HOLY / Hell Opens its Locks for You

Mine øjne hvilede på dit kongerige, solens lys havde stadig ikke nået horisonten. Jeg smilede roligt, det eneste som var i min vej var den kommende sol. Mine røde øjne så søgende udover kongeriget, jeg smilede over tænke om at stå foran dig, jeg smilede over at du ville bed om dit liv. Jeg lukkede mine øjne og smilede til mig selv, jeg ville se dig bed. Sorcha, lærer at hævn er et meget let spil, hvis man ved hvordan man spiller det. Hun søger hævn over dig og hun er ikke til at stoppe før hun har dig i sin hånd. Vexur tilbyder hende en mulighed for hævn over dig og hun tager i mod den. Men er hævn spillet virkelig så let når man kender det, eller vil det være et spil ingen kan vinde. ____________________________________________________________________ Historien er inspireret af sangen ``Seven Devils´´ af Florence + The Machine

0Likes
0Kommentarer
72Visninger
AA

4. You'r burning down

Jeg bevægede mig roligt hen mod dig, dit blik var rettet med gulvet. Du var bange for mig, og jeg kunne ikke lade være med at smile. Du havde forrådt min kærlighed, du havde forrådt mit hjerte. Jeg stillede mig foran dig og så ind i dine øjne, du var stadig smuk. Jeg lagde roligt min hånd på dit bryst, dit hjerte bankede i et utroligt højt tempo og jeg smilte glad over at du ikke kunne undgå min hævn.


``Jeg er ked af det ender sådan, jeg ville så gerne have set dig pine noget mere, men Vexur er utålmodig.´´ Dit blik stivende som jeg borede min hånd gennem din hud, mine fingre lukkede sig om the bankende hjerte og hev det ud af din krop. Dine marmor blå øjne blev sorte som de så på mig, jeg så på dit hjerte som bankede en sidste gang i min hånd, før den lå ubevægelig. Jeg rejste mig og smed dit hjerte på gulvet. Dit stadige varme blod dryppede ned på gulvet fra min hånd.


``Hvordan ser du ud med ilden?´´ Jeg stillede mig ved Vexurs side og han nikkede ud af vinduet.


``Det går meget godt, da os tage et glas vin.´´ Vexur hældte rød vin i to glas og gav det ene til mig, mens han selv tog det andet.


``Jeg formoder det er et godt tidspunkt at fortælle dig at det ud solgte til mig vil Lucifer havde dødt. Jeg er så men enig med ham, det ville jo være et problem hvis han fik dig i levende tilstand.´´ Hans blik var koldt og jeg kiggede roligt på ham.


``Jeg formoder at handlen er lidt anderledes end den startede.´´ min stemme var rolig og jeg drak vinen. Vexur nikkede og så mod døren som gik op. Alle mændene kom ind, hr. Cohen, hr. Frost, hr. Robinson, hr. Wilde og hr. Eliot.


``Jeg tillod mig at fortælle dem årsagen til at deres land kom under kong Henry.´´ Vexur smilte roligt til mig som jeg rejste mig og stillede glasset fra mig.


``Jeg vidste ikke at I ville have mig død.´´ Min stemme var rolig som jeg henvendte mig til mændene. Deres røde øjne lyste af had, det var tydelig at de ønskede deres hævn.


``Jeg er glad Vexur, vil du vide hvorfor?´´ Vexur nikkede smilede og rettede sig lidt op.


``Fortæl mig.´´ Jeg smilte og så lige på ham.


``Fordi det havde været din plan fra starten, selv før jeg lavede handlen med dig for nogle timer siden.´´ Vexur klappede og så på mændene.


``Ja, men jeg er nu glad for at du kunne give mig det blod jeg havde brug for. De herrer, lad ikke jeres hævn vente længere.´´ Vexur satte sig ned og så hvordan mændene bevægede sig ind på mig. Deres bevægelser var voldsomme og monsteragtige, deres sanser fortalte dem deres bevægelser, som mine sanser fortalte mig mine. Deres knyttede næver og sparkende fødder fløj om ørerne på mig og jeg nåde at und de fleste. Flammerne var begyndt at komme ind i rummet og Vexur så sig omkring.


``Jeg er desværre nød til at smutte nu.´´ Vexur forsvandt ud af rummet som flammerne lukkede sig bag ham. Mændene var fokuseret på mig og så ikke flammerne som bevægende sig dansede tættere og tættere på os.


Hr. Eliot tog en kniv frem og svingende den mod mig, jeg mærkede smerten fra kniven og sendte ham flyvende ind i væggen. Mit blod begyndte at dryppe roligt ned på gulvet og jeg så på de andre mænd. De havde alle taget våben frem, hr. Robinson og hr. Frost holdte roligt på økser. Hr. Cohen holdte et sværd og hr. Wilde holdte to.
Jeg bevægende mig roligt rundt, hr. Robinson svingende øksen mod mig samtidig med hr. Frost og jeg mærkede hvordan smerten voldsomt slog ind over mig. Jeg greb dem og sendte også dem flyvende ind i væggen hvor flammerne allerede havde ædt hr. Eliot.


Stedet hvor jeg stod, var badet i mit blod og jeg trak roligt vejret. Hr. Cohen kiggede roligt på mig og smilte, jeg undveg flere gange hans sværd, men jeg opdagede ikke sværdet som kom fra hr. Wilde. Spidsen af sværdet stak ud på den anden side af min arm, blodet begyndte at løbe i voldsomme floder ned af min arm til min hånd hvor det dryppede ned på gulvet. Jeg vaklede lidt og tog der efter fat i sværdet og hev det ud af min arm. Med min venstre hånd holdende om sværdet fik jeg lidt afstand til de to sidste mænd. 


Jeg mærkede hr. Wildes anden sværd igen gennem min højre arm, hvor efter jeg stak mit sværd egen hans bankede hjerte, hans røde øjne kiggede en sidste gang på mig hvor efter de lukkede sig og han faldt til jorden. Hr. Cohen stod over for mig og smilte, han nød tydeligt min tilstand og lod sig ikke mærke at de flammer som var begyndt at æde ham. Jeg løb frem mod ham med sværdet, jeg kunne tydelig mærke at hans sidste åndedrag undslap ham. Jeg slap taget i sværdet og så ned af mig selv, ud af min krop stak to sværd. Et sværd gennem min højre arm og et gennem mit venstre ben, men det eneste jeg lagde mærke til var smerten som ikke var som den jeg kendte. Jeg begyndte at grine og så ud af vinduet siddende på en stol midt i rummet.


``Bare vent Vexur, jeg skal nok få min hævn over dig.´´ Flammerne begyndte at æde den sidste mand og langsomt bevægende den sig i en snoede bevægelse mod mig.


``Jeg skal nok få min hævn… ´´ Flammerne åd rummet og kongeriget, mens jeg så det hele ske inde blandt flammehavet.


``Bare vent… ´´ Smilet spillede på mine læber.

 


``Hævnens spil er kun lige begyndt.´´

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...