My Best Friend Brother

Hvordan fortæller man en af sine veninder at man er forelsket i hendes storebror. Emma har lige præcis det problem. Og det er ikke bare hendes veninde, men hendes bedste veninde. Emma har kendt Nicole hele sit liv og de har altid begge to ment at Tristan var en idiot, men en dag hvor Emma virkelig havde brug for hjælp og ikke kunne komme i kontakt med Nicole fordi hun var i udlandet vidste det sig at Tristan måske ikke var så stor en idiot igen. Mon Tristan også har følelser for Emma? og kan Emma finde en måde at fortælle Nicole og Tristan hvad hun føler?

4Likes
2Kommentarer
781Visninger
AA

4. Kapitel 4.

Kapitel 4. En overaskende hjælp.

Emmas Synsvinkel.

*To uger efter*

Jeg var hjemme hos Nicole selvom hun ikke var hjemme. Tristan havde sagt at han gerne ville tage med mig til en af mine veninders venners fest. Jeg havde spurgt ham fordi at jeg ikke kunne lide at gå til fremmed personers fester. Jeg havde fået en kjole af Nicole inden hun tog afsted. jeg gjorde mig klar på hendes værelse. Nicole havde sagt at jeg ville se flot ud med krøller så jeg havde krøllet mit hår. Jeg var lige blevet færdig da Tristan bankede på døren. 

"Må jeg komme ind, Emms?" Jeg gik over til døren og åbnede op. Tristan stod og kiggede på sin telefon. han kiggede ligeså stille op da han opdagede mig.

"Wow" Tristan stirede på mig. Jeg blev lidt nervøs og spurgte om jeg så underlig eller grim ud. Han rystede bare stille på hovedet.

"Du ser smuk ud." Tristan mumlede for sig selv. Jeg sagde lige så stille tak og rødmede. Tristan kiggede hurtigt op i mine øjne. jeg kiggede hurtigt væk og gik forbi ham. Jeg havde en mærkelig følelse i maven, men jeg vidste ikke hvad det var. 

Jeg gik ud til Tristan bil og satte mig ind. Jeg fadt min mobil frem og så at Matt havde skrevet.

"Har en overraskelse med hjem til dig næste gang jeg kommer hjem. Elsker dig højt. Din Matt <3" Jeg smilte for mig selv ved tanken om at skulle se ham igen. 

"Hvad smiler du sådan af?" Tristan satte sig ind i bilen og kiggede på mig. Jeg sagde at Matt havde skrevet. Derefter skrev jeg til Matt at jeg glædede mig til at se ham igen og at jeg glæder mig til at se hvad overraskelsen er. Jeg sendte ham et hjerte og sagde jeg elskede ham højere. Da jeg kiggede på Tristan sad han og holdte stramt på rettet med et udtryksløs ansigt. Jeg ville ikke blande mig så jeg lod vær med at spørge. 

Vi var nået frem til festen og vi var gået indenfor. Jeg gik ud på den terrasse der var for at få lidt luft. 

"Hej, skat jeg troede ikke jeg ville finde dig her." Lyden af hans stemme fik det til at løbe mig koldt ned af ryggen.

"Hvad laver du her, Luca?" Jeg prøvede ihærdigt at skjule min frygt, men det gik ikke så godt. Jeg kunne mærke at han stod lige bag ved mig.

"Hey, du er da ikke bange for mig er du?" Han toge fat i mine arme og vendte mig rundt så jeg kiggede direkte på ham. Han trak mig ind i et kys. Jeg prøvede at komme væk men han var for stærk. 

"Hey! Lad Emma være!" Tristans stemme var rasende. Luca trak sig fra kysset og vendte sig rundt.

"Slap af, vi hyggede os bare lidt. Der er ingen grund til at blive sur." Luca tog fat om min talje og trak mig ind til sig. Det lykkedes mig dog at komme fri og løbe hen til Tristan. Han trak mig ind til sig og bevægede sit hoved ned til mit hår. 

"Er du okay, Emms?" Jeg nikkede og trykkede mit hoved tættere på hans brystkasse. Tårende begyndte lige pludselig at løbende ned af mine kinder.

"Jeg vil gerne have du går nu." Tristan peger ind mod stuen imens han sagde det. Luca rullede med øjnende og gik ind i stuen. Da han var gået trak jeg mig væk fra Tristan for at kunne se ham i øjnende.

"Tak, for hjælpen" jeg prøvede at forme et smil på mine læber, men det endte ud i en lige streg.

"Hey. Jeg vil da ikke lade dig komme til skade." Tristan smilte til mig og jeg gengældte det hurtigt og automatisk. Vi stod lidt bare og kiggede ind i hinandens øjne.

"Kom Emms, skulle vi ikke tage hjem." Tristan rakte sin hånd frem mod mig. Jeg tog den og gik tæt ind ved Tristans side. Jeg følte mig tryk ved hans side. Jeg fik hurtigt den mærkelige følelse i maven igen.

Vi nåede hjem til Tristan og gik indenfor. Vi gik ind på Tristan værelse og satte os i sengen. Jeg begyndte at tænke på Nicole. Da jeg skulle til at gå hjem kaldte Tristan på mig. 

"Nico vil snakke med dig." Tristan sendte mig et smil og rakte mig hans telefon. Jeg tog den hurtigt og sagde hej.

"Er du okay? Har han gjort dig noget?" Nicole nærmest råbte det ind i telefonen.

"Jeg har det fint takkede været Tristan hvis han ikke havde blandet sig ville jeg sikkert være sammen med Luca lige nu" Jeg fik et smil på læben og fortalte hende hvad der var sket. Da jeg havde fortalt alt, begyndte Nicole at snakke om den vildt lækre model der skulle gå model i noget af det herre tøj. V var ved at sige forvel da Nicole afbrød mit jeg savner dig.

"Vil du ikke være sød at blive hjemme hos mig. Bare i dag. Jeg vil ikke have Luca kommer hjem og overrasker dig." Nicole lød bedende og jeg vidste hvis hun havde været her lavede hun sine hunde øjne jeg aldrig kan sige nej til. Jeg sukkede dybt og svarede så at jeg nok skulle blive. Vi sagde farvel og så lagde jeg på. 

"Bliver du her og sover?" Tristans stemme overraskede mig. Jeg nikkede kort og kiggede over mod et billed af mig og Tristan som børn. Jeg gik over og tog det fra hylden og nær studerede billedet.

"Jeg vidste ikke du havde gemt det her billede." Spurgte jeg og kiggede lidt undrende over på ham. Han rødmede lidt og kiggede hurtigt væk fra mig.

"Jeg... Jeg fandt det for noget tid siden og jeg syntes det skulle stå på mit værelse." Han tøvede lidt med at forklare hvorfor han havde et billed af mig og ham. Jeg stod lidt og kiggede på billedet. Jeg kunne huske at den gang det blev taget var jeg forelsket i Tristan og jeg havde ikke sagt det til Nicole. Det var først da jeg mødte Luke at jeg fortalte hende det. Heldigvis er det bare noget vi griner af nu.

"Jeg kan huske vi altid gik rundt sammen hånd i hånd." Jeg satte billedet ned i det jeg sagde det til ham. Tristan kiggede overasket over på mig.

"Jeg havde ikke troet du kunne huske det. Nicole blev også altid sur når du hellere ville være sammen med mig end med hende." Tristan fik et smil på læben og klappede ved siden af sig som et tegn på at jeg skulle side der. Jeg gik der over og satte mig med ryggen op af hans mave. Han lagde lidt tøvende armende om mig. Jeg kunne mærke hvor udmattet jeg egentlig var. Min øjenlåg blev lige så stille tunge og faldt i.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...