Sådan skriver du. [Råd, diskussioner og anmeldelser]

Få en masse råd til at skrive, en masse anbefalinger hvad du burde læse og en masse andet.

52Likes
33Kommentarer
6049Visninger
AA

5. Synsvinkler - Fordele og ulemper.

Synsvinkler – Fordele og ulemper

Når man begynder på en ny historie, er der altid en masse spørgsmål, man er nødt til at overveje: Hvilken skrivestil skal historien skrives i? Skal den skrives i nutid eller datid? Hvilken synsvinkel skal man skrive fra? Og det er bare for at nævne nogle få. Alle de her beslutninger er med til at gøre historien til det den er, uanset om man tænker over det, eller om man bare følger sin mavefornemmelse. I det her indlæg vil jeg tale lidt om mine tanker om synsvinkler – og om hvilke fordele og begrænsninger, som de forskellige synsvinkler kommer med.

 

Førstepersonsfortæller (Jeg-fortæller):

Fordele: Denne synsvinkel er den der, når det fungerer, giver den største følelse af intimitet med hovedpersonen (eller den person hvis fortællervinkel man følger) fordi vi ser alt fra hovedpersonens øjne og oplever historien sammen med ham eller hende. Du kan farve sproget efter karakterens personlighed – om det så er med melankoli, humor, irritation eller glæde – så vil vi se alle scener med hovedpersonens briller på. Førstepersonsfortæller er derfor også en god måde at fortælle en historie, hvis der er noget som hovedpersonen ikke ved og som læseren heller ikke skal vide, før et vidst punkt i historien, fordi læserens og hovedpersonens viden går hånd i hånd. Det er også en god vinkel, hvis du gerne vil fortælle din historie med et sprog, der afspejler karakterens væremåde. Fx er sproget i ”Anna and The French Kiss” enormt quicky og man kan tydeligt mærke Annas personlighed i det. Når du skriver førsteperson skal tonen og karakterens personlighed passe sammen. Hvis du skriver om en karakter, der er meget farverig og sprudlende, så går det ikke at sproget er kedeligt og livløst.

Ulemper: Når du først har valgt førsteperson, så hænger du også på den, og alt hvad du skriver er noget karakteren tænker og synes. Hvis blomsterne er smukke, er det noget han synes. Hvis nogen er usympatiske, er det noget han synes. Du kan ikke pludselig begynde, at beskrive nogen i et andet lys end det hovedperson ser dem i. Ligeledes ved du også kun hvad hovedpersonen ved. Du kan derfor ikke lige pludselig fortælle nabopigens livshistorie, hvis din karakter kun har set hende på afstand. Hvis du derfor gerne vil kunne gå ind og ud af flere karakters hoved, så er førsteperson ikke vejen at gå.

 

Andenpersonsfortæller (Du) :

Fordele: Med denne synsvinkel taler du til din læser og det kan give en meget direkte tone. Du gik hen ad vejen. Du rettede dig op. Du synes, at drengene var nogle idioter. Det kan give din tekst en meget unik tone og de få gange, når det fungerer, så kan der komme noget helt særligt ud af det. Man skal kun bruge den, hvis man har en grund til at gøre det, der er bedre end ”for at gøre historien mere speciel” – det skal passe til den historie man prøver at fortælle. Fx er novellen ”Note to My Sixth Grade Self” fra Julie Orringers ”How to Breathe Under Water” et godt eksempel på at det kan lykkedes. Novellen er skrevet sådan, at hovedpersonen taler direkte til sit yngre selv og fortæller, hvordan hun kommer igennem sin skoletid. Her bliver synsvinklen ikke brugt til at tale til ”læseren” men som et greb hvor hovedpersonen taler med sit yngre selv – og det giver novellen en virkelig speciel tone og meget nærværende følelse.

 

Ulemper: Desværre fungerer andenperson sjældent. Fordi du taler direkte til læseren, så kan det også let komme til at virke som om du putter meninger ned over hovedet på den, der læser det, og inviterer dem aktivt ind i en historie, hvor de ikke kan se sig selv i og hvor de er vant til at være tilskuer. Fordi der ikke findes særlig mange historier skrevet i andenperson kan det også få læseren til at føle, at det er lidt anstrengende at læse, som om forfatteren prøver for meget. Den kan være god til dedikationer og indimellem som et særligt virkemiddel gennem visse passager, men det kræver den rigtige historie for at få andenpersonsfortæller til at fungere.

 

Tredjepersonsfortæller - bundet til en person:  

Fordele: Det her er den mest populære synsvinkel gennem litteraturhistorien. Den minder om førstepersons synsvinkel på den måde, at vi i begge tilfælde har adgang til kun en karakters tanker og ser hvad der sker ud fra det. Forskellen er at med tredjeperson oplever vi karakteren på afstand. I Tredjeperson er alle karaktererne beskrevet med navne, og der er der er derfor ikke nogen sproglig forskel på vores hovedperson og alle andre. I førsteperson er der en sproglig forskel – hovedpersonen er et ”jeg” og alle andre står med navn eller pronomen (han/hun). Det er en finesse, der adskiller vores fortæller fra alle andre og sætter hovedpersonen i centrum og virkelig understreger hvem vi er linket sammen med i fortællingen. Det er også en af grundene til at man siger, at førstepersonen er den mest intime fortællervinkel. Der er dog ikke stor forskel på, hvad du kan gøre med tredjepersonsfortæller bundet til en karakter, og hvad du kan med en førstepersons. Det er derfor mest et spørgsmål om smag og hvad du synes passer til historien, for i de store linjer, er der er samme muligheder og begrænsninger.

Ulemper: Se førstepersonsfortæller.

 

Alvidende tredjepersonsfortæller (Han/hun)

Fordele: Den alvidende fortæller er ligesom navnet allerede afslører en fortæller, der ved alt. Den åbenlyse fordel ved det er selvfølgelig, at du har adgang til alle karakterernes tanker, som du har lyst og du kan komme med informationer som ingen af karaktererne endnu ved. Et eksempel på en alvidende fortæller er dødens synsvinkel i Markus Zusaks ”Bogtyven” hvor fortælleren ved hvad der kommer til at ske senere i historien og afslører det for læseren, før det sker. Denne fortæller er god, hvis du vil skrive en historie, hvor der er en masse led i historien, som ville være umulig at binde sammen uden at have en fortæller, der ved alt og kan rejse henover tid og sted. Det er en af de mere ualmindelige synsvinkler og kan derfor give historien en særlig unik fortællerstil, hvis det gøres rigtigt. Som for eksempel i ”Bogtyven.”

Ulemper: Der er en fare for, at din læser ikke vil få et ligeså tæt bånd til karaktererne, hvis du konstant bevæger dig ind og ud af flere tanker. Det kan også ødelægge spændingen, at din fortæller allerede ved alt og derfor ikke opdager plottets snoninger med samme overraskelse, som hvis vi så det igennem øjnene på en person, der ikke var klar over hvad det. Men du kan jo bruge vinklen som du vil – du kan lade være med at bevæge dig ind og ud af for mange karakters vinkel, og du kan lade være med at afsløre plottets twists.

 

Registrerende fortæller – ”Fluen på væggen”

 Fordele: Den registrerende fortæller ved ligeså lidt som læseren, og det udfordrer os derfor til virkelig at holde øje med hver der sker, fordi vi næsten ikke får noget at vide, da fortælleren ikke ved andet om karaktererne, end det vi ser udspille sig i scenerne. Fortælleren opdager så at sige alt sammen med os. Det kan være spændende på den måde, at man opdager alt sammen med fortælleren. Det kan give en stemning af at der foregår en masse under overfladen, som man aldrig rigtig finder helt ud af.

Ulemper: Der er mange ting læseren ikke kommer til at vide, og alt hvad du vil have læseren skal vide, skal fortælles gennem dialog og det vi ser. Hvis der nødvendigt, at vi ved, at vores karakter har været i hæren, så må det pludselig dukke op i en samtale eller der må hænge nogle billeder på væggen, som fortælleren studser over. Vi vil identificere os mindre med karakteren gennem denne synsvinkel, fordi vi udelukkende ser ham eller hende udefra.

 

Det var det. Der findes også andre synsvinkler – som i Jeffrey Eugenides ”Virgin Sucides” hvor fortælleren er nogle drenge, der tænker tilbage på deres ungdom, hvor de var næsten sygeligt betaget af nogle søstre i nabolaget, som endte med at begå selvmord. Hele romanen bliver fortalt i førsteperson flertal (vi) og fordi man kun ved det som drengene ved, bliver grunden til at pigerne valgte at begå selvmord ved med at være et mysterium, som læseren ligesom drengene har svært ved at slippe.

Hvis du har nogle andre overvejelser omkring synsvinkler, så skriv endelig en kommentar.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...