Dangerous life

Hvad nu hvis, dit liv var ligesom Mathildas liv er. Ville du så kunne holde ud at blive slået, eller ville du gøre det samme som Mathilda. At stikke af. Blive væk og aldrig komme tilbage. Det er hvad Mathilda gør. Hun bor hos en rædselsfuld familie som ikke behandler hende som et menneske. Hun stikker af. Hun møder nye mennesker. Hun møder Grayson og Janet.

6Likes
2Kommentarer
4045Visninger
AA

12. Kapitel 12.

Det havde været en lang og hård nat. Shawn havde håndteret det hele meget pænt. Janet og Mark  havde været meget forstående. Klokken var omkring 12:30 og Shawn sov stadig. Jeg havde lige gjort mig klar til at skulle ud og handle med Janet. Shawn havde fået lov til at sove videre. Jeg havde lagt en seddel til ham på natbordet, hvor der stod hvor jeg var og hvem der var hjemme. 

Janet og jeg gik i supermarked. Vi var i gang med at finde ud af hvad vi skulle have til aftensmad da jeg fik øje på Jack. Jeg begyndte at ryste. Han kom hen til os. "Har din kæreste det godt." Sagde han og smilede klamt. "Hold dig fra ham." Sagde jeg hårdt. "Det var ham der startede i nat." Sukkede han og lagde en hånd på min skulder. Jeg skubbede den hurtigt væk. Han var den nar der havde smadret Grayson. "Gå nu bare Jack." Sukkede jeg og kiggede væk. "Jack." Spurgte Janet og kiggede så ham. "Gå væk fra min datter." Sagde hun hårdt og tog mig i hånden. Hun kunne mærke at jeg rystede. "Han har fortjent det, og det samme har du Mathilda." Sagde han nedgørende, "jeg savner dig jo." Han smilede igen klamt. Vandet i mine øjne steg. "Hold dig væk fra min datter." Råbte Janet og vækkede folks opmærksomhed. "Slap af lille mor, Mathilda og jeg elsker bare en gang imellem." Grinede han. Jeg trådte et par skridt væk. "I elsker" råbte Janet vredt og spørgende. "DU VOLDTOG MIN DATTER DIT SVIN, DU SKAL HOLDE DIG VÆK." Skreg hun. Han tog fat i hendes arm. Folk stirrede på hos. "Skal du også have en tur." Hviskede han til hende. Frygten og vreden spredte sig i min krop, men jeg kunne ikke håndtere det. Jeg knyttede mig hånd og slog ham lige i ansigtet. Han tog sig til næsen. Den blødte. Janet tog fat i min arm. "Kom skat." Sagde hun, men jeg var ikke færdig. Jeg smadrede mit knæ i hans mave, og han bukkede sammen. Jeg sparkede til ham. Folk omkring panikkede. Jack falde ned på gulvet. Jeg hørte kort at personalet havde kontaktet politiet, men jeg var lige glad. Jeg sparkede ham igen. Janet tog igen sat i mig, jeg græd. Han blødte stadig ud af næsen, men jeg sparkede ham igen. "HOLD DIG FRA SMÅ BØRN." Skreg jeg grædende. Folk omkring var begyndt at forstå hvad det handlede om. En kvinde med en pige havde tage Janet væk. Jeg sparkede ham igen. "Mathilda." Var der en der råbte. Jeg så Shawn komme løbende ind sammen med politiet, men jeg sparkede ham igen. Shawn klemte begge sine arme omkring mig. Han holdte mig stramt. Jeg skreg og prøvede at komme fri. Jeg falde sammen ned på gulvet. Shawn holdte stadig om mig. "Han voldtog mig og overfalde Grayson." Græd jeg. Jeg rystede voldsomt meget, så vred og bange var jeg. De to betjente havde lagt Jack i håndjern. Jeg gloede på ham og han gloede på mig. Han smilede til mig. Han var klam. "Er det din nye kæreste din lille luder." Sagde han og nikkede over imod Shawn. Jeg spyttede ham i ansigtet. Det gjorde ondt at alle de mennesker skulle være vidne til det her. "Kom så afsted med jer, der er ikke mere at se her." Sagde en af betjentene og viftede med armene. Moren og pigen som havde snakket med Janet kom hen til mig. Pigen satte sig ned foran mig. "Du skal være stolt af dig selv. Det som du lige har gjort er der ikke mange der ville, men han havde fortjent det. Jeg er selv 16, og jeg ville ha gjort det samme, det skal du virkelig vide." Sagde hun og krammede mig og gik så videre med sin mor. Shawn krammede mig. Jeg kiggede blankt over på Janet som stod og snakkede med den kvindelige betjent. Det gjorde ondt at Janet og Shawn skulle se det, men det gjorde endnu mere ondt at jeg ikke kunne stoppe mig selv. Jeg var stoppet med at græde, men jeg sagde intet. Jeg rejste mig op og satte fart imod udgangen. Shawn stod alene tilbage med en betjent og snakkede. Jeg fandt Shawns bil og satte mig ind i den. Jeg havde været hurtigt at tage hans bilnøgler uden han lod mærke til det. Jeg skrev en hurtig besked til ham. Undskyld Shawn. Jeg tog dine bilnøgler og er kørt. Kør hjem med Janet, jeg skal nok aflevere bilen igen. - Mathilda. Jeg kørte hjem til Ethan og Graysons lejlighed. Der var ikke nogle hjemme, men jeg vidste hvor ekstranøglen var så jeg havde låst mig selv ind. Jeg lagde mig ind i Graysons seng og jeg falde i søvn.  

"Ja, hun ligger i Grays seng og sover." Ethan stemme fulde rummet. Jeg havde ingen idé om hvor længe jeg havde ligget her. Jeg havde stadig sko og jakke på. "Det ser ud som om hun er kommet og gået direkte i seng for hun har stadig overtøj på." Han stemme forlod rummet. Jeg åbnede stille øjnene. Det var ved at blive mørkt. Jeg duftede til puden. Graysons duft landede i min næse. Hvorfor er jeg sådan her. Jeg er så dum. "Mathilda." Manila kom hen og satte sig i sengen. Jeg kiggede tomt ud af vinduet. Hun lagde sig næsten på mig, hun lagde armen om mig. "hvad laver du her." Spurgte hun. Jeg svarede ikke. Jeg havde ikke lyst til at snakke. Det regnede. "Hvor er hun henne." Janets stemme lød i mine øre. Manila rejste sig og gik ud til dem. "Årh lille skat." Sagde hun og satte sig på knæ foran mig. Hun nussede mig i håret. "Hun er meget såret." Hørte jeg Mark sige. Tårnene strømmede igen ud af mine øjne. Jeg hørte et kort host jeg kendte. "Shawn." Hviskede jeg. Janet kiggede på mig, og så væk igen. "Shawn" råbte hun. Jeg klemte hans nøgler i min hånd. "Ja." Spurgte Shawn og kom hen til Janet. Janet hviskede et eller andet til ham og gik så væk. Shawn satte sig ned på gulvet og kiggede på mig. Jeg klemte lidt ekstra om nøglerne. Shawn maste sine fingre ind i min hånd og tog sine nøgler. Janet og Mark stod og snakkede med Ethan og Manila. De snakkede om mig. "De er meget bekymret for dig. Du er været her i mange timer, vil du ikke med hjem." Spurgte Shawn og satte sig op i sengen ved siden af mig. Jeg prøvede at kæmpe meget imod men jeg kunne ikke. Jeg satte mig op på skødet af ham og viklede armene rundt om ham. "Jeg er så træt af at spille glad." Græd jeg. Shawn havde lige så godt fast rundt om mig som jeg havde om ham. Janet og Mark stod i døren og kiggede på os. De havde ret, jeg var rigtig sårbar. Jeg rejste mig op. "Lad os tage hjem." Sukkede jeg og tog Shawn i hånden. Jeg sagde pænt farvel til Ethan og Manila. Og så tog vi hjem. 

Shawn var taget hjem. De andre have spist aftensmad. Pigerne var blevet lagt i seng og jeg havde ligget i min seng lige siden vi var kommet hjem. Jeg var ikke i humøret til noget. Både Janet og Mark havde været inde hos mig en del gange men opholdte sig nu i stuen. Det bankede stille på døren og så blev den åbnet. "Mathilda jeg kan ikke sove." Josephine stak hoved ind af døren. Jeg klappede på sengen ved siden af mig. Hun kom løbende ind og lagde dig ned under dynen. Hun kiggede op på mig. "Hvorfor siger du ikke noget. Hvorfor græder du hele tiden og hvorfor har du ikke været hjemme hele dagen." Spurgte hun og puttede sig ind til mig. "Jeg er bare i dårligt humør, og jeg har været hjemme ved Grayson." Svarede jeg hende og nussede hende i håret. "Men Shawn har været her hele dagen." Hun virkede bange. "Jeg skulle bare hente noget hjemme ved Grayson, men så falde jeg i søvn." Sagde jeg. Hun svarede ikke men nikkede bare. Kort efter alle hendes spørgsmål sov hun. Det bankede på døren igen og ind kom Mia og Luna. "Hvad så" spurgte jeg og kiggede på dem. De kom over i sengen og kravlede under dynen. "Vi kan heller ikke sove." Sagde Luna. Mia gabte og gned sig i øjnene. Jeg begyndte at nynne en sang. Pigerne falde hurtigt i søvn. De lå og fyldte hele sengen. Jeg tog min mobil og satte mig ud på terrassen. Jeg kiggede på min opkaldsliste. Så mange ubesvaret opkald. Jeg trykkede på ring knappen. "Babe." Hans stemme var ødelagt. "Grayson, jeg har gjort noget dumt." Sukkede jeg. "Hvad har du lavet." Spurgte han. "Jeg blandede dig og alle andre ind i mit liv. Jack kommer efter alle, efter i dag." Sukkede jeg. "Jeg har set videoerne. Nogle fra supermarked filmede dig gå amok. Og jeg så Shawn og dig." Jeg kiggede op på stjernerne. "Han er god nok." Sukkede Grayson, "gør han dig glad." Spurgte Gray, "jeg har ikke tænkt mig at lyve for dig, Shawn og jeg har ikke været sammen, men han gør mig glad. Ja." Jeg kunne høre Grayson havde ondt. "Det er jeg glad for at høre, men lov mig en ting baby, vær kun sammen med ham hvis det gør dig glad, okay." Jeg nikkede, "jeg lover det Gray." Sagde jeg. "Jeg hører du har sovet i min seng hele dagen" grinede han, "ja. Det har jeg." Svarede jeg. Grayson og jeg snakkede sammen nærmest resten af aften. Mark og Janet var kommet sammen ind på værelset for at se om piger var som mig og smilede så stort da de så alle tre ligge i min seng. One big happy family, og så er der mig. Den ustabile.  

Klokken var igen blevet 01:00 og jeg kunne selvfølgelig ikke sove, så jeg gik en tur med Ollie. Midt om natten. Det var lidt uhyggeligt for der var helt mørkt. "Mathilda." Var der en der råbte længer nede af vejen. Ollie begyndte at knorer. Frem fra mørket kom Alex. "Hej Alex." Hilste jeg og nussede Ollie så han stoppede med at knorer. Jeg krammede hurtigt Alex. "Hvad laver du ude så sent." Spurgte han. Jeg sukkede, "jeg kunne ikke sove." Og så begyndte jeg ellers at forklare ham alt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...