She's my sister!

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 jul. 2016
  • Opdateret: 1 maj 2017
  • Status: Igang
Melanies forældre døde da hun var lille og boede derfor på børnehjem. På hendes 16 års fødselsdag bliver hun adopteret af den kendte Michael Clifford fra 5 Seconds of Summer. Hvem er ham fyren der sidder på værelset den dag Michael er væk og hvad vil han mon med Melanie?
Melanie og Michael bliver uvenner, og hendes bedste ven hjælper hende med at stikke af.

18Likes
26Kommentarer
12824Visninger
AA

24. Just a kiss?

Da jeg vågnede igen, tog jeg min mobil og tjekkede den. Harry havde sendt flere beskeder. Jeg besluttede mig for at læse dem alle.

Harry: - Hey Mel, har lige mødt ham din ven Calum. Han virkede sur. Er der sket noget?

Harry: - Mel, ærligt svar lige er der sket noget?

Harry: - Melanie! Jeg er bekymret for dig.

Harry: - Melanie, tag dig lige sammen, jeg vil inderligt gerne hjælpe dig

Han var så skide sød mod mig. Det var han altid.

Melanie: - Hey Styles! Sorry jeg ikke har svaret men var trist så jeg lagde mig for at sove. Du må meget gerne komme over, har virkelig brug for at snakke.

Jeg knugede mobilen, og kiggede ned på den. Hvorfor skulle jeg også blive så hidsig? Calum var jo helt rolig. Jeg fortrød alt hvad jeg gjorde og sagde til ham i går. Selvom jeg ikke rigtig sagde noget.

Min mobil vibrerede. Jeg kiggede på den, det var Harry der havde svaret.

Harry: - Omg thx god! Du er okay, vi ses om 5

Melanie: - Yup ses!

 

Jeg opdagede en kasse henne i hjørnet, men jeg havde jo pakket dem alle sammen ud, Jordan måtte have stillet den der. På kassen stod der The Charles family. Jeg undrede mig meget over det, så jeg rejste mig og gik over mod den. Den var kun halvt lukket, så jeg åbnede den selvfølgelig helt. Så bankede det pludseligt på døren så jeg skyndte mig at lukke kassen så man ikke kunne kigge ned i den.

Hurtigt skyndte jeg mig ud til døren og åbnede. Det var Harry, som allerede var kommet. Inden jeg nåede at opfatte noget havde han trukket mig ind i et kram.

”Hva så tøsen? Hvad sker der?” Spurgte han. Harry havde selvfølgelig allerede set lejligheden, for han havde hjulpet Jordan med at indrette den, og sådan.

Vi gik ind og satte os i sofaen hvor jeg fortalte Harry alt hvad der var sket.

”Det må jeg sige Melly, du er ret god til at skabe drama. Du er min lille dramaqueen.” Sagde han og trak mig ind i et kram. Sådan sad vi længe.

 

Vi havde fundet en film på Netflix som vi gerne ville se så den lå vi og så nu. Jeg lå med mit hoved på Harrys bryst. Det var beroligende. Hans langsomme vejrtrækning, hans brystkasse hævede og sænkede sig langsomt. Nogen ville ikke mene at bedste venner gjorde det, men mig og Harry var anderledes fra alle andre. Han betød meget for mig, for han havde altid været der for mig. Jeg havde mødt ham for længere tid siden da Michael og jeg havde været på ferie her i London. Efter vi mødtes havde vi holdt kontakten da jeg tog hjem til Australien, og da jeg flyttede til London introducerede han mig til sine venner. Han havde hjulpet mig med så meget. Fantastisk det var han.

Han placerede sin hånd i mit hår og begyndte at nusse det. Jeg kiggede op på ham og smilede.

Han lænede hovedet ned mod mit.

Langsomt pressede han sine læber mod mine. Vi kyssede. I stedet for at afvise ham, blev jeg ved.

Jeg kunne mærke at han smilede mens vi kyssede.

Døren gik op men vi hørte intet.

Pludselig var der en der rømmede sig, og det kom ovre fra døren af. Vi afbrød kysset hurtigt og kiggede forskrækket over mod døren.

Lige der, i starten af stuen stod Calum, med blomster. Som var han med i en kliché lovestory.

Han så ikke specielt glad ud lige der. Det var svært at tyde ham. Det gjorde mig bange.

”Harry det er vidst bedst du går nu.” Hviskede jeg til ham og satte mig op. ”Vi ses snart igen, forhåbentligt.” Hviskede han tilbage og gik mod døren. Han listede meget forsigtigt forbi Calum som kiggede vredt på ham.

Da jeg hørte døren lukke bag Calum vidste jeg at Harry var gået og at jeg var alene med en Calum som ikke kunne tydes.

”Hvad i helvede gik det ud på?” Spurgte han vredt og kiggede skuffet på mig. ”Jeg ved det ikke Calum. Undskyld.” Jeg kiggede ned i gulvet og kunne mærke tårerne presse sig på.

 

//Calums synsvinkel//

Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. At se Melanie sidde der lige foran mig og kysse med en anden. Var jeg vred, frustreret, ked, jaloux? Ja nok en blanding af dem alle sammen.

”Undskyld hjælper ikke den her gang Melanie.” Jeg smed buketten med roser på gulvet, og gik hen mod hende. ”Du har virkelig dummet dig!” Vrissede jeg. ”Calum...” Sagde hun tøvende men jeg afbrød hende. ”Nej Melanie! Ingen undskyldninger! Forklar mig venligst hvad der skete.” Havde jeg overhovedet lyst til at høre hvad der skete? ”Hvem var han?” Spurgte jeg hende og kiggede ned på hende. ”Harry… Min bedste ven. Calum der var ingen følelser i det kys.” Sagde hun stille og kiggede ned i jorden. ”Din bedste ven? Han virkede mere som din FWB” Svarede jeg hende og gik tættere på hende. ”Min FBW?! Hvad fanden tror du jeg er? Calum det var ikke meningen at det skulle ske!” Hun kiggede vredt op på mig og rejste sig nu fra sofaen. ”Hvis det ikke var meningen hvad var det så?” Sagde jeg højt og vredt. ”DET VED JEG IKKE CALUM! OKAY?!” Skreg hun.

Jeg gik tættere på hende, ”Til du får styr på det her rod! Så er det vi havde ovre. Du kan komme tilbage når du er dig selv igen.” En tåre trillede ned af hendes kind, men jeg lod den være hvor den var. ”Calum… Vent.” Sagde hun stille men jeg rystede på hovedet og vendte om og gik mod døren.

Det var hårdt men nødvendigt.

 

Nede på gaden vrimlede det med mennesker, så jeg tog et par solbriller på og hev hætten på min hættetrøje op. Jeg gik alene gennem menneskemængden hen til hotellet hvor vi boede. Stille listede jeg ind på vores værelse, lagde mig i sengen, tog min mobil og høretelefonerne og satte musik på. Jeg lukkede helt af for verden. Ingen havde jeg lyst til at snakke med.

Det gjorde virkelig ondt på mig at Melanie havde kysset med en anden når jeg nu så godt kunne lide hende. Det der gjorde mest ondt var at vi skulle ud og spise i aften alle sammen. Hele 5 Seconds of Summer og hele RoadTrip. Der var intet jeg havde mindre lyst til.

 

Dagen gik og det blev aften. Jeg var i gang med at gøre mig klar til at tage af sted, mens de andre var færdige og ventede. De havde alle sammen en pæn skjorte på et par pæne bukser og et par pæne sko. Alt jeg havde på var en sort t-shirt men en af de lidt pænere. Et par sorte skinny jeans, en læderjakke og et par helt sorte sneakers.

Jeg var ligeglad med hvor fin den restaurant vi skulle spise på var, jeg var trist til mode.

Da jeg var færdig gik jeg ud til de andre og så gik vi ellers.

”Cal, hvad sker der med dig? Du har ikke snakket med nogen hele dagen og bare været trist og alene?” Jeg kiggede på Luke som gik ved siden af mig. Derefter kiggede jeg frem på Michael og Ashton som gik et stykke foran os. ”Melanie og jeg havde lidt problemer.” Svarede jeg kort og kiggede ned i jorden. ”Var i sammen eller hvad?” Spurgte han igen. ”Ja vi var, men det er ikke bare en Melanie, det var Melanie fra Australien.” Sagde jeg og kiggede på Luke. ”Som i Michaels Melanie?” Spurgte Luke forbavset. Jeg nikkede blot. Vi gik videre i tavshed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...