She's my sister!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jul. 2016
  • Opdateret: 1 maj 2017
  • Status: Igang
Melanies forældre døde da hun var lille og boede derfor på børnehjem. På hendes 16 års fødselsdag bliver hun adopteret af den kendte Michael Clifford fra 5 Seconds of Summer. Hvem er ham fyren der sidder på værelset den dag Michael er væk og hvad vil han mon med Melanie?
Melanie og Michael bliver uvenner, og hendes bedste ven hjælper hende med at stikke af.

18Likes
26Kommentarer
12823Visninger
AA

16. When we both fall asleep underneath the same sky

Jeg hørte en lyd fra min mobil og hev den op af lommen.

”Oh fuck!” Udbrød jeg og tog min mobil op til øret.

”Øh, hej Michael dejligt at høre fra dig tror jeg.”

”Det var virkeligt ikke meningen du skulle høre det her Melanie.”

”Hvad skal det betyde?”

”Undskyld… Jeg har været en idiot, men det var ikke meningen du skulle høre det her.”

”Det godt du selv kan indrømme du er en idiot!”

”WTH Melanie?!”

”Troede virkelig at du ville ændre dig bare en smule men det skete ikke! Jeg fatter virkelig ikke at du ikke bare kan acceptere at jeg hørte det! Du er for meget!”

”Melanie! Helt ærligt slap nu af…”

”Nej Michael jeg gider ikke slappe af! Det er dig der skal tage dig sammen og få styr på dit lort! Jeg gider virkelig ikke dit pis mere! Det er for meget!”

Hun lagde på. Åh gud. Jeg fuckede virkeligt alt op. Jeg blev så indebrændt. Jeg tog min mobil og tyrede den afsted gennem rummet. Lige i det jeg kastede min mobil af h til, vidste jeg at det var det dummeste. Hvorfor gjorde jeg det egentligt? Jeg fortrød altid alting kort efter jeg havde gjort eller sagt det.

Jeg fandt min pc og skyndte mig at åbne Facebook og logge på min private account.

Micheal G Clifford: Hey venner! Lige lidt nyttig info! Jeg kan ikke kontaktes over mobilen… Så skal i, i kontakt med mig så skriv her over FB ;) God dag <3
 

Der gik ikke lang tid så skrev Luke.

Luke R Hemmings: Eyo Mikey! Vi kører fra mig af nu! Vi er der om 10! Ses!

Rart de endelig kom. Jeg blev nok nødt til at forklare dem hvorfor min mobil var smadret men skide vær med det. De er mine bedste venner så det går jo nok. De støtter altid lige meget hvad. Jeg rejste mig fra sækkestolen, gik hen mod min mobil og samlede den op. Jeg lagde den ovre på sofabordet og hentede så en kost for at feje stumperne af skærmen op som var faldet af.
Jeg kiggede ud i haven, på swimmingpoolen, bålstedet og alt det andet der var i haven. Det ville blive svært at holde alt ved lige når jeg kun var en, men jeg skulle nok få det til at fungere.

Det ringede på døren og inden jeg nåede derud og åbne, hørte jeg en stemme derude fra. ”HEY MICHAEL!” Det var tydeligt at høre det var Calum. ”Hey drenge!” Råbte jeg tilbage og gik ud til dem. De fik lige et bro hug hver og alt det der og så gik vi ind.

Vi satte os i sofaen for at snakke lidt først. ”Øhm, Mikey hvad er der sket med mobilen?” Spurgte Ashton. ”Jo altså lang historie men i får den bare, lidt forkortet…”

Jeg gik så ellers i gang med at fortælle hele historien om Melanie og sangen.
”Det må jeg sku sige Mikey, at fucke ting op, det er du god til.” Calum grinede og kiggede på mig. ”Du skal ikke give mig ret i hvad hun sagde!” Svarede jeg lidt halvmuggen. ”Hun er lidt hidsigt anlagt, eller er det bare mig der syntes det?” Spurgte Luke. De få gange han havde mødt hende havde hun også været virkelig hidsig. ”Hun plejer ikke at være så hidsig som de gange i har mødt hende men hun er da lidt hidsig… Det tror jeg alle piger er.” Jeg grinte og det samme gjorde drengene. ”Skal vi ikke tænde op i bålet og så riste pølser og skumfiduser?” Ashton elskede virkelig bare at sidde derude, men det gjorde vi andre også så det var jo en udmærket ide.
”Jo lad os det!” Udbrød jeg begejstret, rejste mig for at hente lighter, skumfiduser, pølser og pinde. Da jeg kom tilbage havde drengene sørget for at finde brænde og havde taget en guitar med ud.  Det skulle nok blive godt. Jeg kiggede kort på klokken. Den var kun 17:48 så vi havde massere af tid til at hygge os.

Tiden fløj afsted. Vi fik hurtigt spist alle pølserne, og skumfiduserne. Jeg tog guitaren op og begyndte at spille og synge, de andre faldt hurtigt ind. Og der sad vi så. Ret kliche men vi nød det.

Tiden fløj afsted. Det var ikke ret mørkt da vi startede med at gå herud men nu var der kul sort. Himlen var helt sort men der var skyfrit så der var fuld udsigt til alle stjernerne. Så der sad vi 4 australske drenge og kiggede op på stjernerne, sang lejrbålssange og snakkede og alt det der, som nu sker omkring et lejrbål. En linje fra en af vores tekster kørte rundt i hovedet på mig.

When we both fall asleep underneath the same sky.

 

//Melanies synsvinkel//

Det havde været en mega fedt at lande i London, møde min bror og hans bofælle og alt det. Det første tid skulle jeg bare hænge herhjemme og chille men når jeg fik taget mig sammen så skulle jeg ud og finde et job. Lige nu sad jeg oppe på tagterrassen og kiggede op på himlen. Helt skyfrit med udsigt til alle stjernerne.

Det var noget af en life changer jeg havde fået mig. Det skulle nok blive godt men også anderledes uden Michael. Men alligevel ville det ikke have været det samme i Australien fordi jeg var blevet uvenner med Raphael, Jackson var sprunget ud og jeg skulle til at leve med Michael mærkelige venner.  Jeg ville gerne holde kontakten med Jackson, blive venner med Raphael igen og så ville jeg gerne lære Michaels venner at kende. Måske kunne jeg en dag flytte tilbage til Australien, men den ga kom ikke lige foreløbigt. Nu skulle jeg tilbringe et par år her i England, få nye venner, en uddannelse og et job.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...