Insomnia | Harry Styles

Harry holder pause fra hans band og de andre drenge. Han bruger hans dage på at drikke og ryge sig skæv, i håb på at hans liv begynder at give mening. Men det eneste håb han har tilbage er håbet om hende. Der er nu gået 7 år, siden hun forsvandt. Endnu leder han efter svar; leder efter hende. Natten hun forsvandt, lagde hun en seddel, og siden da har Harry ikke set hende - det er der ingen der har.

23Likes
4Kommentarer
10089Visninger
AA

3. O N E

 One    

 

 Hvor skal jeg dog begynde henne? Denne her historie om blot hvor lort kærlighed kan være, er ikke ligefrem en lykkelig en af slagsen. Hvis nogle fortalte dig det - så løj de. Nej, se, denne her fortælling er om en kærlighed, der simpelthen ikke er til at finde rundt i. Mit navn er Harry Styles, men det vidste du sikkert allerede.

 Ser I, det var lidt tid siden at jeg havde været aktiv. I omkring 6 dage havde jeg bare været hjemme i min lejlighed og gloet ud over den stenende by London og forsøgt at finde frem til hvad alle de ensomme mennesker, havde tænkt sig at gøre med livet. Efter mit band gik på pause havde jeg også selv holdt en pause fra det sociale. Jeg anede ikke længere hvad jeg skulle tage mig til og drengene var selv ude og nyde at de havde fri. Blot havde mine 6 dage i lejligheden gået på at drikke whisky og røget mig skæv i noget pis jeg ikke engang anede hvor jeg havde fra.

 Men idag, havde jeg lovet Kelsey at dukke op til et photoshoot. Hun vidste hvor hårdt det havde været for mig at ligge bandet bag mig og hun havde tjekket til mig hver dag om jeg var okay. Kelsey var en sød pige - intet dér, men nogle gange kunne hun altså godt blive for meget. Jeg var trods alt treogtyve år, jeg havde ikke længere brug for en kvindes opbakning.

 Desværre var jeg allerede for sent på den. Klokken havde slået tolv for over en halv time siden og endnu var jeg nede på gaden, takket være den lorte pisse kø, som var inde på Starbucks. Det var ikke min skyld. Folk snakkede højt og grinede af noget som ikke engang var sjovt og selv stod jeg bare og rullede sukkende med øjnene.

 Netop som jeg havde forventet, hørte jeg pludselig min mobil ringe i mine stramme jeans og jeg gættede med det samme at det var Kelsey. Hendes job var at booke mig til alt det lort jeg aldrig gad. Som for eksempel dette photoshoot. Jeg lignede et dødt hamster og mit hår var blevet klippet. Det var grimt og jeg var bare virkelig ikke i humør til sådan noget lige nu. At skulle stå og smile falsk og få skarpt lys i øjnene 700 gange før at vi var færdige, var med tiden ikke længere en prioritet.

 ‘’Kelsey, jeg er der snart, det lover jeg. Der er lang kø. Sig til fotografen at jeg er der om ti minutter,’’ sagde jeg bare som en undskyldning, men egentlig ville jeg nok sagtens kunne have nået det til tiden, hvis jeg altså ikke var kommet så sent ud af min lejlighed.

 I baggrunden grinte hun omt og jeg blev straks forvirret over hendes flabethed. Hun kunne godt være lidt streng. Som en klam matematik lærer som gik med for meget øjenskygge og viste for meget bryster. Jeg hadede den slags lærere. Men jeg hadede ikke Kelsey, men hun var seriøst lidt hård noglegange, og jeg tænker bare ‘’tag dog en pause fra livet, kvindemenneske.’’

 ‘’Ti minutter? Du har fem minutter, ellers er du fyret.’’

 Og så lagde hun på. Jeg nåede ikke engang at trække vejret eller bare synke hendes ord, før jeg tog mig i at sukke dybt og ligge min mobil ned i lommen igen. Det gik hurtigt op for mig at jeg måtte undvære morgenkaffe idag, og derfor bevægede jeg mig ud af køen og kiggede undskyldende på kvinden bag mig.

 Da jeg kom ud på gaden igen, gik endnu en ubehagelig rysten igennem min krop. Jeg hadede London. Mere end ingenting, men desværre lod min agent mig ikke flytte ud af byen. Det var forfærdeligt at folk skulle have sådan en magt for mig; at skulle bestemme hvor jeg skulle bo, om jeg måtte klippe mit hår eller om jeg bare skulle tage hvide eller sorte strømper på.

 Gaden var travl og folk løb som altid rundt omkring og lignede nogle, der var på julegaveindkøb, men blot var det kun oktober. Bygningen med photoshootet lå kun én blok herfra, så derfor satte jeg mine ben afsted, sådan så jeg også lige kunne nå at hilse på de andre, der var der.

 Kaffen ville have været højdepunktet af dagen. Jeg havde glædet mig til den hele morgenen. Nok fordi at det ville have været det første jeg ville have drukket i flere dage, som ikke havde været vodka eller whisky. Drengene havde skrevet et par gange, men jeg havde ikke svaret dem, da jeg havde været alt for meget ved siden af mig selv. ‘’Du ødelægger ikke bare dit liv, du ødelægger også mit,’’ havde Kelsey sagt, men jeg var da pisse ligeglad. Hun kunne bare sige op, men noget i hende holdte åbenbart for meget af mig til at få hende til at gøre den slags.

 Da jeg ankom til studiet, gik jeg hurtigt ind af glasdøren og kom straks ind i varmen. Folk stod alle vegne. Der stod et par fotografer og diskuterede om nogle billeder på væggen, en anden foran et kamera - sandsynligvis nok ham, der skulle tage billeder af mig. Kelsey stod og snakkede med en høj og slank mand, der måske godt kunne være lysmand. Da hun så mig skreg hun nærmest op, men gik derimod hen imod mig med et irriteret blik. ‘’Hva, sov du over dig, eller hvad?’’ Spurgte hun flabet, imens hun åbnede armene og tog dem omkring mig. Jeg gengældte krammet og lod som om at hendes kommentar ikke pralede af på mig.

 ‘’Ja, men det var nu mest køen i Starbucks, der forsinkede mig.’’

 Hun svarede ikke, men skyndte sig bare at trække jakken af mig, og rode i mit hår. ‘’Godt, lad os få dig ud i makeuppen med det samme!’’ sagde hun og netop som jeg troede hun var færdig med at skælde ud, fik hun øje på mit tøj. Hun sukkede igen. ‘’Vi vil gerne give folk et indtryk af Harry Styles’ liv - ikke Harry Styles’ pyjamas tøj.’’ Hun hentydede selvfølgelig til min store sweater jeg havde valgt at troppe op i. Jeg gik normalt ikke i den slags. Jeg var mere til t-shirts eller skjorter, men det var pisse koldt derude, og for fanden, hun kunne da være ligeglad, det var trods alt ikke hende, der skulle være på billederne.

 Jeg kom ud i makeuppen og blev straks pudret i hovedet af en mørkhåret og sæddeledes køn kvinde, jeg ville skyde på var i 30’erne. ‘’Er det længe siden du har fået taget billeder?’’ spurgte hun pludselig, da hun begyndte at sætte mit hår. Jeg nikkede en smule på hovedet og kom til at tænke over det. Jeg var ikke specielt meget vant til at dukke op til photoshoots alene - drengene plejede jo at være med. Jeg savnede at have dem på settet og lave sjov med dem. ‘’Altså, udover paparazzi, så ja - så er det vel godt og vel et halvt år siden.’’

 Vi var gået på pause i Februar, men for mig havde det været som flere år. At se drengene lave deres egne projekter var utroligt spændende. Jeg vidste at de var glade, og selvom jeg ikke anede hvad jeg selv skulle lave nu, var jeg utroligt glad på deres vegne. Zayn var smuttet for længe siden og for at være ærlig, så var der ikke rigtigt nogle af os som snakkede med ham længere. Liam, Louis og Niall var gået igang med solomusik, som jeg altid hørte i badet. Niall kom tit over i lejligheden for at se hvordan jeg havde det. Jeg havde dog bare ikke fortalt ham hele historien. Faktisk, havde jeg bildt dem alle ind at det gik storslået.

 Da jeg var færdig i makeuppen, skulle jeg ind foran kameraet. Lyset blændede mig straks, men jeg fremtvang alligevel et lille smil, lukkede øjnene og forestillede mig drengene være her. Et øjeblik håbede jeg at de var. Jeg savnede alle vores tider sammen, og selvom at jeg var glad på deres vegne, ønskede jeg stadig at vi aldrig var gået fra hinanden.

 ‘’Okay, Harry. Du giver dig bare 110 procent. Smil, vær glad og positiv, gør hvad end du vil. Dans, syng, bare vis os hvor stor en energi Harry Styles besidder.’’

 Ingen, tænkte jeg. Jeg havde snart ingen energi tilbage.

 Jeg begyndte hurtigt at lave alle mulige skøre ting og smile større end jeg havde gjort længe, men det meste af det var nu falsk. I starten anede jeg ikke hvad jeg skulle lave. Jeg plejede trods alt at modellere sammen med de andre drenge, men nu var jeg alene og skulle være midtpunktet i alting. Men til sidst begyndte det hele at falde på plads og det kom helt naturligt. De råbte flere gange til mig at jeg var en stjerne og at de ville have mere. Et øjeblik ville jeg også have mere.

 Efter photoshootet, hev Kelsey fat i mig og spurgte om jeg ville med ud og have en drink og med min alkoholiker vaner, sagde jeg bestemt ikke nej. Vi tog fat i vores jakker og var efter fem minutter nede på den nærmeste bar, der lå lige nede på hjørnet. Ingen af os havde været der før, men vi havde hørt om at det skulle være et godt sted at holde fest med gode drinks.   

 ‘’Nu skal du ikke drikke mere end én, vel. Gem dit fuldskab til du kommer hjem Styles,’’ grinede Kelsey, da vi trådte ind og jeg grinede kort med, og lod som om at jeg gav hende ret.

 Der var ikke så mange mennesker derinde, klokken var jo heller ikke mere end lidt over 14. Der var nogle stykker som sad og grinede ovre ved et bord med en øl og bartenderen stod og rengjorde baren, men der var ikke rigtigt noget musik og heller ikke nogen fest. Alligevel besluttede vi os for at sætte os op i baren og bestille to drinks. Kelsey så spørgende på mig. ‘’Hvordan var det at komme ud idag?’’

 Jeg hadede det spørgsmål så ufatteligt meget. Jeg vidste at efter al den tid der var gået med drengene, så burde jeg tage og tage mig sammen istedet for at lukke mig inde i lejligheden. Jeg var blevet mindre og mindre social som månederne var gået og jeg vidste selv at det var en dårlig ting, eftersom at jeg altid havde været utroligt glad for at snakke med mennesker. Kelsey havde endda prøvet at lokke mig til at få lavet det soloalbum, som hele verden gik og snakkede om, men selv følte jeg ikke jeg havde energi til det. Det ville på en eller anden måde føles som utroskab imod drengene, selvom at de gjorde præcis det samme imod mig. Men det var jo ingen kamp. Vi var fire venner, som ønskede det bedste for hinanden.

 Jeg blinkede til hende og prøvede at tilfredsstille hende med et lille smil. ‘’Det var faktisk fint,’’ sagde jeg. Det havde ihvertfald været rart.

 Netop som jeg sagde disse ord, gik en kvindelig skikkelse forbi mig. Hun havde langt brunt hår og var utroligt slank. Men hendes ansigt nåede jeg kun at opfatte et millisekund, før at hun var gået forbi mig, og selvom jeg havde bildt mig selv ind en del gange at det var hende, så var denne her gang anderledes. Jeg vendte mig om imod hende og betragtede hendes lange krøllede hår falde ned over ryggen. ‘’Undskyld, frøken?’’

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...