Complicated

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jul. 2016
  • Opdateret: 21 aug. 2016
  • Status: Igang
Den handler om Nikki eller som alle kalder hende Nik, en drenge-pige som bor i en lille by i U.S.A,som ingen kender.hun skal bo hos en ny familie, da hendes forældre dør på en meget tragisk måde, nu skal hun pludselig være fin og lærer at være en PIGE. Sige farvel til sine venner og flytte til Californien, hvad sker da de har en søn på hendes alder, det kan jo gå begge veje.?

1Likes
2Kommentarer
121Visninger
AA

1. En ende eller en ny begyndelse?

Nej, Nej, Nej. 

Det er ok.

Alt er godt.

De enste ord der kommer igennem mit hovede lige nu, jeg har lyst til at lægge mig ned og græde. "Jeg er alene og forladt, tak mor og far" Sagde jeg til mig selv, jeg følte mig først ked af det, så skuffet, så vred. Hvordan kunne de bare forlade mig på den måde? Jeg er kun 17 og kan ikke være alene for altid?

-4 timer før

Skoven var mørk og dyster, i det jeg løb, men hvad var det? Et juletræ med pynt, nej nu forstår jeg. Det må være en joke.

-

"Tillykke med dagen skat, og vågn nu op din sovetryne" Lød min mors stemme blidt ved min kind. Jeg kiggede op og så min mor med to flag, et i hver hånd. Min far ved siden af med en kæmpe lagkage.

"Jeg ved godt du kun bliver sytten og vi ikke er specielt rige skat, men vi har en overraskelse til dig." Sagde min far, som så mere glad ud end jeg burde være, mine forældre gjorde altid alt hvad de kunne for at gøre mig glad, men de havde ingen penge og gad ikke snakke med mig om det. med andre ord, alle de penge de har bruger de på mig, da alle mine søskende døde, altså de to andre. 

Den ene i en bilulykke og den anden af kræft, jeg var den yngste og mine forældre kunne ikke bærer hvis jeg også døde.

Det vil sige, at du vil gøre alt for mig og det burde være rart, men det gør ondt at se dem kun tænke på mig og ikke engang dem selv.

"Skal vi ikke gå ned med fødselsdags barnet og spise noget mad og derefter, gå hen og finde din gave som vi skal køre hen til." Sagde min mor med et kæmpe smil på læben. "Jo, lad os komme ned og spise noget godt mad." Smilede min far og stak blidt en albue ind i min mors side og blinkede derefter med det ene øje. 

Så, ved jeg det officielt, de har en "dyr" hemmelighed.

-2 timer efter

Vi sad i bilen og jeg kiggede ud af vinduet, det tog sin tid at komme derhen, da vi allerede havde kørt i en times tid.

"Er du spændt skat?" Sagde min og kiggede om på mig der sad på bagsædet, hun lagde sin hånd på mit ben og smilede. Mine forældre turer ikke at lade mig side foran, da der ikke måtte ske mig noget, jeg ved det, jeg er pakket ind i vat, hvilket er mærkeligt og nok også en af grundene til at jeg ryger, skater og kører motorcykel, selvom jeg ikke er gammel nok til at hverken ryge eller have en motorcykel, men det lod de mig gøre, da de ikke ville ødelægge mit liv.

"Skat hvad tænker du på" Siger min mor og vender hovedet mig, først svarer jeg ikke i håb om at hun ikke spørger igen, men det gør hun og jeg svarer noget i retning af at jeg bare spekulere, hun hader når jeg tænker på min kæreste da han drikker og har fået mig med på "Beatet" Jeg smiler ved tanken om ham. Jeg har får at være ærlig ikke andre i min familie end min mor og far.

Så jeg er jo nødt til at have en kæreste ikke? Han hedder Mathis, men han bliver skide sur hvis man siger "Mathias" til ham. Så alle kalder ham Matt og det er kun mig der kalder ham det andet, mest for at irreterre ham og så elsker han når det kommer fra mig. 

-Min telefon ringer og jeg bliver redet ud af mine tanker, det er Niki, min veninde.

"Hej nik, hvad laver du?" Siger jeg med en skænger stemme "Kan du huske Andy, min eks, eks kæreste, som for et halvt år siden Andy?" Siger hun og jeg kan høre hun lyder bange.

Andy var syg i låget og tæskede hende engang så meget at hun kom løbende hjem til mig med en flækket læbe og to kredse mærker, et ved hvert øje. "Ja, er han efter dig igen?" Siger jeg stille, lidt bange for hendes svar. "Han har skrevet at det bliver værst for mig selv." Siger hun med en bange, stille stemme og hun er normalt en festpige med make-up over det hele. Jeg kan huske noget med at min mor tog fat i hende blidt og hjalp hende igennem det. Min mor er ret omsorgsfuld overfor hende da hun ved at Niki ingen forældre har og at hun bor i plejefamilie, hun rykkede hele vejen fra Irland, fordi de skulle finde nogen som ville tage imod hende. "Jeg er virkelig på den" Siger hun og jeg forsikre hende om at det nok skal gå, velvidende at det kommer til at gå af lort til. Det plejer jeg aldrig at sige, men hun vil nok tage live af sig selv hvis ikke jeg giver hende lidt håb.

Jeg elsker hende, fordi hun altid er der for mig. "BRRRGHRG" lyder det og jeg går i sot.

-

"Hvor er jeg?" Jeg rejser mig op og kigger til begge mine sidder og lægger hurtigt mærke til de forslåede mennesker rundt om mig. Da jeg kigger efter kan jeg tyde min mors ansigt i den ene forslåede person og den anden kan jeg ikke tyde, men regner hurtigt ud at det nok er min far. "Godt at se du er ok" Hører jeg en stemme, den er velkendt "FAR" halvråber jeg, i håb om at det var ham jeg hørte. "Nej Mac, det er mig, Matt" Lyder en trist stemme bag mig og jeg kan ikke lader være med at se på ham med et håbefuldt udtryk i mit ansigt, i et håb om at han vil kunne gøre en forskel, jeg ved godt han ikke kan, men jeg ville ønske. "Jj jeg t-tror ikke j jeg kan det her" Siger jeg og kan ikke holde mine tårer tilbage

-tilbage til nutiden

Så nu står jeg her og har lige forklaret det hele til både Niki og Matt.

De kigger på mig og jeg bliver omfavnet, jeg har mest af alt lyst til at græde, men mine øjne er blevet helt tørre af at græde så meget. "Jeg vidste det ikke ville ende godt" Siger jeg med en hæs stemme af at græde så meget "Det er ikke på nogen måde din skyld at du har fødselsdag" Siger Niki i et håb om at jeg tilgiver mig selv, men det kan jeg ikke. Matt har sort sjusket hår og har altid sit slidte tøj på, det er dog ikke det samme slidte tøj og han køber det slidt. Han kigger på mig og omfavner mig, midt i hans kram glemmer jeg alt om tid og sted, vil bare ønske jeg vidste hvad jeg skal stille op med alting.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...