Djævelens affære

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 sep. 2017
  • Opdateret: 4 sep. 2017
  • Status: Igang
Den skønne men usikre sangerinde Sally begår en stor fejltagelse, da hun skriver under på en kontrakt med Djævelen. Når hun dør får han hendes sjæl som slave. Men end ikke djævelen kan nu komme væk fra denne affære. Så da dagen kommer da Sally skal dø. Tager satan en stor change. Sally vågner nu op i egen krop men stærkere og med kræfter hun ikke troede fandtes. Men samt stor magt kommer mange fjender. Både djævelen og Sally må nu kæmpe for at overleve.

6Likes
2Kommentarer
624Visninger
AA

2. en uforudseelig spadseretur

Dagene gik hurtigt efter den dag, der var kun en måned tilbage, før jeg skulle til min første optagelses prøve.  For at kunne betale for nogle sangtimer, blev jeg dog stadigvæk nød til at arbejde i den kedelige mørke pladebutik. Dagene faldt ud i en, mens jeg drømte om at møde ham den nydelige mand igen. selvfølgelig vidste jeg ikke dengang, at den mand jeg ventede på, var djævelen selv. Normalt ville intet menneske håbe på at møde djævelen, men jeg var ung og uvidende. 

en dag efter arbejde valgte jeg at gå ned forbi is butikken inden, jeg ville vende snuden hjemad. Is butikken  havde mange skønne is, min ynglings is var jordbær drøm med smeltet chokoladeovertræk. Jeg endte dog altid med at have chokolade ud over hele ansigtet. Det gjorde ikke mig noget, siden jeg, hverken havde nogen at imponere eller komme hjem til. Jeg kiggede ned i min taske for at se, om jeg havde penge til at tage bussen hjem, da jeg pludselig ramte noget fast under min fod.
"Av mine tæer!" sagde en genkendende stemme, jeg kiggede forskrækket op, og da jeg så hvem det var, tabte jeg min taske.
"Det m- må du meget undskylde." fik jeg fremstammet, mens jeg kiggede forlegent ned i jorden. Han bukkede sig ned for at hjælpe mig med at samle alle mine ting op i tasken igen.
"Vi må finde en anden måde at mødes på, ellers kommer en af os sikkert til skade på et tidspunkt."  sagde han, med et kækt smil. Mit hjerte sprang et slag over, og der gik et øjeblik før jeg fik samlet mod til at svare.
"J- Jeg er virkelig ked af, hvis jeg gjorde dig ondt, d-det var ikke i min hensigt." jeg var stadigvæk helt rød i hovedet, da jeg sagde det. 

Hans blide øjne var fikseret på mig, og det var først da jeg så hans mundvige bue ud i et lille grin, at jeg indså, jeg nok stadigvæk havde noget chokolade siddende fra isen, jeg lige havde spist. Min rødmen blev ikke ligefrem mindre og jeg vendte mig om for at gå, så han ikke ville se det.
"Hov vendt lige," sagde han og tog min hånd. "Du glemte din taske." jeg tørrede hurtigt min mundvig af i trøjen og vendte mig så om imod ham igen.
"Mange tak" sagde jeg, og prøvede på at tage min hånd til mig, mens jeg rakte den anden ud for at få tasken igen. "Mit navn er Lucifer, og jeg rækker dig først din taske, hvis du fortæller mig dit navn." sagde han drilsk, med et bredt smil, mens han stadigvæk holdte min ene hånd i et stærkt greb og holdte sin anden arm med min taske i, væk fra min frie hånd. Jeg vidste ikke, om jeg turde fortælle ham mit navn. Hvad nu, hvis han var en stalker eller et eller andet? tænkte jeg, men blev hurtigt nød til at frastøde den, da jeg jo havde brug for min taske.
"Mit navn er Sally, og ville De nu være så venlig at række mig, min taske, så jeg kan nå min bus?" jeg kiggede på ham med et beslutsomt blik. Men min mine smeltede lidt, da hans smukke øjne fik kontakt med mine.
"Kun Sally?" spurgte han drillende, som om han ikke havde hørt et eneste ord af, hvad jeg ellers havde sagt.
"Ville De ikke være sød at række mig min taske? det er meget vigtigt at jeg når min bus." sagde jeg igen, og prøvede igen på at række ud efter tasken, hvilket kun førte mig tættere på hans ansigt. Hans blik blev mere intenst, samtidig med mit ansigt blev mere og mere blusende til sidst stod vi så tæt at vores næser næsten mødtes, selvfølgelig blev jeg nød til at stå på tæer for at prøve på at nå, hvilket kun morede ham mere.
"Jeg kan se at denne lille leg more dem, men det er meget vigtigt, at jeg kommer med den bus." sagde jeg igen, nu med en sikker og fast stemme.
"Hvorfor?" spurgte han nysgerrigt, men uden at rykke sig. Det spørgsmål slog mig lidt ud, jeg vidste egentlig ikke, hvorfor det var så vigtigt, det var det bare. Jeg stillede mig  fladt på fødderne igen.
"Det ved jeg ikke, det gør jeg bare, må jeg ikke nok få tasken igen?" jeg kiggede på ham med et fortabt og opgivende blik, hvilket fik hans drilske smil til at blegne.
"Hvis du lover, at jeg kan få lov til at se dig igen. " sagde han, og tog stille og roligt sin arm ned igen.
Jeg stod helt frosset et øjeblik, ude af stand til at svare eller kigge på ham, kiggede jeg ud mod dammen der lå ved is butikken.
"D-det kan jeg ikke." svarede jeg, med et stadigvæk vigende blik.
"Jeg må hellere opgive mit forsøg så, han er en heldig fyr ham du har derhjemme, værsgo." sagde han skuffede, mens han rakte mig min taske og slap min hånd.Jeg havde helt glemt, at han holdte den, men da han slap den, fik jeg næsten følelsen af et afsavn.
"For dælen da også nu missede jeg min bus, hvad skal jeg dog gøre?"

Jeg var begyndt at gå hen mod busstoppestedet, uden at have skænket Lucifer en tanke.
"Kan du ikke bare nå en anden?" spurgte han, som for at prøve at gøre det godt igen.
"Nej det kan jeg ikke." svarede jeg vredt, lidt mere vredt end jeg egentlig mente det.
"Der går ingen andre busser ud til, hvor jeg skal hen før om en time." jeg satte mig opgivende på en kold træbænk, med hovedet sænket.Hvad skulle jeg dog gøre nu? Lucifer kiggede forundret på mig, men så begyndte han at smile igen.
"Gå en tur med mig." sagde han, og kom helt hen til mig, jeg kiggede uforstående op på ham.
"Gå en tur?" spurgte jeg med forundring i min stemme. 
"Ja, hvorfor ikke? jeg har det lidt dårligt med, at jeg fik dig til at misse din bus, så lade mig gøre det godt igen, desuden ville jeg kunne få lov til at lære dig at kende og for mig er det en ekstra bonus. Ser du, jeg har nemlig ikke kunne få dig ud af mine tanker, siden jeg første gang så dig i den lille pladebutik, med den søde røde kjole på med prikker... Sally ville du gøre mig den ære at gå en tur med mig?" hans øjne veg ikke fra mine et enkelt sekund, mens han sagde det.

Jeg havde aldrig stået i sådan en situation før, at en flot fyr som ham var interesseret i en kedelig pige som mig. jeg var i tvivl om jeg skulle tage chancen eller ej, men valgte at tænke, hvad kan en harmløs gåtur skade.
"Hvor skal vi så gå hen?" svarede jeg, efter en kort pause, hvilket fik Lucifers smil til at brede sig endnu mere, så man kunne se hans hvide tænder.  Han rakte sin arm ud, og tog den rundt om min.
"Jeg kender et helt særligt sted, stol på mig, du ville ikke fortryde det." 

Af en eller anden grund havde jeg valgt at stole på ham, selvom jeg havde lyst til at flygte. Vi gik i et godt stykke tid, før vi kom til en smuk sø, dens vand funklede som et spejlet genskær af natte himmelen klokken var blevet mange, mens vi havde gået og snakkede, han ville så gerne vide alt om mig, og uden at tænke over det plaprede jeg løs. Han havde fået mig, til at føle mig så glad og interessant, hvilket jeg ikke havde følt så tit, det var blevet så sent, at jeg ikke længere kunne nå hjem, men det havde ikke bekymret mig overhovedet, og til sidst kom vi tilbage til byens centrum, hvor vi stoppede op.
"Tak for en skøn aften. Jeg tror aldrig at jeg har snakket så meget før, som jeg har gjort her til aften"  jeg kiggede direkte på ham med lys i mine øjne.
"Selv tak min smukke Sally, jeg tror heller ikke, at jeg har nydt en anden persons selvskab så meget som jeg har nydt dit." han returnerede mit smil, med et lige så glansfuldt smil, og lænede sig stille og roligt frem for at kysse mig. Da han kunne se at jeg afveg, bukkede han sig yderligere ned og kyssede min hånd i stedet for. Jeg vidste, at hvis jeg ikke snart tog afsked, ville jeg gøre noget som jeg ville fortryde. så jeg vente mig mod vejen og kaldte på en taxa. Lucifer stod stille og ventede med mig, og da en taxa stoppede op åbnede han døren for mig, men inden jeg steg ind spurgte han mig igen.
"Må jeg se dig igen Sally?" spurgte han, med en skjult lyst i sin stemme. 
"Jeg kan jo ikke forbyde dig at komme tilbage til butikken." svarede jeg med et drilsk smil på læben og lukkede døren. Jeg kiggede mig tilbage efter ham da taxaen kørte væk, men det eneste jeg kunne se var Lucifers lange sorte jakke der flagrede efter ham. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...