Cassy

Cassy er lettere deprimeret. Men hun er mere end deprimeret, hun er i fare. Hun ved det bare ikke selv. Hun har sin kæreste Mark, men tingene med ham går ikke som planlagt. Langt fra. Faktisk, er der ikke noget der går som planlagt for Cassy.

8Likes
12Kommentarer
639Visninger
AA

2. Susie – Venskaber varer for evigt, eller?

Nu er de bare dem. Engang var de 5, men det, der for nogle år siden blev betegnet som umuligt, er i løbet af årene blevet mere og mere muligt. Pludselig, er tingene bare anderledes. Deres liv forandredes, de blev forskellige. Nogle vil måske sige, at de voksede fra hinanden, men det udtryk vil hun ikke bruge.

De har alle fem kendt hinanden siden de var helt små, nogle af dem før det. De har kendt hinanden i mindst tyve år, og til den tid, når man når rundt venskabsjubilæum for anden gang, kan man ikke længere sige, at man bare voksede fra hinanden. Til den tid, vil det være en forældet, latterlig undskyldning for en dybere, mere privat og sensitiv forklaring. Hvis man efter treogtyve år, kan sige at venskabet til nogle mennesker, man har haft gennem et helt liv stoppede, fordi man simpelthen voksede fra hinanden, så ligger der noget grimt og nager under overfladen. Noget som ikke skal ud til alle. Noget som man kun har valgt at dele i den gruppe, og i deres tilfælde, vidste også de kun den ene af deres tidligere to venners begrundelser. Engang var de fem. Men det er ændret nu. Situationer forværres, venskaber glemmes og humøret dukker op fra det hinsides. Det var næsten hvad der skete for dem. Bortset fra, at de ikke kunne glemme. Ingen af dem, men andre ting kunne de godt. Især den med at forværre situationer.

De var altid sammen, de har været tæt knyttet hele livet, og alligevel er det som om, at nogle hemmeligheder er gemt, og nogle brudte løfter snart vil dukke frem. Hvorfor det er sådan? Cassy. Det er svaret på spørgsmålet. Cassy. Hun var altid speciel. Unik, om man må sige. Hun var noget andet end dem. Ikke at hun var finere, eller havde en anden rolle i verden. Slet ikke, hun var bare anderledes. Egentligt blev det først rigtig tydeligt at hun var speciel for nogle få år siden. I starten, for årtier siden, da de tog hende ind i deres gruppe, bemærkede de det næsten ikke. Selvfølgelig kunne de da mærke at der var noget med hende, det kunne de allerede inden de tilbød hende at være sammen med dem. De blev tiltrukket, som om en kraft de ikke kendte trak dem mod hende, og lukkede alle døre bag dem. I starten morede de sig med, at hun måske havde en skytsengel som passede på hende. Inden dem havde Cassy ingen. Hun rendte altid rundt for sig selv, og det sendte dem måske også et signal om, at der var noget ved hende, som ikke var ved alle.

Igennem de treogtyve år de har kendt hinanden allesammen, er meget sket, og indtil for nylig kunne de holde til udfordringerne. De har måtte splittes utallige gange, og dog er de altid vendt tilbage til hinanden. Nu er det som om de ikke længere kan det, og størstedelen af grunden til det, er nok Cassy. Det er også derfor det vides, at det er hendes skyld at nogle urene og grimme ting vil komme frem i dagslyset. Der tvivles ikke på, at der også er andre end hende der vil komme frem med grusomme konstateringer og hemmeligheder, men det er med sikkerhed, at hun vil være den der starter det. Måske ikke endda med ord, for Cassy behøver ikke sige noget for at fortælle. Hun behøver bare blinke lidt med øjnene og smile på sin helt særlige Cassy-måde. Engang var de fem, nu er de tre.

Dengang var de Celine, kendt for altid at stikke til alle. Og hvis ikke de lod sig gå på, sørgede hun for at de ville ændre mening. Johan, kendt for at være rapkæftet og arrogant, dog oftest over for dem, han ikke brød sig synderligt om. Mark, kendt for at være lidt stille, han er typen, som helst gør hvad folk forventer af ham. Susie, nok egentligt mest kendt for at være en ledertype, men også for at være hende, de andre kommer til.
Endelig er der Cassy, og hun er jo bare Cassy. Hun grinede og smilede altid, kom altid med en hyggelig bemærkning, og hendes glæde spredte sig som en hvirvelvind og nåede de andre på et splitsekund.

Nu er de tre. Celine, Johan og Susie. De kender nogenlunde Cassys grund, og det var ikke fordi det overraskede dem synderligt meget. Marks grund derimod, det vil være dem en gåde, måske forevigt, måske kun meget lidt tid endnu. Hvem ved? -Ingen ved.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...