Dangerous life

Hvad nu hvis, dit liv var ligesom Mathildas liv er. Ville du så kunne holde ud at blive slået, eller ville du gøre det samme som Mathilda. At stikke af. Blive væk og aldrig komme tilbage. Det er hvad Mathilda gør. Hun bor hos en rædselsfuld familie som ikke behandler hende som et menneske. Hun stikker af. Hun møder nye mennesker. Hun møder Grayson og Janet.

6Likes
2Kommentarer
4043Visninger
AA

5. Kapitel 5.

Klokken var lige blevet 17:00. Pigerne og jeg havde pakket noget tøj og hvad vi ellers skulle bruge. Pigerne sagde farvel til Janet og Mark. De tog hver især Grayson og Ethan i hånden og gik ud i bilen. "Vi ses i morgen piger, og det var rigtig dejligt at møde dig Manila." Sagde Janet og smilede, "Ja vi ses." sagde jeg og så gik vi også ud i bilen. Manila kørte hjem. jeg synes turen hjem var meget længere end der ud. Manila og jeg sad foran, Gray og Mia sad ved siden af hinanden og til sidst Josephine og Ethan. Efter 20 minutters kørsel sov de alle sammen bag ved. "Din familie virker til at være glade for dig." Sagde Manila. Min familie. Jeg havde aldrig tænkt på dem som min familie. Men ja. "Jeg er meget glad for at ha mødt dem." Sagde jeg og kiggede tilbage på pigerne.   

"Ethan, Grayson vi er hjemme." Sagde Manila stille for at undgå at vække pigerne. Drengene vågnede og tog hver deres pige og bar dem op. Manila og jeg havde taget taskerne. "Grayson" lød det stille for Mias lille mund. "Ja Mia" svarede han hende. "Du må ikke gøre Mathilda ked af det. Hun har været igennem nok. Du skal love at du vil passe på hende og holde af hende." Tænk at lille Mia tænkte sådan. "Mia, det lover jeg dig." Sagde Grayson og låste døren til lejligheden op. Manila og jeg smed taskerne inde på gæste værelset. "Mathilda, tager du pigerne ud for at tisse." Spurgte Ethan. Jeg nikkede. Pigerne var næsten vågne. De gik selv ud på toilettet og tissede. Manila og jeg bar dem ind i gæsteværelset. De sov igen. Vi kæmpede med at give dem nattøj på og til sidst lykkedes det. Manila gav dem deres bamser op i sengen. Manila gik ud. Jeg stod i døren. Jeg slukkede lyset. Lige da jeg skulle til at lukke døren hostede Josephine. Jeg kiggede over på hende, "vi elsker dig Mathilda." Sagde hun og lukkede øjnene i. "og jeg elsker jer." Jeg satte døren på klem og gik ind til de andre i stuen. Jeg kiggede på klokken. 18:30. Ingen af os var sultne. Så vi lagde os bare i sofaen og så film.  

23:00. Manila var lige vågnet igen efter at ha sovet på sofaen. Jeg havde skifte til nattøj. Ethan gik og ryddede lidt op. "Hvor vil du sove henne" spurgte Grayson og kiggede på mig. "Ja, nu når i har lånt gæsteværelset ud må i finde en anden løsning" grinede Ethan over fra køkkenet. "Vil du bare sove her på sofaen, eller inde ved Ethan og Manila. Du kan også sove inde ved mig." Manila begyndte at grine. "Du skal ikke sove inde ved os. Ethan fylder." Grinede hun. Jeg kiggede over på Grayson. "inde hos dig" sagde jeg. Ethan kom med nogle klamme jokes om hvad der kunne ske ved det. Jeg kunne mærke den røde farve i mine kinder. "Det er værelset lige ved siden af pigerne" sagde Manila. Jeg listede ind til pigerne, "Jose." Hviskede jeg. "Hvad" hun havde stadig lukket øjne. "Jeg sover inde i værelset lige ved siden af, okay" sagde jeg. Hun nikkede. Jeg lukkede døren lidt til igen.   
Jeg gik med Manila ud på toilettet for at børste tænder og tisse. "Jeg er glad for at ha mødt dig Mathilda" sagde Manila og lagde sit hoved på min skulder. "Jeg er også glad for at ha mødt dig." Sagde jeg og smilede.  

"Godnat turtelduer" sagde Grayson til de andre. "Godnat skat" grinede Ethan og lukkede døren ind til deres værelse. Grayson lukkede også døren. Han tog tøjet af så han kun stod i underbukser. Jeg kiggede kort på hans flotte trænet krop. Jeg havde en lang T-shirt på, det lignede mere en kjole. "Hvilken side vil du sove I" spurgte han. Jeg svarede ikke, men hoppede bare hen i højre side. Grayson lagde sig over i den anden side. "Der er altså kun en dyne." Sagde han og lagde sig godt til rette under den. Jeg gjorder det samme. Værelset var helt mørkt. "Disneyland" sagde Grayson lige pludselig. "Disneyland, hvad" spurgte jeg. "Skal vi tage i Disneyland i morgen" spurgte han. "Det gør vi." Sagde jeg og vendte mig om så jeg kiggede på ham. "Tak for i dag." Sagde jeg smilede til ham. Jeg kravlede lidt tættere på ham. Vi lå nu helt tæt. Grayson kyssede mig på panden. Jeg lukkede øjnene. Og falde i søvn.   

Jeg vågnede ved et set da en dør knirkede. Gray havde viklet sine arme rundt om mig. Døren ind til Graysons værelse gik stille op. "Mathilda" lød en lille stemme. "Ja" sagde jeg stille. Josephine kom frem til sengekanten. "Jeg kan ikke sove." Jeg kiggede hen på uret som stod på natbordet. 03:42. Jeg løftede dynen ved siden af mig. Josephine kravlede op ved siden af mig. Det var helt stille et øjeblik. "Mark er ikke min rigtige far, og Janet er ikke min rigtige mor" hviskede hun. Hvad. "Hvad mener du" sagde jeg og satte mig op i sengen. Josephine satte sig op ved siden af mig. "Du må ikke gå" mumlede Grayson. Josephine fnis lidt. "Jo ser du, mor og far kunne ikke få børn selv. De havde prøvet i mange år, men det virkede ikke. De besluttede derfor at adoptere mig da jeg var helt lille. Og langt til efter skete der et mirakel, mor blev gravid med Mia. Men de er min mor og far, for jeg har ikke andre." Sagde Josephine og kiggede ud af vinduet. Jeg tog Josephine i hånden. "Selvfølgelig er de stadig din mor og far, og du er deres barn. Jeg er helt sikker på at mor og far elsker dig lige så meget som de elsker Mia." Jeg gav hende et lille tryk i hånden. Hun nikkede og lagde sit hoved på min skulder. "Jose." Lød det fra Grayson. "Ja" spurgte hun. "Du er noget helt specielt, det er både dig og Mia. I er søstre og i har samme mor og far. Okay." Josephine lagde sig ned i sengen igen. "Det ved jeg." Grayson havde stadig sin ene arm rundt om mig. Jeg lagde mig ned ved siden af Grayson. Nærmest pande mod pande. "Jeg troede du sov" hviskede jeg, "det gjorde jeg." Jeg vendte mig rundt og lagde armen over Josephine. Hun var allerede blevet som en søster for mig, og det samme var Mia 

Jeg vågnede igen. Der var stadig mørkt udenfor. 04:01. Grayson var ikke i sengen. Døren til værelset stod helt åben. Jeg tjekkede hurtigt om Josephine sov. Det gjorde hun. Jeg listede stille ud i stuen. Ingen Gray, men ude på altanen stod en fyr med kun bukser på. Han havde ikke set mig. Jeg gik stille ud til ham. Jeg strøg min hånd op af hans bare ryg. "Hey" sagde jeg stille og puttede mig ind til ham. Jeg kiggede ud over byen. Her oppe kunne man se hvem der gik der nede og man kunne næsten høre hvad de sagde. Gray stod og lænede sig op af muren. Han virkede fraværende. "Han leder efter dig" sagde han og pegede ned på en fyr som gik fortabt på gaden. Jack. "Mia sagde noget til mig i dag." Jeg kiggede op på ham, men han kiggede stadig ned på Jack. "Hun sagde at jeg skulle love at jeg ikke ville gøre dig ked af det, at jeg skulle passe på dig og holde af dig." Endelig kiggede han ned på mig. Jeg krammede ham. Han krammede ikke mig. Jeg havde hørt at hun havde sagt det, og han havde lovet det. "Mathilda jeg lovede lille Mia det. At jeg ville passe på dig og holde af dig. Jeg holder hvad jeg lover." Jeg smilede til ham. Han kyssede mig stille på panden. Et højt skrig inde fra lød. Alle lysende blev hurtigt tændt og ud fra Ethans værelse kom Ethan nærmest flyvende. Gray og jeg løb selv ind. På gæsteværelset. Til Mia. Hun græd. Sveden piblede af hende. Ethan sad med hende i armene. Manila kom ud i gangen. Josephines lille hoved kom ud fra værelset. "Hvad sker der" sagde hun. Manila var hurtigt over ved hende, "der er ikke noget lille skat, Mia har bare haft en ond drøm. Kom nu går vi ind og sover igen." Manila smilede til hende og gik med hende ind i seng igen. Ethan bar Mia ud i stuen og lagde hende i sofaen så jeg kunne komme til. Både Gray og Ethan gik et par skridt tilbage. Mia græd stadig, men for at få hende til at køle af blev jeg nød til at pille hendes nattøj af hende og det gjorde jeg. Hendes underbukser var også våde. "Grayson gider du hente nogle rene underbukser til mig og tjekke sengen." Han nikkede og gik ind i gæsteværelset. Jeg tog Mia med ud på toilettet og fik hende skyllet under brugserne. Stakkels pige. Jeg fandt et håndklæde frem i skabet, slukkede for vandet og viklede håndklædet rundt om hende. Jeg tog hende op i mine arme. Hun klamrede sig til mig. Jeg satte mig ind i stuen med hende. Grayson havde lagt underbukserne på bordet. Mia fik underbukser på. Ethan og Grayson hjalp hinanden med at pille det våde sengetøj af sengen. Ethan bar det ud i vaskemaskinen. Grayson stod i døren og kiggede ind. "Undskyld." Sagde Mia meget stille. Graysons ansigtsudtryk blev helt ændret og Ethan så helt chokeret ud. Grayson satte sig hen ved siden af Mia. "Hey." Sagde han og puttede hende ind i et tæppe. Hun lagde sig op i hans arme som en lille baby. "Det skal du ikke undskylde for Mia, det kan ske for en hver." En lille tåre trillede ned af Mias kind. "Ved du hvad" spurgte Ethan som lige havde startet vaskemaskinen. "Manila, hun tissede også i sengen den ene nat. Men det er der jo ikke noget at gøre ved. Hun var lige så ked af det som dig, men jeg fortalte hende at det var okay og at hun ikke skulle være ked af det, og det skal du heller ikke." Sagde han og smilede til hende. Grayson rejste sig med Mia og gik ind i hans soveværelse til Manila og Josephine. "Vil du sige til Manila at jeg er gået ind og igen" spurgte Ethan. Jeg nikkede. Selvfølgelig ville jeg da det.  

Jeg rejste mig fra sofaen og gik ud på altanen. Det var smukt. "De sover begge to nu." Sagde Manila og stillede sig ved siden af mig. "Ethan er gået ind og sove igen" sagde jeg. Hun nikkede, "Josephine vil gerne have at Janet og Mark adoptere dig." Sagde Manila. "Jeg ved det godt." Jeg sukkede. De holder virkelig af mig. "Ethan har fortalt jer om da jeg tisse i hans seng, ikke." Sagde Manila og grinede. Jeg grinede også selv og nikkede. "Jeg drømte bare at jeg var på toilet. Og så skete det" grinede hun endnu mere. "Jeg har redt op på sofaen." Sagde Grayson fra døren. "Jeg må også hellere." Smilede Manila og gik ind på Ethans værelse. "Mia sagde du skulle komme ind og sove med dem, så det må du hellere. Jeg sover bare på sofaen." Sagde han og smilede. "Okay." Svarede jeg og gik ind i stuen og lukkede altandøren. Jeg gik hen til døren ind til værelset. "Godnat Dolan." Han lagde sig i sofaen. "Godnat."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...