My Best Friend Brother

Hvordan fortæller man en af sine veninder at man er forelsket i hendes storebror. Emma har lige præcis det problem. Og det er ikke bare hendes veninde, men hendes bedste veninde. Emma har kendt Nicole hele sit liv og de har altid begge to ment at Tristan var en idiot, men en dag hvor Emma virkelig havde brug for hjælp og ikke kunne komme i kontakt med Nicole fordi hun var i udlandet vidste det sig at Tristan måske ikke var så stor en idiot igen. Mon Tristan også har følelser for Emma? og kan Emma finde en måde at fortælle Nicole og Tristan hvad hun føler?

4Likes
2Kommentarer
781Visninger
AA

5. Kapitel 5.

Kapitel 5. Problemer igen.

Emmas synsvinkel

Jeg vågnede op i Tristans arme. Jeg følte varme og tryghed. En underlig følelse i min mave fik mig til at vride mig lidt. Jeg kiggede på  Tristan der lige så stille vågnede op. Da han opdagede at jeg var i hans arme åbnede han overrasket sine øjne. Jeg lagde mit hoved tilbage på hans bryst og lukkede mine øjne. Jeg kunne mærke hans vejrtrækning og det beroligede mig. Mit hjerte begyndte at banke hurtigere. Jeg kunne mærke Tristan løsnede grebet om mig. Jeg tog hurtigt fat i hans ene hånd og førte den tilbage til hvor den var før.

"Emms..." Tristan sagde mit navn med et lille tone af overraskelse. Før jeg nåede at tænke over hvad jeg gjorde lagde jeg mig tættere ind til ham.

"Kan vi ikke blive liggende sådan her bare i lidt længere tid." Det røg ud af min mund. Jeg åbnede mine øjne hurtigt og tog min hånd op til munden. Jeg satte mig hurtigt op og begyndte med at huske begivenheden igår aftes. Luca havde bare kysset mig og Tristan havde redet mig fra at der skulle ske yderligere. Jeg tog mig til hovedet.

"Undskyld... Jeg tænkte ikke over hvad jeg gjorde." Jeg kiggede væk  og fik en mærkelig fornemmelse i maven. 

"Hey. Emms, Du ved jeg elsker dig... som min egen søster altså." Jeg kunne ikke lade vær med at kigge over på ham da han sagde det. Jeg kunne mærke min mave trække sig samme da han sagde den sidste del. Jeg var da glad for at han elskede mig som sin søster, men hvorfor føles det så som om jeg har fået et spark i maven.

"Jeg elsker også dig som min egen bror." Jeg smilte til  ham og rejste mig fra sengen. Jeg gik hen mod døren da Tristan spurgte hvad jeg skulle.

"Jeg skal bare lige i bad og have noget andet tøj på. Med mindre du fortrækker at jeg ender med at ødelægge den kjole Nicole har designet til mig." Jeg smilte drillende og gik ud af døren og ind på Nicole værelse. Jeg fandt noget af det tøj jeg havde glemt her og endte med at låne en sort stram nederdel af Nicole. Jeg havde selv fundet en hvid mavetrøje med blonde for neden. Jeg tog et par trusser og en bh fra undertøjsskuffen og gik ud mod badeværelset.

Jeg tændte for det varme vand og gik ind under det, da jeg havde taget tøjet af. Jeg stod lidt og tænkte for mig selv. Hvorfor fik jeg den mærkelige følelse når jeg var sammen Tristan? Hvorfor er jeg så ked af at Tristan kun elsker mig som sin søster? Nej, jeg burde da være glad for at han elsker mig som en storebror. Jeg tænker jo kun på ham som en bror. Gør jeg ikke? Jeg røstede hurtigt på hovedet for at få tankerne væk. Jeg vaskede mit hår og min krop og gik så ud af badet. Jeg tog mit tøj på og lidt af Nicoles make-up. Hun havde dog ikke så her hjemme da hun havde jo skulle være væk i lang tid.

"Hej Tristan, Jeg er færdig nu." Jeg gik ind på hans værelse og så ham lægge i en par shorts og bar mave. Jeg kiggede på hans muskuløse mave. Han havde six-pack. Jeg lagde mig over i sengen ved siden af ham og kiggede op på loftet. Jeg kunne mærke Tristan tage min hånd. Jeg kiggede på ham og smilede.

"Skal vi se at komme af sted, Emms." Tristan satte sig op i sengen, men blev ved med at holde fast i min hånd. Jeg nikkede og slap hans hånd og rejste mig fra sengen. Vi gik ned i gangen og tog sko på. Vi gik ud til min bil og kørte od centeret. Jeg sagde at jeg skulle kigge på noget tøj og at Tristan bare kunne gå lidt rundt selv så kunne jeg skrive til ham når jeg  var færdig. Jeg gik ind i en tøj butik og fik øje på en kjole jeg havde kigget længe på. Den var stropløs og hvid og som tilbehør var der et bælte rundt om livet på den. Jeg fandt hurtigt en i min størrelse og gik over mod omklædningsrumene. Jeg tog mit trøje og bukser af og begyndte at tage kjolen på. jeg kiggede mig i spejlet og blev enig med mig selv om at den skulle jeg bare have. Da jeg havde fået min trøje og bukser på igen gik jeg ud af omklædningsrummet. Pludselig kunne jeg mærke nogle røre ved min hofte. Jeg vendte mig om og så Luca. Hvorfor kunne han ikke bare lade mig være? Jeg havde dog fået lidt mere selvtillid end jeg havde igår. Jeg prøvede at komme fri fra hans greb, men han var for stærk. Han trak mig ind i omklædningsrummet. Han pressede mig op af væggen og placerede sine læber på mine. Han trak sig lidt efter og kiggede mig ind i øjnene. Jeg kunne se hans længsel. Hans længsel efter mig. 

"Lad nu os tage hjem til mig og lade os hygge os lidt mere end det vi gjorde igår." Hans stemme havde også en lille smule længsel i sig. Jeg rystede hurtigt på hovedet og gav ham en lussing. Hans greb strammede sig og et gisp undslap mine læber. Han slap min hofte og tog et fast greb i min hånd. Han lænede sig over til mit venstre øre. 

"Nu følger du med og gør som jeg siger ellers skal jeg nok søge for at din prins på den hvide hest ikke skal genere mig mere." Jeg vidste med det samme han snakkede om Tristan. Så jeg nikkede bare og kiggede ned i jorden. Luca sagde jeg skulle betale for kjolen og så komme med hjem til ham. Igen nikkede jeg. Jeg lavede et falsk smil og gik hen mod kassen. Jeg betalte hurtigt og fulgte efter Luca. Da jeg kom ud af butikken så jeg Tristan gå længere nede af gaden. Vores blikke mødtes kort. Jeg gav ham et undskyldene blik og blev så trukket væk af Luca. Jeg tror Tristan genkendte Luca for jeg kunne høre ham råbe mit navn i panik. Jeg fulgte efter Luca der havde taget hårdt fast i mit håndled.

"Jeg kan godt gå selv" jeg protesterede og prøvede at få ham til at slippe min håndled. Det resulterede til at hans greb blev strammere. Han gik hurtigere efter at han havde kigget tilbage et par gange. Jeg fulgte hans blik hver gang og så at Tristan var ved at indhente os. En smule håb begyndte at boble i mig blandet med den mærkelige følelse i min mave. Pludselig vred jeg om på min ene fod og faldt til jorden. Jeg kunne mærke min fod dunke. Jeg kiggede op mod Luca og jeg kunne se hans bekymrede blik blandet med et rasende blik.

"Emma." Hans blide stemme var som musik i mine øre dog var han så nær, men alligevel så fjern. Jeg klemte mine øjne i. Smerten var uudholdelig. Et par stærke arme løftede mig op. Jeg åbnede stille øjnene og lagde armene rundt om nakken da mødte han øjne. Jeg lagde mit hoved tæt ind til ham.

"Jeg tror det er bedst vi går hjem nu." Tristan sagde det stille til mig. Jeg prøvede at nikke med mit hoved tæt til hans bryst. tårene fandt vej ned til mine kinder. Jeg var så bange. Jeg ville bare have Nicole til at komme hjem hun var den eneste der kendte hele sandheden. Jeg mærker at jeg blev sat ned på et sort læder sæde. Jeg kiggede forvirret rundt og fik et glimt af Tristan der stod og snakkede i telefon. Han kiggede kort men bekymret på mig og vendte sig så rundt og snakkede videre. Jeg faldt træt ned i sædet. Jeg tænkte på Matt. Jeg vidste han blev bekymret for mig når han fik det at vide, men jeg besluttede mig alligevel at ringe til ham.

"Emma jeg kommer hjem til dig i næste uge det lover jeg." Matts stemme var bekymret under hele sammentalen. Jeg fik et smil på læben da han sagde han ville komme hjem til mig i næste uge. Vi sagde farvel og lagde på. Jeg kunne se ud af øjenkrogen at Tristan var lidt oprevet. Han tog sin mobil fra øret og vendte sig om mod mig og bilen. Han kiggede lidt usikkert over mod mig, det var som om han ikke ville hen til mig. Han kiggede forsigtigt ned i sin mobil, og igen over på mig. Han satte forsigtigt den ene fod foran den anden. Da han var nået over til mig satte han sig lydløst ind i bilen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...