En ensom blomst

Mit bidrag til Piger'17. Jeg har valgt kategorien ensomhed.

1Likes
2Kommentarer
189Visninger
AA

3. Kapitel 3.

I den næste måned fik jeg afleveret sedlen til Mette, jeg fik læst “En flænge i himlen” færdig og alt var ellers som det plejede, indtil morgenen inden at jeg skulle i lektiecafe hos 8. klasse. Jeg skulle starte de to første timer hos 8.b om torsdagen indtil at klassen var blevet konfirmeret. Jeg stod op om morgenen med en knude i maven og tog tøj og make up på uden rigtig at kigge. Jeg var ikke den eneste der ikke skulle konfirmeres, men jeg var den eneste fra klassen der havde lektiecafe. Jeg spiste min morgenmad uden at se, hvad jeg puttede i munden og var fordybet så meget i mine egne bange tanker, at jeg slet  ikke lagde mærke til Elijah komme kørende på sin cykel før at han var et stykke ude på vejen mellem der, hvor jeg boede, og hvor skolen lå. Jeg fulgte med over krydset og gik ind på skolens grund. Jeg gik forbi alle eleverne der hilste på hinanden. Jeg fortsatte op til etagen over min til 8.klasserne, nærmest i trance. Jeg åbnede langsom døren og gik ind. Den lignede vores på en prik, men de blå vægge, tre klasser, to toiletter og en glasvæg med en dør som førte ud til en gang med et enkelt bord man kunne sidde ved. “Hej, er du hende fra syvende der skal være med til lektiecafe?”, sagde en lys stemme bag mig. Jeg vendte mig og stod så ansigt til ansigt med en høj pige med helt kort mørkt hår. Hun stod sammen med en dreng med lyst hår til skuldre og en mørkhåret pige med briller. Jeg nikkede og pigen smilede. “Jeg er Ane, og det her er Signe og Mads”, præsenterede hun dem alle smilende. “Jeg hedder Linnea, men bare kald mig Leo”, sagde jeg. Jeg havde altid ønsket mig et kælenavn og det var det bedste der poppede ind i mit hoved på det tidspunkt. Ane nikkede og viste mig vej ind i klassen. Vi satte os forrest om et bord med plads til seks. Læreren kom ind og timen begyndte. Jeg fandt nogle matematiklektier frem og begyndte at lave dem. Ane, Signe og Mads fandt alle noget om Johannes åbenbaring fra biblen frem. Ti minutter inde i timen kom en lyshåret fregnet pige ind. Hun satte sig på en af de tomme pladser ved vores bord. “Hej Silke. Det her er Leo”, sagde Mads, til pigen. Silke smilede og sagde hej til alle og mig. “Hvad er djævlens søns nummer?”, spurgte Mads. Pigerne sagde at de ikke vidste det, men jeg svarede. “Det er 666”. De kiggede alle på mig. Hvor ved du det fra?”, spurgte Signe. Jeg trak på skuldrene. “Det står i biblen”. De kiggede stadig på mig. “Har du da læst den?”. Det var nu Silkes tur til at spørge. “Ja”. Nu så de alle sammen vildt overraskede ud. “Men du tror da ikke på gud”, sagde Ane. “Nej, men jeg synes det er spændende og Johannes åbenbaring har altid været min yndlings”, sagde jeg. Det hørte jeg altid når jeg fortalte folk at jeg havde læst biblen. Ingen kunne forstå, hvorfor man ville læse den, når man ikke troede på dem, men jeg syntes det var en spændende. “Du er sjov, Leo. Du er sjov”, mumlede Mads.

“Lige til sidst, vil jeg gerne stille jer alle et spørgsmål”, begyndte læreren. “Hvor lang er en uendelighed?”. Der blev helt stille i klassen og ingen sagde noget, ikke engang Mads som havde vist sig at være ret god til matematik. Jeg rakte lige så stille hånden op. Jeg var kommet i tanke om noget fra “En flænge i himlen”. Læren nikkede som tegn til at jeg måtte svare. Alles blikke var rettet mod mig, da jeg svarede. “Der er uendeligt mange tal mellem 0 og 1. Der er 0,1, 0,12, 0,112 og uendeligt mange andre. Der er selvfølgelig uendeligt mange flere mellem 0 og 2 eller 0 og en million. Lig Med, nogle uendelige størrelser er større end andre”. Jeg citerede en flænge i himlen, men det lod ikke til at nogen lagde mærke til det, da alle så vildt imponerede ud. “Rigtig flot. Når tak for idag alle sammen, ses i næste uge”, sagde læreren og alle rejste sig for at gå til pause. Jeg var vildt glad. Det her havde været den bedste time i mit liv. Silke kom op på siden af mig. “Hej, du kommer i næste uge, ikke?”. Jeg smilede, jeg havde aldrig hørt nogen håbe på at jeg kom. “Jo, det gør jeg”, sagde jeg. “Fedt”, sagde Mads, som nu også var kommet. “Ses”, sagde jeg da jeg gik ud af døren i paradis etage. “Ses”, sagde de begge og smilede til mig, inden jeg lukkede døren, vendte mig og gik med tunge skridt ned af trappen til helvedes etage.

Det var præcis som jeg havde regnet med. A’erne og B’erne sad i klynger på gangene og larmede, og med ca. et minuts mellemrum kom en c’er ind, enten fra konfirmationsforberedelse eller derhjemme. Jeg gik ind i klassen og satte mig på min plads. Ingen lagde mærke til mig, men lige nu var jeg ligeglad. Jeg havde nogen i verden som kunne lide mig, så nu kunne jeg være ligeglad med, hvad andre syntes om mig, ikke? Men det var jeg bare ikke. Jeg var vildt glad for at de kunne lide mig, men hvad med alle andre? Det var ikke sådan at jeg vil have at alle skal kunne lide mig, men bare en eller to mere, som jeg så mere en en gang i ugen. Jeg tog “Ringenes herre” frem og begyndte at læse. Jeg smilede. Frodo ville kunne forstå mig. Frodo var sådan en mand, der ville kunne forstå, hvordan det var at blive holdt udenfor. Det var jeg sikker på.

Mette kom ind i klassen. Vi fik tre kopiark med spørgsmål til bogen “En flænge i himlen” som vi skulle udfylde. Jeg smilede en lille smule, ikke stort, men min mundvige sitrede lige så stille. Det her var det jeg var god til. Jeg kiggede ned på det første spørgsmål og kom nu for alvor til at smile. “Hvad siger John Green om uendelighed?”, stod der. Jeg skrev ned, hvad jeg havde sagt i lektiecafeen for en ti minutter siden.

 

De næste dage var ligesom alle andre, med undtagelse af onsdag, dagen før jeg skulle til Lektiecafe med 8’ende klasse. Jeg smed mig i sengen, efter en hård dag i skolen. Jeg var gået ind i væggen, da jeg flyttede mig så Elijah kunne komme forbi og Jeg var blevet færdig med “Ringenes herre” igen. Jeg tændte min telefon og så at jeg havde FIRE venneanmodninger på facebook. Jeg gik ind på min telefon. Ganske rigtigt. Der lå venneanmodninger fra Silke, Signe, Ane og Mads. Jeg gik ind og kiggede på deres profiler. De havde alle sammen vildt pæne profilbilleder. Jeg trykkede ja til dem alle og smilede. Jeg glædede mig helt vildt til i morgen.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...