Sådan skriver du. [Råd, diskussioner og anmeldelser]

Få en masse råd til at skrive, en masse anbefalinger hvad du burde læse og en masse andet.

52Likes
33Kommentarer
6054Visninger
AA

12. De tre lag i dialogen.

Vi siger ikke altid, hvad vi føler – og det burde vores karakterer heller ikke. Måske holder de noget tilbage, fordi de forsøger at være høflige. Måske er de flove over deres følelser. Måske er de bange for at miste noget eller nogen, hvis de fortæller hvordan de virkelig har det. Uanset hvad det altid en god ide at tænke over, hvornår dine karakterer siger, hvad de mener og hvornår – og endnu vigtigere hvorfor – de måske ikke altid gør det.

 

De tre lag i dialogen

Når du arbejder med karakterer, så kan det være en god ide at tænke dem på den her måde:

 

Hvad siger de?

Hvorfor tror de, at de siger det?

Hvorfor siger de det i virkeligheden?

 

Du kommer ikke altid til at have brug for alle disse tre lag i din dialog. Når din karakter siger: ”Vil du hente en kop kaffe til mig?” – så er dialogreplikken umiddelbart helt ligetil. Det der bliver sagt er: jeg vil gerne have en kop kaffe. Det han tror han siger er, at han gerne vil have en kop kaffe. Det han i virkeligheden mener er, at han bare gerne vil have den fandens kop kaffe. Det er ligetil og let og ukompliceret.

Men ligeså snart du har at gøre med scener, der er emotionelle, eller hvor der er noget på spil, så kan der være tusindvis af grunde til hvorfor din karakter siger noget andet, end det de egentlig føler og mener. Måske er det mangel på selvrefleksion. Måske prøver de at dække over noget. Måske vil de gerne sætte sig selv i bedre lys – og måske ved de ikke engang selv, hvorfor de reagerer som de gør. Jeg er sikker på, at de fleste af os har prøvet at have en følelse i kroppen, som man ikke kunne sætte ord på, hvorfor var der – og at man måske, når man kigger tilbage bedre kan se hvorfor, man reagerede som man gør, fordi det hele ikke er så tæt på, at det er svært at finde meningen. Det er ligesom Jeanette Winterson skriver i sit memoir ”Why be happy when you could be normal?” – Fortiden ændrer sig hele tiden. Hvordan vi ser på, hvad der sket, ændrer sig konstant i ens refleksioner.

Nogle af de stærkeste dialoger handler om en ting på overfladen – og en anden under den.

 

”Lige fra hjertet”-dialogen (lag 1)

Som jeg sagde lige før, så er det ikke alle dialogscener, der kommer til at kræve, at du tænker den i flere lag en et. Selv i de mest følelsesladede scener, kan du have to karakterer, der bare ligger alt på bordet og taler fuldstændig uhæmmet om, hvad de føler. Samtidig med de er helt i stand til at formulere det klart og samtidig forstå det den anden siger. De her dialoger kan virke lidt cheesy, ligesom i Hannah Montana, hvor Miley i hvert afsnit begår en eller anden fejl, men til sidst indser hvad der er sket og har en ’dyb’ diskussion med den, hun havde en konflikt med, hvor de fuldstændig er i stand til at sige, hvad der gik galt og hvad de har lært. Du kan også tit se det i tøsefilm i slutscenen, hvor parret endelig indrømmer deres følelser for hinanden og forsegler det med et kys. Det kan blive for meget, men samtidig kan det også være virkelig forfriskende at have en slags fiktiv virkelighed, hvor to karakterer fuldstændig er i stand til at sige alle de ting, som vi har svært ved at sige i den virkelig virkelighed. Der kan være noget næsten befriende ved de her scener, men det handler meget om hvordan de bliver bygget op, om vi tror på dem og så selvfølgelig genren – og vores forventninger til den genre.  

Eksempel:

 

 

”Det handler om mere end det de siger”-dialogen (lag 2)

På det her lag ved karakteren, at han siger noget andet end sandheden. Han ved, at han er jaloux, men siger, at han er vred, fordi de ikke inviterede ham til den fest sidste måned. Han ved, at han er forelsket i hende, men siger at han altid har set hende som en ven. Han ved, at han stadig føler sig såret over hendes utroskab, men siger, at han er vred, fordi hun kommer for sent. Hvis en karakter har en fuldstændig overdreven reaktion på noget, man normalt ikke ville gøre det store ud af, så er det som regel fordi der er mere på spil end de siger. Der er enormt gode muligheder for konflikter og spænding ved at skrive de her dialoger.

Eksemplet er fra ”Adeles liv.” Lige før den her scene har Adeles veninder set hende gå med en blåhåret pige, som man finder ud af, at de mistænker hende for at være i et forhold med. På det tidspunkt i filmen er de ikke sammen, men vi ved at pigen Adele går sammen med er lesbisk og at de har en kemi, som lige umiddelbart er mere end bare platonisk. Da Adeles veninder konfronterer hende med det, lyver hun – og hendes veninder lyver også. De siger flere gange, at det er lige meget, hvis hun er lesbisk, men deres reaktion siger noget andet. Det er et godt eksempel på hvordan man kan skrive dialoger, hvor karaktererne ikke siger hvordan de rigtig har det og det får situationen til at eskalere endnu mere.   

Eksempel:

 

 

”Jeg ved ikke engang selv hvad det handler om”-dialogen (lag 3)

Det kan være en karakter, der i øjeblikket ikke kan se, hvorfor personen handler som han gør, men dagen efter eller et par timer, kan se hvad det virkelig handlede om. Det kan også være en karakter, der først mange år efter kan se tilbage og tænke: ”Nu hvor det hele er på afstand, kan jeg godt se, at jeg opførte mig sådan, fordi jeg var jaloux.” Men det kan også være en karakter, der aldrig finder ud af, hvorfor han egentlig reagerede som han gør. Men hvorfor er det så overhovedet nødvendigt, at du som forfatter tænker over sådan noget, når din karakter ikke engang ved det? Det er fordi du er dukkerføreren i din historie. Det er dig, der har overblikket og det er dig, der ved hvad der virkelig foregår – og derfor er det også vigtigt, at du kan skrive reaktionerne og dialogerne ud fra din bevidsthed om hvad der i virkeligheden foregår. En måde at vise for læseren, at der sker noget mere end det karakteren påstår der sker, er ved at lade dem gøre noget, som de ikke havde behøvet at gøre. For eksempel i Breaking Bad, hvor hovedpersonen Walter påstår at han udelukkende bevæger sig ind i Narko-verdenen, for at redde sin familie økonomisk, fordi han har en alvorlig kraftsygdom. Han påstår hele vejen igennem, at det er den eneste grund, men han gør så mange ting, som han ikke havde behøvet at gøre, hvis det virkelig også var hans eneste mål. Det holder seeren fanget, fordi man er nødt til at overveje om man overhovedet længere kan stole på Walters karakter og hvad hans motiver i virkeligheden er.

Eksempel:

Den her slags dialog er svær at finde, fordi den så let kan forveksles med dialoger på lag 2 og fordi vi som seere ofte langsomt finder ud af, hvad der i virkeligheden er på spil og det kan være svært at fange i en enkelt dialog. Men Breaking Bad er et godt eksempel på en serie, der leger med det her greb på en rigtig interessant måde, så hvis du vil vide mere, så prøv at se den.

 

Jeg håber, at I kunne bruge de her tanker til noget. Hvis du har nogle tilføjelser eller tanker, så skriv endelig en kommentar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...