Det kunne være dig

Intolerance er noget der præger vores samfund. Men når det kommer til stykket, hvor slemt er det egentligt?

0Likes
0Kommentarer
61Visninger
AA

1. Det kunne være dig

Det kunne være dig


Du kender sikkert godt typen. Ham der Ali Baba nede på hjørnet som vidst nok har en kebabbutik på Strøget, har det der tørklæde om hovedet, der er sat ligesom du sætter dit håndklæde for at tørre dit hår, og så snakker han så gebrokkent dansk, at du nærmest ikke kan forstå ham. Hvis du kan genkende min beskrivelse, håber jeg virkelig også, at du ville genkende ham, hvis jeg havde beskrevet ham, som ham den flinke, dygtige kollega, der snakker flot dansk, selvom han måske ikke har danske rødder. Hvis du slet ikke kan forestille dig sådan en type, eller ikke kan udstå tanken om en sådan type, er det nok fordi, at du er et intolerant menneske. At være intolerant betyder, at man mangler forståelse og accept af andre mennesker, deres holdninger og væremåde, så det passer sikkert meget godt på dig. De stakkels indvandrere som har kæmpet for, at deres integration skulle lykkedes på trods af alle de der højrøvede danskere, der er pisse ligeglade med, at de faktisk også er mennesker og har følelser. Drømmen om Danmark er måske ikke helt så rosenrød, når det kommer til stykket. Når man flytter til Danmark, finder man hurtig ud af hvor intolerante, vi egentlig er. Vi opfører os, som om vi danskere ejer verden, når vi i virkeligheden er et lille land med en befolkning, der kun er en brøkdel af verdensbefolkningen. I det danske sprog findes der mange flere skældsord om folk med mørk hud end om folk med lys hud. Det siger jo også noget om os danskere.
Nu kan jeg jo sagtens sidde her og berette om hvor hårdt, det er for dem, men jeg har jo aldrig rigtig oplevet det, fordi jeg selv er så pæredansk, man kan være. Min hud er bleg som et spøgelse, mit hår ligner de der lyse nudler man kan få i netto og mine øjne er den der blanding mellem grøn og blå, som så mange danskere har. Dog har jeg faktisk prøvet at blive stødt, fordi jeg ser anderledes ud, bare ikke her i Danmark. For et par måneder siden var jeg i Kina, og der så de jo helt anderledes ud, eller det var vel mig, der så anderledes ud, og derfor fik jeg meget opmærksomhed. De virkede som om de alle sammen fået glosuppe at spise, fordi de stirrede skamløst efter mig, men det var ikke det værste. Kineserne havde tendens til at tage deres tørklæder eller masker op foran munden, når jeg gik forbi, som om jeg var en rotte, der havde taget pesten med. Det var nok der jeg for alvor opdagede hvor intolerante mange i hele verden er overfor fremmede. I Danmark ville det måske mere være ens kropssprog, der viste den afsky, nogen mennesker føler, når de ser nogen, der ikke ser ud som dem selv. De typer der rynker på næsen og ligner nogen, der lige har lugtet til en gammel ost, bare fordi der er nogen, der skiller sig ud, burde lige tage en slapper og komme ned fra den piedestal, de tror, de sidder på. Jeg tror, at de ville have godt af at stoppe op nogen gange og tænke: ”Det kunne være mig”. Ville I selv bryde jer om at blive sat i bås eller få hovedet i lokummet hver dag i skolen, bare fordi I ser anderledes ud? Nej det ville jeg i hvert fald ikke kunne lide, så derfor tror jeg, at ville være godt at sætte sig i den anden persons sted, for at indse hvad ens handlinger faktisk betyder.
Jeg må da indrømme, at jeg selv er lidt intolerant på nogle punkter. For eksempel kan jeg ikke klare, når drenge har sølvhalskæder på. Der er et eller andet ved dem, der gør, at jeg synes, at drengen bliver sådan tøset eller sådan noget. Det er ikke noget jeg er stolt af, fordi jeg går ind for at alle har ret til at have deres egen stil, og det er en dårlig ”vane”, jeg arbejder på at skille mig af med.
Selvom jeg lige har prædiket om, hvor dårligt intolerance er, tror jeg på den anden side, at det også kan hjælpe os. Det gør, at når der sker noget grænseoverskridende, kan vi sige fra. Det kan måske nogen gange redde os fra situationer, vi ikke har lyst til at være en del af. Jeg snakker ikke om situationer såsom at skulle støvsuge for din mor eller hænge vasketøj op, for det kan du nok godt lige klare uden varige men, selvom du måske ikke har lyst til at være en del af situationen. Jeg tænker på noget mere alvorligt. For eksempel kan intolerance over for drukkenbolte redde os fra selv at blive en af de der netto-typer, der sidder foran netto og bruger hver eneste krone de har på alkohol. Til gengæld skal vi samtidig kunne tolerere, hvis de gerne vil tilbage på ret køl og støtte dem i det. Altså mener jeg, at intolerance kan være godt, så længe det ikke bliver for meget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...