Insomnia | Harry Styles

Harry holder pause fra hans band og de andre drenge. Han bruger hans dage på at drikke og ryge sig skæv, i håb på at hans liv begynder at give mening. Men det eneste håb han har tilbage er håbet om hende. Der er nu gået 7 år, siden hun forsvandt. Endnu leder han efter svar; leder efter hende. Natten hun forsvandt, lagde hun en seddel, og siden da har Harry ikke set hende - det er der ingen der har.

23Likes
4Kommentarer
10076Visninger
AA

15. T H I R T E E N

 Thirteeen    

 

 ‘’Jeg smutter nu,’’ sagde jeg til Lawrence og kyssede hende på panden. ‘’Lægen kommer lige om lidt, så lad nu vær og lig dig til at sove.’’ Jeg grinede til hende, selvom det egentlig ikke var ret sjovt. Det var alvor. Jeg hadede at Lawrence havde det dårligt og jeg hadede at skulle forlade hende nu, men jeg syntes også bare at hun burde sidde og snakke med lægen selv, uden at jeg var der.

 Hun så sur ud. ‘’Jeg lover ikke noget,’’ svarede hun. Meget sur ud. ‘’Hvorfor skal du også gå nu? Hvad hvis ham lægen er totalt syg i hovedet? Hvad hvis han tvinger mig til at spise en flæskesteg eller hvad hvis han spørger om jeg vil strippe for ham.’’

 Okay, jeg prøvede virkelig at holde mit grin tilbage, men det kunne jeg virkelig ikke. ‘’Jeg tror du ser lidt for mange film.’’

 Jeg slap hendes hånd og kyssede hende en sidste gang på munden, og gik ud i gangen for at tage mine sko og min pelsjakke på. ‘’Vi ses senere!’’ Råbte jeg til hende, så hun ihvertfald kunne høre det og så var jeg ellers ude af døren. Egentlig havde jeg ikke nogen idé om hvor jeg ville hen, men jeg skulle vel nok finde et sted at være imens Lawrence snakkede med lægen.

 Da jeg havde sat bilen i gang og kørt ud på vejen, sad jeg og tænkte lidt for mig selv. Over hvad der var sket den sidste uges tid. Mødet med Lawrence. Om mine følelser for hende dengang og min smerte da hun var forsvundet. Om hvordan hun havde fortalt at hun hadede mig, dagen inden hun skrev den seddel, som lå på hendes natbord. ‘’Vi er vokset fra hinanden, xoxo. L.’’ Gad vide om hun vidste dér, at det ville blive vores sidste tid sammen som unge. Eller bare vores sidste tid sammen i det hele taget.

 Lawrence var blevet en del af min hverdag igen. Men selvom vi havde fundet vores vej tilbage til hinanden igen, mærkede jeg også begge vores verdener falde mere og mere sammen.

 Da jeg kørte forbi et lille værtshus, lysnede jeg op og faldt helt ud af mine tanker. Jeg drejede ind på parkeringspladsen og låste min bil, som var alt for din til dette sted. Der var ikke mange biler, men klokken var jo også midt om dagen.

 Da jeg kom ind, fik jeg en underlig fornemmelse. Jeg havde aldrig været på et værtshus før, men jeg vidste at hvis jeg skulle drikke, ville det nok ikke blive opdaget her. Jeg havde egentlig tænkt mig at have kørt op til Liam, for at være lidt sammen med ham, men det skulle ikke undre mig, hvis han havde travlt med musikken.

 Folk stirrede på mig da jeg kom ind. Det var ubehageligt, så jeg så bare væk og satte mig op i baren med det samme. ‘’Jeg vil gerne bede om en helvedes masse Whisky. Hold dig ikke tilbage,’’ sagde jeg uden at tøve til bartenderen.

 ‘’Det er løgn!’’ Hørte jeg en mandestemme råbe. ‘’Det er skuda Harry, dit gamle jas.’’ En tung hånd kastede sig ned i min skulder og jeg så til venstre, hvor der stod en høj.. mand og så forbavset på mig. Jeg mindes ikke at jeg havde set ham før. ‘’Kender jeg dig?’’ Spurgte jeg med et løftet øjenbryn. 

 Han lignede Lawrence, når han var fornærmet. Han tog sin hånd op til hjertet og stammede lidt. Han var uden tvivl fuld. Måske ret meget. Og det var utroligt ucharmerende. ‘’Det er skuda mig, Gavin. Fra folkeskolen.’’

 Mine øjne blev store og jeg gav ham elevatorblikket. Nu hvor han sagde det, lignede han faktisk fuldstændig sig selv. Han havde det samme hår, det var bare blevet mørkere. Hans øjne var stadig lige så skræmmende, som de plejede at være, men han havde til gengæld fået en pænere tøjstil.

 ‘’Undskyld, Gavin. Sæt dig ned.’’

 Han havde en smule svært ved at sætte sig ned, da han ikke rigtigt kunne finde ud af at køre stolen ud og hans øl pludselig lå på gulvet. Dog lod det ikke til at han tænkte over det. Da han så endelig havde fået sat sig ned, kiggede han næsten helt drømmende på mig. Jeg befandt det skræmmende og så væk.

 ‘’Nå, Harry. Hvordan g-går det s-s-så med dig. hva? Jeg troede du var for fin til-l at komme sådan et sted?’’

 Hans stammen gav mig hovedpine, så da min whisky blev placeret foran mig, drak jeg med det samme af den. Hældte løs ned i mit rør og nød smagen af den, selvom at der nu ikke var specielt meget at nyde. Da jeg var nået halvejs, satte jeg glasset hårdt ned i bordet og så på Gavin. ‘’Det går helt fantastisk, hvad med dig?’’ Spurgte jeg og ignorerede han sidste spørgsmål.

 Gad vide hvad Lawrence dog ville sige, hvis hun fandt ud af at jeg sad her med selveste Gavin; hendes klamme og liderlige eks kæreste. ‘’Helt igennem utroligt.’’

 Et par minutter gik med at vi hældte alkohol ned og grinte over vores gamle lærere og dengang Gavin og co. havde trykket på brandalarmen og givet os alle sammen fri. Men så blev Gavin helt stille og så fortsat drømmende ind i mine øjne. Hans ånde stank af øl, men det gjorde ikke noget, for mit hoved var allerede ved at blive uklart.

 Jeg tog en tår mere. ‘’Du hørte aldrig fra hende, gjorde du?’’

 Han mente Lawrence. Hundrede procent han mente hende. Jeg kiggede rundt og tog en dyb indånding, inden jeg bældede resten af mit glas. Jeg lænede mig frem i baren og bad om et til. Så tilbage til Gavin. Jeg begyndte at grine, da min mund kom tættere på hans øre. ‘’Hun er hjemme hos mig, lige nu.’’

 Det var ikke mig, der talte. Det var Whiskyen, det lover jeg. Men jeg tænkte ikke klart og lod det heller ikke påvirke mig, selvom at det uden tvivl gjorde. Jeg var fuld, allerede.

 Gavin kiggede fængslende på mig og holdte sig for munden, da han slap en vind. ‘’Hvad mener du? Som i lige nu?’’

 Mit hoved begyndte at dunke og den lave musik der blev spillet i de små højtalere, begyndte at blive meget mere fascinerende. Jeg havde lyst til at danse. Jeg nikkede i stedet for bare på hovedet og tog imod endnu et glas fra bartenderen.

 For at undgå at han spurgte mere ind til Lawrence, bragte jeg igen fortiden op. ‘’Men hvad med dig? Hvordan fanden endte du på et værtshus? Blev du for gammel til diskoteket eller gad damerne bare ikke have dig længere?’’

 Jeg vidste at Gavin kunne tage min flabethed. Han var jo selv flabet. Men jeg vidste udmærket godt at jeg skulle til at passe på hvad jeg sagde. Jeg burde stoppe med at drikke, men jeg kunne ikke lade vær. Så jeg tog en tår til. Og en til.

 Det påvirkede mig ikke lige med det samme, så vi nåede at snakke lidt videre omkring Gavin’s fucked op udvikling, før at jeg mærkede at det for alvor blev slemt.

 Pludselig tog jeg min pakke med smøger op af lommen, åbnede den, tog en smøg op, tændte den og tog den op til munden. Gavin’s ansigtsudtryk var millioner værd. Han spurgte mig om jeg var begyndt at ryge, men jeg svarede bare med et træk på skuldrenene, da det ikke var noget jeg var stolt af. Nu var der ingen andre end Gavin som vidste det. Hvem skulle have troet han var den første til at finde ud af det?

 ‘’Men måske du vil prøve noget der er lidt stærkere - og sjovere?’’

 Han fangede fuldstændig min opmærksomhed og jeg kunne se på ham, at han vidste at jeg vidste hvad han mente. Jeg vidste at jeg burde sige nej, men mit hoved tænkte ikke klart, så jeg sukkede dybt og nikkede uskyldigt ja.

 Vi bældede resten af vores glas, stjal nogle af de øl, som alligevel bare stod til pynt på bordet og gik udenfor. Vinden var luftig, men jeg behøvede ikke en jakke, selvom min t-shirt var tynd og nogle steder også hullet. Vi gik bag værtshuset, hvor der ikke var andre end os.

 Og for at være ærlig, så kan jeg ikke huske mere fra den dag.. men én ting var jeg sikker på: jeg kom aldrig hjem til Lawrence den aften.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...