Dangerous life

Hvad nu hvis, dit liv var ligesom Mathildas liv er. Ville du så kunne holde ud at blive slået, eller ville du gøre det samme som Mathilda. At stikke af. Blive væk og aldrig komme tilbage. Det er hvad Mathilda gør. Hun bor hos en rædselsfuld familie som ikke behandler hende som et menneske. Hun stikker af. Hun møder nye mennesker. Hun møder Grayson og Janet.

6Likes
2Kommentarer
4047Visninger
AA

9. Kapitel 9.

Jeg vågnede i min seng sammen med Ollie som om ingen ting var sket. Jeg lå og kiggede på min mobil. Grayson havde skrevet undskyld. Det bankede på døren, "Ja." Råbte jeg. Ind på værelset kom Janet. "Har du nogle planer i dag" spurgte hun, jeg rystede på hoved. "Vil du med ud og se på hus. Dig, Mark og jeg, du må tage en veninde med." Jeg kiggede på Ollie. "Skal i flytte" spurgte jeg, "nej VI skal flytte, nu med 4 piger i huset skal i jo have et værelse hver." Grinede hun. "Jeg vil gerne med, jeg skriver lige til Manila og spørger om hun vil med." Janet smilede og sagde et eller andet og gik så ud igen. Jeg orkede ikke skrive så jeg ringede til Manila. "Hallo." Sagde hun, "Manila, det er Mathilda. Har du nogle planer i dag." Spurgte jeg. "Mathilda, jeg savner dig. Jeg har ingen planer, hvad så da." Manila er nok min bedste veninde. "Vi skal flytte, så ville høre om du ville med ud og kigge på hus. Mark køre." Jeg kunne høre Alex gå og synge i baggrunden, de havde nok alle sammen overnattet sammen. "Det vil jeg meget gerne. Ethan køre mig ud til jer nu. Vi ses om lidt." Hun lød meget gladere. "Vi ses." Sagde jeg og lagde på. Jeg hoppede hurtigt i noget tøj og satte mit hår op i en hestehale. Jeg gik ind i stuen og lod hurtigt mærke til Luna som sad i sofaen, "Hej." Sagde jeg stille. Lunas øjne lyste op, hun kom løbene imod mig, jeg satte mig ned op gulvet og mødte hende i et kæmpe kram. "Jeg har savnet dig Mathilda." Sagde hun. Det var helt uvirkeligt at jeg sad her med min lillesøster i armene. "Nu bliver vi sammen for evigt Luna." Sagde jeg.  

"Hvordan har han det." Spurgte jeg Ethan som var kommet med Manila, "han er et helvede at være sammen med, men han overlever" grinede han. Jeg havde ærligtalt ikke lavet andet end at tænke på Gray. Manila og Ethan sagde farvel og så gik vi ind. "Er i klar til at køre piger" sagde Mark og klappede en gang. Barnepigen til pigerne var lige kommet. "Ja vi er så" råbte Manila. "Så er vi dem der er kørt." Råbte Mark og lavede gadedrenge hop ud til bilen sammen med Manila. Janet og jeg gik bare normalt der ud.  
Første hus var alt for lille, ingen have og kun et badeværelse. Andet hus var også noget rod. Men det tredje hus som vi var i nu startede godt. Der var en kæmpe have og en pool. Indenfor var super flot. I stue etagen var der stue, køkken, spisestue, gang, gæsteværelse og badeværelse. På første sal var der 6 værelser, 3 badeværelser og en slags stue. Manila og jeg gik og kiggede. Vi stod inde på det store værelse med eget badeværelse. "Det vil være så lækkert hvis i havde det her hus. Vi kunne stille din seng her. Din mac her. Fjernsyn her. En hyggelig sofa her og så selvfølgelig gik tøj inde i skabet." Sagde Manila. Jeg kiggede rundt og lod hurtigt mærke til Mark og Janet i døren. "Kan du lide dit nye værelse." Sagde Janet og smilede. Mit nye værelse. "Har i købt det." Spurgte jeg. Janet nikkede, "hurtig handel" sagde Mark. Manila smilede og hoppede rundt af glæde. "Huset her er jo også lige ved siden af Gray og Ethans. Og endnu bedre mig og mine forældre." Sagde Manila. Jeg kiggede forvirret på hende. "Vi bor lige der." Skreg hun og pegede over på huset lige over for.  

Det var længe siden vi var kommet hjem. Manila var taget hjem til Ethan for længe siden. Grayson ville komme om cirka et kvarter. Jeg havde kontaktet ham. Jeg sad inde på værelset, alene. Jeg var begyndt at tænke over at jeg nok også skulle starte i skole efter sommerferien. Det hele var noget rod i mit hoved lige for tiden. Jeg er ikke vant til et normalt liv. Alt det med familie, aftensmad hver aften, skole, venner og endda en kæreste. Det var noget helt nyt. Det bankede på døren. "Kom ind." Sagde jeg. Ind kom Grayson. Jeg rejste mig hurtigt op. Ingen af os sagde noget. Alle følelserne i min krop kom frem. Jeg havde savnet ham. Jeg kiggede ned af ham. Han havde taget skoen af. Jeg kiggede ham i øjnene, de var helt røde. Det her føltes underligt. "Mathilda, jeg ved ikke." Han stoppede med at snakke. Jeg satte mig på min seng. Jeg kiggede bare på vægen lige foran mig. Jeg havde aldrig haft en kæreste, men jeg vidste hvor dette var på vej hen. Han satte sig ned i sengen ved siden af mig. "Hun og jeg har bare, jeg har ikke, jeg tænker stadig på Alyson." I det øjeblik han sagde det knækkede jeg sammen i tåre. Han lagde sin hånd på min skulder. "At gøre dig ked af det var det sidste jeg ville." Jeg rejste mig op og gik hen og åbnede døren. "Måske det bare bedst du går." Sagde jeg. Grayson rejste sig op. "Mathilda" sukkede han. Jeg stod bare der i døren og tudet, snottet løb sikkert også. "GÅ GRAYSON" råbte jeg. Grayson gik med tunge skridt ud af værelset. Jeg lukkede hurtigt døren og lagde mig hen i min seng. Jeg græd nærmest mine øjne ud. Jeg skulle lige til at ringe til Manila da det igen bankede på min dør. "Nej" råbte jeg og smed en pude over på døren. Døren blev åbnet og ind kom Janet. "Grayson græd da han gik, jeg tænkte måske du trængte til at kram." Hun satte sig hen til mig og svingede begge arme rundt om mig. "Han tænker stadig på Alyson." Græd jeg i Janets arme. "Tænkte han så også på hende da vi havde sex." Hulkede jeg. "Du ved han føler et eller andet for dig Mathilda. Ellers ville han aldrig komme her og være sammen med din familie." Janet kiggede mig i øjnene. "Hvorfor ringer du ikke til Manila og spørger om hun ikke kommer over." Spurgte Janet. Jeg havde tænkt mig at ringe til Manila, men fordi jeg ville høre om der var fest i nærheden, men det behøver Janet ikke vide. "Jeg ringer til Manila, men jeg tager over til hende. Hun er ikke glad for at sove ude." Løj jeg. Janet smilede og gik ud af værelset. Jeg ringede til Manila, "Hey Babe, jeg har lige hørt det, er du okay." Manila var altid så sød. "Nej, men det kan jeg blive. Hvor er der fest i aften." Jeg prøvede at lyde glad. "Øhm, vent lige lidt." Hun virkede forvirret. Hun snakkede med en eller anden. "Der er fest i huset ved siden af det i har købt." Sagde hun. "Okay, hvem holder den." Spurgte jeg. "Det gør en der hedder Shawn, men du skal vide Alyson altid er der og drengene har også planer om at tage afsted." Bom bom, endnu en fest med Alyson. "Okay tak. Vi Ses vel." Sagde jeg og lagde på. Jeg gik ud til de andre og spise aftensmad. Alle sad og snakkede og var glade. "Kan jeg låne bilen hjem til Manila." Janet var den eneste der hørte hvad jeg sagde. "Du kan tage min bil." Sagde hun og smilede.  

Jeg havde nok fået en tand for meget at drikke, festen var super fed, men i virkeligheden havde jeg min egen fest. Soph var her og vi gik og fjollede. Jeg havde endnu ikke set Grayson eller Alyson, men Ethan og Manila var også godt nok fulde. Faktisk så ham der holdte festen var Shawn Mendes. Ham den kendte. Soph havde en T-shirt kjole på. Jeg havde shorts og en punk rock T-shirt på. Mit hår hang løst i mine krøller. Vi stod oppe og bordet og dansede. Folk ville nok kalde os billige, men vi hyggede os. Imens vi dansede skimmede jeg Grayson og Alyson komme ind af døren, sammen. Jeg så de var på vej hen til Shawn. Jeg panikkede. Jeg hoppede ned fra bordet og gik med hurtige skridt ned til Shawn. Jeg nåede kun lige at komme der hen før Grayson. "Hej" sagde jeg flirtende. Shawn nåede ikke svare før jeg kyssede ham, og heldigt for mig, kyssede Shawn tilbage. "Hold da op." Hørte jeg Alyson sige i baggrunden. "You go girl" råbte Soph ud over det hele. Efter lidt, da jeg var helt sikker på at Grayson ikke stod bag mig trak jeg mig ud af kysset. "Wow." Sagde Shawn og kiggede mig i øjnene. Jeg kunne ikke finde ud af om jeg nød kysset. Det var faktisk meget ret. Shawn rettede på sit perfekte brune hår. "Jeg hedder Shawn." Sagde han selvsikkert. "Mathilda." Sagde jeg og smilede flirtende. "Det må jeg sige Mathilda, du forstår virkelig af gøre et indtryk. Næste gang kysser du mig bare også hvis Grayson ikke kommer." Grinede han. Pis. "Undskyld." Sagde jeg og kiggede væk. "Nej, det er okay." Sagde han og smilede. Før jeg vidste af det kyssede vi igen. En begyndte at hoste akavet bag mig. Vi sluttede kysset. Jeg vendte mig om. Grayson. Shawn og Grayson hilste på hinanden. Grayson gjorde alt for at ignorer mig. "Grayson hej" råbte jeg næsten. Han kiggede på mig, "Mathilda." Sagde han og snakkede videre med Shawn. Hvad er der galt med ham. Alt det her er var Graysons skyld. Ikke min. Han snakkede som om jeg slet ikke var til stede. Jeg puttede mig ind til Shawn. "Kom" hviskede jeg i hans øre. Jeg tog fat i hans hånd og rev ham med. "Kan vi snakke senere." Råbte han til Grayson. "Hvor er dit soveværelse" spurgte jeg. Der blev hurtigt byttet plads så Shawn førte an. Shawn åbnede en døren ind til at værelse som lignede noget han havde pyntet, hvis man kan sige det sådan. Shawn og jeg begyndte at kysse igen. Shawn førte mig over i sengen. Vi kyssede. Det skulle lige til at udvikle sig. "Mathilda, vi kan ikke gøre det her." Sukkede han, "du er meget fuld, så vi kan gøre det her når du er ædru, okay." Han tænkte sig om, jeg nikkede. Shawn gik igen ud af værelset. Jeg blev liggende i sengen. Og jeg lå der længe. Jeg tror jeg lå der i 20 min før døren gik op. Grayson kom stormene ind. "Du har bare ikke lige gjort hvad jeg tror du har." Sagde han. Jeg gik hen til døren, "Og hvad hvis jeg har." Sagde jeg og gik ud og døren. Jeg gik ned til Ethan, Manila og Soph. Jeg drak endnu mere. Grayson kom hen til mig. "Det har du bare ikke gjort Mathilda." Råbte Grayson og tog fat i min arm. Det gjorde ondt. "Slip mig" skreg jeg og prøvede at rive min arm til mig, men Grayson strammede bare grebet. "HEY, slip hende så." Råbte Ethan, men Grayson inogerede ham. Jeg stillede mig helt tæt på Grayson. "DET GØR ONDT GRAYSON, HVORFOR SLÅR DU MIG IKKE BARE LIGE SOM JACK" råbte jeg, og først der slap han mig. Han vidste ikke hvad han skulle sige, men stormede bare ud af huset. "Hey, er du okay" Shawn kiggede forvirret på mig. Jeg var helt chokeret. "Bliv her og sov." Sagde han. Jeg nikkede. Shawn stillede sig op på bordet. "Hey gutter, festen er slut. Gå hjem og sov." Råbte han. Folk begyndte at gå. "Hey er du okay, jeg har aldrig set ham sådan før" Ethan virkeret helt chokeret. "Jeg ved ikke Ethan. Kan vi snakke i morgen. Jeg ringer." Sagde jeg. Ethan nikkede og gik ud sammen med Soph og Manila.  

Der gik ikke lang tid før huset var tomt. "Kom, jeg ryder op i morgen." Sagde Shawn og tog min hånd. Vi gik op på hans værelse. Han tog sin trøje og bukser af. Det samme gjorde jeg. "Her" sagde Shawn og kastede en T-shirt hen til mig. Jeg kastede den hurtigt over hoved. Jeg lagde mig i sengen ved siden af Shawn. "Godnat." Sagde han, "Godnat" svarede jeg og puttede mig ind til ham. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...