She's my sister!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jul. 2016
  • Opdateret: 16 nov. 2016
  • Status: Igang
Michael bad Melanie på 17 om at passe på. En af Michaels band mates falder for hende under en koncert og leder ihærdigt efter hende. Da han finder hende lader Michael ham ikke komme i nærheden af hende. Vil Melanie møde de andre bandmates? Forbliver Michael overbeskyttende? Vil hun finde kærligeheden i en af Michaels venner?

17Likes
20Kommentarer
4083Visninger
AA

10. Kap 10

Melanie: - Hey Jordan! Det ville være rart hvis du kom og besøgte os :) Vil lige spørge Michael først så tror jeg måske også han vil hjælpe med at betale din flybillet ellers vil jeg gerne hjælp :)

Jordan: - Dejligt at hører skriver du til mig hurtigst muligt? :)

Melanie: - Det skal jeg nok :)

 

Jeg tog min mobil i lomme og gik nedenunder til drengene. ”Nu kom du endelig!” Sagde Michael og smilte. ”Pizzaen er lige kommet,” kommenterede Luke og smilede til mig. ”Okay.” Svarede jeg og gik ud mod køkkenet. ”Tager du ikk noget med ud til os andre?” Råbte Micahel inde fra stuen af, jeg gik hen mod køleskabet og tog 3 forskellig sodavand ud. Jeg gik derefter over og to glas til os alle sammen og gik så ind i stuen. ”Tog du nu noget med til os eller skal du drikke alt det der alene?” Spurgte Michael og så noget underlig ud i hovedet. ”Et, hvor fed tror du jeg er? To hvad tror du jeg skal bruge 5 glas til?” Jeg sagde det på en lidt irriteret måde men jeg var ikke så irriteret som jeg lød. Michael så helt underlig og undskyldende ud men så begyndte jeg at grine og de tre andre hoppede med. Michael kiggede underligt rundt og begyndte så at grine også.

”Hvad skal vi se?” Spurgte Luke og jeg smed mig ned i sofaen ved siden af Michael.
Ashton sad og nynnede en sang og det lød lidt mærkeligt. ”Hvad nynner du Ashton?” Spurgte jeg og smilte til ham. ”Åh ja det er bare en sang vi skrev engang fordi Michael elsker pizza.” Svarede han og smilte tilbage. ”Vil i ikke synge den for mig?” Spurgte jeg og lavede hvalpeøjne. Drengene kiggede på hinanden smilte stort, nikkede så og begyndte at skråle.

“Michael want’s another slice! Michael want’s another slice! Michael want’s another slice! PIZZA PIZZA!”

Jeg begyndte at grine og det samme gjorde drengene, ”den beskrev vist meget godt Michaels tanker.” Jeg tog et stykke pizza og et glas cola og lænede mig tilbage i sofaen. ”Find så noget vi skal se!” Sagde jeg kommanderende og grinte. ”Javel frøken!” sagde Calum grinte og tog fjernbetjeningen. ”Hvad skal vi se?” Spurgte Michael og kiggede som det første på mig. ”I hvert fald ikke en gyser!” Sagde jeg strengt og bestemmende, ”måske en komedie eller en romantisk film.” Sagde jeg og smilte lumsk. ”Ej! Ikk en romantisk film!” Sagde Ashton og grinede.

”Hvad med den her?” Spurgte Calum. Det var en film der hed 22 Jump Street, havde hørt om den men aldrig set den.

Vi satte os til at se film og spise pizza. Min mobil bippede og inden jeg selv nåede at tage den havde Michael taget den. Han læste beskeden højt: Hey Melanie! Jeg har kigget i kalenderen og hvis du må så kan jeg komme i næste måned. :) Hilsen Jordan

”HVEM FUCK ER JORDAN!?” Michael skreg som om han kunne eksplodere hvert øjeblik. Han var helt rød i hovedet og så havde han rejst sig fra sofaen. Calum havde taget fjernbetjeningen og stoppet filmen og sad bare og kiggede mega passivt. ”Michael! Det er…” Sagde jeg stille men han afbrød mig straks. ”Ud i køkkenet nu!” Han skreg og trådte ikke engang til side for mig da jeg ville rejse mig. I stedet tog han fat i min arm og trak mig med ud i køkkenet. Denne gang havde han endnu hårdere fat. En varm tårer trillede ned af min kind først. Kort efter kom en ny, og en ny igen. Det blev ved. En lang strøm af tårer fossede ned af mine kinder som var mine øjne et vandfald. ”Hvem er han?!” Råbte Michael meget vred og aggressivt. Inden jeg nåede at svare råbte han, ”Svar mig så når jeg spørger dig om noget!” Jeg var målløs, aldrig havde jeg set ham så vred i de to år jeg havde boet hos ham. ”Det er min bror!” Skreg jeg. Min stemme var en blanding af vrede og gråd. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Aldrig havde jeg set ham så vred og aggressiv. Det skræmte mig nærmest. Jeg græd stadig. Dog måtte den indebrændte frustration ikke slippe ud for så var jeg for alvor på skideren. ”Du har fandme ikke en bror!” Skreg han.

”Jo jeg har! Og jeg har selv fundet frem til ham!” Jeg blev så inderligt vred når han skulle stå og sige jeg ikke havde en bror. ”Jeg havde sagt det hvis du havde en!” Råbte han denne gang endnu højere. ”Du ville ikke have jeg skulle kende til ham! Eller til resten af min familie!” Skreg jeg aggressivt, han gjorde mig så vred når han skulle lyve for mig. ”Jeg har bevis på de ikke må have kontakt til dig! Det var den eneste grund jeg ville have hvis du skulle bo hos mig!” Jeg begyndte at græde. Men ikke tårer som før, dette var virkeligt, jeg var kold i hjertet. Tænk han havde fået en erkendelse på at ingen af mine familiemedlemmer måtte kontakte mig hvis jeg skulle bo hos ham. Ganske enkelt uvirkeligt. ”Dit fucking svin!” Skreg jeg og løb ud af køkkenet. Inden jeg løb rev jeg min mobil ud af hånden på Michael og ringede op til Jackson. Jeg løb op ad trappen til mit værelse med Jackson på telefonen. ”Hvad sker der?” Spurgte Jackson og lød meget forvirret i telefonen. ”Skynd dig herover så hurtigt som muligt men hold omme bag ved jeg forklarer senere.” Svarede jeg hurtigt og forpustet mens jeg løb ind på mig værelse og låste døren. ”Afklaret!” Sagde Jackson og lagde på. Jeg hev to tasker frem og pakkede det nødvendige. Da jeg havde pakket tog jeg min mobil og slog Find my Iphone fra. Jeg gik over mod vinduet og kiggede ud. Lige der nede foran holdt Jackson i hans mat sorte Porsche Panamera. En smuk bil til en helt igennem skøn dreng. Jeg låste døren op og åbnede vinduet. Kravlede ud på min altan, smed mine tasker ned og kravlede derefter ned af den stige jeg havde sat fast på altanen da jeg flyttede ind. Jeg vidste jeg ville få brug for den en eller anden dag. Jeg samlede taskerne op og løb hen til Jacksons bil og satte mig ind. ”Kør inden de opdager os.” Kommanderede jeg og smilede. ”Også dejligt at se dig igen i dag.” Svarede han og satte så bilen i gang. Drengene havde ikke opdaget os selvom jeg var hoppet ned lige foran det ene vindue i stuen. Jeg var bare glad for at jeg var sluppet væk uden at de havde set mig.

”Nå men forklar mig så hvad der skete denne gang.” Sagde han, smilede og lagde sin hånd på mit lår. ”Jo altså, jeg har haft kontakt med min bror som bor i London og han skrev så til mig og Michael så det så inden jeg nåede at reagere. Jeg finder så ud af at han har lavet en kontrakt på at min familie ikke må kontakte eller have kontakt med mig. Det gjorde mig selvfølgelig rasende for han skal da ikke bestemme og jeg vil vide hvor fanden jeg kommer fra. Så jeg valgte derfor at pakke mine ting og skride og jeg har ikke tænkt mig at komme tilbage lige foreløbigt. Overveje sågar at tage til London og bo hos min bror.” Afsluttede jeg og tog en dyb indånding. ”Hektisk, men vil du ikke bare bo his mig det næste stykke tid. Der er plads til at du kan bo der.” Svarede han og smilede. ”Jeg vil rigtig gerne bo hos dig det næste stykke tid. Skal desuden også lige have sparet op til en flybillet.” Sagde jeg og kunne ikke lade være med at smile.”

Jeg havde aldrig set det sted hvor Jackson boede, men havde altid forestillet mig en stor hvid villa ved havet. Det kom som et chok at han boede i en lejlighed. Det var bare ikke en almindelig lejlighed, men en stor liebhaver lejlighed i centrum af Sydney. Den var kæmpe stor og mega flot. ”Har du selv indrettet den?” Spurgte jeg med store øjne da jeg kom ind og så stuen, køkkenet og værelserne. Han kløede sig i håret og smilede. ”Øh ja men med lidt hjælp fra mine forældre eller rettere sagt min mor.” Svarede han og grinte. ”Kan du lide den?” Spurgte han og kiggede nysgerrigt på mig. ”Om jeg kan! Jeg elsker den. Her er så flot og stilet, og ikke engang en smule drenget. Hvordan har du råd til alle de ting?” Svarede jeg og kiggede meget undersøgende på ham. ”Jo altså jeg er enearving og mine bedsteforældre er døde og mine forældre ville ikke have pengene så de gav dem til mig. Jeg satte dem ind på en bankkonto med gode renter og fik så flere penge.” Svarede han og smilede. ”Hvor gammel var du da du fik pengene?” Spurgte jeg. Ikke at jeg var interesseret i hans penge da jeg bestemt ikke er en golddigger. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...