She's my sister!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jul. 2016
  • Opdateret: 8 dec. 2016
  • Status: Igang
Michael bad Melanie på 17 om at passe på. En af Michaels band mates falder for hende under en koncert og leder ihærdigt efter hende. Da han finder hende lader Michael ham ikke komme i nærheden af hende. Vil Melanie møde de andre bandmates? Forbliver Michael overbeskyttende? Vil hun finde kærligeheden i en af Michaels venner?

17Likes
20Kommentarer
4090Visninger
AA

1. Kap 1

 

! Flash back!

”Moar! Pas nu på, jeg vil gerne have jer hjem igen.” Råbte jeg inden de gik fra lejlighedskompleksets parkeringsplads. Jeg vinkede til dem, de kiggede tilbage og vinkede, mens de gik ud mod vejen. ”Vi elsker dig skat!” Råbte min far inden de gik over vejen.  Jeg løb mod dem, det hurtigste jeg kunne. Da jeg nåede vejen gik hele min verden i stå. Jeg hørte lyden af hvinende bremser. ”MOAR!” Je

g skreg! Jeg var bange. Kort efter de hvineden bremser hørte jeg et brav! Jeg så det hele ske, jeg så mine forældre blive kørt ned, jeg så dem dø.

”Ved du hvad der skete?” En ambulanceredder stod og kiggede på mig med et blik jeg ikke havde set før. Han råbte efter nogle andre mennesker som tog sig af mig. Jeg blev ført væk fra vores lejlighedskompleks og hen i en bil. Bilen satte i gang og jeg faldt hurtigt i søvn.

Mere husker jeg ikke, faktisk husker jeg ikke andet fra den gang end de hvinende bremser og min fars stemme der fortæller mig at de elsker mig.

 

Jeg var 8 da det skete og har boet på børnehjem indtil jeg fyldte 16. Faktisk blev jeg adopteret på min 16 års fødselsdag, af en fyr med en mærkelig hårfarve.  Jeg har boet hos ham i et år nu, og det har været ret så hyggeligt, bortset fra at jeg ikke har villet lade ham vide det. Så alt hvad han ved er at jeg hader at bo hos ham. Vi skændes tit hvilket ikke er så rart, men det er alt sammen fordi han er så overbeskyttende.

 

”Tillykke Melanie!” Jeg åbnede øjnene og kiggede over mod døren, der stod Michael med et rodet morgenhår og en bakke med mad på. Han kom over ved min seng og satte sig på kanten, og gav mig bakken med mad. ”Jeg ved godt det nok ikke har været det bedste år, eftersom vi har skændtes men jeg vil gerne give dig en god fødselsdag.” Han kiggede ned i jorden som om at han skammede sig over hans opførsel, over min opførsel. ”Tusind tak Michael, selvom vi har skændtes lidt har jeg stadig nydt at bo her.” Svarede jeg glad og smilende, han kiggede på mig og rakte mig en gave. Det var en skoæske med gavepapir om. Jeg åbnede den og nede i lå der en hel masse avis papir og to billetter. Jeg tog den ene billet op og kiggede nærmere.

Det var til hans band koncert, 5 seconds of summer, og det bedste af det hele var at det var ståpladser. ”Tusind tak Michael, jeg glæder mig meget!” Jeg smilede over hele ansigtet og gav ham et stort kram. ”Det var så lidt, og du må tage hvem som helst med.” Han smilede, ”Nå men spis din mad vi kører om en time.” Sagde han og gik ud fra værelset. Hvor skal vi mon hen? Jeg kiggede på billetten, det er i morgen at koncerten bliver holdt, hvem skal jeg tage med? Og hvem kan overhovedet komme med folk har sikkert travlt. Jeg spiste maden, tog tøj på og gik så på badeværelset så jeg kunne gøre mig færdig der.

Jeg tog min mobil frem og skrev til min bedste ven.

Mig: - Hey Ralle, skal du noget i morgen?

Raphael: - Nix why?

Mig: - Jeg har fået to billetter til 5sos koncerten, og jeg ved du elsker dem :)

Raphael: - Omg er det sandt?! Vil du seri tage mig med?!

Mig: - Ja self vil jeg tage dig med du er jo min bedste ven!

Raphael: - Fuck hvor jeg elsker dig tøz! Hvor gode er pladserne?

Mig: - De bedste pladser man kan få, stå pladser! :D

Raphael: - OMG! Du er en skat! :**

Mig: - Vi ses i morgen :)

Raphael: - Yup, ses!

Vi har siddet i kø hele dagen, det har regnet non stop, så det har været røv sygt. Så sker der noget, en vagt begynder at kommunikere over walkien, noget med at de åbnede snart. Så råber en vagt at dørene snart åbnes. En flok piger bag os begynder at skrige, jeg vender mig om og kigger ondt på dem. ”Raphael Miller og Melanie Clifford!”

Jeg kiggede op fra min mobil som jeg havde taget frem. ”Det er os!” Råbte Raphael og smilte stort. ”Vil i komme med mig?” Spurgte vagten. Jeg vidste godt at det ikke var et spørgsmål men en ordre, så vi tog vores ting og gik med. Om bag ved bygningen hvor selve koncerten skulle være og ind af en bagdør, vi gik i noget tid da vagten så sagde, ”Hr. Clifford, de er her nu.” Jeg kiggede undrende rundt først på døren og så på Raphael. ”Bare luk dem ind.” Vagten åbnede døren og lod os komme ind. Der inde i rummet stod Michael uden trøje på. ”OMG du er Michael Clifford!” Jeg begyndte at grine, sådan helt ekstremt, jeg vidste virkeligt ikke at han var så meget fan.

”Øh, hey Raphael.” Michael var flad af grin og vidste ikke helt hvad han skulle sige, jeg ved ærligt talt ikke hvad han tænkte.

Vi havde snakket lidt med Michael og var blevet vist ud til vores pladser, forrest og der var ingen andre end os. ”Du har aldrig sagt at du bor sammen med selveste Michael Clifford!” Jeg begyndte at fnise, han sagde det på en så komisk måde at han lød mere bøsse end han var. Jeps Raphael er bøsse, hvis i ikke havde gættet det. Ikke at det er hans musiksmag der gør ham bøsset men alt andet ved ham er totalt bøsset.

”Det burde du have gættet, mit efternavn er Clifford, han fik det skiftet da han adopterede mig.” Jeg smilte til ham. ”Oh, nu føler jeg mig dum.” Vi begyndte begge at grine

Det var vildt mærkeligt for under soundcheck følte jeg bare alle stirrede på mig, som om jeg var kongelig eller kendt. Men det mest mærkelige var at jeg følte at Michaels bandmates kiggede på mig. Måske enhver piges drøm, i don’t know.

Koncerten havde været i gang i noget tid nu, og jeg fik det pludseligt dårligt, Raphael var hurtig til at opdage det og lagde en arm om mig for at støtte mig. Jeg begyndte også at fryse, lidt mærkeligt siden at vi stod jeg ved ikke hvor mange tæt sammen, men Raphael gav mig hans jakke. Jeg fik det lidt bedre, men var stadig ikke på toppen. Under en af sangene hvor der var en kort pause med Ashtons trommer rejste han sig op, kiggede rundt og stirrede mig så lige i øjnene, jeg blev virkelig rød i hovedet, mere end jeg var i forvejen. Jeg tror at han kort efter fik øje på Raphael som stod med sin arm om mig for han så skuffet ud og satte sig ned igen. Lidt efter begyndte han at spille igen.

Det begyndte at snurre for mine øjne, jeg havde ellers drukket vand. ”Er du okay Mal?” Raphael kiggede undrende på mig. ”Jeg er bare lidt svimmel.” Svarede jeg kort og lagde mit hoved på han skulder. Kort efter sætter jeg mig ned, jeg kan intet se, alt er slørret og så husker jeg ikke hvad der skete. Det eneste jeg kan huske er at jeg vågnede op inde i et lille rum med Raphael ved min side. Han kiggede ned i sin mobil, mit gæt var at han sad på Facebook eller instagram. ”Raphael du går glip af koncerten!” Sagde jeg og satte mig lidt for hurtigt op, jeg blev svimmel og lagde mig ned igen. Han kiggede op fra sin mobil og smilte.

”Jeg ville ikke se resten af koncerten uden dig, og jeg kunne ikke lide de to fyre der bar dig herud, de så lumske ud.” Jeg smilte til ham. Hvor var det sødt af ham at gå glip af hele koncerten bare for at sikre sig at jeg ville være okay. ”Måske jeg kan arrangere en lille privat koncert for dig, på et tidspunkt.” Sagde jeg og kiggede undersøgende på ham, for at se hans reaktion. ”Oh mah gawd vil du gøre det for mig?” Han kiggede totalt lalle glad på mig. ”Jeg vil gøre alt for min bgff.” Og hvis i ikke ved hvad bgff betyder så betyder det: Best Gay Friend Forever. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...