Dangerous life

Hvad nu hvis, dit liv var ligesom Mathildas liv er. Ville du så kunne holde ud at blive slået, eller ville du gøre det samme som Mathilda. At stikke af. Blive væk og aldrig komme tilbage. Det er hvad Mathilda gør. Hun bor hos en rædselsfuld familie som ikke behandler hende som et menneske. Hun stikker af. Hun møder nye mennesker. Hun møder Grayson og Janet.

6Likes
2Kommentarer
4052Visninger
AA

8. Kapitel 8.

Jeg burde ha vidst at dette ville ske. Selvfølgelig ville Jack finde mig. Taxa manden havde lige sat mig af. Jeg anede ikke hvor jeg var. Klokken var 08:00. Jeg sad i noget der lignede en gammeldags dinner. Den var meget hyggelig. Jeg var den eneste unge. En dame kom hen til mig og spurgte om jeg manglede noget, så for ikke bare at sidde havde jeg bestilt nogle pandekager. Grayson, Manila, Ethan og Alex havde ringet til mig omkring 100 gange ville jeg skyde på. Janet og Mark havde også ringet til mig. Mark havde skrevet en besked hvor i der stod.  
"Mathilda, du skal ikke være bange. Bare skriv hvor du er så henter jeg dig med det samme."  
Men jeg var bange. Jeg havde igen svigtet en masse mennesker som holdte af mig. Grayson havde også skrevet at han elskede mig. Men sådan som han nussede Alyson i går ved jeg ikke hvad han tænker. Min mobil begyndte at brumme igen. Alex ringede. Jeg kiggede lidt på den, men så tog jeg den. "Mathilda snak til mig" sagde Alex. Der var helt stille i baggrunden. Tårende trillede ned af mine kinder. Jeg snøftede. "Er du sammen med Grayson." Sagde jeg stille. "Nej, kun Ethan og Soph. Grayson og Manila er kørt ud for at finde dig og det samme er Mark." Jeg ville hellere end gerne hjem, men jeg kunne ikke. "Ethan" spurgte jeg. "Ja." Sagde han med en afslappet stemme. "Jeg er okay, sig til Grayson, Manila og Mark at de ikke skal lede efter mig." Jeg skulle til at ligge på. "Mathilda. Du må ikke ligge på" sagde en stemme. "Luna." Jeg tog mine ting og gik ud på vejen. "Mathilda kom hjem. Hjem til din familie. Janet og Mark." Det var så dejligt at høre Lunas stemme igen. Hun begyndte at græde. Jeg græd endnu mere. "Luna jeg kan ikke." Sagde jeg. Hvis jeg kom hjem ville jeg bringe Luna i farer og det var ikke noget jeg ville. "Fru. Parks har skrevet under på papirerne. Du er sat i pleje hos Janet og Mark." Jeg kunne ikke. Jack er stadig der ude. Jeg fik fat i en Taxi. "Hvor skal du hen." Jeg kiggede ud af vinduet. Jeg tog mobilen væk fra mit øre, trykkede på den røde knap. Jeg lagde på. "Palm Springs." Sagde jeg og lagde hoved op af ruden.  

"Vi er der om en time" sagde hende der kørte bilen og kiggede på mig igennem bagspejlet. Jeg nikkede og kiggede på min mobil. 5% tilbage. Skal, skal ikke. Skal, skal ikke. Skal. Jeg ringede til Ethan. "Mathilda. Hvor er du." Det var Grayson. "Lad mig snakke med Ethan." Sagde jeg koldt. "Mathilda" sagde Ethan. "Er jeg på medhør" spurgte jeg. Der gik lidt før han svarede. "Ikke mere. Jeg er alene nu." Sagde han. Jeg stolede på ham. "Jeg har brug for din hjælp, men det kraver at du gør som jeg siger." Sukkede jeg. "Jeg lytter." Han var så oprigtig. "Du skal køre til Palm springs huset. Alene. Uden at sige til nogle hvor du skal hen. Jeg er der om cirka 45 minutter." Sagde jeg og kiggede på mobilen. "jeg løber tør for strøm nu." Sagde jeg. "Jeg køre med det samme." Og så gik min mobil ud.  

Jeg stod lige uden foran huset. Den eneste bil der holdte her var Ethans. Jeg gik op til huset og tog fat i dørhåndtaget. Jeg gik ind. Ethans øjne lyste op. Han kom hurtigt over til mig. Vi kiggede bare på hinanden, og sagde ingen ting. Lidt efter svingede vi armene rundt om hinanden. "Det må du aldrig gøre igen" sagde han. Jeg satte mig over i sofaen. Ethan satte sig over for mig. "Jack var her. Jeg flygtede. Lige før jeg gik, så jeg Grayson sidde og nusse Alyson. Jeg kunne bare ikke klare det." Jeg kiggede rundt. "Nu skal jeg ikke sidde og beskytte Grayson, men de to har bare sådan et forhold. Og Jack, stak af, men vi har fundet din søster. Hun er hjemme hos Janet og Mark." Sagde Ethan og smilede. Min mobil ringede. Det var Grayson. Jeg gav den til Ethan. "Tag den og sæt den på medhør." Ethan tog den, "Hallo" sagde han, "Ethan, hvad laver du, hvor er i. Jeg forstå ikke." Grayson snakkede meget hurtigt. "Mathilda kontaktede mig. Hun er sammen med mig, i sikkerhed. Og måske du skulle forbedrede en tale eller noget når hun spørger dig ind til Alyson." Ethan sukkede. "AlysonFor helvede. Hvornår kommer i hjem." Grayson vidste godt at han havde såret mig. "Du, Manila, Soph og Alex skal tage hjem. Jeg køre Mathilda hjem og hun kontakter dig og de andre når hun er klar." Jeg rejste mig op og gik ind og pakkede alt hvad jeg havde. Jeg kunne høre Ethan snakke, "jeg ved det er hårdt, men hun har brug for tid." Det lød som om at Grayson græd. "Vi ses Gray." Sagde Ethan. Jeg proppede det sidste ned i en af Graysons tasker. "Er du klar." Spurgte Ethan og stak hoved ind i værelset. Jeg tog tasken og gik efter Ethan ud til bilen. 

Vi holdte uden foran Janet og Marks hus. Det så ud som om det kun var Mark og Janet der var hjemme. "Tak for hjælpen Ethan." Sagde jeg og krammede ham hurtig. "Det var så lidt. Skal jeg gå med ind." Spurgte Ethan og kiggede på huset. Jeg nikkede. Vi steg ud af bilen og gik op til hoveddøren. Vi gik ind i gangen. Janet så mig og bryd ud i tåre. Hun krammede mig og slap ikke. Mark krammede mig også. "Det må du aldrig gøre igen." Hulkede Janet. Mark takkede Ethan. Janet græd stadig, og krammede næsten livet ud af Ethan. Jeg gik ind i stuen. 3 piger lå på sofaen og sov. Mia, Josephine og Luna. Det var længe siden jeg havde set Luna sidst. En tåre trillede ned af min kind. Jeg satte mig hen på gulvet foran sofaen. Jeg strøg min hånd hen over Lunas hår. Så smuk. Mark og Ethan kom ind i stuen. De tog Mia og Josephine og lagde dem ind i seng. Janet kom ind i stuen. Hun satte sig i sofaen. "Hun blev aldrig adopteret. Det var en løgn for at få dig til at holde dig væk." Janet kiggede ned på Luna. "Vi er en familie med, en hund, to forældre og 3 piger, vi vil meget gerne have at du bliver den 4. pige Mathilda." Janet smilede. "Hvad mener du med i er en familie med 3 piger." Spurgte jeg forvirret. "Mark gjorde alt hvad han kunne for at finde Luna. Vi har adopteret hende, det skete da du var på afveje." De har adopteret min lillesøster. "Jeg vil med glæde adopteres." Jeg smilede over hele ansigtet. Jeg lagde mig i sofaen og lagde mit hoved på Janet skød. Hun nussede mig i håret. Det føltes som om at hun flettede en tot. "Grayson virkede trist da de tog hjem, hvad er der sket med jer." Janet virkede bekymret. "Vi er blevet kærester. Jeg havde sex med ham. Vi holdte fest. Han nussede med sin ekskæreste Alyson. Det er hvad der er sket." Jeg satte mig op og kiggede ud af vinduet. "I er kærester. I er tætte nok og stoler på hinanden til at have sex, men alligevel tvivler du på ham omkring hans ekskæreste. Lille skat, tror du ikke du skal finde ud af hvad du føler. De er ikke sammen mere, og der er der nok en grund til. Han har dig nu og han har været rigtig nervøs for hvad der var sket med dig. Han kom her hjem og var skide fuld. Han har ikke sovet hele natten, han har været ude med Mark og lede efter dig. Jeg synes du skal gå ind på værelset og sove og så snakke med ham i morgen." Janets mening betyder rigtig meget. Jeg fik sagt farvel til Ethan og så lagde jeg mig ind i min seng sammen med Ollie. Der gik ikke lang tid før jeg sov. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...