She's my sister!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jul. 2016
  • Opdateret: 16 nov. 2016
  • Status: Igang
Michael bad Melanie på 17 om at passe på. En af Michaels band mates falder for hende under en koncert og leder ihærdigt efter hende. Da han finder hende lader Michael ham ikke komme i nærheden af hende. Vil Melanie møde de andre bandmates? Forbliver Michael overbeskyttende? Vil hun finde kærligeheden i en af Michaels venner?

17Likes
18Kommentarer
4058Visninger
AA

7. Kap 7

Jeg havde børstet mine tænder og taget tøj på. Jeg listede ned i køkkenet, jeg var overbevist om at Ashton var taget hjem og at Michael stadig lå og sov men jeg tog fejl. Nede i stuen sad de begge klistret til tv’et. Typisk. Jeg listede forbi dem og ud i køkkenet. Hvor jeg tog et æble, mere havde jeg ikke lyst til. Jeg tog også et glas vand og listede så op mod værelset igen.

”Godmorgen Mel, kom og sid,” det var tydeligt at høre at det var Michaels hæse morgenstemme.

”Jeg vil ikke forstyrre jer,” svarede jeg koldt og gik videre. ”Du forstyrre heller ikke,” det var Ashton der nu svarede. Jeg ignorerede dem begge og gik op på værelset. Jeg tog en bid af æblet, tyggede og sank det. Kort tid efter løb jeg ud på toilettet. Det var ikke i dag jeg havde lyst til at servere for Michaeks venner. Jeg ville helst bare ligge i sengen under dynen og se Netflix. Måske skulle jeg aflyse det med Jackson. Det ville bare være så mega ærgerligt.

”Hey smukke, hva så?” Jeg kiggede op mod døren, det var Michael. ”Ikke noget vigtigt,” Svarede jeg og sendte et falsk smil til ham. ”Jeg kan se der er noget galt og jeg går ikke før du har sagt det.” Jeg ville ikke sige det til ham fordi han sikkert bare ville have jeg skulle aflyse det med Jackson i morgen og det ville jeg ikke. ”Jeg har det bare lidt dårligt men det går sikkert over.” Smilede jeg og puttede mig mere under dynen.  ”Okay, kald hvis der er noget søde.” Han lukkede døren og gik, jeg tog min mobil og kiggede på klokken. Den var kun 8 så jeg lagde mig til at sove

Da jeg vågnede igen var kl 11, og der var kun en time til de andre kom. Jeg stod op og gik ud på mit badeværelse, jeg havde det en del bedre end tidligere, så jeg besluttede mig for at gøre mig klar. Min mave begyndte at rumle lige i det jeg var færdig med at gøre mig klar, jeg gik ned mod stuen. Neden i køkkenet tog jeg et glas vand og kiggede ud af vinduet ud på gaden. Pludselig er der en der ligger to hænder på mine hofter og det gav et sæt i mig. Jeg satte glasset i vinduskammen og vendte mig om. Det var Ashton der havde lagt sine hænder på mine hofter. Jeg skulle lige til at åbne munden og sige noget da han tager den ene hånd om foran min mund og tysser på mig.

Han begyndte at smile og lænede sig ind for at kysse mig. Jeg nåede at dreje hovedet så han kun kyssede mig på kinden. ”Stop.” jeg kiggede ham kort i øjnene og kiggede så derefter væk.

”Hvorfor?” Det var tydeligt at han var blevet skuffet, men jeg gad ham ikke.

Det var en snak jeg havde taget med Michael før, jeg ønskede ikke at date Ashton og hvis han blev for påtrængende så skulle jeg sige det for så ville han være opmærksom på det.

”Ashton gider du flytte dig?” Spurgte jeg og prøvede at undgå øjenkontakt. Han gik tættere på mig og jeg hoppede op på bordet. ”Stop nu, vær sød at gå væk fra mig.” Jeg var virkelig kold over for ham men jeg gad ham heller ikke. Det gjorde mig lidt nervøs fordi han virkede som en der var vant til at få sin vilje. Han begyndte at føre sine hænder op langs min mave men jeg stoppede ham hurtigt. ”Jeg sagde stop!” Vrissede jeg og prøvede at skubbe ham væk fra mig. Det lykkedes ikke og jeg kunne fornemme en vis vrede i hans øjne. Jeg havde lyst til at skrige men jeg kunne ikke.

”Stop så!” Fik jeg råbt. Ashton så lidt forskrækket ud, men han fortsatte sine gerninger.

Han gjorde mig utryg, jeg brød mig ikke om at være her når han var her. Tænk at Michaels ven kunne finde på at gøre noget som dette. Jeg var skuffet over Michaels valg af venner men de tanker havde jeg ikke ret længe da Ashton pludselig blev afbrudt.

”Hvad fanden har du gang i?!” Ashton trak sig og vendte sig om. ”Det er ikke som det ser ud.” Svarede han med en skælvende stemme. Michael var rasende, det var tydeligt at se med det blotte øje. Jeg tror samtidigt også at han var meget skuffet. Skuffet over Ashton, skuffet over at han ikke selv havde været der fra starten af, skuffet over at jeg ikke havde gjort noget end at råbe. ”Fis af!” Skreg Michael. Jeg var overrasket, aldrig havde jeg set ham råbe så meget som han gjorde der. ”Men der er jo band meeting om lidt?” Ashton kiggede forvirret og forskrækket.

”Så må du sgu vente udenfor, Melanie gider du gå?” Jeg rejste mig og gik ud og satte mig i sofaen.

Der sad jeg godt jeg var gået væk som Michael bad mig om, men samtidigt kunne jeg høre alt hvad de snakkede om. Det var enligt ikke særlig rart at Ashton bare sådan var kommet ud af den blå luft mens jeg stod i mine egne tanker. Jeg tog min mobil op ad lommen for at se hvad klokken var, 11:55. 5 minutter til de andre kom, 5 minutter til jeg ikke var alene med Ashton og Michael. Der var noget i mig der havde gjort mig en smule nervøs for at være sammen med Ashton, selvom Michael var der. Måske jeg ville få det bedre hvis nogle af de andre bandmates var her.

 

Det ringede på døren. Jeg ventede for at se om Michael og Ashton ville komme ud fra køkkenet men de kom aldrig. Jeg gik mod døren da Michael råbte, ”Hey Melanie åbner du lige døren?” Jeg gik helt hen til døren inden jeg svarede og der kom hurtigt et tak tilbage fra køkkenet. Jeg åbnede døren. En høj, blond fyr med blå øjne, og Calum som jeg havde mødt før den aften hvor Michael var væk.

”Hej, kom inden for, Michael er nok klar om lidt.” Jeg smilede og trådte til siden i døren.

”Øh er vi gået forkert eller? Bor Michael Clifford her?” Det var ham Luke der spurgte, Calum forblev tavs.

” Nej i er ikke gået forkert, Michael og Ashton er i køkkenet. Der var noget privat de skulle ordne.” Jeg følte at det smil jeg havde haft for kort tid siden var væk. Helt væk. Det var tanken om Ashton. Den gjorde mig utroligt utryg.

De to drenge trådte ind af døren. ”For resten hedder jeg Luke og det er Calum.” Den lyshårede smilede og pegede på Calum. Drengene tog deres sko af og gik ind, og satte sig i sofaen. Tror de havde været her før mens jeg har været i skole eller hos en ven.

”Jeg har ikke set dig her før, hvem er du?” Det var ham Luke der spurgte. ”Jeg ved ikke om Michael selv vil fortælle jer det eller om han vil have jeg skal gøre det.” Svarede jeg koldt og gik ud mod køkkenet.

Da jeg trådte ind i køkkenet kiggede på Michael og Ashton på mig. Michael så rasende ud, jeg havde aldrig set ham sådan før, aldrig.

”Luke og Calum er her, de sidder i stuen.” Jeg vendte om inden de nåede at svare. ”Tak Mel, vi kommer nu, gider du sætte dig ned derinde?” Jeg vendte om i det Michael sagde det. Ville han have jeg skulle være med til deres møde? Jeg gik bare mod døren og gjorde som han sagde.

Jeg satte mig tungt i den modsatte sofa af hvor drengene sad. Jeg følte mig tom, en mærkelig følelse som jeg kunne genkende. Det var den samme følelse som den gang jeg så mine forældre dø. Det var langt fra en rar følelse.

 

”Hey drenge!” Jeg kiggede op Michael kom gående med et stort smil på læben. Han kom hen gav drengene et kram og satte sig så ned ved siden af mig. Han skubbede til mig som om han hentydede til at jeg skulle rykke mig hen til enden af sofaen. Jeg skulle lige til at rykke mig da Ashton satte sig ned ved siden af mig. Det gjorde mig lidt utryg så jeg rykkede mig tættere på Michael.

”Hvem er hun?” Luke kiggede først på Michael og så på mig. Michael kiggede rundt og til sidst faldt hans blik på mig. Jeg nikkede kort som var det en hentydning til om han måtte sige det eller ej.

”Det her er Melanie, jeg adopterede hende for et års tid siden, og hun har boet her siden. Jeg ved at Calum har mødt hende og Ashton har også men stadig. Hun er for resten 17.” Ashton rykkede en anelse tættere på mig, så jeg prikkede til Michael. Det var som om han forstod min hentydning for han rejste sig og satte sig i mellem os. ”Nå men rart at møde dig.” Sagde Luke og smilede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...