She's my sister!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jul. 2016
  • Opdateret: 8 dec. 2016
  • Status: Igang
Michael bad Melanie på 17 om at passe på. En af Michaels band mates falder for hende under en koncert og leder ihærdigt efter hende. Da han finder hende lader Michael ham ikke komme i nærheden af hende. Vil Melanie møde de andre bandmates? Forbliver Michael overbeskyttende? Vil hun finde kærligeheden i en af Michaels venner?

17Likes
20Kommentarer
4173Visninger
AA

3. Kap 3

Det havde været en lang og kedelig dag, Michael var taget i byen og var stadig ikke kommet hjem og jeg havde bare ligget hjemme på sofaen og set tv.  Klokken var ved at være 8 så jeg havde ringet efter en pizza. Michael var taget afsted ved 12 tiden så han har været væk i ret lang tid. Ikke at det genere mig, for han er trods alt gammel nok til at passe på sig selv.

Det ringede på døren, så jeg pausede min serie på netflix og gik over til døren. Til mit store chok var det en total fremmed fyr der stod på trappen. ”Hey, er Michael her?” Fyren gav mi elevator blikket hvilket gjorde mig lidt utilpas. Han var høj, mørkebrunt hår næsten sort, store brune øjne og lidt mørk i huden. Han lignede lidt en asiater, men have et dejligt smil. ”Øh, nej han er her ikke og ved ikke hvornår han kommer hjem.” Jeg smilede tilbage til ham, dog følte jeg mig stadig utilpas. ”Hvor lang tid har han været væk? Og må man spørge hvem du er, jeg har ikke set dig før?” Han kiggede undersøgende på mig. Havde Michael virkelig ikke fortalt dem det.

”Michael har været ude siden klokken 12 i morges, så han har været væk i cirka 8 timer. Har Michael virkelig ikke fortalt jer hvem jeg er?” Jeg kiggede lidt mystisk på ham, det var da lidt underligt at han ikke havde fortalt dem om mig. ”Shit han har været væk i lang tid, du må være bekymret. Men fortæl nu hvem du er Michael har ikke sagt et ord om dig.” Han var godt nok ivrig efter at vide hvem jeg var, mærkeligt hvis du spørger mig. ”Nej jeg er ikke bekymret for Michael, han er gammel nok til at passe på sig selv. Kom ind hvis du vil høre hele historien om mig. Jeg hedder for resten Melanie.” Svarede jeg ham og rakte ham hånden. Han tog imod og wow lad os lige tale om hvor bløde hans hænder er, gosh de er bløde. ”Jeg er Calum.” Sagde han og smilede. Jeg gik til siden så han kunne komme ind og han kunne få overtøjet af. Vi satte os i sofaen og jeg slukkede tv’et.

”Nå fortæl hvem er du så.” Sagde han smilend men også nysgerrig.

”Jo altså jeg er Melanie som du ved, og jeg blev adopteret af Michael for et års tid siden. Mine forældre døde da jeg var 8.” Smilet fra mine læber forsvandt da jeg tænkte tilbage på dem, tilbage til ulykken. ”Wow det er jeg ked af at høre, altså det om dine forældre, jeg er glad for Michael adopterede dig, han er skide sød.” Han lagde sin hånd på min skulder og gav den et klem, og fjernede så hånden igen. ”Jeg er ikke andet end en pige der bor hos ham, jeg var for resten til jeres koncert for nogen dage siden. Det var godt, jeg kan lide jeres musik.” Jeg lod et lille usikkert smil komme fra mine læber. ”Det var dig Michael fik ind i hans omklædnings rum for at snakke med, sammen med din ven, jeg så et lille glimt af jer.” Han smilte og ikke et sekund mens vi snakkede fjernede han sine øjne fra mig. ”Ja det var mig, og Raphael min bedste ven.” Jeg kiggede lidt ned på mine hænder, jeg var måske lidt genert, han var jo virkelig sød ham Calum.

”Raphael? Ashton en af vores bandmates er hos en der hedder Raphael i dag fordi han leder efter en pige.” Han kiggede med et undrende blik, og han fangede hurtigt min opmærksomhed. ”Så var det mig de snakkede om tidligere. Men hvad vil denne Ashton med mig, jeg aner ikke hvem han er og det samme gælder ham.” Jeg kiggede med store øjne på Calum. Hvad vil han mig?

”Så du er den pige Ashton er besat af at finde. Men ikke mere om det, ved du godt at du er utrolig køn?” Han smilte stort til mig og jeg kunne mærke jeg blev rød i hovedet. Nogen tanker begyndte at køre rundt i hovedet på mig. Hvad hvis der var sket Michael noget, jeg vil enligt gerne have ham hjem. Jeg var enligt syg af bekymring. ”Hvad nu?” Calum lød lidt mere nervøs end selvsikker.

”Jeg vil gerne snart have Michael hjem. Hvad hvis der er sket ham noget.” En tåre trillede ned af min kind. Calum tørrede den væk med hans tommelfinger og tog min hånd. ”Michael er okay, vi kan finde ham hvis det er.” Hvor var det sødt af ham at tilbyde at hjælpe med at finde ham.

”Gider du virkelig hjælpe med at finde ham?” Jeg kiggede op med våde øjne. ”Jeg vil altid hjælpe en smuk pige og Michael, han er trods alt en af mine bedste venner.”

Calum havde stadig fat i min hånd da vi rejste os og han slap den først da vi tog sko og jakke på, men han tog den hurtigt igen. Jeg låste og vi gik ned mod byen. ”Er jeres Find my Iphone forbundet til hinandens?” Hvor er jeg dum selvfølgelig var de det, det var Michaels måde at sørge for jeg altid var sikker. ”Ja, hvorfor tænkte jeg ikke på det noget før.”

 

//Calums synsvinkel //

Hendes øjne lyste op som månen en klar nat. ”Han er på en klub lige her nede af gaden.” Hun lagde sin mobil i lommen og gik med faste hurtige skridt mod klubben.

Ved klubben stod to store mænd og kiggede på os. ”Ingen adgang.” Sagde den største af dem til Melanie. ”Vi leder efter Michael Clifford, er han her?” Spurgte jeg og gik ind foran Melanie. Den lidt mindre kiggede på en liste. ”Ja han er derinde, men i kommer ikke ind.” Melanie blev irriteret og gik hen mod dem. ”Jeg er Melanie Clifford og jeg forlanger at komme ind og se om min værge har det godt.” Hun så vred ud og hendes stemme var meget bestemt. ”Din værge! Det er da sølle at en smuk lille tøs som dig har en værge.” De grinte men flyttede sig. Jeg tog Melanies hånd som en venlig gerning og jeg så hvordan de kiggede lumsk på hende.

Det var et mareridt derinde. Der lå mennesker over det hele, de kastede op, kyssede og hvad de nu ellers lavede af andre ting der ikke ragede mig en skid. Melanie stoppede med at trække i min hånd og gik lidt tættere ind ved mig. Jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke blev lidt for glad, ikke med rejsning eller noget. ”Hvad skal vi gøre vi finder ham aldrig her?” Hun lød nervøs, men nu havde hun heller ikke set ham i over 8 timer, så jeg forstod hende godt. ”Lad os se om vi kan finde nogen af mine venner, måske ved de hvor han er.” Jeg lagde min arm om hende og trak hende så med hen i et hjørne, der hvor vores venner normalt hang ud her.

”Åh! Cal- Pal har du fået dame på? Mums!” Jeg kunne mærke på Melanie at hun ikke brød sig om dem så jeg valgte bare at skynde mig. ”Har i set Michael? Michael Clifford?” Jeg kiggede rundt på dem og forventede enligt ikke et særligt hjælpsomt svar. ”Han gik lige inden i kom, han snakkede noget om en pige der ventede og noget om Starbucks.” ”Tak!” Jeg vendte rundt med Melanie ved min side og så var det ellers bare ud.

”Hvor er den nærmeste Starbucks, hvis vi skynder os kan vi måske nå ham.” Hun sagde intet, hun kiggede bare ned i jorden, hvad var der galt med den tøs? ”Melanie sig nu noget.” Der skete intet hun stod der bare. Så kiggede hun op, en tåre løb ned af hendes kind. Jeg tog min tommelfinger og tørrede den væk. ”Jeg har ikke lyst til det her mere. Kan vi ikke bare tage hjem?” Hun snøftede og kiggede ned igen. ”Melanie, kom hvor er den nærmeste Starbucks?” Jeg hev hende ind i et kram. Det gjorde ondt at se hende ked af det, selvom jeg ikke kendte hende så godt betød det stadig noget for mig at hun var glad. ”Den nærmeste ligger lige rundt om hjørnet.” Snøftede hun, og jeg begyndte at gå. Vi gik i lidt tid da vi nåede Starbucks men den var lukket, hvad skal man så gøre?
”Kan du tjekke hvor han er henne på Find my Iphone?” Der var ikke andet at gøre end at tjekke der. ”Den kan slet ikke finde ham mere. Hans mobil er her ikke.” Hun græd ikke mere, men hun lød ekstremt nervøs. ”Hvad siger du til vi går hjem til jer? Jeg bliver hvis han ikke er kommet hjem.”  Hun nikkede og vi gik.

Hvad sker der for Michael? Først går han fra hende, så er han ikke nogen steder at finde, hvad bliver det næste? At han dukker op igen i et andet land.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvordan Melanie havde det. Hun kørte rundt i mine tanker. Hun var en virkelig sød pige og jeg må sige det var heldigt at Michael adopterede hende. Det virker til at Melanie godt kan lide og bo hos ham, og så bekymre hun sig for hvad han render rundt og laver. Hun er som den søster Michael aldrig fik. Den søster han fuldt ud har fortjener.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...