Diary of a deadman 2


0Likes
0Kommentarer
80Visninger

1. Dagbogen

Kære dagbog, nu er der gået 7 år og som du kan se, så skriver jeg i dig igen. Jeg ved ikke hvad jeg har gjort, de døde bare lige pludselig…

 

Klasket lød som et brag, min krop var meget tung. Politiet og min familie kom løbene ud til mig, min mor så mit døde lig ved hendes bede. Hun blev bleg i sit ansigt og græd, mere end før. Den ene politimand kom hen til mig og rørte ved mig og den anden tog med familien med ind i huset igen, ham politimanden der rørte ved mig, rørte mig lidt for meget. Hans hånd gik længere og længere ned, jeg kunne ikke gøre noget for jeg var jo død.

 

Jeg bedte til gud om jeg ikke kunne få én chance mere, bare én mere. Jeg vågende op og kunne føle igen, som en levende person. Jeg prøvede at sige noget men jeg kunne ikke, jeg kunne ikke sige en lyd. Så så jeg at jeg var ikke et menneske, men jeg var hellere ikke et spøgelse. Det var som om jeg var i live men ikke i live…

 

Min mor rørte ved dig kære dagbog, hun læste i dig og blev helt grebet af dig. Hele mit liv står i dig, og nu læser en kvinde, en fremmede kvinde hele mit liv. Jeg prøvede at få kontakt til hende, men lykkes ikke…

 

Nu er der gået 7 år og jeg prøvede at finde ud af hvorfor og hvordan jeg kunne få fat i hende men håbet var ikke stort, det eneste jeg tænkte på var at slå min familie. Men det var ikke det jeg ønskede, men tanken blev stører og stører og jeg kunne ikke holde det ud. Grunden til jeg tænkte den tanke var at de alle sammen begyndte at læse i min dagbog, mit liv! Og det var meget krænkende, de har aldrig været interesserede i mig og hvordan jeg havde det. Og nu hvor jeg er væk, så vil de gerne interesser for mig…

 

Der fandt jeg ud af, at jeg ville slå dem ihjel nu, mit hjerte blev mørkere end den var i forvejen. Jeg prøvede at skrige, så højt at de burde kunne høre mig. Jeg kiggede min mor i øjnene og så at hendes øjne blev grønne i 2 sekunder, jeg forstod det ikke rigtigt indtil jeg lagde mærke til at min mor lagde bogen fra sig. Hun var væk i 5 minunter, jeg undrede mig men jeg kunne ikke følge efter hende, da jeg var på en måde død. Jeg så min far tag bogen og læste i den, og i det øjeblik, blev han helt stiv og smed bogen fra sig. Han var blevet stukket ned bagfra, det var mor. Hun havde stukket ham ned, hun tog bogen op og sagde ”jeg skal nok os ihjel for dig” og stak sig selv, igennem hjertet. Jeg fandt ud af at, det de læste i min dagbog, var mig der snakkede og skreg…

 

Kære dagbog, jeg er fanget inde i dig….    

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...