She's my sister!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jul. 2016
  • Opdateret: 8 dec. 2016
  • Status: Igang
Michael bad Melanie på 17 om at passe på. En af Michaels band mates falder for hende under en koncert og leder ihærdigt efter hende. Da han finder hende lader Michael ham ikke komme i nærheden af hende. Vil Melanie møde de andre bandmates? Forbliver Michael overbeskyttende? Vil hun finde kærligeheden i en af Michaels venner?

17Likes
20Kommentarer
4204Visninger
AA

6. Kap 6

Jeg vendte mig om og kiggede lige ned i køkkenet, jeg mærkede vreden vokse i mig. ”Hvad vil du mig?” Vrissede jeg. ”Slap af tøs, kom her ned.” Han virkede helt rolig men på en måde der provokerede mig helt ekstremt. ”Det var dumt.” Kunne man høre Michael mumle. ”Det gjorde du bare ikke! Nu skal du høre her, du skal ikke komme her og tro du kan fornærme Michael uden grund!” Jeg gik ned mod køkkenet med rasende fodtrin. ”Tag det roligt prinsesse.” Ashton smilede bare. ”Stop så det der! Du kommer ingen vegne med det!” Skreg jeg nærmest. Både Michael og Ashton kiggede forskrækket på mig. ”Hør nu her Melanie. Syntes du ikke at Michael skal lade dig date hvem du har lyst til. Om det så er Mig, Calum eller Luke?” Hvad mente han med det, jeg må da date hvem jeg vil. ”Hvad mener du? Jeg må da date hvem jeg vil, ikk Michael?” Jeg kiggede på ham med et undrende blik. ”Øh selvfølgelig må du det. Jeg ville bare gerne helst undgå at du dater drengene fra bandet.” Han kløede sig i håret, han virkede usikker. ”Det helt i orden Michael jeg respektere fuldt ud at du helst ikke vil have det, men hvad vis jeg falder for en fra bandet?” Jeg kiggede usikkert på ham. ”Så må jeg respektere dit valg.” Svarede han og smilede. Jeg smilede og gik op på værelset. Endnu en kamp vundet. Jeg satte mig tungt i min seng og tog så min mobil frem. Jeg havde fået en besked.

Jackson: - Hey Melanie, det er mig Jackson. Jeg tænkte på om du kunne tænke dig at hænge ud en dag. Bare dig og mig. :) Jeg kan hente dig :) – Jackson <3

Jeg kunne ikke lade være med at smile, hvor var han sød.

Melanie: - Hei Jackson, jeg vil meget gerne hænge ud med dig c: Jeg kan ikke i morgen men ellers kan jeg alle dage (: - Melanie <3

Han virkede som en rigtig sød fyr men hvad mon Michael ville sige til at jeg skulle hænge ud med Jackson.

Jackson: - Dejligt at høre hvad med i over morgen kl 17? Glæder mig til at se dig igen <3

Melanie: - Passer fint, glæder mig også til at se dig igen. <3

Nu skulle i morgen bare overstås. Michael fik hans bandmates på besøg, det var noget med et møde. Orkede ikke Ashton igen i morgen, men jeg skulle heldigvis ikke lave andet end lige at hente noget drikkelse og mad til dem.

Det var blevet sen aften, vi havde bare spist pizza og vi sad nede i stuen. Ashton var her stadig men det gjorde ikke så meget. Jeg tror han havde forstået at han skulle lade være at prøve på noget. Og hey måske var han blevet lidt forbavset over mit møgfald.

”Øh Michael…” Jeg vidste ikke hvordan jeg skulle sige det. ”Hva så Melanie?” Han kiggede undrende på mig. ”I over morgen skal jeg mødes med en. Han henter mig kl 17, her” Jeg kunne ikke lade være med at smile når jeg tænkte på Jackson. Han var virkelig dejlig. Både Ashton og Michael kiggede overrasket på mig. ”Hvem er han?” Spurgte Michael. Han virkede betænksom. ”Det er Jackson, ham fra Starbucks.” Svarede jeg og smilede. ”Så må du jo heller finde noget nyt tøj.” Grinte Michael. Ashton blev bare ved med at sidde og stirre på mig. ”Hva glor du på Ash?” Han blinkede kort og kiggede så kort væk. ”Øh…. Ikk noget.” Han virkede nervøs. ”Tænker du så på noget specielt?” Jeg smilede kort til ham. ”Næh, ikk rigtig noget jeg ønsker i skal vide.” Han kiggede bare ned i gulvet. Jeg var overbevist om at der var noget der gik ham på. Men nu kendte jeg ham ikke så jeg skulle ikke have sagt noget forkert. ”Nå øh jeg går op på værelset.” Jeg rejste mig og smilede. ”Hvorfor nu det?” Michael kiggede overrasket op på mig. ”Jeg vil bare gerne være lidt alene.” Svarede jeg og gik. ”Nåh men vi ses nok i morgen Melanie,” jeg smilede til Ashton og gik videre. Det var længe siden jeg sidst havde skrevet og eller snakket med Raphael. Jeg var blevet sur da han havde givet Ashton mit fulde navn og min adresse. Eller Michaels adresse, han ejede trods alt huset og havde boet her i længere tid en mig.

Men altså jeg savnede lidt at kunne gå rundt i byen med Raphael og shoppe, kigge på drenge og alt det andet vi nu lavede sammen. Jeg savnede generelt bare ham og hans selvskab. Jeg vidste inderligt ikke om jeg skulle skrive til ham, hvad hvis han stadig var sur? Men jeg gjorde det nu alligevel.

Melanie: - Hei Raphael, er du stadig sur på mig? Jeg savner dig og dit selvskab.

Jeg lagde min mobil på sengebordet, og smed mig så i sengen. Det føltes som om jeg lå der i 100 år og stirrede op i loftet. Der var ingen tanker i mit hoved. Det var helt tomt. Ikke en eneste.

Min mobil vibrerede. Jeg fór op af sengen, og af alt i verden håbede jeg det var Raphael.

Raphael: - Hej Melanie, jeg var aldrig sur men ekstremt skuffet over dig. Jeg savner også dig men jeg ved ikke om jeg har lyst til at snakke med dig lige her i fremtiden. Jeg skriver en anden dag.

Jeg kunne ikke beskrive hvor ked jeg blev af den sms han havde skrevet. Det havde såret mig ret så meget. Men han skulle ikke tro at han bare ville kunne skrive til mig når han nu lige havde lyst.

Melanie: - Jeg er ked af det Raphael men hvis jeg skal vente på at du kommer til mig så må jeg sige at så føler jeg ikke at du fortjener mit venskab. Jeg er ikke bare en ting som skal vente på at du kommer og bruger mig når du har lyst.

Jeg følte mig ekstremt vred. Jeg slukkede min mobil og lagde den på sengebordet. Jeg rejste mig fra sengen og tog min MacBook, jeg gik så tilbage til sengen og satte mig. Jeg startede med at slette alle de billeder af Raphael eller beskar ham ud på de gode billeder hvor jeg var med.  Jeg vidste godt at det var ret ondt og overdrevet. Men han fortjente det vel ikke, at være min ven hvis han regnede med at jeg ville vente på at han kom løbende tilbage når han så ville savne mig.

Da jeg så var færdig åbnede jeg Netflix og fandt en serie, ikke rigtig noget spændende bare New Girl. En basic serie om en pige der flytter ind hos nogen drenge og så videre, det skal jeg ikke spilde jeres tid med. Jeg ved ikke hvad klokken var da jeg begyndte men jeg havde i hvert fald set Netflix i mere end 2 timer. Jeg var virkelig træt, og eftersom jeg ikke gad kigge på klokken så satte jeg bare min MacBook på sengebordet, slukkede lyset og lagde mig til at sove.

 

Da jeg vågnede igen havde jeg kvalme og mavekramper, men det var ikke pga. menstruation, den havde jeg nemlig haft i sidste uge.  Jeg rejste mig fra sengen tog min mobil og kiggede om der var nogen nye beskeder. Ingen. Lidt trist men sådan var livet. Michaels bandmates ville komme i dag og det orkede jeg ikke rigtigt, jeg ville bare gerne ud og købe noget nyt tøj til i morgen når jeg skulle hænge ud med Jackson.

De ville komme kl. 12 s hvis det ikke tog så lang tid kunne jeg måske lokke Michael med mig ud og shoppe. Det var rigtig hyggeligt at hænge ud med Michael men det var bare træls at han blev genkendt hele tiden. Piger og drenge der kom skrigende hen til en og bad om Michaels autograf og om jeg ikke ville tage et billede med ham og dem. Michael ved godt jeg ikke er så glad for det men jeg tror også at han ved at hvis han er glad så er jeg også. Han betyder trods alt en del da han er min eneste ”familie.” Jeg har ikke haft kontakt til nogen fra min familie, hverken fætre, kusiner, onkler, tanter osv. Havde enligt heller ikke lyst til det selvom jeg til tider gerne ville vide hvad for en slags familie jeg kom fra.

Pludselig fik jeg det rigtig dårligt, kvalmen blev kraftigere, det samme med mavekramperne. Jeg blev svimmel og havde svært ved at stå op i længere tid. Jeg gik slingrende ud på mit badeværelse og stavrede hen til toilettet. Jeg nåede knap nok at sætte mig på gulvet så røg det hele bare op. Jeg havde aldrig haft det så dårligt før, og jeg syntes det var yderst klamt at kaste op som jeg gjorde. Men hey det skulle ud på den ene eller anden måde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...