Sådan skriver du. [Råd, diskussioner og anmeldelser]

Få en masse råd til at skrive, en masse anbefalinger hvad du burde læse og en masse andet.

52Likes
33Kommentarer
6063Visninger
AA

8. "Norwegian Wood" af Haruki Murakami

ANMELDELSE:

”Norwegian Wood”

Af: Haruki Murakami


 

Et af de første ord, som jeg forbinder den historie med, er melankoli. Det er en enormt fin roman, der er subtil og stille, og som bæres frem af nogle interessante karakterer og nogle store tragedier i et samfund, der har svært ved at rumme sårbare sind. Jeg læste bogen i en lille ferielejlighed, mens det regnede udenfor – og det er virkelige sådan bogen skal læses. Som en regnvejrsbog under et varmt tæppe, der er parat til at give dig et kram.

 

I bogen møder vi hovedpersonen Toru Watanabe, mens han sidder i et fly, der er ved at lande I Hamburg. Ud af højtalere strømmer Beatles-sangen: ”Norwegian Wood” som hiver ham ud af fatningen og tager ham tilbage til hans universetstid, der både var præget af en stor ensomhed og en stor forelskelse i pigen Naoko.

 

Jeg har hørt flere kalde den her roman for en simpel kærlighedshistorie, men jeg læste det først og fremmest som en coming of age historie og især en historie om ikke bare at miste sin uskyld ved at bevæge sig væk fra barndommen, men også det at miste den uskyldighed og naivitet, som man har, før man bliver konfronteret med døden i sit liv. Et af de helt store temaer i bogen er nemlig døden. Torus bedsteven Kizuki begår selvmord i slutningen af deres studentertid – og efter det føler Toru et stort tomrum. Kizukis selvmord er kun det første af flere selvmord, hvor unge mennesker trækkes ud til kanten og vælger at tage deres eget liv. I det hele tager er den måde Murakami beskriver det at være ung i 70’ernes Japan – som er det tidspunkt, hvor bogen foregår – enormt tragisk. Det er et samfund, hvor det man enten flyder ovenpå eller synker. Der er ingen redningsveste.

 

Hovedpersonen Toru er en af dem, der bare flyder ovenpå, men han reflekterer aldrig over sine valg. Det er som om han er så optaget af at overleve, at det slet ikke falder ham ind at tænke over om han er på vej i den rigtige retning. I en scene, står han overfor sin værelseskammerat på kollogiet, hvis største passion i livet er broer, men Toru kan han ikke forklare hvorfor han har valgt at studere teater. Han har bare gjort det for at gøre noget. For at komme videre. Jeg kom til at holde meget af hans karakter, samtidig med at jeg også blev enormt frustreret over ham, fordi alt i hans verden bare sker. Jeg tror på en eller anden måde godt, jeg kunne relatere til hans form for rodløshed. Alle de andre karakterer omkring ham er virkelig også nogen der griber en, og jeg elsker alle de her livshistorier. Jeg har ikke lyst til at afsløre for meget, for jeg synes det er den slags bog man bare skal opleve selv.

 

Som det er lige nu er Norwegian Wood nok min yndlings Murakami bog – den er enormt fin, sart og langsom. Der er så mange interessante karakterer og jeg elsker det her stille ekko af ensomhed, som den også har. Murakami kan virkelig skrive om ensomhed som ingen andre. Det bliver aldrig kedeligt, det bliver aldrig negligeret eller gjort til noget sentimentalt. Det er et eller andet enormt sandt i hans måde at skrive om ensomhed. Han viser det så fint, at det rammer helt ned til tæerne. Det her er nok en af de mere tilgængelige Murakami romaner, så hvis man kunne tænke sig at begynde at dukke ned i hans forfatterskab, så er det her et godt sted at starte. Historien har ikke den magiske realisme, som han ellers er så kendt for og derfor kan det også være en god gate-way ind i hans forfatterskab, hvor man kan få lov til at vende sig til hans stil, før en frø står i en mands lejlighed og beder ham om hjælp til at redde Tokyo. Den her roman er realistisk, men den har samtidig et lag af mystisk i sig og den klassiske Murakami tone.

Jeg vil virkelig anbefale, at man læser den her bog. Så fint.

 

Advarsel: Denne bog indeholder sexscener og behandler emner som psykiske sygdomme og selvmord.

 

Sideantal: 317

Udgivelsesår: 1987

Er bogen oversat til dansk? Ja, dens originalsprog er japansk og den er både oversat til dansk og engelsk. Læs den på dansk. Jeg har aldrig selv læst en af hans romaner på engelsk, men jeg har hørt mange sige, at de danske oversættelser er bedst, fordi det japanske sprog har en tone, der læner sig mere op ad det danske end det engelske.

Nøgleord: coming of age, død, selvmord, ensomhed, ungdomsoprøret, Japan.

Citat:

Jeg fandt lige de her billeder med citater fra bogen fra nettet, som jeg er helt vild med: 



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...