Dangerous life

Hvad nu hvis, dit liv var ligesom Mathildas liv er. Ville du så kunne holde ud at blive slået, eller ville du gøre det samme som Mathilda. At stikke af. Blive væk og aldrig komme tilbage. Det er hvad Mathilda gør. Hun bor hos en rædselsfuld familie som ikke behandler hende som et menneske. Hun stikker af. Hun møder nye mennesker. Hun møder Grayson og Janet.

6Likes
2Kommentarer
4053Visninger
AA

11. Kapitel 11.

Jeg vågnede. Jeg havde kun sovet i 2 timer. Klokken var 03:10. Shawn lå stadig og sov. Jeg kravlede ud af hans arme og gik over til døren. Jeg kiggede kort på ham inden jeg gik ud fra værelset og ud i køkkenet. "Kan du heller ikke sove." Spurgte Mark som sad i køkkenet med sin computer. Jeg svarede ikke, men rystede bare på hoved. Jeg kiggede nysgerrigt i køleskabet. Jeg tog et æble og satte mig overfor Mark. "Jeg ved godt at Janet måske nogle gange ikke helt forstår din situation med Grayson og Shawn. Jeg har set din arm." Sagde han og kiggede beskyttende på mig. Jeg lange min hånd over de blå mærker som jeg havde fået. "Er det Grayson som har givet dig dem" spurgte han. "Han gjorde det ikke med vilje." Sagde jeg beskyttende. "Han var fuld, ikke. Det var i begge. Til den der fest hjemme hos Shawn." Sagde han. Hvor fra vidste han det. Jeg kiggede forvirret på ham. "Ethan har ringet, han var bekymret for Grayson og bedte om hjælp." Jeg kiggede blankt ned i bordet. "Må jeg spørger dig om noget." Spurgte jeg stille. Mark nikkede. "Er det muligt at jeg måske kunne få lov til at tage med Shawn på tour." Spurgte jeg og frygtede svaret. Han sad lidt og kiggede på mig. "Jeg skal lige snakke med mor, jeg mener Janet om det. Men for min skyld  du godt." Sagde han. Jeg rejste mig og løb hen og gav ham verdens største kram. "Tak, mange tak far, jeg mener Mark." Mark kiggede på mig. "Mathilda du kan godt kalde os mor og far, vi er jo nu dine forældre." Sagde han. Jeg nikkede kort og tog æblet med ind på værelset. Shawn sov stadigvæk. Jeg gik hen og satte mig på bordet på badeværelset. Jeg sad og kiggede ind på Shawn imens jeg spiste mit æble. Han lå uroligt. Jeg smed æblet ud og satte mig ind på sengen. Jeg sad og kiggede ud af vinduet. Det var helt tåget. Jeg kiggede kort på Shawn. Han var helt våd af sved og han lå helt vildt uroligt. Pludselig slog han øjnene op og satte sig hurtigt op. "Hey." Sagde jeg stille og gik hen og tog et lille håndklæde. Jeg gik ud på badeværelset og skyllede den i koldt vand. Jeg satte mig ind på sengen igen. Jeg puttede mine fødder under min pude som altid. Shawn lagde sit hoved på min skulder. Han trak vejret hurtigt. Jeg kørte stille kluden hen over hans ryg. Han sagde ingen ting. Jeg lage mit hoved oven på hans. Han var begyndt at slappe mere af. "Undskyld." Sagde han stille. "Hey." Sagde jeg og fangede hans øjne. "Det gør ingen ting, vi skifter bare sengetøjet." Jeg smilede til ham. Han bekymrede mig. Han rystede på hoved. "Hvis jeg falder i søvn igen, så sker det nok bare igen." Sukkede han. "Så skifter vi det bare hvis det sker igen." Sengetøjet var helt gennemblødt af sved. Han smilede og rejste sig for sengen. Jeg gik hen og lagde det kolde, våde håndklæde over skulderne på ham. Jeg fandt noget nyt sengetøj frem. Vi hjalp hinanden med at få det nye sengetøj på sengen. 
Vi stod i stilhed og kiggede på hinanden. "Vil du ikke have et bad." Spurgte jeg. Han nikkede. Jeg fandt et håndklæde frem til ham.  

Shawn var i bad, klokken var 04:00. Døren ind til mit værelse gik stille op. "Mathilda." Sagde Mark forvirret og stak hoved ind. Jeg gik hen til ham, "hvorfor er han i bad på denne tid." Spurgte Mark forvirret. "Han vågnede op helt gennemblødt i sved. Tænkte han måske trængte til et bad." Mark nikkede forstående. "Jeg går i seng igen. Prøv i også at få lidt søvn." Sagde Mark og kiggede rundt i værelset. Jeg nikkede, og Mark gik ud. Jeg lukkede døren igen. Jeg gik hen til toilettet og bankede stille på og åbnede så døren. "Jeg tisser lige." Sagde jeg og gik ind. Jeg kunne ikke se Shawn og Shawn kunne ikke se mig. Så det gjorde ingen ting. Jeg satte mig hen på toilettet og tissede hurtigt. Jeg gik hen og vaskede hænder og lyttede til Shawns stille sang fra badet. Jeg gik hen og stod lige foran badet så jeg bedre kunne høre hvad han sang. Jeg kendte ikke sangen men det lød godt. Shawn begyndte at grine. "Hvad er det du laver." Grinede han. Jeg kunne mærke farven i mine kinder komme frem. "Jeg skulle bare høre hvad du sang" sagde jeg forsvarende. Jeg skulle til at gå ud, da Shawn greb min hånd og tog rev mig ind i bruseren. Jeg begyndte at grine da jeg kunne mærke vandet igennem min T-shirt. Shawns havde en sindssyg flot krop. Jeg undlod dog at kigge ned på hans underliv. Shawn hjalp mig med at få min våde T-shirt af. Vi stod og kiggede hinanden i øjnene. Jeg vendte dog ryggen til mig. Han var meget højere end mig. Han kyssede min skulder og kørte hånden over min Bh strop. Jeg samlede mit hår op i en knold. Jeg åbnede min Bh og tog den stille af. Jeg blev lidt flov da jeg vidste han kunne kigge lige ned på mine bryster. Jeg holde armen over mine bryster og vendte mig om. Shawn trak mig ind til sig. Jeg tog stille mine trusser af. Jeg holdte dog mit blik på Shawn. Han kiggede mig i øjnene. Jeg kiggede kort ned, men Shawn løftede min hage op igen. "Tag med mig." Sagde han igen. Jeg nikkede. "Du vil gerne." Spurgte han. "Ja." Svarede jeg. Shawn kyssede mig blidt på læberne. Jeg kyssede også ham. I det øjeblik var det eneste jeg tænkte på Shawn. Ikke Grayson, men Shawn all the way. Vi stod helt nøgne sammen, men intet skete. 

Vi lå sammen under dynen, kun iført underbukser. Mit nye fjernsyn var tændt. Det var ikke fordi det blev brugt fornuftigt, for vi lå og så Disney Channel. "Du har pas, ikke" spurgte Shawn. Jeg nikkede, det var noget sagsbehandlerne altid ordnede. Shawns varme hånd lå på min blottede mave, hans anden arm brugte jeg igen som hovedpude. Vi lå længe i stilhed, men så ringede min mobil. Jeg tog den og placerede den stille op til mit øre. "Mathilda." Spurgte en stemme jeg efterhånden kendte godt. "Hvad vil du Grayson." Spurgt jeg irriteret. "Jeg har brug for hjælp. Jeg ligger ved caféen." Sagde han lige inden hans mobil gik ud. Jeg styrtede ud af sengen og klædte mig hurtigt på. Shawn fik også forvirrende kastet noget tøj på. "Hvad er der." Spurgte han. "Du køre." Sagde jeg og kastede hans bilnøgler til ham. Jeg løb ud i gangen med Shawn i hælene. Vi fik hurtigt sko på. Jeg tog husnøglerne. Vi gik ud og jeg låste efter mig. Vi satte os ud i Shawns bil. Jeg fortalte ham hvor vi skulle hen og han kørte. "Jeg har en af dine T-shirts på." Sagde jeg og kiggede ned af mig selv. Shawn smilede kort.  

"Stop her." Sagde jeg. Shawn stoppede og jeg hoppede ud af bilen. Vi løb sammen hen til caféen. Han lå der. På jorden. Smurt ind i blod. De få personer som var her midt om natten gik bare forbi. "Grayson." Sagde jeg og satte mig ned ved siden af ham. Han var vågen. Shawn hjalp ham op. Grayson gik og støttede sig til Shawn hen til bilen. Shawn fik lagt Grayson ind på bagsædet. Jeg førte vej hen til Ethan og Graysons lejlighed. Shawn kæmpede med at få Grayson op af trapperne. Jeg stod og bankede på end til der blev åbnet. Manila stod forvirret og kiggede på mig. Jeg sagde intet, men gik bare ind med Shawn der gik og bar på Grayson. Manila så forskrækket på Grayson. Shawn lagde ham på sofaen. Manila stod helt frosset i stuen. Jeg gik ind på Ethans værelse. Han sov. "Ethan" råbte jeg. Han så forvirret op, men vidste med det samme der var noget galt. Han stormede op af sengen og ind i stuen. "Det er bare løgn." Sukkede han og tog sig til hoved. Han kiggede på den gennembanket Gray og satte sig hen foran ham. "Hvem har gjort det her Gray." Råbte han vredt, men Grayson svarede ikke. Ethan gik i køkkenet og ringede. Jeg satte mig hen foran Grayson, han kiggede på mig. Jeg lagde stille min hånd på hans kind. "Er det her min skyld." Hviskede jeg. Lige meget hvad han ville svare havde jeg skyldfølelse. Han rystede stille på hoved. En tåre trillede ned af min kind. "Mor og far kommer og henter dig Gray." Sagde Ethan. Grayson kiggede med et tomt blik på mig. Jeg blinkede og rejste mig. "Jeg ringer til Mark og siger vi er her." Sagde jeg og kiggede på Shawn. Han nikkede og snakkede videre med Manila. Jeg gik ud på altanen, og ringede. Der gik ikke lang tid før mit opkald blev taget. "Hallo." Spurgte Mark. "Hej Mark, det er Mathilda." Sagde jeg hurtigt. "Hvad er der sket." Sagde han hurtigt. Jeg kunne høre Janet vågnede. "Shawn og jeg er hjemme ved Grayson og Ethan. Grayson har fået tæsk så vi har hentet ham fra gaden. Grayson bliver hentet af sine forældre, jeg tror at vi bliver til de kommer." sagde jeg. "Det er i orden. Pas nu på jer selv Mathilda." Sagde han, "Ja." Jeg kiggede ind på Shawn som allerede stod og kiggede på mig. "Vi ses min pige." sagde Mark. "Vi ses far." Sagde jeg og lagde på. Far, jeg kaldte ham far igen. Det er ikke noget jeg ligger mærke til når det sker. Ethan kom ud til mig. "Du er fandeme en veninde i verdensklasse." Sagde han og smilede. "Mange tak." Sagde han og kiggede ind på Grayson. "Det var ingen ting. Han er en nød." Sukkede jeg og Ethan gav mig hurtigt ret. "Hvad er der med dig og Shawnfyren." Spurgte Ethan nysgerrigt. Jeg smilede kort og kiggede ind på Shawn, "han er bare en god ven." Sagde jeg og smilede. "Jeg tager med ham på resten af hans tour." Jeg kiggede hen på Ethan, han smilede. "Lad vær med at sig det til Grayson. Han er 100% selv udenom dette. Jeg skal nok fortælle ham du er taget væk, men når han er klar til det." Sagde Ethan. Jeg nikkede og vi gik sammen ind til de andre igen. Jeg gik hen til Shawn. "Vi bliver til Grayson er hentet." Sagde jeg, og lænede mig op af Shawn 

"Mange tusinde tak." Sagde Mama Dolan og krammede mig. "Det var ingen ting. Han betyder meget for mig, lige gyldigt hvor åndsvag han er." Sukkede jeg. Graysons mor vidste godt at Grayson havde haft fat i mig, det havde Ethan fortalt hende. Grayson og hans far sad i bilen. Hans forældre vinkede da de kørte. Shawn havde været en god støtte under det her. Jeg krammede ham. Ethan og Manila stod og smilede. "Vi går op igen" sagde Manila. Jeg krammede hende og Ethan og fik sagt farvel. Shawn og jeg kørte hjem igen. Da vi kom hjem, sad Janet i stuen og ventede. Da jeg så hende knækkede jeg sammen på gulvet i tåre. Janet var meget hurtigt over ved mig. Jeg græd i hendes arme. "Det var min skyld" hulkede jeg. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...