Cassy

Cassy er lettere deprimeret. Men hun er mere end deprimeret, hun er i fare. Hun ved det bare ikke selv. Hun har sin kæreste Mark, men tingene med ham går ikke som planlagt. Langt fra. Faktisk, er der ikke noget der går som planlagt for Cassy.

8Likes
12Kommentarer
646Visninger
AA

6. Mark – Smerte og beskyttelse, går de hånd i hånd?


Det er ved at ske igen, og han ved, at han er nødt til at gøre noget for at undgå det.
Men han har lige aflagt et løfte, han har fået hende til at give ham endnu en chance, hvilket han ikke troede var muligt, efter hvad han gjorde. Men det var den eneste mulighed han havde, den eneste måde han kunne redde hende på, og han tog gerne den chance, selvom det kostede meget. Og hun havde med glæde hjulpet ham, Susie, selvom det også kostede hende dyrt. Hun ville Cassy det bedste, ligesom han selv, og selvom Cassy ikke ved det, elsker de hende begge to ufatteligt højt. Han håber af hele sit hjerte, at hun en dag vil tro det igen. Men han er ikke sikker på noget, det tør han ikke være.
Specielt ikke nu, hvor alt kan gå så galt.


Turen hen til huset er lang og tankevækkende. Efter det her, får han hende nok aldrig tilbage igen. Selv hvis hun vil have ham tilbage, kan han ikke lade hende gøre det. Han har udsat hende for for meget. For mange tårer, for meget smerte. Han kan ikke, efter dette, udsætte hende for mere. Det er han ikke bygget til, sådan et menneske er han ikke. Og det ved hun også godt, det er nok mest af alt derfor hun tager ham tilbage, og lader ham få en chance til.
Hvis hun dog bare kendte sandheden. Han ønsker sådan, at han kan fortælle hende det, men han ved, at det er umuligt. Hvis han fortæller det, bliver alt meget værre, så stopper det aldrig, og han vil blive nødt til at fortælle flere smertende, tårefremkaldende sandheder.

Han stopper op foran hendes dør, tager tre lange, dybe vejrtrækninger, tørrer øjnene og ringer på. To lange ring, og et kort. Han beundrer huset, imens han venter. Det er stort, med en altan foroven, udfra soveværelset. 
Huset er malet hvidt, og hoveddøren er af egetræ, men med flotte babyblå søjler foran. Hun arvede det efter forældrenes død. Det, der startede det hele, det der startede depressionen, og det, der startede problemerne. Det var efter forældrenes død, at dé var opstået, men længe kunne han holde det væk, uden at være nødt til at sige noget til hende. Først for nylig, måtte der nye metoder til. Han kender deres angrebsmetode fra andre episoder, med andre unge piger. Først forfører de dem, opnår en hvis tillid, men til sidst….gør de en ende på det hele. Enten vil hun passe ind og blive en del af dem, eller også vil hun ikke længere være i stand til at være en del af noget, heller ikke livet. Og det kan han ikke risikere, han elsker hende for højt.

Den store egetræsdør går op, og han kan se at hun har helt andre forventninger end hvad sandhed er. Han giver hende et hurtigt smil, selvom det nok bare mere er hans mundvige, der bliver tvunget til at vende opad i et splitsekund. Hun mærker straks, at der er noget, der er forkert, og en bekymret mine udskifter hendes glade ansigt. Han bliver inviteret indenfor, men han takker nej, bliver stående og begynder så småt at fortælle.

Da han er færdig, har han fældet mindst trehundrede tårer, og han er sikkert helt rød om øjnene, men hun ser endnu værre ud. Hun er så chokeret, og hendes ansigt er opløst af gråd. Lige inden hun smækker døren, råber hun “du er simpelthen et forfærdeligt menneske, er du klar over det? Jeg tilgav dig for ikke mere end tre dage siden, og du har allerede fundet en ny som vil sprede benene for dig! Jeg lover dig, at jeg nok skal lade dig nyde så mange spredte ben, du overhovedet vil!”

Han vidste godt, at det var den reaktion han ville få, men den gør mere ondt end han lige havde regnet med. Især når alt han gør er at beskytte hende. Hvis bare hun vidste, at det hele var løgn. At det bare en måde at beskytte hende på. Hvis bare… 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...