En ensom blomst

Mit bidrag til Piger'17. Jeg har valgt kategorien ensomhed.

1Likes
2Kommentarer
186Visninger
AA

6. Kapitel 6.

“Altså Leo, dem bog er fantastisk, hvor fik du den fra?”, sagde Ane og lænede sig op af træet. Vi stod ved det store bøgetræ som stod midt på græsplænen udenfor på skolen. En hundrede meter væk var fodboldbanen, hvor Elijah spillede med sine venner, men jeg havde vendt ryggen til, så jeg ikke kiggede på ham hele tiden. “Ja, det er den. Vi skulle læse den i skolen”, sagde jeg og lagde vægten over på det andet ben. Ane svarede ikke, da klokken ringede ind. Jeg vendte mig om for at begynde at gå ind. Vi gik ind, men pludselig hviskede Silke i mit øre. “Elijah kommer hen mod dig”. Jeg lavede store øjne og kiggede på hende, men et par sekunder efter lagde en varm hånd sig på min skulder. Jeg vendte mig om og tabte pusten. Lige foran mig, ikke engang en meter væk, stod Elijah. Jeg kunne se hver eneste nuance i hans smukke blå øjne og hans perfekte puffede læber. Han smilede og jeg skyndte mig at smile tilbage. “Hey Leo, mine venner og jeg holder en lille sammenkomst for nogen af vores venner på Byens bro, i morgen kl. 19.00. Har du lyst til at komme?”, sagde han med sin dejligt dybe stemme. Jeg kunne stadig hører hans stemme sige mit navn, da jeg svarede. “Ja, meget gerne, men jeg har altså højdeskræk”. Jeg lod usikkert min hånd løbe igennem mit hår. “Det skal jeg nok hjælpe dig med”, sagde han og smilede et skævt smil om fik mine ben til at blive til gele. “Ses”, sagde han og løb hen til sine venner som stod og ventede på ham lidt fremme. “Ses”, hviskede jeg, men ingen kunne hører det. Mine venner kom over med et smørret smil om munden. “Ahh, luk arret”, sagde jeg smilende og begyndte at gå op mod klassen.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...