Insomnia | Harry Styles

Harry holder pause fra hans band og de andre drenge. Han bruger hans dage på at drikke og ryge sig skæv, i håb på at hans liv begynder at give mening. Men det eneste håb han har tilbage er håbet om hende. Der er nu gået 7 år, siden hun forsvandt. Endnu leder han efter svar; leder efter hende. Natten hun forsvandt, lagde hun en seddel, og siden da har Harry ikke set hende - det er der ingen der har.

23Likes
4Kommentarer
10082Visninger
AA

11. N I N E

 Nine    

 

 Tre dage senere, havde jeg lovet Liam at hænge ud. Jeg havde fortalt ham at det ikke kunne blive hos mig, og løjet om at det var fordi at der var for rodet. Derfor havde jeg fortalt ham at jeg ville komme over til ham.

 Jeg nåede dårligt nok at ringe på døren, før at han åbnede. Han havde et stort smil på læberne, da han åbnede og han trak mig straks ind i et stort kram. ‘’Du lugter af flæskesteg, Liam,’’ grinede jeg bare og viklede også armene omkring ham. Det lignede ikke Liam at lave mad og slet ikke noget så stort som flæskesteg. ‘’Og du lugter af røg?’’

 Jeg sukkede.

 ‘’Er du begyndt at ryge, Harry?’’ Spurgte han. Jeg vidste udmærket godt at drengene ville finde ud af det på et tidspunkt, men det var ikke noget jeg var stolt af. Heldigvis røg Liam selv, men han vidste udmærket også godt, at jeg altid havde været imod rygning. ‘’Nej,’’ løj jeg bare. ‘’Jeg kommer lige ovre fra Kelsey.’’

 Endnu en løgn. Kelsey røg ikke, men det var der heldigvis ikke nogle af drengene som vidste. De kendte ikke engang Kelsey, udover mit venskab med hende på Facebook.

 Liam fjernede sig i døren, så jeg kunne komme ind og der gik ikke mere end et splitsekund, før hans hund kom og overfaldt mig. ‘’Hej Loki,’’ sagde jeg barnligt og bøjede mig ned for at kæle ham. Jeg havde selv overvejet at få en hund. Det var altid mig, som drengene ringede til, hvis deres hund skulle passes og jeg kunne jo godt lide hunde. Desværre synes jeg selv at jeg var lidt for fucked op til at have en hund. Jeg kunne dårligt nok passe på mig selv, så ville jeg da nok aldrig kunne passe en hund.

 ‘’Så, hvordan går det, Liam?’’ Spurgte jeg bare, da jeg gik med ham ud i køkkenet, hvor der duftede fantastisk. Jeg fattede ikke at han havde brugt så meget energi på at lave mad. Jeg ville blive tilfreds, hvis jeg bare fik en købepizza. Ihvertfald hvis det gjaldt Liam, for meget kunne man sku ikke forvente af den knægt, når det kom til mad.

 ‘’Stille og roligt. Jeg er ihvertfald i gang med at lave mit album, ligesom Niall og Louis. Er du også kommet i gang med dit?’’

 Hold kæft, hvor var jeg træt af det spørgsmål. Alt folk koncentrere sig om nu om dage, var hvornår jeg udgav mit soloalbum eller hvornår det overhovedet kom ud. Kelsey sagde at det vel ikke kunne være så skide svært, når jeg havde gjort det mange gange efterhånden, men jeg magtede ikke at putte alle mine kræfter på musikken lige for tiden.

 ‘’Jeg arbejder på det,’’ løj jeg igen. Jeg gad ikke blande Liam for meget i mit privatliv, for ærlig talt, så vidste jeg udmærket godt at det med tiden, var blevet direkte ynkeligt. Liam ville nok blive en smule sur eller bare forbavset, ligesom Niall, hvis han fandt ud af at jeg var blevet mere eller mindre alkoholiker.

 Han nikkede bare tilfreds og begyndte at røre lidt i nogle gryder. Imens satte jeg mig op på køkkenbordet og betragtede hans køkken. Det var præcis som sidst jeg var her. Nu havde Liam så heller haft særligt stor interesse i hans hjem, men han kunne dog godt lide at bo pænt. Hans soveværelse var nok det mest interessante rum, da der var fuld af mærkelige ting derinde. Hver gang jeg går derind, er der kommet halvtreds nye ting derinde.

 ‘’Jeg æh -’’ sagde Liam pludselig og lød pludselig en smule mystisk. ‘’Jeg så nogle billeder af dig på nettet fra forleden aften..’’

 Jeg gik i chok. ‘’Hvilke billeder?’’

 Mit hjerte begyndte at hamre afsted, i takt med hundredvis af galopheste. ‘’Nogle billeder af dig og en pige. Jeg kunne ikke se hendes ansigt.’’

 Jeg sukkede dybt. Fuck. Fucking fuck i fuck. Det måtte være Lawrence. Det kunne kun være hende, som var på de billeder. Jeg var lige ved at gå ned i mit sorte hul, da jeg kom i tanke om hendes forældre, hvilket bare gjorde det endnu værre. Det ville ikke kun skave ry fra min side af, men hvis folk fandt ud af at det var Lawrence, som var på billederne, kunne det også ødelægge hendes.

 Et øjeblik anede jeg ikke hvad jeg skulle sige, men det næste blev jeg i tvivl om Liam kunne holde på hemmeligheden om Lawrence. Han ville vel ikke blande sig, ville han? Hvis han ville gå til politiet eller hendes forældre, skulle han ihvertfald nok ikke forvente at snakke med mig mere. ‘’Men hun havde da en udmærket krop.’’

 Kvalmen blev større og større og faktisk følte jeg mig også en smule svimmel for en kort stund. Jeg fik en stor trang til vodka og svor mig selv at hvis jeg fik en, ville jeg drikke det bart, bare for at lade det få en hurtigere virkning. ‘’Liam, der er simpelthen noget jeg er nødt til at fortælle dig.’’

 Jeg kunne ikke holde det inde længere. Jeg blev sindssyg af at skulle holde Lawrence skjult og ikke ane hvordan det ville påvirke mig senere hen. Folk kunne tro at jeg havde kidnappet hende eller noget. Liam, af alle, ville nok være forstående. Og han kendte jo godt Lawrence. Han havde mødt hende flere gange og han havde stået ved min side, da jeg havde kærestesorg.

 ‘’Du har fået en kæreste? Det er da fan-’’

 ‘’Det er ikke det,’’ afbrød jeg ham. Uanset hvorvidt jeg ønskede at kalde Lawrence for min kæreste, kunne jeg desværre nok ikke tillade mig at bruge det ord omkring hende længere.

 Liam stod og ventede spændt på at høre hvad jeg havde at sige. Det sagde hans blik ihvertfald og måden han var holdt op med at røre i gryden med sovs på, gav også en form for utryk stemning. Jeg sank en klump, som sad fast i halsen. ‘’Det er Lawrence,’’ sagde jeg så pludselig. ‘’Hun er tilbage’’

 Det lød så dramatisk inde i mit eget hoved, nærmest som om at jeg kom ud af en gyserfilm eller sådan noget plat lort. Liam skød et bryn i vejret og tog armene over kors. Han lignede en, der ihvertfald ikke troede på hvad jeg sagde.

 ‘’Lawrence? Hende din første kæreste, som skred uden videre og aldrig dukkede op?’’ Han lød helt sarkastisk.

 Jeg kunne dog også godt forstå ham. Ham og drengene havde aldrig rigtigt brudt sig om hende og selvom at de nok ikke turde indrømme det overfor sig selv, så havde jeg på fornemmelsen af at de nok var ret glade for at hun forsvandt. ‘’Ja, Liam. Hun er hjemme hos mig lige nu. Hun gemmer sig. Hvis folk vidste hun var her, ville de sende hende hjem, og det vil hun ikke endnu.’’

 Liam kom hen til mig og klappede mig på skuldrene, da han pludselig stod helt oppe i ansigtet på mig. ‘’Harry, har du taget stoffer igen?’’ Spurgte han. Jeg sukkede dybt og lænede mig tilbage, så jeg sad op af væggen. Det var pisse irriterende, når jeg sad og fortalte noget seriøst, at han så skulle komme med sådan en flabet kommentar. Både ham og jeg vidste at det kun var én gang, jeg havde taget stoffer.

 ‘’Jeg lyver ikke, Liam. Har jeg måske nogensinde løjet over for dig?’’

 Jeg hadede at lyve, selvom at jeg nok havde løjet en del over for Liam allerede bare på den korte tid jeg allerede havde været her. Men det var jo kun fordi at der var visse ting, jeg ikke syntes ragede ham. Men det her, kunne han måske godt bakke mig lidt op i. Jeg har trods alt bakket ham op i hans solokarriere, uanset hvor ondt det gjorde på mig. Eller, jeg havde ihvertfald forsøgt.

 Han blev tavs, fjernede hans hænder fra min skulder og trådte baglæns. Måske kunne han godt se at jeg aldrig havde løjet over for ham. Hvilket bare var endnu en løgn.

 

 Senere sad vi og spillede Playstation. Vi havde spist aftensmad og klokken var ved at runde elleve om aftenen. Vi havde siddet og snakket om piger, One Direction og selvfølgelig havde vi også snakket en smule om Lawrence. ‘’Jeg kan ikke tro at hun er kommet tilbage,’’ havde Liam endda sagt, efter han havde svoret på at han ikke ville sige til nogle at hun var her.

 Da jeg synes tiden var ved at være inde, rejste jeg mig op og fortalte Liam at jeg nok hellere måtte se at komme hjem, men at jeg havde haft det hyggeligt. Jeg havde fået et par glas vin, men jeg kunne ikke komme hjem på andre måder end min bil, så jeg kunne bare håbe at jeg ikke ville støde ind i politiet på vejen.

 Vi krammede farvel i hoveddøren. ‘’Kør nu for helvede ordentligt, og hvis din bil brænder og du ligger på hospitalet, fordi du har fået for meget at drikke, så ringer du, okay?’’

 Jeg elskede når Liam var overbeskyttende. Det var sådan jeg kendte ham bedst. Selvom vi begge to havde forandret os på det år, hvor vi havde været på pause, havde vi nu altid hinanden. Og det samme gjaldt Louis og Niall. Jeg havde forsøgt at få fat på Louis for et par dage siden, for at spørge om han ville med i byen en dag, men han havde sagt at det nok ikke var så klogt, på grund af den lille.

 Nogle gange kunne jeg slet ikke følge med selv. Louis var lige blevet far, Liam skulle selv snart være far og Niall var.. ja, Niall. Han var meget standard og faktisk var jeg ikke sikker på at han nogensinde ville finde en pige, som ville kunne klare at han brugte så mange penge på mad.

 Mit hoved snurrede en smule rundt, men da jeg kørte ud på vejen prøvede jeg at kontrollere mig selv. Hele tiden holde øje med vejen og ikke tænke for meget over alkoholen som kørte i mit blod. Jeg kunne mærke det og jeg fik en trang til mere vin. Okay, måske var det mere end et par glas, jeg havde fået. Jeg turde bare ikke indrømme det.

 Da jeg endelig kom hjem fik jeg det for alvor dårligt. Samtidig var det som om at jeg havde lyst til mere alkohol. Sådan var det vel altid. Når man først havde fået lidt, så skulle man altid have mere, for at få kvalmen væk. Jeg havde ikke tal på hvor mange glas jeg lige præcis havde fået, men jeg turde nok sige at det havde været for mange. Hvis Liam kendte til mit mit misbrug, ville han aldrig lade mig røre alkohol igen.

 Klokken 23:19: Hjemme!

 Jeg trykkede send og grinede lidt over beskeden, før jeg sendte den til Liam. Han havde sikkert være pisse bekymret, så jeg tænkte at jeg nok hellere måtte berolige ham med en besked, som betød at jeg var kommet sikkert hjem.

 Jeg gik op i lejligheden og lod lyset blænde mig uden at lade det påvirke mig. Når jeg var fuld elskede jeg altid at lege med lyset. Underlig vane, men det var sjovt.

 Lawrence lå og sov på sofaen og var tydeligvist faldet i søvn midt i en film, ligesom mig forleden dag. Jeg tog fat i tæppet, som lå på stolen og lagde det omkring hende, hvorefter jeg slukkede lyset og gik så over til køkkenet, hvor jeg med det samme åbnede køleskabet.

 Jeg bed mærke i at den mad jeg havde lavet til Lawrence stadig stod derinde. Det lignede derimod ikke engang at hun havde rørt ved den. Tallerken stod præcis det samme sted i den samme vinkel og jeg rynkede et kort øjeblik min pande. Dog så jeg at et af æblerne var væk, så lidt havde hun da spist.

 Selv sukkede jeg en smule, da jeg den halvtomme Whisky flaske nederst i køleskabet. Jeg kiggede mig bagi, for at sikre mig at Lawrence lå og sov, i samme øjeblik som jeg tog flasken ud. Jeg bed mig i læben, slukkede hurtigt lyset i køkkenet og forsvandt selv ind på soveværelset, hvor jeg bestemt ikke var lang tid om at få åbnet flasken og meget snart var i et helt andet univers.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...