She's my sister!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jul. 2016
  • Opdateret: 16 nov. 2016
  • Status: Igang
Michael bad Melanie på 17 om at passe på. En af Michaels band mates falder for hende under en koncert og leder ihærdigt efter hende. Da han finder hende lader Michael ham ikke komme i nærheden af hende. Vil Melanie møde de andre bandmates? Forbliver Michael overbeskyttende? Vil hun finde kærligeheden i en af Michaels venner?

17Likes
19Kommentarer
4060Visninger
AA

9. Kap 9

//Melanies synsvinkel//

Jeg tog alle mine ting og gik op på værelset. Jeg kunne ikke lade være med at tænk på Calums grin og hans skønne smil. Jeg begyndte at pakke alle mine ting ud da det bankede på døren. ”Kom bare ind.” Sagde jeg og forsatte mit foretagende. Da døren åbnede kom der et asiatisk lignende ansigt frem i døråbningen. ”Hey må jeg komme ind?” Spurgte Calum og åbnede døren lidt mere. ”Ja ja.” Svarede jeg uden at kigge på ham men koncentrerede mig om mit foretagende. Jeg hev en pæn kongeblå kjole frem og fandt en bøjle til den. ”Den tror jeg vil klæde dig.” Jeg kiggede overrasket over på ham og han kom længere ind på værelset og lukkede døren. ”Jeg mener det altså” sagde han og lød meget overbevisende så jeg begyndte at smile. ”Tak” svarede jeg og hang kjolen ind i skabet. ”Men øh hvad skete der da du bare smækkede døren og kørte væk med den fremmede?” Han kiggede undersøgende på mig. Jeg gik over og satte mig på sengen. ”Altså jeg blev bare sur og fik et anfald som jeg får til tider. Men så holdt ham fyren her Jackson som jeg skal ud med i morgen og hentede mig og så kunne jeg slappe lidt af og falde til ro.” Jeg smilede lidt akavet og trist til Calum som kom hen og satte sig ved siden af mig. Det gjorde mig virkelig trist at tænke over de ting som jeg havde gjort mod Michael. Jeg havde været modbydelig mod ham og han havde været så skide sød ved mig. ”Melanie?” Han kiggede på mig med de smukkeste brune øjne. Jeg måtte indrømme at jeg måske var faldet lidt for ham. ”Ja?” Jeg kiggede håbefuld på ham.

”Du har noget på hjertet, jeg kan se det. Fortæl.” Han smilede akavet og tog så fat i min hånd. Det gjorde mig så glad da han gjorde det men det var også lidt uventet for mig.

”Jo altså… Jeg har bare ikke været særlig sød ved Michael. Alt det han har gjort for mig… Jeg ved inderligt ikke hvordan jeg skal gengælde alt dette. Han har hjulpet mig i gennem tabet af min mor og far, sørget for at jeg havde tag over hovedet og mad og drikke, at jeg kunne få et job. Han har gjort alt og det eneste jeg har gjort er at være mega ond mod ham. Jeg har været et svin og jeg ved ikke hvordan jeg skal rette op på det.”

En varm tårer trillede ned over min kind. Inden den nåede helt ved tørrede Calum den væk med hans tommelfinger. ”Der er mere, fortæl det jeg kan måske hjælpe.” Calum trak mig ind i et langt kram, efter noget tid trak jeg mig fra ham.

” Jo altså nu har jeg undersøgt lidt og jeg har et familie medlem i England eller mere præcist i London. Ham har jeg haft kontakt med og ja han har sagt at han gerne vil have at jeg kommer hjem.” Jeg begyndte at græde endnu mere. Det gjorde virkelig ondt. ”Hvem er han?” Spurgte Calum. Jeg lagde mit hoved på hans skulder og sukkede kort. ”Det er min storebror.” Calum lagde sin hånd på mit hoved og begyndte at nusse mig i håret. ”Det er da godt, er det ikke?” Spurgte han meget fortvivlet. ”Nej, eller jo. Men altså så betyder det jo at jeg skal forlade Michael og det vil jeg ikke, men samtidigt har jeg det som om at han ville have godt af det. At jeg ville have godt af det…” Jeg kiggede op på Calum som nikkede forstående. ”Jeg har slet ikke fortjent at bo her hos Michael og jeg vil gerne træffe en beslutning… Men hvordan skal jeg fortælle det til Michael… Hvis jeg overhovedet gør det. Nu har jeg jo job så jeg kan bare arbejde der lidt og så har jeg råd til en flybillet hjem og så kan jeg bare tage af sted.” Calum ændrede straks udtryk fra forstående til et udtryk jeg ikke sådan kunne genkende. ”Jeg syntes du skal fortælle Michael det. Han har fortjent at vide det, eller i det mindste vide at du har kontakt til din bror. Du skal desuden heller ikke betale for en flybillet selv! Også selvom du har et arbejde. Hvis du ikke siger det til Michael vil jeg gerne hjælpe dig med en flybillet men det kræver så at når du er rejst så fortæller jeg Michael det.” Jeg rejste mig op og nikkede. Og gik så over for at tage min mobil. ”Men altså hvad hedder han, ham din bror og hvad er han for en fyr?” Spurgte Calum og kiggede hen på mig. Jeg fandt et billede af ham på min mobil og viste ham et billede. ”Det er ham, han hedder Jordan.”

Calum kiggede op fra min mobil og op på mig. ”Han ser fin ud hvor gammel er han og han han overhovedet råd til at have dig boende?” Jeg kiggede undrende på Calum. ”Øh… Mener han var sådan ca. 25 og han tjener rigtig godt så ja han har råd til at have mig boende.” Svarede jeg og smilede. ”HVAD?!”Udbrød Calum overrasket. ”Han er jo sådan 8 år ældre end dig!” Jeg kiggede overrasket på ham. ”Jeg var vist en såkaldt efternøgler.” Svarede jeg og smilte. Jeg tog den blå kjole ud af skabet som jeg havde købt i dag. Han sagde ikke mere, han sad bare og kiggede på mig.

”Må jeg se dig med den på?” Spurgte han og pegede på kjolen jeg stod med. ”Ja 2 sec skifter lige så.” Svarede jeg og gik ud på mit badeværelse. Jeg tog kjolen på og land mig bare side jeg syntes den sad spot on. Jeg åbnede døren og gik ud og stilte mig lidt væk fra Calum, som sad og stirrede med åben mund på mig. ”Hvad syntes du?” Spurgte jeg og grinte. ”Det er en skam du skal ud med ham Jackson fyren. Jeg misunder ham.” Han smilte akavet og så var han helt rød i hovedet. Jeg begyndte at grine, ”tak,” sagde jeg.

Calum rejste sig op og kom han mod mig. Det gjorde enligt ikke noget. Han hev mig tæt på ham sådan helt tæt. Det gjorde mig lidt utryg hvad ville han mon gøre.

Han tog fat ved om mine kæber og pressede hans læber mod mine. Jeg var lidt chokeret i starten men efter lidt tid begyndte jeg at slappe af og nyde det.

Døren gik op med et brag. ”Hvad sker der her?!” Jeg trak mig fra Calum og kiggede over mod døren hvor Michael stod helt rød i hovedet. ”Hvad fanden er det du har på Melanie? Gå så ud og skift! Og Calum du går nedenunder nu du skulle vist ikke pisse!” Michael gik hen mod mig og tog hårdt fat i min arm. For helved hvor det gjorde ondt! I stedet for at kæmpe imod flugte jeg bare med Michael ud på mit badeværelse. ”AV!” Skreg jeg da Michael havde lukket døren ud til badeværelset. Han viste ikke et eneste tegn på at give slip. Tværtimod strammede han bare grebet en smule. ”Hvad fanden har du gang i?” Han var rasende det var tydeligt at se. Han var helt rød i hovedet næsten lige så rød som den hårfarve han havde haft. ”Det skete bare.” Svarede jeg og kiggede ned i jorden. ”Hvad fanden er det også for noget du har på?” Hans stemme var en lille smule mere rolig end før. ”Calum ville bare gerne se mig i den kjole som jeg skal have på i morgen når jeg skal være sammen med Jackson.” Svarede jeg og kiggede ned i jorden. ”Ok… Men så skal jeg vel også sige at du ser virkelig smuk ud.” Svarede han, slap grebet om min arm og trak mig ind i et kram. ”Er du okay?” Spurgte han og trak sig fra krammet. ”Øh, hvad mener du?” Spurgte jeg og kiggede underligt på ham. ”Jeg mener med din arm. Gjorde det ondt?” Han kiggede på mig, meget undskyldende. ” Tjo det gjorde vel ondt, men jeg ville ikke vise det fordi Calum jo  var der.” Svarede jeg kort og tog mig til armen. ”Må jeg se? Altså armen?” Spurgte han og rakte hånde ud efter min arm. Han ramte den ganske blidt. Jeg trak armen til mig og stønnede kort. ”Undskyld.” Sagde han og hans blik blev meget intet sigende og trist. Jeg trak op i ærmet på min kjole og viste ham armen. Jeg var helt rød og havde mærker efter hans negle. Han kiggede væk som om han skammede sig. ”Det gør altså ikke noget.” Sagde jeg og smilte akavet til ham. ”Jeg går ned til drengene, skifter du ikk imens?” Spurgte han og gik inden jeg nåede at svare ham. ”Jo.” Svarede jeg kort og fandt noget tøj. Et par sweatpants og en hoodie, typisk hyggetøj i min verden.

Jeg tog min mobil og kiggede, jeg havde fået en besked fra min bror.

Jordan: - Hey Melanie, jeg ved du har tænkt over at bo hos mig, og jeg vil bare sige at hvis du ikke har lyst så skal du ikke jeg vil bare mægtig gerne vide hvilken en person du er blevet til. Jeg har ikke set dig i så mange år nu og jeg tænker en del på hvordan du enligt er! Jeg vil mægtig gerne besøg dig først inden du træffer din beslutning. :) Mange kram din storebror Jordan

Det var rart at vide han gerne ville mødes med mig inden jeg sagde ja til at flytte hjem til ham. Inderligt ville jeg rigtig gerne have at han kom her over og besøgte mig og Michael.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...