Sådan skriver du. [Råd, diskussioner og anmeldelser]

Få en masse råd til at skrive, en masse anbefalinger hvad du burde læse og en masse andet.

52Likes
33Kommentarer
6054Visninger
AA

6. # Seks tips til når du skriver dialog.

# Seks tips til når du skriver dialog

 

Dialog er måske et af de vigtigste greb at mestre, når man skal skrive en stærkt tekst. Det er gennem dialogen din læser kommer til at lære din karakter at kende, og dialog kan være et stærkt redskab til at skabe tempo i en tekst. Med din dialog kan du kaste lys over hvad der er vigtigt - der er en verden til forskel på at skrive: ”Da han var elleve, fandt han ud af at han var adopteret” og at skrive en scene på tre sider, hvor drengen gennem dialog får fortalt at han er adopteret – her kan du vise præcis hvilke ord der siges, stemningen, rummet, ansigtsudtrykkene og følelserne. Når du skriver længere dialogscener siger du indirekte til læseren: ”Det her er en vigtig del af min historie” og derfor er det også vigtigt at overveje, hvad du vil med dine dialoger, og hvordan du skriver dem så stærkt som muligt.

 

1# Skab forskellige stemmer til dine karakterer

Ligesom mennesker ude i den virkelige verden taler forskelligt, burde dine karakterer på papiret også have deres egne unikke stemmer. Bemærk hvordan menneskerne omkring dig taler, og hvordan dialogerne er bygget op i TV-serier og bøger. Hvis en dialog er god, behøver du ofte ikke at adverbier som: ”sagde hun (genert, selvsikkert, irriteret, drømmende, spottende)” fordi det allerede vil ligge gemt indirekte i det der bliver sagt.

 

2# Overvej hvem din karakter taler med

Dine karakter vil ændrer, den måde de taler på alt efter hvem de taler med. Hvis de fx taler med en nær ven, så vil samtalen have en meget mere løs tone, end hvis de talte med en lærer. Hvordan karakterer taler sammen er også med til at afsløre, hvor tæt et forhold og hvilket slags forhold de har til den de taler med uden, at du behøver skrive det direkte.

 

3#: Han sagde/Hun sagde er altid den sikre vej

Pas med varianterne til det klassiske: ”Han sagde” og ”Hun sagde” eller ”Hun spurgte” ”Han svarede” når du skriver dialog. Det er ord som læseren så godt som overser, fordi de neutrale og man er vant til at læse de her speakertags . Hvis du derimod skriver: ”gryntede, grinede, hviskede, mumlede, fnyste” så lægger man mærke til det, og et overforbrug af de her variationer kan næsten virke komisk. De kan er selvfølgelig utrolig nyttige, hvis det virker naturligt, at karakteren mumler eller griner i det øjeblik, men pas på med ikke at overforbruge dem. Tænk også over om der overhovedet er brug for et speakertag. Du behøver ikke være eneste gang, at nogen siger noget at gøre det klart hvem der sagde det, hvis man ud fra konteksten ved hvem der svarer.

 

4#: Få din dialog til at lyde realistisk - ikke naturtro.

Hvis du optager en samtale fra hverdagen og skriver den ned er vil nogle af de ting du højst sandsynligt vil bemærke være: a) Folk taler indover hinanden og fortsætter hinandens sætninger. b) Folk taler upræcist og gentager deres pointer igen og igen – og c) folk taler meget om vejret og hvor de har købt deres tasker henne.

Det er sådan de fleste samtaler i virkeligheden foregår – men bare fordi det er sådan i virkeligheden betyder det altså ikke at det skal være sådan, når vi fortæller historier. Dine dialoger skulle jo helst være interessante og føre historien et sted hen. Som Alfred Hitchcook sagde: “What is drama but life with the dull bits cut out?”

 

5#: Dine karakterer må gerne small-talke, men kun hvis du bruger det til noget.

Jeg har læst flere steder, at man ikke må skrive small-talk i sin dialog, og det er jeg helt uenig i. Hvis du er god til at skrive small talk, så burde du virkelig også gøre det, for small-talk, når det fungerer, kan være ren magi i en dialog. Og så er det også svært at komme udenom small-talk i en historie.

Hvis du fx. har en scene, hvor to karakterer møder hinanden for første gang, så vil der højst sandsynligt være en eller anden form for small-talk - de har lige mødt hinanden og de prøver at afkode hinandens grænser og læse signaler. Hvis du vil skrive den scene naturligt kan du ikke rigtig undgå det. Small-talk kan også være et genialt middel til at vise hvilket forhold to karakterer har til hinanden, når du starter din historie ud. I den scene jeg linker nedenunder fra filmen ”Weekend” står de to hovedpersoner i køkkenet og selvom det de taler om egentlig er ’ligegyldig, tom’ snak om en kop, så bruges den scene til at vise, de følelser de er ved at få for hinanden.

Derfor gælder reglen ved small-talk, som reglen med alt andet indenfor skrivning: ”Hvis det har en funktion, så må det blive. Hvis ikke, må det væk.”

 

 

 

 

6#: Tænk over det nonverbale sprog også

Det nonverbale sprog kan have mindst ligeså stor betydning som det der bliver sagt – hvordan står karaktererne? Hvor ser de hen? Hvor står i de henne, mens de snakker og reagerer deres omgivelser på deres snak? Nogle gange kan det der fysisk sker i en scene næsten være en replik i sig selv. Hvis du for eksempel har en karakter, der kommer hjem til sin kæreste og læner sig frem for at kysse hende, hvorefter hun trækker sig væk, så får man allerede før et eneste ord er sagt en fornemmelse af at der er en konflikt på vej. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...