Finding Her | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 1 aug. 2016
  • Opdateret: 27 nov. 2016
  • Status: Igang
"Har du så fundet en kæreste, søde Harry?" Spørgsmålet var ved at gå den attenårige Harry Styles på nakken, og alle parrene der gik rundt og holdt i hånd på gangen på Hayesville High School, gjorde det bestemt ikke bedre. At finde den rigtige person, kan bringe en ud på en vanskelig og lang vej, men Harry forbereder sig på det. Sammen med hans bedsteven Niall, udvælger de tre helt forskellige piger: Den populæreste pige på skolen, stræber-pigen og den usynlige pige. Men vil én af de tre piger være den rette for Harry? Knuste forhåbninger samt hjerter, vil blive en del af rejsen. Men vil Harry lytte til det gamle ordsprog, at man ikke finder kærlighed, men at kærlighed finder en? Eller vil han forsætte håbløst på sin rejse? | AU. Deltager i Fandom-konkurrencen med fandommen "One Direction."

102Likes
53Kommentarer
16014Visninger
AA

7. "Don't You Remember?"

Kapitel 5: "Don't You Remember?"

Zoeys synsvinkel   d. 26. januar 2016

Jeg vidste ikke, om jeg havde dømt Harry for hurtigt. Ja, måske datede han Summer, men hvorfor skulle jeg blive sur over det? Han havde inviteret mig til kampen, og måske mente han kun det som en ven. Så måske var det bare mig, der havde gjort mere ud af det, end det egentlig var.

Og det var også derfor, at jeg sad her på første række, og spejdede ud over banen med et håbløst blik. Jeg havde aldrig forstået pointen med amerikansk fodbold. Men i det mindste så de sjove ud i tøjet, så det var vel fornøjelsen værd.

Bænkene bag mig var også propfyldt, og der var generelt en god stemning.

En lyshåret pige med de flotteste krøller, placerede sig ved siden af mig. Hun smilede kort til mig, og jeg smilede høfligt tilbage til hende. Jeg så, hvad hun havde i hænderne, og mærkede pludselig en sulten trang i min mave.

”Er det nachos?” spurgte jeg pigen, og hun kiggede over mod mig med et lille nik. Mit spørgsmål havde selvfølgelig en større betydning, og jeg fiskede måske efter at smage.

Heldigvis opfattede pigen min hentydning. ”Du må gerne smage,” sagde hun og rakte mig bakken. Jeg smilede stort, og spiste et par nachos.

”Er du den store fodboldfan?” spurgte jeg om for at holde samtalen kørende. Det var det mindste, jeg kunne gøre, når jeg måtte spise af hendes nachos.

Hun rystede lidt på hovedet. ”Det her må være den første kamp, jeg ser,” hun holdt en lille pause, og drak af hendes sodavand. ”Jeg er her egentlig kun for at heppe på min ven, Harry.”

Jeg følte en ubehagelige følelse køre igennem min krop, da hun nævnte Harrys navn. ”Så han inviterede også dig?” sagde jeg med en følelsesladet stemme. Hvorfor blev jeg ved med at ligge så meget vægt i, at Harry havde noget med andre piger?

”Nej, egentlig ikke. Vi er altså bare venner,” sagde hun for at forsikre mig om det, og jeg mærkede den ubehagelige følelse forlade min krop. Jeg var pludselig lettet. ”Men jeg gætter på, at han har inviteret dig?”

Jeg smilede lidt, da hun fuldstændig havde gennemskuet mig. ”Ja, på en måde. Men så kom hende der Summer, og jeg ved ikke, om han dater hende. Hun snakkede noget omkring en date, så det forvirrede mig fuldkommen.” Jeg plaprede næsten løst om det til en pige, jeg aldrig havde mødt. Og en af Harrys venner. Det var måske ikke gennemtænkt.

”Summer er en nar. Og ærligt, så tror jeg ikke, at Harry vil noget med hende. Det håber jeg i hvert fald,” sagde hun og jeg måtte hurtigt gøre mig enig i, at Summer var og forblev en nar. ”Harry er anderledes, det ved jeg. Du skal ikke bekymre dig for meget.”

”Jeg er Zoey,” sagde jeg og rakte hånden frem.

Hun rakte sin hånd frem, og trykkede min blidt. ”Hollie,” sagde hun og smilede.

Kampen startede, da cheerleaderne var færdig med at vise deres tricks. Jeg vidste ikke nok til at følge ordentlig med i spillet, men da hele den tribune, jeg sad på, klappede, så klappede jeg også med. Og det endte ud med, at vi vandt kampen. Det sagde Hollie i hvert fald.

”Kom,” sagde hun, og tog fat i min hånd. ”Vi finder Harry.”

Hun slæbte mig ud fra den stadion, der var lige ved siden af skolen. Vi begyndte at gå i retning af skolegården, hvor Harry stod ved sin bil. Eller jeg formodede, at det var hans.

”Jeg aftalte, at jeg skulle mødes med ham her,” hviskede Hollie, da vi nærmede os ham. Han løftede ansigtet fra sin mobil, og så en anelse overrasket ud.

”Zoey? Jeg troede ikke, du kom,” startede han ud.

Jeg trak kort på skulderne. ”Jeg kunne umuligt gå glip af et af se en sport, som jeg aldrig har set før,” sagde jeg med en sprængfyldt energi. Harry virkede lidt forbavset over at se mig, men han virkede også forbavset over at se Hollie.

Hollie havde allerede aflæst hans blik. ”Jeg tilgiver dig, Harry. Men kun hvis du ikke er sammen med Summer, okay?” sagde hun og Harry smilede kort.

”Det lover jeg. Men jeg skylder hende en date,” sagde han med et suk.

* * *

Harrys synsvinkel   d. 26. januar 2016

Vi sad alle sammen om et rundt bord nede hos den lokale diner. Jeg vidste ikke, hvordan Hollie og Zoey havde mødt hinanden, men jeg var alligevel ret så glad for det. Det virkede til, at de klingede godt sammen.

”Nå, jeg må heller se at komme hjemad,” sagde Hollie, da hun havde drukket sin milkshake færdig. ”Og nej, du behøver ikke at køre mig hjem, Harry. Blev her med Zoey,” forsikrede hun hurtigt om. Hun havde endnu engang læst mine tanker. Hun gav Zoey et lille knus, og vinkede bagefter farvel.

Zoey kørte forsigtigt rundt med hendes sugerør i milkshaken. Hun virkede en anelse nervøs, men slet ikke så nervøs, som jeg var.

”Så er det nu, at vi nævner hvor akavet, det er, og så bliver det endnu mere akavet bagefter?” Jeg kiggede på hende med et lille smil, men Zoey trak ganske kort på skulderne.

”Det er kun akavet, hvis vi gør det til det,” sagde hun, og jeg måtte give hende ret.

Hvad end vi gør i livet, vil blive ubetydeligt. Men alligevel er det vigtigt, at vi gør det. Ligesom når nogen kommer ind i dit liv, og halvdelen af dig siger: ”Jeg er overhovedet ikke klar til det her,” men den anden del af dig siger: ”Gør hende til din for evigt.”

Og det var den fornemmelse, jeg havde med Zoey. Jeg kendte hende ikke ordentlig endnu, men alligevel nød jeg at tilbringe tid med hende.

Zoey løftede sit blik fra milkshaken, og ramte mine øjne langsomt. Hun lagde sin hånd på min, og gav den et lille klem. ”Tak for alt, Harry. Jeg mener det. Du hjalp mig med at få mig ud af huset igen, smile igen,” sagde hun, og jeg måtte selv smile af ordene.

”Der er du!” råbte en velkendt stemme bag Zoey. Niall viste sit ansigt, og jeg rullede kort med øjnene. Kunne han ikke have valgt alle andre tidspunkter end lige præcis det her?

Zoey slap hurtig min hånd, og kiggede mod Niall, der satte sig ned ved siden af mig. Hendes blik var overrasket, og ligeledes var Nialls. Var der noget her, som jeg ikke vidste?

”Zoey?” sagde Niall forbløffet. Zoey smilede lettet over, at han kunne huske hende.

”Kender I hinanden?” spurgte jeg, og hævede mit øjenbryn.

Zoey kiggede over mod mig igen. ”Vi er vokset op i samme by. Før Niall startede i High School her. Jeg flyttede 2 år efter, og startede som Sophomore her,” forklarede hun hurtigt. ”Men jeg har ikke stødt på dig før nu.”

Niall smilede ligeledes. ”Jeg vidste, at jeg havde hørt navnet Zoey Wilson,” sagde han, og hentydede til øjeblikket, hvor jeg havde fundet Zoey i årgang bogen fra sidste år.

”Verdenen er lille,” mumlede jeg ganske kort, men det virkede ikke til, at de hørte mig. De virkede begge meget optaget af, at de kendte hinanden.

De følgende timer havde Zoey og Niall snakket løs, og jeg havde kun indskudt et par få ord, for jeg kendte ikke til alt, hvad de snakkede om. De virkede meget betaget af hinanden, hvilket fik mig til at sukke.

Havde jeg lige mistet Zoey til Niall?

* * *

Så fik vi også lige set lidt ind i Zoeys tankegang! OG Zoey

og Niall kender hinanden? Hvaaad? Jep, fortiden bringer mange ting

med for de to, men det hører vi mere til i næste kapitel.

xoxo, Sia

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...