Zoey og Nialls fortid. Den kommer ikke i vejen,” forsikrede hun mig om, og hendes ord fik mig til at smile en smule. Det gav mig lidt håb.

* * *

Det regnede ned, da vi forlod skolen. Niall skulle tidligere hjem, så Zoey havde spurgt, og vi ikke skulle følges hjemad. Jeg havde sagt ja, selvom jeg boede i den anden retning.

”Du tilbringer en del tid med Niall, gør du ikke?” spurgte jeg hende om, selvom jeg allerede kendte hendes svar. De to havde en fortid sammen, og jeg kunne ikke stille noget op.

Zoey kiggede over mod mig, og trak lidt på skulderne. ”Er det et problem?”

”Nej, selvfølgelig ikke,” sagde jeg hurtigt, selvom det var en løgn. Jeg hadede, at de kendte hinanden. Og jeg hadede, at Niall brugte al sin magt for at få Zoey til at være hans. Vi dystede nærmest om hende.

”Se, nu gør du det igen. Lader som om, at det er ligegyldigt, når det ikke er. Du skubber mig væk,” sagde hun lidt højere og stoppede op på gaden. ”Når jeg har allermest brug for dig, så skubber du mig væk, Harry.”

Regnen blev tungere, og jeg trak min hætte over hovedet. Jeg pressede mine læber sammen. ”Jeg beklager, Zoey, men det er svært at stille noget op mod Niall. I kender hinanden. I har en fortid sammen.”

Zoey vidste udmærket, at jeg havde ret. De havde en speciel fortid sammen, som jeg ikke kendte til. ”Indrøm det nu, Zoey. Jeg ved godt, at du ikke skylder mig det, men jeg har brug for at høre det.”

Hun undgik mit blik, og kørte frustreret en hånd igennem hendes lettere våde hår. ”Hvad snakker du om?”

”Du kan lide Niall, ikke? Sig det bare, og jeg vil holde mig væk.” Ordene der forlod mine læber var svære at sige, men i sidste ende var dét det eneste, jeg kunne gøre. Jeg måtte høre sandheden fra hende.

Hun rystede på hovedet. ”Ja, Niall og jeg har en fortid, Harry, men det ændrede ikke det, jeg følte for dig,” sagde hun febrilsk. ”Selvom Niall kom og det bragte minder frem, så kan jeg ikke miste det, jeg føler omkring dig, Harry.”

Jeg kiggede på hende i fuld overraskelse. Følte hun noget for mig? I forvirring kiggede jeg bare på hende, og jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre. Det eneste instinkt, jeg havde, det var, at jeg måtte kysse hende.

Selvom regnen styrtede ned, og vi begge ville blive syge, så lænede jeg mig frem, og kyssede hende ømt på hendes læber. Hun gengældte heldigvis kysset, og placerede sine hænder på mine kinder. Jeg holdt fast om hendes lænd, og jeg ville ikke have, at dette øjeblik skulle stoppes. Men vejret mente åbenbart noget andet. En tordenbrag lød over os, og det tvang os til at slippe hinandens læber. Vi kiggede begge op mod himlen, og bagefter tilbage på hinanden.

”Kom,” råbte Zoey for at overdøve den højlydte regn. Hun tog fat i min hånd, og begyndte at løbe mod hendes hus.

* * *

Vi havde undsluppet regnen og tordenvejret indenfor, og sad nu i hvert vores tæppe foran pejsen i deres hus. Det var et nydeligt hjem, og det virkede som et rigtigt hjem. Fyldt med billeder og mange nips ting. Det var idyllisk.

Jeg strakte mine hænder frem for at varme dem.

”Hey, skal vi ikke lave varm kakao og sætte en film på?” spurgte Zoey om, og det lød som en brillant idé i mine øre. Vi rejse os for at gå ud i køkkenet. Zoey fandt en gryde frem, og hældt noget mælk over i den, så det kunne opvarmes.

”Du laver det på den gammeldags facon?” spurgte jeg om med et lille grin. Normalt ville jeg selv koge noget vand i en elkedel og hælde noget varmkakaopulver deri. Lettere blev det ikke. Men alligevel kunne jeg godt lide, at hun lavede det på den måde.

Hun stop foran komfuret, og rørte langsomt rundt i mælken, så det ikke brændte på. ”Min mor lærte mig det. Det minder mig lidt om hende.”

Jeg nærmede mig Zoey bagfra, og lagde forsigtigt mine hænder omkring hende. Jeg placerede ligeledes et blidt kys på hendes kind. ”Du kommer igennem det, Zoey. Det ved jeg.”

* * *

Et Zoey og Harry kys!! Det har jeg altså ventet længe på!

Men venner - intet er afgjort endnu! Jeg håber, I nyder at læse med,

for jeg nyder i hvert fald at skrive den her historie, wow. 

xoxo, Sia

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...