Forbidden Love

Emily Bristow er en normal teenager, der får sig den største overraskelse, da hun en dag kommer hjem fra skole. Hun bliver taget væk fra hendes elskede mor, som ikke længere kan passe hende. Til at starte med synes Emily at det er verdens værste ting der er sket for hende, men hun skal flytte over til hendes far og storebror som hun ikke har set i flere år, så hun begynder også at glæde sig. Hun flytter fra et faldefærdigt hus til en drømme villa med pool og det hele. Emily starter på en ny skole, hvor hun får nye venner, men finder hun også kærlighed? Hun møder skolens "badboy" som tager hende med på flere rejser igennem hans hverdag, men alle har hemmeligheder - nogle dårligere end andre. Hvordan vil Emily håndtere de ting hun går igennem? Hvordan vil hun reagere da hun finder ud af hendes storebrors fortid med denne nye dreng? Kan hun leve med at han lever livet farligt? Alt det sker i Forbidden Love.

19Likes
0Kommentarer
1604Visninger
AA

4. Stole My Heart

 

"You had me at hello."

_____________________________________________________________________

 

Jeg var faktisk ret drenget. Selvfølgelig kan jeg godt lide at gå i kjoler og bruge makeup nogle gange, men i hverdagen, skiller jeg mig meget ud fra tøsekredsen. Jeg ved ikke om det har noget at gøre med jeg altid var sammen med Matt som barn, eller om

det bare er min personlighed. Men sådan er det i hvert til fald. Jeg gik lidt i mine egne tanker, indtil vi nåede ud til bilen. Jeg blev ret overrasket over at se bilen, for det var tydeligt at se, at den ikke

havde været billig. Matt fik mine kufferter ind i bagagerummet, imens jeg satte mig ind på bagsædet. Lidt efter satte han sig også ind. Vi spændte selerne og min far begyndte at køre. Der var en tavshed i bilen, men den var ikke akavet eller noget. Faktisk ret rar. Vi havde kørt i omkring 40 min da min far peger ud af vinduet og siger, "Emily, det er den skole du skal gå på." Jeg kiggede ud og så et skilt der stod 'Palisades Charter High School' på. Jeg sukkede mentalt, da jeg lykkeligt havde glemt om en helt ny skolestart, med en masse nye mennesker. Alligevel smilte jeg og nikkede til min far. Meget kort efter kørte vi ind i indkørslen.

 

Huset så heller ikke helt billigt ud. Det var stort, og havde en etage hvor der var en flot balkon ud fra. Det lignede en luksus villa. Jeg var helt mundlam. Jeg havde ikke troet at det ville være så luksuriøst. Vi steg alle sammen ud af bilen og Matt og jeg tog mine kufferterne og bar dem ind. Han viste hvor mit værelse var og jeg havde fået det værelse som havde en dør ud til balkonen. Men jeg havde dog ikke balkonen for mig selv. Jeg skulle dele den med Matt, men det kunne jeg godt. Inde på værelset var der allerede nogle møbler. Det stod en ny redt seng med masserer af puder på og et skrivebord. Matt gik hen til en "mystisk" dør og åbnede den. Det viste sig at være mit eget badeværelse og hvis man åbnede en dør mere kom man ind i stort walk in closet. Jeg kunne ikke snakke. Jeg havde aldrig set noget lignende. Eller jo kun på tv med ellers ikke. Matt og jeg gik ud på balkonen, hvor der var udsigt til en privat pool i haven. Jeg fik en 'niv-mig-i-armen' fornemmelse fordi det her var jo et drømmehus!

 

Jeg besluttede mig for at begynde at pakke mine ting ud, da Matt var gået. Det tog sin tid og jeg var også godt udmattet bagefter. Så jeg lagde mig på sengen med min telefon og tjekkede de sociale medier. Da jeg havde gjort det i omkring 10 minutter, kom Matt ind på mit værelse og sagde vi skulle spise. Jeg nikkede og fulgte efter ham nedenunder. Vi satte os ved bordet og jeg kunne straks genkende en engelsk klassiker; Mac and Cheese. Jeg smilte lidt ved tanken, men kunne også mærke jeg savnede England. Jeg skubbede tankerne til side og begyndte at spise.

 

Da vi var færdige med at spise spurgte jeg Matt om, hvad der lagde i nærheden af huset og han sagde at der var en park, og det synes jeg der lød interessant. Jeg spurgte ham hvor den lagde for jeg ville gerne udforske den - alene. Han forklarede mig det, og sagde, hvis jeg farer vild så måtte jeg bare ringe til ham. Jeg grinede bare og gik mod parken. På vejen der hen var der nogle skilte som jeg fulgte og rigtigt nok. Jeg kom hen i parken. Jeg kiggede rundt og nød synet af familier der gik rundt og hyggede sig. Det var ikke fordi der var mange, men der var da lidt mennesker. Jeg satte mig ned på en bænk, og kiggede nysgerrigt rundt på de mennesker der nu var.

 

Jeg lagde dog mærke til at der var en dreng der satte sig på bænken. Jeg kiggede hurtigt over på ham og jeg så han også kiggede på mig, så jeg kiggede hurtigt den anden vej. Akavet. Sidder han virkelig og stirre på mig?! På mig! WHAT! Jeg begyndte at sidde og trippe med min fod af nervøsitet.
"Hej!" Kom det pludseligt fra ham og jeg vendte mig om og kiggede på ham.
"Ehh, snakker du til mig?" Spurgte jeg meget lavt om, og han nikkede ivrigt. 

"Du kommer ikke her fra? Altså fra U.S.A og omegn" Sagde han og grinede svagt.
Jeg rystede på hovedet. "Jeg kommer fra England. Mere korrekt fra Brighton." Fortalte jeg og han begyndte at grine.

"Hvad er der galt?" Spurgte jeg om. "Jeg elsker din accent!" Sagde han. 

Jeg begyndte at rødme svagt, og for at skjule det kiggede jeg ned på mine hænder som lagde i mit skød.

 

"Awwh." sagde han og grinede svagt. Jeg vidste godt han hentydet til min rødmen, så jeg svarede ikke på det. Jeg kiggede op fra mine hænder og på ham. Han så faktisk ret køn ud. Han tog mig i at stirre, hvilket bare gjorde jeg rødmede mere.
"Er du vokset op her?" spurgte jeg ham så, bare for at få den akavede stilhed væk - selvom jeg også gerne vil vide noget om ham. Han nikkede kort, inden han svarede;
"Ja, jeg har boet her hele mit liv. Så hvis du har brug for en til at guide dig rundt, så er jeg den rette." Wow, han var charmerende.
"Pas nu på jeg ikke udnytter det." grinte jeg svagt. "Det ville være mig en ære." Svarede han og sendte mig et tandpasta smil, som jeg hurtigt gengældte.

 

Han kiggede mig i øjnene og jeg mærkede et helt sug i maven. Hans brune øjne borede sig direkte ind i mine. Jeg var helt mundlam. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, og det var som om at jeg ikke kunne fjerne mine øjne fra hans, men da det pludselig begyndte at regne, meget uventet begyndte vi at grine. Han tog min hånd og vi begyndte at løbe. Jeg kunne ikke lade være med at tænke over at min hånd lagde i hans. Vi løb ind af en sidegade og videre ind mellem to huse. Der var sådan nogen lunde læ. Det regnede så meget at vi allerede var gennemblødte. Jeg lod min ryg glide ned langs muren, og han satte sig op af muren over for mig. Jeg blev ved med at få øjenkontakt med ham, og jeg bed mig i underlæben for ikke at grine. Dog kunne jeg ikke helt holde den længere. 

"Jeg fik ikke helt fat i dit navn, hvad hedder du?" Spurgte han om. 

"Emily, Emily Bristow" Sagde jeg og han kiggede underligt på mig. Jeg grinede svagt. 

"Har du set et spøgelse eller hvad?" Spurgte jeg om og grinede svagt, og han begyndte også at grine, hvorefter han rystede på hovedet. 

"Nej, men jeg hedder Alex!" Sagde han bagefter. Alex.. Pænt navn. Da regnen endelig stoppede spurgte han mig om han ikke skulle følge mig hjem, så det gjorde han. Da vi stod ude foran huset, og skulle til at gå ind af indkørslen stoppede han op. Jeg kiggede undrende på ham. 

"Hvad er der?" Spurgte jeg om. 

"Ikke noget, jeg kom bare i tanke om at der er noget jeg skal nå. Men det var hyggeligt at møde dig Emily Bristow." Sagde han og gik. Jeg synes det var en underlig måde at sige farvel på. Men jeg tænkte ikke så meget over det.

 

Jeg gik indenfor og tog mine sko og min jakke af. Jeg puttede min telefon i lommen og begyndte at gå op af trapperne. Alex havde virkelig gjort et godt indtryk på mig, han virkede virkelig sød og imødekommende. 

"Hvad smiler du sådan for?" Jeg kiggede op og så det var Matt der snakkede til mig. Det var først nu jeg opdagede jeg smilte ret meget og jeg kunne stille mærke blodet i mine kinder komme tilbage, som det havde gjort tidligere.
"Bare noget med en veninde. " svarede jeg ham. Jeg kunne slet ikke fjerne smilet fra mine læber.
"En veninde siger du? Hvorfor ligner du så en tomat i hovedet?" spurgte Matt og smilede drillende til mig. Jeg grinte bare og gik ind på mit værelse. Jeg kunne ikke komme op med en anden løgn og ville ikke fortælle Matt det. Han fulgte heldigvis ikke efter mig. Jeg smed mig i min seng og kiggede op i loftet. Smilet havde stadig ikke forladt mine læber og jeg nød følelsen. Jeg håbede Alex og

jeg ville mødes hinanden igen. Helst snart.

 

Jeg blev ved med at tænke på ham, hans brune øjne og hans smil. Kan man kalde det for kærlighed ved første blik? Jeg blev afbrudt af mine tanker om Alex fordi der var en der bankede på min dør. Jeg satte mig op i sengen og kiggede i den retning. "Kom ind" sagde jeg og smed mine ben ud over sengekanten. Ind af døren kom min far. Han havde en bakke med som han satte på et lille bord jeg havde fået ind på mit værelse. 

"Jeg kommer lige med nogle småkager som Katherine har bagt, og jeg ved ikke om du drikker mælk men der er i hvert fald et glas her til dig."
Sagde han og smilede til mig som jeg hurtig gengældte. Jeg rejste mig og gik stille over mod bordet og tog en småkage. 

"Emily.." Sagde min far lige inden jeg tog en bid af den. Jeg kiggede på ham. 

"Nu har du jo ikke så meget tøj, og ting her på dit værelse så i morgen eller noget, så kunne Katherine og dig måske tage ud og købe lidt ind?"
Sagde han og jeg nikkede med det samme.
"Du ved, så kan I også lærer hinanden bedre at kende.." jeg tog en bid af kagen og nikkede, hvorefter min far plantede et kys på min pande og forlod mit værelse. Jeg kunne ikke lade være med at smile. Det her var en god start på et nyt kapitel i mit liv.

 

__________________________________________________________________

Tror I at Emily og Alex kommer til at møde hinanden igen? <3
Men her var der et kapitel mere af 'Forbidden Love' 
- Malou & Lærke <33 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...