Dangerous life

Hvad nu hvis, dit liv var ligesom Mathildas liv er. Ville du så kunne holde ud at blive slået, eller ville du gøre det samme som Mathilda. At stikke af. Blive væk og aldrig komme tilbage. Det er hvad Mathilda gør. Hun bor hos en rædselsfuld familie som ikke behandler hende som et menneske. Hun stikker af. Hun møder nye mennesker. Hun møder Grayson og Janet.

6Likes
2Kommentarer
4042Visninger
AA

15. Kapitel 15.

Jeg vågnede samme beskidte sted som jeg frygtede. Hos familien Parks. Det hele måtte ha været en drøm. Døren blev sparket op. "Så det op prinsesse." Jack stod i døren. "Hvor var du på vej hen i går." Spurgte han og satte sig i sengen og gned sin hånd op af mit inderlår. På vej hen tænkte jeg. "Ud og drikke kaffe med en ven." Hvæsede jeg og skubbede hans hånd væk. Intet nyt. Ingen Luna. Ingen Shawn. Ingen Luca. Ingen Ethan. Og ingen Manila. Det hele var bare en drøm. en vild drøm. Mia, Josephine, Janet og Grayson var virkelighed. Jeg nåede aldrig hen på caféen. Jack fandt mig og tog mig med her til. Hvorfor er jeg så fandens uheldig. Jeg kan ikke overskue det. Det kunne ikke bare være en drøm. Det var umuligt. Jack lagde sig halvt oven på mig. "Bare rolig mus, jeg vil altid være her." Hviskede han og kyssede mig ned af halsen. Vandet i mine øjne steg, men jeg holde det inde.  

"Mathilda, nej. Du skal bare komme i gang med at vaske op nu." Råbte Hr. Parks og gav mig en lussing. Jack grinede. Det hele virkede som noget der var sket før, hvilke det nok også var. Jeg gik i gang med at vaske op. Så jeg kunne komme ud i friheden. Jack gloede på mig konstant. 

Jeg gik med raske skridt hen mod den bænk Grayson altid var ved, men der var ingen. Det regnede, men jeg var ligeglad. Jeg satte mig på bænken og kiggede på de travle mennesker som gik forbi. Det var kun en drøm. Jeg hader mit liv. Gid jeg kunne sove resten af mit liv så jeg kan drømme mig væk fra sandheden. "Mathilda" spurgte en bag ved mig. Jeg kiggede hen på ham. Grayson. Jeg løb hen og krammede ham. Jeg græd. Han krammede akavet mig og vidste ikke rigtig hvad han skulle gøre. "Jeg vil væk her fra." Hulkede jeg. "Bare hvis nogle kunne bortføre mig og behandle mig som et rigtigt menneske." Jeg trak mig fra Grayson. "Lad mig bortfører dig, for altid." Sagde han og rakte hånden ud til mig. Han smilede skævt. Jeg nikkede og tog ham i hånden. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...