I hate that i love you | Harry Styles |

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2016
  • Opdateret: 3 jul. 2016
  • Status: Igang
Hun ved hvor mange skridt der er fra bussen og hjem. Hun ved hun elsker sit arbejde. Det hun ikke ved er at hun vil blive fyrret. Men til gengæld få et nyt. Han ved han lever luksus livet. Han ved han har mange venner. Det han ikke ved er at han vil møde en pige der vil forandre hans liv.

3Likes
0Kommentarer
651Visninger
AA

1. 1. The worst day

Lou´s synsvinkel

 

Jeg skyndte mig at stige af bussen og satte så i løb hen til mit arbejde. Jeg vidste jeg kom forsent hvilket jeg aldrig havde prøvet før.

 

Da jeg nåede derhen var klokken allerede 10.20, hvilket vil sige jeg kom 20 minutter forsent!.

 

”Lou, du kommer forsent!” sagde min chef. ”Det er jeg virkelig ked af, jeg sov over mig!” undskyldte jeg. ”Det går nu nok, jeg ved du altid plejer at komme til tiden. Bare skynd dig at skifte,” sagde hun. Jeg nikkede ivrit. Jeg tog mit forklæde på og stilte mig ud så jeg kunne tage imod bestillinger.

 

Der var faktisk vildt mange. ”Hvad skal det være?” spurgte jeg lettere forpustet af at have løbet så hurtigt. ”En jordbær banan smoothie tak,” sagde en pige på cika 13-14 år. Jeg nikkede og gik i gang med at lave den. ”Værsgod, det bliver 20 kr.” sagde jeg. Hun nikkede og rakte mig en 20´er. ”Forsæt god dag,” sagde jeg og smilede til hende.

 

Arbejdets telefon ringer

Jeg gik hen og tog den.

”Det er hos Smoothie, hvad kan jeg hjælpe med?” spurgte jeg en i telefonen.

”Du kan passende annullere min bestilling som skulle have været leveret for en time siden!” sagde en vred stemme.

”Hvad er dit navn?” spurgte stemmen i telefonen.

”Lou Jones,” sagde jeg nervøst.

”Kan jeg få lov at tale med din chef?” spurgte hun.

”To sek.” sagde jeg.

 

”Miranda, der er en kunde i telefonen der vil tale med dig!” råbte jeg. Miranda kom gående og tog imod telefonen. Jeg kunne mærke min puls stige. Da jeg vidste jeg fuldkommen havde glemt damens bestilling, som hun havde bestilt for en uge siden.

 

Miranda lagde telefonen fra sig. ”Lou, vil du være sød at følge med mig?” spurgte hun. Jeg nikkede nervøst. Okay nu skete det, jeg blev fyrret.

 

”Lou jeg er ked af at sige det. Men først kommer du forsent og så glemmer du en bestilling på 20 smoothies. Du er fyrret,” sagde hun. Der gik et sug igennem min mave. Jeg var aldrig blevet fyrret før. Jeg havde arbejdet her i to år. Lige siden jeg flyttede hjemmefra da jeg var 18. Jeg nikkede forstående.

 

Jeg tog mit forklæde af og tog min taske på skuldren. Miranda stod stadig og kiggede på mig. ”farvel så,” sagde jeg og gik derefter ud af døren.

Der her var bokstaveligtalt den værste dag i mit liv.

Bortset fra den dag hvor jeg havde fået hældt kakao ned af ryggen da jeg ik i folkeskole. Og derefter blevet kaldt tudeprinsesse. Men det er ikke vigtigt nu.

 

Jeg skyndte mig hen til bussen der heldigvis kom med det samme.

 

Jeg steg af bussen og foran mig ventede 417 skridt mod min lejlighed. Ja jeg havde talt dem. Og det blev altid 417-418.

 

jeg kom ind i min egen lejlighed og smed bare min jkke og taske på gulvet. Jeg var ligeglad. Jeg gik ind i stuen og smed mig i sofaen.

Hvad skulle jeg stille op med mig selv nu?

Hvordan ville jeg stadig kunne blive boende i min lejlighed?

Ville jeg blive nød til at flytte hjem til mine forældrer efter to år?

 

Der fløj mange tanker rundt i hovedet på mig. Jeg tændte for tv´et. Men da det bare var noget dumt reality der blev vist slukkede jeg igen. Jeg kunne mærke mine øjenlå blev tungere og tungere. Og til sidst faldt jeg ind i drømmens verden.

Det var så første kapitel. Håber i kunne lide det og har fremover lyst til at læse med :) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...