Bare Venner

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jul. 2016
  • Opdateret: 2 jul. 2016
  • Status: Igang
Denne historie handler om pigen Rikke og hendes bedste ven Charlie Jones. De er begge 15 år, og går i 9. klasse. Historien starter den første dag efter ferien, da Rikke starter i en ny klasse, hvor Charlie er en af eleverne. De falder hurtigt i snak, og bliver bedste venner. Og trods deres meget nære venskab, prøver de at holde sig til "just friends" statussen. Men lykkes det for dem?

5Likes
2Kommentarer
1069Visninger
AA

2. Hård morgen

 

 

*riiing*

 

Jeg vågner op til en højtlarmende alarm. Jeg gnider øjnene, og åbner dem svagt.

Det er svært at åbne dem helt, men jeg overkommer lige præcis at åbne dem nok til, at jeg kan se min mobilskærm. 

Jeg trækker min iPhone ud af stikket, swiper min finger hen over den nederste del af skærmen for at slukke alarmen, og så tjekker jeg mine sociale medier.

Situationen jeg står i lige nu går ud på, at jeg skal starte i en ny klasse på en ny skole.

Mine forældre har begge fået nyt arbejde i New York, og derfor er jeg flyttet skole. Vi er tilflyttere helt fra Washington

Åh hvor jeg dog allerede savner lille Washington, hvor alle mine venner er. 

Vi flyttede for et par uger siden, så lejligheden er stadig fyldt med papkasser. 

Jeg har lige holdt sommerferie, og i dag er første skoledag for alle elever i byen.

Jeg tager situationen roligt ved at underholde mig selv, for eksempel at slappe af med min mobil.

Underholdning, det er min medicin mod stress og angst. Det får mig til at slappe af, og finde ro i mig selv.

Det får mig også til at glemme verdenen omkring mig. Jeg glemmer alt hvad der sker, og fokuserer kun på mig selv og mit helbred.

Så jeg ligger i min seng og slapper af...

Lige indtil min mor braser ind ad døren til mit værelse.

 

"GODMORGEEEN", nærmest råber min mor for det meste. Også i dag.

Hun går med lange skridt hen til vinduet, trækker gardinet op og åbner vinduet helt op, så man efter kort tid ikke kan holde ud at befinde sig i værelset længere pga. kulden.

Det er så min mors måde at få mig til at stå op på. Og jeg må ærligt indrømme, at det virker ret godt.

Jeg lægger min mobil på en papkasse, som jeg ikke har fået kigget i endnu, og rejser mig op med dynen viklet omkring mig.

Jeg sætter mig på min stol og lægger en naturlig makeup. Ikke for lidt, ikke for meget. Klassen har sikkert allerede én dulle.

 

Og jeg fik ret.

 

***  

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...