KNÆK

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jul. 2016
  • Opdateret: 7 jul. 2016
  • Status: Færdig
"Et øjeblik stod hun bare og spejdede ud i den mørke skov. Det var svært at afgøre, om hendes fantasi spillede hende et puds, men uanset hvad hun havde fået øje på, så fik det de små hår i nakken til at rejse sig. Et par øjne stirrede på hende inde fra mørkets dyb." // En gyser om at være alene på en stormfuld aprilaften, men så alligevel ikke helt.

3Likes
5Kommentarer
236Visninger
AA

2. I SKOVENS DYBE, STILLE RO

 

I skovens dybe, stille ro

hvor sangerhære bo,

hvor sjælen lytted mangen gang

til fuglens glade sang,

der er idyllisk stille fred

i skovens ensomhed,

og hjertets længsler tie her,

hvor fred og hvile er.

 

Hør landsbyklokken lyder ned,

bebuder aftenfred,

småfuglen, før den går til blund,

end kvidrer lidt en stund.

I mosen kvækker højt en frø,

stærkt damper mark og sø,

nu klokken tier, aftnens fred

sig stille sænker ned.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...