Dangerous life

Hvad nu hvis, dit liv var ligesom Mathildas liv er. Ville du så kunne holde ud at blive slået, eller ville du gøre det samme som Mathilda. At stikke af. Blive væk og aldrig komme tilbage. Det er hvad Mathilda gør. Hun bor hos en rædselsfuld familie som ikke behandler hende som et menneske. Hun stikker af. Hun møder nye mennesker. Hun møder Grayson og Janet.

6Likes
2Kommentarer
4045Visninger
AA

4. Kapitel 4.

Det var længe siden jeg havde sovet så godt. Ollie havde vækket mig i dag, da klokken var 09:28 med hans tunge i mit ansigt. Ollie ville ikke noget særligt. Han ville bare under dynen og putte. Så det kom han. Da klokken var 10:00 bankede Mark på og spurgte om jeg havde set Ollie, og i det han spurgte stak Ollie hoved ud fra dynen. "Skal du ud og tisse Ollie." Han spænede ud fra værelset. Mark smilede og lukkede døren igen.  

Jeg gik ud køkkenet til de andre. "Godmorgen solstråle" sagde Janet og smilede. "Godmorgen" svarede jeg og strøg min hånd over Mias hår. "Er der noget du skal i dag?" Mark kiggede spørgende på mig, "jeg skal mødes med Grayson på Café shalie kl. 11:00." Jeg kiggede på uret over døren. Der var 20 minutter til så jeg måtte hellere til at gøre mig klar. Jeg gik ind på værelset og fandt noget tøj frem. Jeg tog en hurtigt skyller under bruseren og så hoppede jeg i mit tøj. Jeg flettede mit rene hår i 2 fletninger. Jeg gik ud i gangen og tog mine slidte sko på. Det kan godt være at jeg har noget nyt rent tøj på, men jeg lignede stadigvæk mig selv. Pigen fra gaden. "Skal jeg køre dig der op, jeg skal alligevel samme vej?" Mark stod i døren. Jeg nikkede og gik ud til bilen. Der gik lidt før Mark kom. Vi satte os ind i bilen og begyndte at køre. 

De moderne slidte bukser, en slags kort T-shirt og en skovmands skjorte var hvad jeg havde på. Det var meget behageligere end mit eget tøj. "Når Mathilda, fortæl mig lidt om ham Grayson du skal mødes med." Mark kiggede skiftevis på vejen og mig. "Jeg ved ikke så meget om ham. Jeg har lige mødt ham." Mark holdte på parkeringspladsen ved siden af caféen. "Skriv lige senere til mig eller Janet hvad dine planer er for i aften, okay." Jeg nikkede og hoppede ud af bilen. Det var lige som at have en far. Han ville hvad jeg skulle bruge min dag på og om jeg kom hjem og sov. Det var længe siden jeg havde prøvet at have en far. Jeg gik ude foran caféen og fik hurtigt øje på Grayson. Han sad ved et bord hvor der var plads til 4 personer. Jeg gik over til ham. Han rejste sig hurtigt og krammede mig. Lidt akavet krammede jeg også ham. Jeg satte mig over for ham. En tjener kom og tog imod vores bestilling som bestod af 2 gange is kaffe. "Min bror og hans veninde kommer om en halv time hvis det er okay." Han har en bror. "Det er helt i orden, så kan det være jeg kan få nogle venner." Sagde jeg og grinede. "Vi to er venner" sagde han og kiggede meget seriøst på mig. Tjeneren kom ud med is kafferne. "Mathilda jeg mener det." Hvorfor skulle han nu være så seriøs. "Wow bror, hvorfor så seriøs." En fyr der lignede Grayson på en prik kom en til os med en meget smuk pige. "Du må være Mathilda, jeg er Ethan, Graysons tvilling." Så gav det mening. Jeg rejste mig op. Han trykkede min hånd. "Og det her er Manila." Han skubbede pigen frem imod mig, hun er godt nok smuk. Lyshåret. "Hej." Sagde jeg. Hun virkede lidt genert. "Hej" svarede hun og gav mig et lille knus. To kram på en dag, det må være rekord. Manila satte sig ved siden af mig og Ethan ved siden af Grayson. Alle 3 så ret rige ud. Men jeg dømmer ikke på udseende. Imens drengene sad og havde en samtale i gang var der en akavet stilhed imellem mig og Manila. "Hvor bor du henne Mathilda, jeg synes ikke jeg har set dig før." Manila kiggede spørgende på mig. Panik, hvad skulle jeg svare. "Jeg bor lidt rundt omkring." Svarede jeg. Grayson og Ethan havde lagt opmærksomheden på os. "Hvordan har du fået alle de blå mærker." Spurgte hun og hentyd til dem i mit hoved. Jeg kiggede panikkende rundt og gik øjenkontakt med Grayson. "hvem har lyst til is." Spurgte Grayson og smilede. Han havde lige skånet mig for sandheden. "Manila, jeg kan give dig min historie på et andet tidspunkt. Okay." Hun nikkede og gav mig en lille smil. Gray og Manila gik ind og bestilte is. "Han har fortalt mig alt han ved om dig." Sagde Ethan og kiggede ind på Grayson. "Og jeg har med vilje ikke sagt noget til Manila om det." Han rettede sit blik imod mig. "Mathilda du skal vide at det er meget sjældent at Grayson bekymre sig om en pige, men der er noget specielt ved dig." Jeg kiggede ind igennem ruden, på Grayson. Han havde allerede sine øjne på mig. Graysons ansigts udtryk ændrede sig dog hurtigt. Han tog sin mobil frem. Den mobil jeg havde fået af Janet ringede. Grayson. Hvad havde han gang i. Jeg tog den. "Han er her." Sagde han. Jeg kiggede rundt og fik hurtigt øje på Jack. Han så søgende ud. Han ledte efter mig. Billederne fra den aften gik igennem mine tanker. Hvordan han voldtog mig. Vandet steg i mine øjne. Jeg kiggede ind på Grayson. "Han kommer her hen." Sagde Gray og lagde sin mobil på bordet ind i caféen. Han kom ud fra caféen med tempo. Han stod foran mig. Han trak mig ind til sig. Hans læber landede på mine. "Hold da op" udbrød Ethan. Der gik lidt før kysset stoppede. Grayson kiggede rundt. "Han er væk nu." Hviskede han. Han slap grebet om mig. En tåre trillede langsomt ned af min kind, men jeg fjernede den hurtigt. Jeg kiggede rundt. Forvirringen i Ethan og Manilas øjne. "Jeg forstår ingen ting." Sagde Manila og kiggede rundt på os alle. Hun gav Gray han mobil og en is, så fik jeg en is og til sidst Ethan. "Der er betalt så måske vi skulle gå hjem i lejligheden og give en forklaring" sagde Grayson, jeg nikkede og vi forlod caféen. 

Ethan og Graysons lejlighed var ret flot i forhold til det var to drenge der boede her. Vi havde alle sammen sat os i sofaen. "Mathilda, hvad foregår der" spurgte Manila. Jeg tog en dyb indånding. "Det hele startede med at mine forældre blev myrdet.-" og så begyndte jeg ellers at fortælle hele min historie. Manila begyndte at græde, Ethan så forståelig ud og Grayson så meget sur ud. "- og så her den ene dag voldtog Jack, deres søn, mig. Min første gang, og det var voldtægt. Men nu bor jeg mere eller mindre sammen med Mark og Janet, og deres døtre og hund." Sluttede jeg. Jeg så på Manila som stadig græd. Jeg havde selv grædt imens jeg fortalte. Grayson gik ud på deres altan og Ethan gik efter ham. "Jeg har aldrig set Gray sådan før" sagde Manila, "du må virkelig være et ømt punkt for ham." Manila kravlede hen til mig. Vi sad begge to og græd. Hun viklede armene rundt om mig. Det virkelig så naturligt. Både Manila og jeg fik et chok da Grayson og Ethan begyndte at stå at be af hinanden. "Jeg har aldrig set nogle af dem sådan her før." Manila rejste sig og gik ud og blandede sig. Hun tog så Ethan i hånden og trak ham ud i køkkenet. Grayson stod og kiggede ud over byen. Jeg gik stille ud til ham. "Dolan" sagde jeg stille. Han svarede ikke men kiggede på mig. Han havde græd. Han havde helt røde øjne. Han holdte virkelig af mig. På så kort tid. Det var ikke godt. Jeg ville bare ende med at såre ham når jeg igen stikker af. Jeg tog fat i kanten af hans trøje og trak ham ind til mig. Så meget kærlighed i et kram. Jeg græd. Jeg drejede hoved og kiggede ind på de andre. Manila græd stadigvæk. "Vi holder movie night i nat, bliv og sov" sagde Grayson. Jeg nikkede. "Mathilda din mobil ringer" sagde Ethan som stod med hoved ud af døren. Jeg løb ind i stuen og tog den. "Hallo." Sagde jeg. "Hej Mathilda, der er Janet. Vil du og Grayson her hjem og spise frokost." Jeg kiggede rundt på folk. "Må der komme to mere med" spurgte jeg. Manila kiggede forvirret på mig. "Ja selvfølgelig. Vi spiser kl. 14:00, okay. Jeg sms'er adressen til dig. Vi ses" sagde hun og lagde på. Jeg lagde mobilen tilbage på bordet. "Der er frokost hjemme ved Janet og Mark, kl. 14:00."  

Drengene og Manila var gået med til at spise frokost hjemme ved Janet og Mark. Grayson kørte og jeg sad ved siden af og førte vej fra GPSen. Vi kørte ind i indkørslen. Vi hoppede alle ud af bilen. Mia åbnede hoveddøren og løb hen til mig. "Hej Mia." Sagde jeg og løftede hende op. "Jeg har savnet dig Thilda" sagde hun så alle kunne høre det. Jeg grinede. og gik inden for. "Hej solstråle" sagde Janet og gav mig et kram. De andre gav hånd til både Janet og Mark. "Mia kan du huske Grayson" sagde jeg og pegede på ham. Mia nikkede. "Ned" sagde hun. Jeg satte hende ned og med det samme løb hun over og tog Gray i hånden. "Nurg hvor er hun bare sød" sagde Manila. Et kæmpe vov bag ved mig lød. "Ollie" hvinede jeg og satte mig ned til ham. Han overfalde mig nærmest. Han var noget af det dejligste. Josephine kom ud fra hendes værelse. Hun gik rundt og hilste på alle. "Skal vi sætte os ind" spurgte Janet og førte an ind til spise stuen. 

Mia havde sat sig imellem af mig og grayson. "Hvorfor ligner i hinanden" udbrød hun. Alle grinede inklusiv mig selv. "Det er fordi vi er brødre, faktisk tvillinger" sagde Ethan og smilede til hende. Da alle var færdig med at spise var Josephine og Mia gået ind for at lege. "Mathilda jeg har snakket med advokaten i dag." Sagde Mark. Nu blev stemningen mere seriøs. "Som det ser ud nu kan vi får dig i pleje, men det kraver Fru. Parks underskrift." Jeg kiggede ned. Pis. Grayson tog min hånd under bordet. Han flettede sine fingre ind i mine. Jeg kiggede hurtigt på ham og så over på Mark. "Kan advokaten klare det" spurgte jeg og gav Graysons hånd et klem. "Det håber vi, både Janet og jeg skal til møde hos advokaten i morgen." Please lad mig blive sat i pleje her. "Hvad så med pigerne" spurgte jeg. "Vi skal ha ringet til en barnepige" sagde Janet. "Det behøves ikke, vi kan da godt tage dem." Sagde Manila og kiggede spørgende rundt. "Ja, det ser jeg ikke noget problem I." sagde Grayson og smilede. De kiggede alle sammen på mig. "Jamen det kan vi da godt, men så synes jeg vi skal tage dem med hjem og overnatte hos jer drenge." Sagde jeg. "Det må i da gerne, hvis i ikke har andre planer." Sagde Janet og kiggede på Mark. Han nikkede. "Det da det vi gør drenge. I havde planlagt movie nightFrozen og løvernes konge. Det bliver den bedste movie night længe" sagde Manila og grinede.  

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...